Kom med en tur ind på Hua Hin Banegård

Mange banegårde er enten kedelige eller grimme – eller begge dele, men i Hua Hin har vi en ret ikonisk banegård, som trækker mange turister til. Her kan du komme en tur på Hua Hin banegård.

Nye skinner – ny by

Vi er efterhånden kommet i Hua Hin i en del år, men vi har faktisk aldrig været inde på banegården her i byen – og det på trods af, at den kun ligger 1 1/2 km væk! Det er faktisk lidt pinligt. Man er nu ved at vælte en masse huse og bygge og regere langs med banen for at lave “dual track” – altså to spor i stedet for et – fra syd for Bangkok og forbi Hua Hin ned sydpå. Målet er at få dobbeltspor fra Bangkok til Singapore.

Det kommer til at betyde, at den gamle banegård måske skal flyttes – eller også skal den ikke. Jeg har stadig ikke et helt klart billede af, hvad der kommer til at ske. Måske også fordi man også taler om high speed train, og det skal jo også køre et eller andet sted!

Men det har allerede ændret bybilledet ret markant, og der vil helt klart ske flere ændringer undervejs. TIT – This is Thailand, og man har et standpunkt til man tager et nyt. Ikke som i Danmark, hvor det hele skal ud i høringer osv. osv. Her går man bare i gang, og så ser vi, om det nogensinde bliver færdigt.

Nå, men i dag skulle det være, så vi ikke pludselig kommer derned, og så er banegården væk…..

Den gamle banegård i Hua Hin

Den gamle Banegård i Hua Hin er ikonisk og også en rigtig fin og stemningsfyldt banegård – det kunne man da lære meget af andre steder!

Banegården blev åbnet i 1911, fordi kongehuset i Thailand havde sommerresidens i Hua Hin. Senere opstod selve byen Hua Hin rundt om banegården, som i dag er meget tæt på centrum – hvis den ikke ER centrum. Turisterne flokkes her for at se den spændende bygning og tage masser af billeder.

Forfaldet begynder dog desværre at vise sig – og det er nok fordi, ingen aner helt præcist, hvad der skal ske. Jeg læste, at man tidligere har malet bygningen hvertandet år – det er ihvertfald ikke sket de seneste år.

Men dejlig er den da stadig at se på, og her kommer lidt fotos fra i dag – en ganske almindelig tirsdag. Billedet ovenfor er Kongens pavillion – altså en ventesal til Hans Majestæt og hans familie og følge. Den bruges nok ikke så meget mere, men det er en rigtig fin bygning.

Det gamle damplokomotiv

Billetkontoret

Informationen

Indgangspartiet

Ventesalen

Fiskedam (vistnok uden fisk – jeg læste, at de er døde af iltsvind fornylig)

Som det kan ses her, er Hua Hin Banegård rigtig populær at fotografere, og i dag kom der lige en stor gruppe gulklædte damer (kongens farve) med et TV hold og filmede, mens vi var der. Det kunne få både stationsforstanderen og andre ansatte ud af kontorerne.

 

3 thoughts on “Kom med en tur ind på Hua Hin Banegård

    1. Tak for det – jeg er glad for at høre, at du kan lide mit indlæg. Bare følg med her på siden – der kommer flere historier, rejsetips og gode opskrifter næsten hver dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *