Hua Hin

Luftkvaliteten i Hua Hin

Der bliver lige nu snakket så meget om luftkvaliteten rundt om i verden, og det gør man også i Thailand og dermed også her i Hua Hin.

Og lad mig sige det med det samme: Her i Thailand er det noget rigtig skidt mange steder. Af forskellige årsager er det det sidste års tid blevet ENDNU værre end før, og mange steder som i Bangkok og Chiang Mai er man ved at blive kvalt.

Bunken ovenfor er jo skrald, som er et helt andet problem, eller hvad?? Nej det er det ikke her i Thailand, og det kommer jeg til.

Jeg har iøvrigt tidligere skrevet om skraldesituationen i Hua Hin her.

Mit nyeste apparat

Lad mig først lige præsentere mit nyeste apparat: MiAir, som er en luftrenser, der fjerner såkaldt PM2.5 partikler i luften.

Jeg ville egentlig hellere have haft et elektrisk vaffeljern, men fornuften fik overtaget, efter at vi en morgen lå og hostede og spruttede, fordi der lugtede voldsomt af røg i soveværelset. Det var ikke røg fra en grill eller afbrændt haveaffald. Nej, det var helt klart plastic, der blev brændt af et sted i nærheden. Det lugtede virkelig dårligt.

Uden at komme med en længere udredning omkring PM2.5, som er partikler under 2.5 micometer (lidt mindre end 1/3 hårstrå), så siger det sig selv, at det ikke er sundt at få for mange af de partikler. Selv her i Hua Hin ligger niveauet  ofte pænt langt over det acceptable ifølge vores Netatmo vejrstation. Hvor præcist de måler henne i Hua Hin, ved jeg ikke, men ofte viser den moderat eller højt niveau. Vi kan sådan set bare bruge næsen, for der afbrændes så meget og så tit alle steder, at det er ved at udvikle sig til en rigtig pine i måsen!

Nu har vi så købt en MiAir fra Lazada, og den er baseret på wifi og kører i en app. Billedet ovenfor er taget i vores soveværelse i dag, hvor tallet udenfor ligger på ca. 50 (hvilket ikke er slemt). Apparatet bruger ikke ret meget strøm og siger næsten ingenting, undtagen når jeg sprøjter mod myg, når jeg har gjort rent og lukker soveværelset af igen – så går den helt amok og må slukkes. Ingen tvivl om at den virker, for luften er også SÅ meget friskere end før i soveværelset (som i øvrigt går i et med badeværelset).

Jeg har det rigtig godt med, at vi i det mindste ikke skal ligge i røg og damp, når vi sover. Om dagen står alt nemlig åbent i vores hus, og vi har RIGELIGT med støv og behøver ikke røg også!

Hvor kommer forureningen fra?

Da Hua Hin jo ligger ved havet, skulle vi jo gerne kunne nyde en frisk og ren havbrise meget af året. Desværre så har det taget helt overhånd med afbrændinger overalt – og så er Hua Hin endda slet ikke det værste sted! I Chiang Mai området dyrker de sukkerrør og majs, og i stedet for at bøvle med at pløje stubbene ned efter høsten, så er det meget nemmere at brænde markerne af. Problemet er bare, at det er i tusindvis af marker, der bliver brændt af over en meget lang periode. Normalt er det i Chiang Mai fra februar til maj, men de er allerede startet nu, så folk flygter ud af byen. Vi har prøvet at være der i april, og vi følte, at vi sad midt i en skovbrand!! Politikerne snakker meget om det, men der bliver ikke gjort noget…

Så er der afbrænding af affald, og det er nok om muligt mere giftigt end markafbrændinger. I Hua Hin er det en svøbe, at hvis der er bare en kvadratmeter fri mark, så smider man da bare sit affald der. Byggeaffald, haveaffald osv. – men også husholdningsaffald, som gadehunde og rotter så kan rende og snaske i. Hvad gør man så? Ja man hælder lidt benzin på sagerne og futter det af. Der har været nogle rigtig store ”skraldebrande” i de sidste par måneder – også tæt på bebyggede områder. Her er KNASTØRT lige nu, fordi vi ikke fik ret meget regn i regnsæsonen! Vores lokale bjerg, Hin Lek Fai, ligner noget der ikke har fået vand i årevis, og en forkert gnist kan sætte fut i hele bjerget. Men man brænder stadigvæk af – bare man gør det, når det er mørkt, så er der jo ingen der ser det!

Det sidste nye inden for afbrænding er dukket op, fordi der er trådt en ny lov i kraft om beskatning af jord. Den indebærer blandt andet, at man skal betale skat af jord, der ligger ubenyttet hen. En thai betaler ikke ret gerne skat, hvis man kan undgå det, og så må man jo være kreativ. Så her i området og aller mulige andre steder i Thailand – selv inde i centrum af Bangkok – er ubrugte jorder nu blevet til udnyttet land.

Man rydder bare sit jordstykke som her ovenfor. Hvis man ikke har råd til det, så brænder man det da bare af. Så køber man 50 bananplanter til 50 baht stykket og planter dem ud. Voila – her er nu en bananplantage!

Vi kan jo håbe på, at når nu alle er færdige med at anlægge forskellige frugtplantager, så vil afbrændingerne stoppe. Men skidtet kommer jo op igen med lynets hast, og så må man jo efter det igen!

Det mest groteske, jeg længe har hørt, var en ven der fortalte, at han var ude at spille golf på en af Hua Hin’s mange golfbaner en dag. Ved siden af selve banen, var en del skrub og buske, som åbenbart var nemmere at brænde af end at fjerne manuelt. Det skal siges, at det var på golfbanens egen jord. Som vores ven sagde: Der var “white snow”, som drev ind over banen hele dagen. Når man tværer i den slags aske, er den bestemt ikke hvid mere, så de var fulde af sorte streger, da dagen var omme. For slet ikke at snakke om raspende lunger og rindende øjne. Ja, jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige…..

Min plasticpose kæphest

Jeg vil gerne finde min kæphest frem igen. Hvis man tror, at man kan løse alverdens forureningsproblemer med at forbyde plasticposer her i landet, så er man godt nok langt fra målet! Her i Hua Hin vælter vi rundt i lokale blå tønder, som er skraldebøtter, der bliver tømt hver dag. Og det fungerer. På trods af det, ligger der skrald på marken bare 15 meter væk. Det er ikke plasticposer fra Tesco Lotus, men alt muligt andet. Der er simpelthen noget galt med indstillingen til skrald og forurening her i Thailand, og hvis man ikke gør noget ved det, så bliver det bare ikke bedre…

Thailand er et skønt land, men det skulle gerne bibeholde den forunderligt smukke blanding af nyt og forfald – UDEN forurening og skrald overalt. Og så er der da noget særligt ved at være i nærheden af havet eller ude på landet, hvor luften er frisk og dejlig og ikke tyk af røg.

 

 

by Janne
Hovedretter, Mad

Fiskefilet med søde kartofler og kaperssovs

Den sunde version af en fiskefilet med sprødt skind og serveret med bagte lilla søde kartofler, bønner og en dejlig kaperssovs.

Jeg er ikke den store ørn til fisk – men jeg vil rigtig gerne spise mere fisk! Om ikke andet så for at spare lidt på kødet, selvom jeg aldrig bliver hverken vegetar eller veganer.

Her i Thailand er der fisk og skaldyr overalt og i den flotteste og friskeste kvalitet. Fiskemanden kan også altid tage fisken ud, skrabe for skæl og filettere den for kunden ligesom i Danmark, så der er faktisk ikke nogen undskyldning for at lade være med at spise fisk!

Jeg er blevet helt ferm til at filettere en fisk, så det ser jeg som en sport at få ALT kødet med fra benene. Det er ret tilfredsstillende! Til gengæld går der tit hat og briller i tilbehøret, fordi jeg ikke er så rutineret med fisk, og så overkomplicerer jeg nok tingene.

Denne gang lykkedes min fiskeret bare perfekt, for elementerne med saftigt fiskekød med sprødt skind, sprøde og søde kartofler og letkogte bønner blev bundet sammen af den syrlige og skarpe, men også lidt fede kaperssovs. Det er ikke sidste gang, jeg laver den ret, det er sikkert!

De bedste fisk til sprødstegt skind fra danske farvande er blandt andet multe, rødfisk eller kulmule, men andre fisk kan også bruges. Jeg brugte tilapia, som er en billig fisk i Thailand, og så smager den også godt!

Søde kartofler er low carb spise, hvis man er opmærksom på den slags. Specielt de lilla søde kartofler indeholder udover fibre og vitaminer også nogle stoffer, som skulle være anti-inflammatoriske. Og så smager de oven i købet rigtig godt.

Her er opskriften på min bedste fiskeret i lang tid!

Fiskefilet med søde kartofler og kaperssovs

Fiskefilet

  • 2 stk. Fiskefilet med skind (gerne et par cm tykke)
  • Salt og peber
  • Halvt olivenolie og halvt smør til stegning

Søde kartofler

  • 300 g Søde kartofler – gerne lilla (skrællet)
  • 3 spsk. Olivenolie
  • Salt og peber

Kaperssovs

  • 1 spsk. Olivenolie
  • 3 fed hvidløg (i små tern)
  • 3 spsk Kapers
  • 1/2 Lime
  • 3 spsk Creme fraiche 38%
  • 1/2 dl vand
  • Salt og peber

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft

  2. Skræl de søde kartofler og skær dem i både. Vend dem med olie og salt og kom dem i en bradepande. Bag dem i ovnen i ca. 30 minutter.

  3. Tør fiskefilet'en i køkkenrulle og rids den i ruder på skindsiden. Drys med salt på begge sider og lad den stå nogle minutter. Kom olivenolie og smør i panden og varm det op så smørret er brunt. Læg fisken i på skindsiden og lad den stege ved jævn varme til den er næsten gennemstegt (kødet bliver hvidt).

  4. Svits hvidløg i tern i lidt olivenolie i en lille gryde. Skru ned på lavt blus og tilsæt de øvrige ingredienser, som varmes igennem og smages til.

  5. Når fisken er næsten gennemstegt, vendes den om på kødsiden og efter et minut tages panden af varmen.

  6. Server med grønne bønner og pynt med purløg.

 

 

 

by Janne
Hua Hin

Jernbanen i Hua Hin

I Hua Hin pågår et meget stort jernbaneprojekt i disse måneder, hvor der implementeres to spor til togene i stedet for et. Det siger sig selv, at sådan et stort projekt midt i en by griber ind i en masse infrastruktur og en masse menneskers liv og levebrød.

Hvis man bevæger sig bare lidt uden for centrum i Hua Hin mod syd, kommer man til området omkring Soi 88 og Soi 94. Det er det område, vi bor i, og det er vi bare SÅ glade for. Faktisk hedder vores adresse direkte oversat: Landsbyen, hvor man kan høre togbanen. Der er masser af lokalkolorit, og folk har bygget forretninger op i både de to hovedstrøg (Soi 88 og 94) og omkring banen. Man kan få alt fra street food til fine dining, man kan få syet en knap i, få massage, lave testamente, høre rockmusik og handle tøj. Her er alt mellem himmel og jord, og det er bare så sjovt og aldrig kedeligt!

Men tilbage til jernbanen. Som det er nu, er der kun 1 spor til togene på de fleste strækninger i Thailand. Når så to tog møder hinanden, skal det ene tog selvfølgelig ind på et vigespor, mens det andet kører forbi. Det siger sig selv, at der går MEGA meget tid til spilde med det, og derfor er togene i dag mest bare ”bumletog”, som tager 100 år om at komme fra A til B.

For nogle år siden vedtog man at lave ca. 4700 km strækning med et spor om til ”dual-track”, altså med to spor. Det projekt nåede til Hua Hin sidste år, og vi har det faktisk ret tæt på her i vores nabolag, og vi er glade for, at de er færdige med at flytte en hulens masse jord i gamle udbombede lastbiler!

To spor fylder mere end et spor, og da thaierne har været rigtig gode til at bygge huse overalt langs banen – men UDEN at eje jorden, så har det været en hård omgang for mange familier. De fik besked på at rive deres huse ned og forsvinde – jorden var nemlig ejet af jernbanen. Dermed forsvandt også en del af det lokale islæt og mange små dejlige forretninger, som feks. vores gode blomsterhandel! Ledvogterhusene blev revet ned de fleste steder, så nu er det op til folk selv at holde tilbage, når toget kommer (og det er ikke altid man gør det her!!!).

Selvfølgelig skal man ikke kæmpe imod udviklingen, men det er godt nok også lidt trist… Og folk her nægter at give op, så de bor stadig i ruinerne!

Der skal bygges en ny station – også oppe i højden, og der er vist ikke ret mange der helt ved, hvad der skal ske med den gamle fine station. Jeg har også skrevet om Hua Hin banegård her. Lokalplaner i Thailand er selvfølgelig på thai, og de er måske tilgængelige et eller andet sted, men de fleste lokale i Hua Hin aner heller ikke helt præcist, hvad det hele bliver til.

,

I dele af Hua Hin skal skinnerne også op i højden, og det fylder jo endnu mere i landskabet end bare et sæt skinner. Det skulle dog hjælpe på trafikken, som så kan køre under skinnerne.

Men at leve i nærheden af en byggeplads kan være en udfordring! I løbet af de næste par uger går de i gang med at bygge flere piller – der er bare liiiiiiige det, at de piller skal stå midt i to af de mest trafikerede rundkørsler i byen. Vi kalder dem ”Den Trælse Rundkørsel” og ”Dødens Rundkørsel”. Det sidste fordi den også går tværs over skinnerne og er i to spor. Nu er det ikke for at skyde på thaierne, men rundkørsler har ikke været med i deres opdragelse, så man holder ikke tilbage, som det var tænkt. Man moser og maser bare – og med to spor kan det være et mareridt at komme ud af rundkørslen igen. Tag så med i kalkulationen, at de fleste motorcykler er ligeglade med om de overhaler indenom eller udenom – ja, så er det meget ”spændende”.

I sidste uge gik det op for borgmesteren her i byen, at man måske skulle finde en plan for trafikafviklingen i ”Den Trælse Rundkørsel”, for den bliver kun farbar i en retning! Og hvor gør man så af resten af trafikanterne i de 3-5 måneder, det kommer til at tage at bygge de piller?? Ja, det må guderne vide, og jeg tror simpelthen, at jeg kommer til at sidde på den nærmeste café og kigge på trafik! Det er utroligt, hvad folk finder på i trafikken her, så det skal nok blive spændende!!

Når det hele er færdigt om ca. et års tid, så kan man køre med tog til og fra Bangkok på 2-3 timer. Det giver da mening, for med en trafikprop eller andre problemer på motorvejen, kan det nemt løbe op i 4-5 timer. Man vil også kunne flytte en del af godstrafikken fra lastbiler til tog, og det er jo også smart nok.

Men indtil da kan trafikken i området blive ret “underholdende”. Det bør dog ikke afholde nogen fra at komme her til området, for her er alt hvad man kan ønske sig til en ferie i Thailand. Ikke ret langt til stranden og masser af muligheder!

by Janne
Liv i Thailand

2020 – et tilbageblik på 2019 og hvad bringer det nye år mon?

Så kom vi ind i 2020, og det gjorde vi sørme med manér. Vi havde gæster fra Danmark op til jul, og det var rigtig dejligt med masser af hyggelige stunder. Så kom juleaften, som vi holdt sammen med herboende venner. Ikke en traditionel dansk jul med gaver og juletræ, men maden var i hvert fald så dansk, som den kunne blive. And og flæskesteg med traditionelt tilbehør og en gang risalamande med kirsebærsovs til dessert – selvfølgelig med mandelgave. Jeg stod for desserten, og jeg ved nu, at man fint kan lave risalamande af japanske sushi ris (ja – de er faktisk bedre end almindelige grødris, for det bliver ikke helt så ”tung” en grød). Man kan købe kirsebærkompot til kager fra ”Østergaards” i forretningerne, og den er ikke nær så sød som Den Gamle Fabrik. Så det gik fint – det tog bare en halv dag at finde tingene! Og sådan er det med Thailand, selvom det er blevet meget bedre bare inden for de seneste år.

2019 var et stort år for os med rigtig mange skønne gæster og dejlige oplevelser. I begyndelsen af året var nogle af vores danske venner på besøg med hele familien, og det var bare så dejligt at se dem igen. I april kom næste hold venner, og så gik vi i gang med at renovere to værelser på 1. sal. Det greb godt nok om sig, og lige pludselig havde vi gang i at lægge nye fliser, skifte fodpaneler og jeg ved ikke hvad. Det gik rigtig fint, og vi er meget glade for resultatet, men vi nåede også kun lige at blive færdige, før vores ”sølvbryllups-ryk-ind” begyndte i begyndelsen af juli.

Vi havde gæster on/off i 6 uger, og det kørte bare derudaf! Det hele kulminerede med vores sølvbryllupsfest i august, hvor vi blev fejret på flotteste vis af familie og venner. Det var så dejligt og intenst, og da de alle sammen var væk, skulle vi lige vænne os til stilheden! Jeg var mega rastløs i et par uger, men så gik jeg tilbage på ”thai-tempo”, hvor man kan tillade sig selv ikke at styrte rundt HELE tiden!

Men som vi plejer at sige: ”Et hus har godt af at få gæster”, så vi har godt nok fået ordnet rigtig mange ting rundt omkring i vores halvgamle og lidt bulede hus.

Siden april har vi også brugt rigtig meget tid på at lære Thai. Nu skulle det altså være, for det er da mega frustrerende at bo i et land, hvor man ikke engang kan læse bagpå risposen, hvordan de skal koges! Hvis vi har fået en thai i telefonen, har vi været ved at gå i coma, for vi forstod ikke en brik. Så i april gik vi i gang med at øve gloser og i maj satte vi os for at lære at læse. Vi fandt en bog, hvor det angiveligt skulle kunne læres på 10 dage – det tog godt nok 20 dage og et par repetitioner, men nu kan vi stave os igennem rigtig meget. Google Translate har også en app, hvor man kan holde kameraet mod en tekst, og så oversættes det automatisk. Den har vi brugt flittigt til at kontrollere, om vi var kommet frem til det rigtige! Vi er kommet rigtig langt – men der er også lang vej endnu!! Det er fint at kunne sige geografi, irriterende og lyserød på thai, men det kan man altså ikke bygge hele sætninger af!

I 2019 har vi også lært nye mennesker at kende, og vi er så heldige, at vi har mødt nogle stykker, som vi håber, vi kan få et varigt venskab med. Det er da guld!!

Hvad bringer 2020 mon?

Thailand bidrager jo selv med en del af ”underholdningen” i 2020, og det bliver da spændende at se, hvad der kommer til at ske med følgende ting:

  • Lederen for landets største oppositionsparti skal for retten, da han er anklaget for at have givet ulovligt lån til partiet. Han risikerer fængsel og at partiet nedlægges, og det kan give uroligheder.
  • Der kommer sandsynligvis en grim periode med tørke i mange dele af landet i første halvår. Det har mange steder ikke regnet noget videre i regntiden, og i andre egne har kineserne spærret så meget af for flodvandet i Maekong floden med dæmninger, at der ikke kommer ret meget her til landet.
  • Thai baht’en er så høj i kurs, at turisterne bliver væk og eksporten lider. Nationalbanken kan af forskellige årsager ikke rigtig gribe ind, så det bliver spændende at se, hvad der sker.
  • I 2020 har man 26 helligdage i Thailand – det er da alligevel også en slat, selv om et par af dem kun er lokale).
  • Som i resten af verden har plasticposer fået skylden for forureningen i verdenshavene og på land. Så fra i går har mange af de store butikskæder i Thailand indvilliget i at stoppe med at udlevere de tynde skrasleposer i forretningerne. Måske de lige skal have tømt lageret, for de udleverer i hvert fald stadig poser visse steder. I 2022 kommer næste trin, hvor også styrofoambakker, sugerør, plastikbægre mm. forbydes. Det bliver spændende at se, hvordan thaierne reagerer på det, for de kører altid rundt med 4-5 plasticposer med mad på styret.
  • Det siges, at der indføres trafikregler med klip i kørekortet. Ja, jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad man vil klippe i, hvis man ikke har et kørekort, hvilket rigtig mange slet ikke har, selvom de kører motorbike eller bil.

Hvad kommer der til at ske i Baan Jet i 2020

Det er ikke fordi, jeg arbejder med nytårsforsæt, men selvom man er ”pensionist” i Thailand, kan man jo godt have nogle målsætninger for det nye år.

  • Vi skal blive MEGET bedre til thai, og helst kunne føre en samtale inden årets udgang
  • Et helbredscheck i november gav et fingerpeg om at jeg måske skal prøve at motionere lidt og skære lidt ned på livretterne. Jeg er vist det, man kalder ”tyndfed”!
  • Min blog skal have mere fokus, og jeg har gang i et par nye facebook grupper
  • Vi skal se noget mere af Thailand, så vi skal på ture – gerne med toget, hvor man som regel har sjælen med, når man rejser
  • 2020 kommer nok også til at byde på en tur til Danmark, men det skal sørme være i sommerperioden. Ellers dør vi af kulde!!

Og så skal vi selvfølgelig nyde tilværelsen. Vi lever i vores drøm og vores paradis, og det skal vi huske at skønne på hver eneste dag! Jeg glæder mig til at tage rigtigt hul på 2020 (indtil videre har jeg brugt et par dage på at komme over Nytårsaften), og jeg håber, at det bliver et spændende og dejligt år!

by Janne
Liv i Thailand

Om at flytte til Thailand – del 8 – hvordan er det så?

Hvordan er det så at bo i Thailand?

For os er der nogle helt klare highlights:

Klimaet

Ja, først og fremmest er det et virkelig dejligt klima at være i (for det meste – lige nu er her så koldt, at jeg har ”Danmarksuniform” på – jeans, en trøje, sko og strømper!) Og klimaet var faktisk en af hovedårsagerne til, at vi gerne ville forlade Danmark. Jeg må være født på det forkerte kontinent, for jeg kan ikke fordrage at fryse – så sveder jeg hellere tran med anstand! Vi har de flotteste solopgange og solnedgange, som man faktisk kan se, fordi det ikke er overskyet 50% af tiden som i Danmark.

Udeliv

Meget af vores udeliv er selvfølgelig relateret til det dejlige klima, vi har i Thailand. Vi har en super overdækket terrasse, hvor vi ikke bliver stegt af solen, og der sidder vi rigtig meget. I vores hus er de fleste døre og vinduer åbne, når vi ikke sover – også selvom der flyver 2 kg skidt ind om dagen lige i øjeblikket.

Går vi ud og spiser, undgår vi steder med air-condition, for hvem gider sidde i 18 grader og spise. Og her i Thailand kan man stadig tillade sig at gå ud og spise med jævne mellemrum, især hvis man holder sig til thai mad og gode thai steder.

Vi kan begge lide at glo på folk, så at kunne sidde et sted UDENFOR på et gadehjørne er guld – så leger vi rigtig turister.

I Danmark ”hygger” man indenfor med stearinlys og tæpper det meste af året. Det er jeg ikke til, og jeg savner det absolut ikke!! Og da heller ikke de korte dage, hvor det er mørkt, når man kører på arbejde og mørkt, inden man kører hjem. SUK – så deprimerende!

Venner og bekendte

Vi har mødt mange nye mennesker her i Hua Hin, og det er rigtig sjovt at få nye bekendtskaber – både thaier og fra alle mulige andre lande. Vi har jo alle det til fælles, at vi er tilflyttere, så der er altid noget at snakke om. Vi oplever denne nye verden forskelligt, og det er altid fint at samles om. Vi er så heldige, at vi også har nogle gode gamle venner i nærheden, og det er bare dejligt – vi har ligesom med en lang historie sammen.

Uorden, kaos og forfald

Det lyder måske som noget man burde undgå, men det er faktisk også noget af det, der giver livet kolorit! Da vi var i Danmark i 2018, var vi helt knuste over, hvor kedeligt og ”ordentligt” alting er – det havde vi helt glemt. Her lever man livet på en helt anden måde, og det er selvfølgelig på godt og ondt. Mange vil sige, at her er fuld af skrald, en million huller i vejene og forurening alle vegne. Det er sikkert også rigtigt, men der kan altså også være noget smukt i et hus, der aldrig blev færdigt, og som er indtaget af klatreplanter – eller en ældgammel lastbil med tyk røg efter sig, men som er malet i alle regnbuens farver. Der sker også altid noget her – Thaierne er altid i gang med noget, og selvom man kører den samme vej flere gange om måneden, så er der næsten altid sket noget nyt. En butik er lukket og en anden åbnet ved siden af med nøjagtig de samme varer – eller der er sat et kæmpe skilt op med et billede af borgmesteren – 2 måneder senere hænger det i laser og blafrer i vinden. Al den aktivitet giver meget rod, og det skal man nok kunne skønne på for at kunne nyde at være her.

For at få plads til den nye dual track togbane måtte man jævne en del huse med jorden. Næsten…

 

Udfordringer

Når det så er sagt, så er det hele jo ikke bare super duper jubeloptimist lykke – for det er det ikke. Men det er der vel ikke nogen steder. Her er nogle af de ting, vi har som sten i skoene.

Sproget

Vi kæmper – og det er ikke løgn! Vi læser/øver thai i 2-3 timer hver eneste dag og har gjort det i et halvt år nu. Vi har fået lært at læse (laaaaaaaaangsomt), og vi har også fået et pænt stort ordforråd. Men sproget er sindssygt svært, selvom det i virkeligheden er ret simpelt uden en masse grammatik. Vi håber hele tiden på at ”bryde igennem lydmuren”, men det er godt nok bare op ad bakke! Når vi ser thai fjernsyn eller hører thai radio, genkender vi en masse ord, men vi kan simpelt hen ikke nå at omsætte dem i farten. Og alle skilte og mange publikationer er så skrevet med en helt anden skrifttype end den klassiske, så det skal man også lige lære. Nogle vil sikkert sige, at det skyldes alderen, men det kan jo også være, at computeren er for lille til alt det…. Men det er i hvert fald drønirriterende.

Politik og valuta

Jeg har aldrig interesseret mig synderligt for politik, mens vi boede i Danmark, men her er jeg nærmest gået i den anden vejgrøft. Det foregår godt nok på en HELT anden måde end i Danmark, og det er faktisk totalt fascinerende, hvad der kan lade sig gøre i det her land. Jeg kan desværre ikke komme nærmere ind på det, for her udtaler man sig altså ikke offentligt om politik – og slet ikke som udlænding. Man skal desuden heller ikke udtale sig om kongehuset, da der er meget strikse regler for majestætsfornærmelse – man kan komme i fængsel i meget lang tid for det.

Det føles for mange expats, som om vi ikke mere er så velkomne her. Det er klart, at når myndighederne lægger op til, at de fleste udlændinge er narkobaroner eller er involveret i andre ulovligheder, så begynder befolkningen generelt også at have samme holdning. Og så skal det siges, at der også ER mange kæltringe og skiderikker i Thailand – men de går nok ikke og roder med minimumsindkomst fra pension for at få visum alligevel….. Og så kommer der mange vesterlandske turister og opfører sig som idioter rundt omkring, og det er trist at blive slået i hartkorn med dem. En anden ting, der diskuteres flittigt her er ”dual pricing” – det findes feks. i nationalparker (statens), som tager 20 baht for en thai og 200 baht for en udlænding. For nogle uger siden vedtog man desuden, at offentlige sygehuse kan forlange 3 x prisen for behandling af en udlænding i forhold til en thai. Så kan man jo sige, at vi har flere penge end thaierne – ja, det er da muligt, men det sender godt nok bare et signal!

Lige nu er thai baht i en utrolig høj kurs, og det giver masser af problemer for landet – blandt andet er eksporten under pres, og man mener også, at det primært er derfor mange turister bliver væk. I min optik er der masser af andre gode grunde til, at antallet af turister er dalet – alle mulige regler om rygning, alkohol, lukkede strande, bøder for ingenting osv. osv. er nok også med til at tegne et andet billede af Smilets Land. Ja, og så er der alle trafikulykkerne, færger der synker, ulykker med vandscootere og paraglidere for bare at nævne nogle.

Også for os der bor her, har den høje baht kurs ramt hårdt. For et halvt år siden strammede man de økonomiske krav til de herboende expats, og det har faktisk betydet, at det nu ikke mere er muligt at bo her kun på en almindelig pension. Rigtig mange har allerede forladt landet – især englændere, nordmænd og svenskere har været hårdt ramt på kursen. Det må være en katastrofe, når man har hele sit liv her – familie, børn, hus og det hele – det kan man jo ikke bare sådan lige flytte.

Men det gør meget ondt i økonomien, når værdien i lokal valuta af ens pension og spareskillinger reduceres med 15-20%!!

Vi har diskuteret det en del, og vi er blevet enige om, at vi må kigge på en plan B. Blandt andet bliver vores sygeforsikringer med alderen til en meget tung byrde (hvis man skal have en ordentlig forsikring), og det kan jo helt klart gøres noget billigere ved at opholde sig i Europa, hvor man kan benytte de offentlige sygehuse i de andre lande. Men der er mange faktorer, og alt skal nok undersøges grundigt, inden man gør noget drastisk. Det kan jo dog komme så langt, at vi bliver TVUNGET til at forlade landet, fordi der kommer regler der gør, at vi ikke kan være her. Og det havde vi ikke lige set komme, da vi besluttede at flytte hertil.

Har vi fortrudt?

Ikke et sekund! Vi kniber stadigvæk os selv i armen og siger: ”Bor vi virkelig her?” Vi har masser af gode oplevelser, og vi har jo slet ikke set hele Thailand endnu, så vi har ikke behov for at rejse ud af landet. Og Hua Hin er et rigtig dejligt sted, hvor der er lidt af alt muligt, så man keder sig aldrig.

Kommer vi tilbage til Danmark? Nej – det er højst usandsynligt. Så skal der ske et eller andet virkelig specielt – som feks. at Shu-bi-dua får ret i deres spådom om Costa Kalundborg!!

Dette var sidste afsnit af min føljeton om at flytte til Thailand. Du kan få nyheder fra bloggen ved at trykke på facebook knappen øverst og følge min profil der.

Dual track projektet i Hua Hin
by Janne