En dårlig holdning

Min bedre halvdel lider nu af følgerne af en dårlig holdning.

Som jeg tidligere har nævnt, så træner han faktisk 6 dage om ugen i vores fitness center. Det har han efterhånden gjort i over 4 år, og han holder stædigt ved, hvilket i sig selv jo er prisværdigt. Han bruger maskiner i en halv time, og så går han på gåbånd den sidste halve time.

Oprindeligt var det et væddemål mellem os to, men da det årlige check-up hos lægen viste hjertearrytmi, så blev det en del af hverdagen. Når man er over 70, så skal man måske nok passe lidt på sig selv, og det har da også givet pote, for den sidste EKG hos lægen i juni viste 0 udsættere!! Han har også fået styr på sin søvnapnø (vægttab og sovestilling), så han er jo sådan set et rigtig godt sted.

Men en dårlig holdning kan altså sagtens give problemer, selvom man træner jævnligt!

Vores morgenrutine siger, at jeg pisker rundt og laver mine morgen opgaver. Vander blomster, støvsuger eller fejer, tømmer opvasker, tager vasketøj ned osv. osv. Sådan har jeg det bedst. Han gider ikke en pind, når han står op, så den står på Sudoku på hans IPad, indtil han skal afsted til træning.

Det er så her, det går galt….. Han sidder helt sammensunken og glor ind i skærmen i måske 1 time eller mere hver morgen. Altså faktisk værre en teenagere i skolen, der nærmest ligger ned i stolen! Nu har han så fået kæmpe problemer i nakken. Han kan ikke dreje hovedet eller kigge opad, og han har store smerter ned i skulderen og hovedpine.

For en uges tid siden fik jeg pludselig øje på, at hans ene skulder sidder meget højere end den anden, når han bare står helt oprejst. Han har også fået computernakke, så hans hoved sidder fremoverbøjet. Og nu sidder det så helt fast.

Vi har flere venner, som er så langt oppe i alderen, at de har fået den der foroverbøjede holdning, hvor man går med hovedet langt foran kroppen. Det hedder Kyfose, og det er i mange tilfælde “bare” baseret på en dårlig holdning og ikke noget, der er galt i stativet. Man kan faktisk godt rette op på det med de rigtige øvelser, men mange mennesker gider det ikke, for det gør ofte ondt og er for bøvlet.

I går kom så en massagedame, som vi har fået anbefalet af flere venner. Det viste sig så, da hun kom, at vi da kender hende fra musikkens verden. Vi anede ikke, at hun havde denne lille forretning også. Hun har ikke meget grej, så det blev til massage på min gamle fitness måtte på gulvet.

Jeg havde lige en lille opgave med at gøre rent i vores soveværelse, så jeg efterlod de to på gulvet i vores stue. Hun må have været grundig, for der er nærmest ikke det sted, hvor min gemal ikke har ondt i dag!! Jeg så da, at hun rykkede ham godt og grundigt i det ene ben, og det så faktisk ret sjovt ud! Hun sagde til min gemal, at hun mener, at han er skæv i hele kroppen nu – også i hofter og ben, så der er lige en del, der skal rettes op på. Hun var her i næsten 2 timer, og det kostede så den fyrstelige sum af 600 baht (120 kr.) Hun mener, at der skal 3-4 behandlinger til, og så løber det op i max. 2400 baht.

1 konsultation hos en kiropraktor /fysioterapeut koster 2700 baht på en klinik, som får godt anmeldelser.

Det er ikke, fordi vi skal være Cheap Charlies, men ting kan da også blive for dyre!! Nu går han denne vej med hende massøren (som han i øvrigt synes er ret god), og så kommer den svære del. Øvelser og holdningsændringer! Kan hun nu bare få løsnet op for skidtet, så bliver det jo også nemmere at lave øvelser, og så må jeg jo være vagthund, når han sidder eller står forkert. (Selvom han bliver sur på mig, når jeg påpeger det. Ha ha)

Vi har også investeret i sådan en ting til at varme i mikrobølgeovnen med thailandske krydderurter og krydderier i. Den ligger hen over nakken og det øverste af ryggen, og den lugter så kras af menthol og urter, når den er varmet op, at tårerne triller ned ad kinderne på ham! Vores veninde, som var på besøg fornylig, købte sådan en nede i centeret til 1500 baht. Jeg fandt den samme på Lazada for 830 baht, men det har jeg altså ikke fortalt hende…

Desuden er der nu masser af Tiger Balm plastre på lager, og min bedre halvdel synes, at de også hjælper lidt. Men det er ikke godt – det kan jeg godt se. Han går som om han har et bræt i ryggen.

I morgen kommer massøren tilbage igen, og hun har lovet ham, at det ikke kommer til at gøre lige så ondt som første gang, og det må vi så håbe på, for han har godt nok bare været meget øm efter massage torsdag.

Jeg er også selv blevet opmærksom på mine egne dårlige holdninger, så jeg skal også lige tage mig sammen, så jeg ikke får de samme problemer.

God lørdag og god weekend.

Liv i Thailand

Gæst i huset

Den sidste halvanden uge har vi haft en gæst i huset, men hendes ferie lakker mod enden.

Min tidligere kollega og veninde bestemte sig for at dukke op med kort varsel, og nu har vi haft lidt over en uge sammen. Det er mega hyggeligt, og vi har oplevet rigtig meget. Hun er af asiatisk afstamning, men hun er ikke thai. Hun har boet i Danmark i 20 år, så hun er næsten mere dansk end danskerne! Det har været så sjovt at se, hvordan thaierne automatisk antog, at hun selvfølgelig var thai. Hun forstår ikke et ord af sproget, men hun har da lært at sige Kob Khun Ka (tak).

Vi er ikke de store tur guides, så i dag er hun på tur sydpå alene, hvor hun skal se søen med lotusblomster, Kissing Cave (billedet øverst og nederst) og Kui Buri Nationalpark. I Kui Buri kan man se vilde elefanter og andre dyr, og i dag er vejret ret godt til det. Det er overskyet, og elefanterne gemmer sig i junglen, når solen er for skrap, og det er for varmt. Forleden kørte vi ned til Praya Nakhorn Cave, hvor hun kunne få afreageret med sit vandre gen. Vi tog naboen med, så de to besteg bjerget og så hulen med det lille tempel sammen, mens vi holdt skansen i en restaurant nedenfor. Vi har gjort turen 1 gang, og det gør vi altså ikke igen. Ikke fordi den er så vildt hård, men jeg kan ikke gå ned af et stejlt terræn uden gelænder. Jeg ser mig selv snuble og så styrte i dybet! Derfor hang jeg ved vores besøg på min bedre halvdel hele vejen ned, med det resultat, at han havde problemer med en ankel i to år bagefter.

Som tour guides er vi bedre til at lave sociale ture, så hun har mødt en masse mennesker og været med os ude til forskellige musik arrangementer. Hun har sågar haft 55 års fødselsdag, som hun fejrede først med turen til Praya Nakhorn Cave, en fantastisk frokost (til 1014 baht for 4 personer) på Dolphin Bay og så en aften ude, hvor vi tilfældigt stødte på nogle venner. Det blev lidt af en fest med live musik og masser af grin.

I morgen står den på Cooking Class. Min veninde Pam kommer i morgen eftermiddag og viser os, hvordan man laver forskellige thai retter. Vi skal også lige nå Rockzone og Tams eget band, inden hun skal hjem, så det bliver i morgen aften.

I går eftermiddags regnede det voldsomt i en times tid (vejret er altså mærkeligt i år!), og så tog vi op på udsigtspunktet i Hua Hin, Hin Lek Fai. Selvom vejret stadig var skummelt, så var det en fin tur. Da vi gik tilbage til bilen, var vi så heldige, at de fodrede de mange, mange aber med majs, så hun fik nogle fantastiske billeder og videoer af aber, der pisker afsted for at få mad. Der var sågar også 2 geder!

På onsdag får det ende, og så skal vi to gamle lige vænne os til at geare ned. Vi har spist ude næsten alle aftener, så nu skal vi til at vænne os til selv at lave mad og se lidt TV i stedet for nogle af aftenenerne. Vores veninde rejser hjem onsdag eftermiddag, og vi håber, at hun så har fået en rigtig god oplevelse, som hun kan komme i sin rejsebagage.

Rigtig god søndag!

Liv i Thailand

Navne i Thailand

Hvorfor har thaier så lange efternavne?

Når man flytter til Thailand eller blot besøger landet, opdager man hurtigt, at mange thaier har meget lange efternavne. Samtidig er det næsten umuligt at finde to personer med det samme efternavn. Det er ikke tilfældigt – det skyldes en usædvanlig lov, som blev indført for lidt over 100 år siden.

Samtidig vil du opdage, at de fleste thaier slet ikke bruger deres officielle navn til daglig. De bliver kaldt ved deres kælenavn, og mange udlændinge kender faktisk kun deres thailandske venner under dette navn.

Thailand havde oprindeligt ingen efternavne

I århundreder havde thaier kun et fornavn. I landsbyerne var det tilstrækkeligt, fordi alle kendte hinanden. Hvis der var flere med samme navn, kunne man skelne dem ved at nævne deres far, deres landsby eller deres erhverv.

Denne tradition fungerede fint i et samfund, hvor de fleste mennesker levede hele deres liv i den samme landsby.

Kong Rama VI indførte efternavne

I begyndelsen af 1900-tallet ønskede kong Vajiravudh (Rama VI) at modernisere Siam, som Thailand dengang hed. I 1913 vedtog han derfor en navnelov, som gjorde efternavne obligatoriske for alle borgere.

Loven havde flere formål:

at gøre befolkningen lettere at registrere
at forbedre skatteopkrævning og værnepligt
at skabe et mere moderne administrationssystem
at bringe Siam på linje med de vestlige lande

Kongen godkendte de første efternavne

Da loven trådte i kraft, blev alle nye efternavne kontrolleret af myndighederne for at sikre, at de var unikke. I de første år blev mange navne godkendt direkte under kong Rama VI’s administration.

Det var vigtigt, at et efternavn ikke kunne forveksles med et andet. Derfor blev der lagt stor vægt på, at hvert navn var særligt, og det er en af hovedårsagerne til, at Thailand i dag har så usædvanligt mange forskellige efternavne.

Hver familie skulle have sit eget efternavn

Det mest usædvanlige ved loven var, at hver familie skulle have sit eget unikke efternavn.

Når et efternavn først var registreret, kunne ingen andre familier vælge det samme navn. Det betyder, at to personer med identiske efternavne næsten altid er beslægtede.

Resultatet er, at Thailand i dag har hundredtusindvis – sandsynligvis millioner – af forskellige efternavne.

Derfor er efternavnene så lange

Det er svært at finde på et navn, som ingen andre allerede bruger. Derfor begyndte mange familier at sammensætte lange efternavne af ord fra pali og sanskrit, ofte kombineret med familiens egne navne eller ord med en positiv betydning.

Mange efternavne betyder derfor noget i retning af lykke, velstand, ære, visdom, sejr, held mm.

Det er ikke usædvanligt at møde efternavne, der i latinske bogstaver består af 15–25 bogstaver, og nogle er endnu længere.

Men der er faktisk en grænse

Mange tror, at thailandske efternavne kan være uendeligt lange, men det passer ikke længere. Siden 1962 har nye efternavne været begrænset til maksimalt 10 thailandske konsonantbogstaver. Vokaltegn og toneangivelser tæller ikke med.

Når navnet skrives med latinske bogstaver – som i et pas – bliver det ofte meget længere. Ét thailandsk bogstav kan nemlig blive til to eller tre latinske bogstaver, for eksempel ph, th eller ch. Derfor kan et efternavn, der ser meget langt ud på engelsk eller dansk, sagtens overholde den thailandske lov.

Mange kinesiske familier fik nye efternavne

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet immigrerede mange kinesere til Thailand.

Da navneloven blev indført, valgte mange kinesiske familier at registrere et nyt thailandsk efternavn i stedet for deres oprindelige kinesiske familienavn. På den måde blev de lettere integreret i det thailandske samfund, og deres efterkommere har i dag efternavne, der lyder fuldstændig thailandske.

Fornavne ændres langt oftere

Mens efternavne sjældent ændres, sker det forholdsvis ofte, at thaier skifter deres officielle fornavn.

Mange tror, at et nyt navn kan bringe bedre held, bedre helbred eller større succes i livet. Derfor søger nogle råd hos en munk eller en astrolog, som finder et navn, der passer til personens fødselsdag eller horoskop.

Det kan virke usædvanligt for os danskere, men i Thailand betragtes et navneskift som noget helt naturligt.

Kælenavne – det navn alle bruger

Selv om alle thaier har et officielt fornavn og efternavn, bliver de næsten altid tiltalt med deres kælenavn (ชื่อเล่น – chue len).

Det officielle navn bruges primært på identitetskort, i pas, ved kontakt med myndigheder og i andre formelle sammenhænge. Blandt familie, venner og kolleger er det næsten altid kælenavnet, der bruges.

Det er derfor ikke usædvanligt, at naboer eller kolleger gennem mange år aldrig lærer hinandens officielle navn.

Hvorfor har thaier kælenavne?

Traditionen med kælenavne går langt tilbage i historien.

Tidligere troede man, at onde ånder kunne skade et barn, hvis de kendte dets rigtige navn. Derfor gav man barnet et kort og ofte lidt “ubetydeligt” kælenavn, som skulle narre ånderne.

I dag vælger forældrene normalt kælenavnet allerede ved fødslen. Det bliver en fast del af barnets identitet og er ofte det navn, personen bliver kaldt resten af livet.

De klassiske kælenavne

De traditionelle kælenavne havde ofte en meget enkel betydning.

Nogle af de mest almindelige er:

Lek – Lille
Noi – Den lille
Yai – Stor
Daeng – Rød
Dam – Sort
Moo – Gris
Nok – Fugl
Uan – Tyk

Som et kuriosum kan jeg nævne, at Tam´s kælenavn (vores gode ven) betyder fair (Dhamma, ธรรม) og at min husbond bliver kaldt ET, อีที, fordi de ikke kan udtale hans danske navn.

Moderne kælenavne

I dag er engelske ord blevet meget populære som kælenavne.

Man kan derfor møde thaier med navne som Ice, Bank, Beer, Boss, First, Mint, Dream, Focus, Cake, Guitar, Benz, Porsche og Bonus.

Mange af navnene vælges ganske enkelt, fordi forældrene synes, de lyder flotte eller moderne. Der ligger ikke nødvendigvis en dybere betydning bag.

Hvordan tiltaler thaier hinanden?

En ting, der ofte forvirrer udlændinge, er, at thaier næsten aldrig bruger efternavne i daglig tale.

I stedet siger man normalt Khun (คุณ) efterfulgt af personens fornavn eller kælenavn. Khun svarer nogenlunde til vores “hr.”, “fru.” eller “du” i en høflig form, men bruges til både mænd og kvinder.

Eksempler:

Khun Somchai
Khun Mali
Khun Lek
Khun Ice

På arbejdspladser kan man også høre titler som Adjarn (lærer), Måår (læge), Khruu (skolelærer) eller militære grader. Blandt familie, venner og naboer er kælenavnet dog næsten altid nok.

Det kan derfor virke lidt mærkeligt for danskere, at en person har et officielt navn på 20 bogstaver, men til daglig blot bliver kaldt “Beer”, “Bank” eller “Lek”. For thaier er det helt naturligt, og mange bruger deres officielle navn så sjældent, at venner og bekendte ikke nødvendigvis kan huske det.

Du kan derfor sagtens bo ved siden af en thai i flere år uden nogensinde at få at vide, hvad vedkommendes officielle navn egentlig er.

Fornavne har ofte en smuk betydning

Hvor kælenavnene ofte er korte og praktiske, er de officielle fornavne som regel meget gennemtænkte.

De stammer ofte fra pali eller sanskrit og betyder eksempelvis visdom, lykke og skønhed. Det er ikke usædvanligt, at en munk eller en astrolog hjælper familien med at vælge barnets officielle navn.

Et efternavn fortæller sjældent, hvor man kommer fra

I Danmark kan et efternavn ofte sige noget om en families historie eller geografiske oprindelse.

I Thailand er det anderledes. Fordi næsten alle efternavne er unikke, fortæller de sjældent noget om, hvilken landsdel en person kommer fra. De er først og fremmest familiens helt eget navn.

En sjov historie om navne

Thailands navnesystem er et fascinerende eksempel på, hvordan historie, religion, overtro og moderne samfund smelter sammen.

For os danskere kan det virke forvirrende, at en person både har et langt officielt navn og et helt andet kælenavn. Men for thaier er det ganske naturligt. Det officielle navn bruges i formelle sammenhænge, mens kælenavnet følger personen gennem hele livet.

Næste gang du møder en thai, der præsenterer sig som “Beer”, “Ice” eller “Bank”, gemmer der sig måske et officielt navn på over tyve bogstaver – og en spændende historie om en navnetradition, der er helt unik i verden.

Fortsat god Søndag!

Liv i Thailand

30 eller 60 dage – hvad sker der?

Mange har sikkert læst om ændringen fra 60 dages visumfri indrejse i Thailand til 30 dage.

De har snakket om det her nærmest lige siden, de ændrede det fra 30 dage til 60 dage i juli 2024. Den snak er så blevet intensiveret i 2026 med stor forvirring blandt de berørte turister til følge. Da de 30 eller 60 dage starter fra den dag, man rejser ind i Thailand, så har det gjort det umuligt at planlægge, hvis man gerne vil besøge landet i mere end 30 dage. Man kan selvfølgelig altid få sig et turistvisum, det er klart.

Turismen har det virkelig dårligt i Thailand i disse år, og især i år har været noget af maveplasker i forhold til forventningerne. Her er en lille ovesigt over første halvår af disse år

2024 → 2025: ca. -0,8 mio. turister (omkring -5 %).
2025 → 2026: ca. -1,3 mio. turister (omkring -8 %).
2024 → 2026: samlet fald på omkring 2,1 mio. turister (cirka -12 %).

I tal er det et fald fra 17,5 mio. til 15,4 millioner. Til sammenligning var tallet lige knap 20 millioner i 2019 før Covid.

Det er netop den udvikling, der har fået den thailandske regering til at diskutere en række ændringer – blandt andet visumregler, markedsføring og tiltag for at tiltrække flere besøgende. Samtidig har et markant fald i antallet af kinesiske turister haft stor betydning for de samlede tal.

Så kan man spørge sig selv, om det giver mening at reducere antallet af dage, man kan opholde sig i Thailand som turist. Man siger blandt andet, at meget udenlandsk kriminalitet kan undgås, hvis man skærer visumfrit ophold til 30 dage. Det ved jeg næsten ikke lige, hvad jeg skal sige til… De der vil begå kriminalitet i Thailand, skal nok finde en måde at gøre det på, tror jeg.

For indiske turister er det endnu mere forvirrende end for danske. Førhen havde de Visa on Arrival, dvs. de kunne købe et 15 dages visum i lufthavnen ved ankomst.

For indiske turister har forløbet været:

2023: 30 dage visumfrit (midlertidigt).
2024: 60 dage visumfrit.
2026: Først varslet ingen visumfrihed, derefter ændret til 30 dage visumfrit.

Kineserne har haft en tilsvarende flip-flop udvikling.

Hvor er vi så nu?

Jeg har også selv været ret forvirret over, hvad der bliver meldt ud i pressen. Faktisk, så bliver medierne ved med at melde ud, at nu ER det vedtaget i parlamentet at ændre til 30 dage. Det har de sådan set meldt ud siden i maj, men der sker ligesom ingenting. Nu er det sådan, at alle vedtagne nye lovændringer skal offentliggøres i Royal Gazette (ligesom Lovtidene i Danmark). Jeg kan simpelthen ikke greje, hvorfor det ikke allerede er trådt i kraft, for angiveligt blev lovændringen vedtaget i maj… Og nu skriver de om det igen i aviserne, som om det er en stor nyhed.

Jeg kan godt forstå, at folk også er meget forvirrede, for det kommer jo også ud på danske medier blandt andet på facebook og andre steder.

Så indtil videre er det stadig 60 dage, så rejser man ind nu, så kan man være her i næsten 2 måneder. Ingen kan sige, hvornår det kommer i Royal Gazette, men når det meldes ud der, så træder det sandsynligvis i kraft inden for 15 dage.

Man har enormt meget fokus på udlændinge lige nu, og der er altså også nogle virkelig slemme folk imellem. Det er ret frustrerende at blive slået i hardkorn med alle de kriminelle, der laver firmaer og tager arbejdet fra thaierne eller bygger ulovligt på offentlig jord. Lige nu er det lidt som om, at der snakkes mindre om politik og vejen frem, end der snakkes om, hvordan Thailand får forbedret sin økonomi og sin levestandard for størsteparten af landets befolkning.

Jeg har altid sagt, at man ikke kan bygge et lands økonomi og fremgang på en politik, hvor fremmedhad er den mest fremtrædende mærkesag. Det er nemt at få vælgere på, men så er det også sagt. En langsigtet strategi for landet må jo være det vigtige, så man med uddannelse, strategisk udvikling og en stabil udvikling fører landet og befolkningen videre til næste niveau. Lige nu føler jeg, at der rent mediemæssigt bliver kørt heksejagt på udlændinge, og det giver jo ikke noget i sig selv. Ja, der bliver arresteret nogle brodne kar, men det skulle jo være en naturlig del af politiets og myndighedernes arbejde. Ikke en sensation. Eller hvad?

Thailand snakker altid om “kvalitetsturister” eller “helbredsturister”, men i stedet for at spørge, hvad de her turister egentlig gerne vil have, så snakker de om kultur, wellness og templer. De lader de private hospitaler flå betrækket af udenlandske patienter og helt officielt køre dual pricing, så det er lige så dyrt her som i vesten at gå på hospitalet.

Jeg beklager, hvis jeg lyder negativ, for det er jeg i virkeligheden ikke. Jeg er glad for Thailand på rigtig mange måder, og jeg ville ønske, at de fattigste her kunne få et løft i deres levestandard. Thailand har et kæmpe potentiale.

Måske er tiden kommet til, at man kigger på, hvad der skal erstatte masseturismen, når man i virkeligheden ikke ønsker den.

Men efter det her lange skriv, så vil jeg bare sige, at hvis man gerne vil være her længere end 30 dage, så skal man nok kigge på, hvilke visum muligheder der er.

God Mandag! (ja, jeg fik ikke skrevet i går, for der gik lige gæster i vores søndag – vi fik ovenikøbet “Jim-Jum” lavet af vores veninde Pam sammen med vores næsten-nabo – derfor billedet øverst)

Liv i Thailand

En uge med sol og regn

Denne uge har budt på både sol (og hermed ekstrem varme) og en omgang dejlig kølende regnvejr her i smørhullet Hua Hin.

I den forgangne uge har det været ekstremt varmt her hos os. Vinden er kommet inde fra land, og når man gik ud, var det som om, der var en kæmpe føntørrer, der bare blæste varm og meget tør luft inde fra Myanmar. Luftfugtigheden var helt nede på 45%, så mine øjne har kradset, og mine slimhinder i næsen har været meget irriterede. Jeg klager normalt ikke over varmen her i Hua Hin, men jeg har godt nok jamret noget i den seneste uge. Normalt kører vi kun med air condition i soveværelset om natten, men vi har haft nogle dage, hvor vi også har kølet køkken/alrum af, og hvor vi har tændt for air condition i soveværelset helt op til 2 timer før, vi skulle i seng.

Vi har også været afskåret fra poolen i flere uger, fordi min gemal brillerede med at sætte gåbåndet i fitness på fuld speed i stedet for laveste hastighed, da han skulle hente en klud. Da han trådte op på båndet blev han bare kastet rundt, så han fik nogle grimme sår. De er næsten helede nu, men det har så også taget næsten 4 uger. I går vovede vi pelsen og gik i poolen, hvilket bare var superdejligt. Når man får kølet sig ordentligt ned (i 33 C vand), så holder det faktisk hele aftenen.

I morges stod vi så op til regnvejr, og det hjalp da lige noget på det fysiske velbefindende! Det er også godt for vores lille græsplæne, for den har haft utøj, så den er gået ud flere steder. Utøjet har vi fået styr på sammen med vores havemand, men han har så også sprayet den med noget vækstfremmende, og det kan man altså godt se. Og så kombineret med noget regn, så skal den nok komme sig.

Der er stævne ovre på fodboldbanen i dag, og det startede klokken 15, så de var heldige at regnen holdt op, inden de skulle i gang. Thaierne har ikke noget imod at spille fodbold i regnvejr, men hvis det bliver for kraftigt, må selv de give op.

I aftes blev vi enige om at tage ned og spise på vores favoritrestaurant. Den ligner noget, der er løgn, og man skal lige lukke øjnene, hvis man går på toilet. Men lave mad – det kan han! Han har arbejdet i et eller andet fint køkken et sted, så han laver mange vestlige retter, men højdepunktet er hans Isaan (nordøst Thailand) mad, som er billigt og så er han suveræn til at tilberede og smage tingene til. Specielt hans Tom Yam og hans leversalat (Dap Waan) er helt fantastisk. Restauranten er også meget populær blandt thaier, så i weekenden er der tit fyldt, for det er ret begrænset, hvor mange pladser han har. Steak Van Adapt hedder stedet og det ligger lige ved Baan Khun Por.

Når vi kommer derned, så spørger han ikke mere om, hvad vi skal drikke til maden. Han henter bare en stor Leo (til deling) i køleskabet til os!

Da vi kom derned i aftes, var lyset slukket, og der var ingen gæster…. Øv, tænkte vi! Han sad så selv inde i restauranten og var ved at spise sammen med en anden. Vi spurgte ham, hvad der skete. “Mao maak”, sagde han med et stort grin (meget fuld). Han var stangbacardi, og det har vi da aldrig set før! Bedre held næste gang, og vi fik da udmærket mad et andet sted!

Vi kørte hen på Rockzone bagefter til lidt live musik, og da vi kom, rendte Tam rundt med øjnene helt oppe i panden. Han havde siddet ved indgangen og spist, da en stor cobra pludselig slangede sig op ad trappen og ind i baren! Jeg troede, at slanger var bange for mennesker, og at støj ville jage dem væk, men det skal man da vist ikke regne med. Personalet fik den gennet ud, og de fik den jaget over vejen og ned til den lokale klong på den anden side. Sørme da godt, at den kom så tidligt, for senere på aftenen var baren stuvendes fuld!

I morgen skal vi til det årlige helbredscheck hos vores lokale klinik. Vi betaler for et medlemskab, som giver os et årligt check-up og så rabatter på lægebesøg og medicin. Vi føler jo selv, at vi har det fint, men jeg må indrømme, at jeg altid lige frygter det der med at få en dårlig besked, som man helst vil være foruden. Når det forhåbentlig er veloverstået, så står den sandsynligvis på en belønningsøl et sted!

I går fik vi at vide, at vi snart får en gæst på besøg. En af mine nærmeste kollegaer i Danmark, som jeg ikke har set i 8 år men opretholdt kontakten med, har lige brug for en pause, så jeg sagde til hende, at hun da kunne komme her og slappe af. Det tænkte hun så lidt over, og hun bookede sin billet i går, så hun kommer sidst i måneden og bliver 14 dage. Vi skulle lige styre hende uden om den 29. og 30. juli, for det er religiøse helligdage med det sædvanlige alkoholforbud. Ikke at vi ikke kan leve uden alkohol (men det bliver derefter), men rigtig meget er lukket her i Hua Hin og en ret trist oplevelse. Især, når det er første gang, man kommer til Thailand!

Nu er vi så i gang med at planlægge lidt forskellige aktiviteter og ting, som hun da bare skal se eller prøve. Vi håber, at hendes besøg her hos os kan sende hende tilbage til Danmark med tanken fyldt op og nogle gode minder.

Derfor skal der lige ordnes lidt i hjørne og kroge her i huset, så jeg får travlt!

Rigtig god søndag i varmen!

Dansker i Thailand

Hvor er vi så nu?