Happy Songkran

Songkran er over os. Songkran er Thailands nytår, og det fejres med utallige arrangementer overalt i landet.

Hvad er Songkran?

Songkran er en meget gammel traditionel fest, som afholdes den 13. – 16. april. I år har man lige taget den 12. april med, og i nogle byer som Bangkok, Chiang Mai og Pattaya er festen allerede i fuld gang.

Traditionelt var det tænkt som en slags tak for vandet, her hvor vi går ind i den “lille regntid”, og hvor man også ærer de ældre i løbet af festdagene. Her drypper man lidt vand på hovedet af sine ældre slægtninge som et tegn på respekt. Jeg skal ikke komme ind på hele historikken, men man kan læse mere om det her, hvis man er interesseret.

Jeg vil mere koncentrere mig om den moderne udgave af Songkran, som har udviklet sig til en kæmpe folkefest, hvor man smider med vand (herunder også isvand, vand fra kanalerne – ja alt muligt vand) og farvet pulver. Man kører rundt i bilerne for at komme på ferie (det halve af Bangkok er i Hua Hin nu – inklusive premierministeren, som har været på markedet i morges), for at besøge familien i den anden ende af landet, og der er KILOMETERVIS af kø alle steder i dag. Busstationerne er så proppede, at både premierministeren og andre politikere har været henne og inspicere den største busstation i Bangkok.

Corona satte i 2000 en brat stopper for Songkran arrangementer, og først i 2022 havde man nogle temmelig forkølede arrangementer med social distancing og hvad ved jeg. Sidste år var det noget mere vildt og intensivt, og i år tror jeg at vi rammer samme niveau, hvis ikke højere, end i 2019.

Songkran i Hua Hin

Her i Hua Hin er der utallige arrangementer i alle afskygninger i store dele af byen. Kommunen, turistrådet, shoppingcentre og alle mulige andre har arrangeret forskellige ting rundt omkring. Nogle af arrangementerne er mere traditionelle med optog og dans. Skolebørnene spiller tambourmusik, og der er damer i traditionelt thai udstyr. Der er foamparties, og der er masser, masser af helt regulære vandkampe både i midtbyen, Soi 80 (som er en bargade) og her hos os i Soi 94. På Soi 100/1 har de oven i købet en såkaldt “Watertunnel” – hvad end det så er!

Sådan ser bilen ud, hvis man vover sig ud under Songkran

Rigtig mange er helt oppe på lakridserne i år, fordi de føler, at de har været begrænset i så mange år nu, at nu skal der altså bare knaldes til den. Og det kan man jo sådan set også godt forstå, for der er ikke meget fest i hverdagen for rigtig mange thaier.

Der er bare lige 1 enkelt lille problem…..

Vi har ikke nok vand i Hua Hin!!

Vandsituationen i Hua Hin

Man har vidst i flere måneder, at vandsituationen er temmelig kritisk her i byen. Her i Thailand borer man ikke sådan efter vand, men man opsamler regnvand og overfladevand i store reservoirer og også i søer. Hua Hin området får ikke så meget regn som byerne rundt omkring, så derfor er man afhængig af vand fra Pranburi Dam 30 km væk og Kaeng Krachan (et meget stort reservoir i nærheden af Cha Am) plus flere andre reservoirer omkring.

Siden december har vi ikke fået ret meget regn i området, og vi har kun haft rigtig regn her hos os en enkelt gang i marts, hvor vi godt nok fik 61mm, men det vand er jo forlængst væk igen. For et par uger siden blev det annonceret, at Pranburi Dam var på 30% af normal kapacitet, og der var også et billede af et meget lille vandhul i stedet for en stor sø. Det er altså ikke godt.

Vi er så heldige, at vi fik lavet nye vandinstallationer og kloakering på vores vej for et par år siden. Det var et forfærdeligt mareridt, mens det stod på, men resultatet er, at vi ikke mere får muddervand ind eller i hvert fald i meget minimale mængder som er letter at filtrere væk. Andre steder i byen har de stadig gamle rør og uddaterede pumpestationer, og mange thaier klager over, at vandet enten er beskidt, eller at de slet ikke får vand. Vi har heldigvis to store tanke, så vi har en nogenlunde stabil vandforsyning alt i alt.

Men situationen er kritisk, og der er ikke udsigt til regn i de nærmeste uger.

Songkran og vandmangel

Songkran er vandkampe alle steder, og det er altså ikke bare med en lille vandpistol. Mange steder her kan man fint få en tur med brandslangen, hvis man ikke passer på. Det flyder med vand alle steder i gader og stræder. Som en ansvarlig dansker med samfundssind har jeg da tænkt på, hvad de mon ville gøre ved det, når der nu ikke er ret meget vand tilbage før næste regnsæson… For noget må der da gøres, tænker jeg. (Selvom jeg ved da godt, at jeg ikke er thai og bare skal blande mig udenom efter manges mening).

I denne uge kom borgmesteren her i byen så i tanker om, at der måske skulle gøres noget. (Rettidig omhu er ikke noget han kender til – han er bedst til at klippe snore over og blive fotograferet)

Hua Hin løsningen på et vandproblem

De holdt et møde på kommunen og kom så frem til følgende løsning:

For at kunne supportere alle vandkamp områderne, så lukker man for vandet eller nedsætter trykket i de fleste andre områder i byen fra kl. 9.30 til 15.30 hver dag siden begyndelsen af ugen. Så kan man spare vand, så de kan slåsse i det til Songkran. Øhhhhhh…… Hvorfor ikke lukke for vandet i de områder, hvor de smider vandet på gaderne og så stille nogle tankvogne op, som folk kan hente vand fra til at smide med??

Skal der være fest, så lad der være fest!

Vi har ikke haft problemer her i de sidste dage, men vi kender da mange, som må ringe efter tankvognen og betale 500 baht for 2-3 m3 vand af tvivlsom herkomst. Og som en thai skrev på en af Hua Hin Community Facebook siderne, som jeg følger: Hvorfor skal vi splatte med vand over det hele, når vi ikke engang kan få et bad i dagtimerne??

Retfærdigvis skal siges, at borgmesteren også beordrede, at vand fra andre reservoirer skulle omdirigeres. Men uden at kende noget til det – hvor let er det lige??

Songkran for os

For os to gamle her i husholdningen, så er Songkran “Stay home – stay dry”. Jeg skal ikke nyde noget af de vandkampe, og man ved aldrig, hvornår man får en spand vand ind igennem bildøren, hvis man lige er på vej ud.

Mange steder holder også lukket, fordi de besøger familien, så vi holder os bare hjemme på matriklen! I dag har vi fået fyldt køleskabet op, så der er dømt hjemlig hygge med et par omgange venner på besøg.

Det bedste ved Songkran

I år er det bedste ved Songkran, at håndværkerne overfor har ferie! For 4 år siden – i 2020 startede ejeren af bygningen overfor med at renovere. Der kom en mand og kone og et bette barn, og de kørte med en lillebitte borehammer i månedsvis. Efter ca. 1 år var lejligheden færdig (men uden sanitet og køkken indvendigt). Så dukkede et nyt team op. De brugte ca. et halvt år på at bryde nummer to ned og bygge nye vægge indvendigt. Dem brød de så ned igen ad flere omgange, fordi dørhuller og vindueshuller sad forkert. Så blev de åbenbart fyret, og så har der været ro siden. Duerne synes, det er herligt, og mynnaerne har også rede inde i den åbne konstruktion.

Herefter flyttede der lejere ind igen i de tre lejligheder, der ikke var raseret – til en reduceret leje på 4-5000 baht pr. lejlighed. Med slutningen af marts flyttede de alle ud igen, og så vidste vi godt, hvad klokken var slået! Sidste søndag startede det så op igen. Af en eller anden grund (som ingen sikkert kan forklare), så valgte de at gå i gang med den midterste af de tre resterende lejligheder. Vi har hele huset stående åbent hele dagen, og så ryger alt støj derovrefra jo lige ind i stuen til os! Suk!

Dejlig stilforvirring, som det er nu.
Ja, kønt er det ikke, men det bliver forhåbentlig bedre!
Byggeaffaldet smides på naboens grund.

Det er 4-5 unge gutter, der arbejder derovre, og de giver den godt nok bare gas. Det skal de have – stor respekt! De har på bare 5 dage næsten ryddet den lejlighed. De mangler bare fliserne nedenunder og så fjerne en vindeltrappe (som de første valgte at starte med at tage væk, så de skulle bøvle alting op og ned ad en stige). Vi kiggede ind derovre i går, efter de var gået hjem, og alt var nysseligt og ryddet op. Finere end mange thai hjem! Med den fart de har på, så er alle tre lejligheder snart ryddet, og så kan vi så håbe, at dem der skal lægge fliser er ligeså hurtige med vinkelsliberen!

Vi har heldigvis en baggård med noget overdækning med solnet, og der er larmen ikke så slem. Der er godt med vind, og der dufter dejligt af skyllemiddel og vaskepulver fra det lokale vaskeri. Vi kan selvfølgelig også lukke af og tænde for air con’en, men man er alligevel ikke i tvivl om, at der brydes ned overfor.

Men i morges dukkede de ikke op. Haleluja! Så jeg tænkte, at jeg nok hellere måtte skrive lidt her, inden det hele går løs igen, så man bliver skør i bolden af larm!

Happy Songkran og god weekend!

 

På tur til Chaiyaphum – dårlig timing!!!

Vi har været på tur til Chaiyaphum, og det viste sig at være temmelig dårlig timing at tage afsted lige nu på flere måder. Alligevel har det været en sjov og spændende tur!

Chaiyaphum

Chaiyaphum ligger ca. 10 timers kørsel fra Hua Hin mod nordøst. Vi ville under normale omstændigheder nok ikke tage lige dertil, men vi har en thai veninde, Pam, som kommer derfra. Hendes mor har fået husets tagkonstruktion spist af termitter, så nu er de i gang med at bygge et nyt tag i flere etaper, som pengene nu rækker til. Vi har længe snakket om, at vi skulle tage med derop, men nu skulle det så være med nogle få dages varsel.

Jeg kunne godt se i vejrudsigten, at det nok ville blive en halvvarm tur. Der er nemlig hedebølge i Thailand lige nu med op til 43-44 grader inde i landet. Vi blev enige om, at det kunne vi da godt klare, så vi sagde ja til at køre derop for at Pam skulle holde styr på håndværkerne, der skulle lave køkkenet. Vi havde et lille planlægningsmøde først, og så måtte vi i gang med at finde hotel osv. Vi var ret enige om, at vi ikke kunne bo hos Pams mor, så vi skulle lige finde ud af et sted at sove. Det indebar jo også, at vi skulle hitte ud af, hvor det der hus lå, og det var ikke så nemt. Men vi fandt da ud af, at den nærmeste by hedder Chumpae, og den ligger ca. en halv times kørsel væk.

Min husbond gider ikke betale dyrt for hoteller, men jeg er selv et lille luksusdyr, der godt kan lide god komfort. Så hellere spise klemmer og drikke dåseøl på værelset. Det endte med, at vi bookede to forskellige hoteller, fordi det billige var optaget de to nætter. Så jeg fik min komfort i to dage, og så fik vi den billige løsning de sidste 2 nætter. Det kostede den utrolige sum af 1200 baht pr. nat for det dyreste og 500 baht for det billigste!

Tirsdag morgen tog vi så afsted kl. 8, og jeg havde travlt med at få pakket en lille madpakke til os, mens min bedre halvdel pakkede kufferten med de ting, vi allerede havde fundet frem dagen før. Vi hentede Pam, som bor et par minutter væk, og så gik det ellers afsted. Vi måtte selvfølgelig tage nogle stop undervejs, og vi fik da også en sen frokost på en tankstation, hvor de lavede retter med and, så englene sang. Det kan de simpelthen ikke finde ud af i Hua Hin. Vi ramte Chumpae ved 18-tiden, og vi checkede lige ind på hotellet, mens Pam ventede i receptionen.

Det var så her, at jeg gerne ville skifte til lidt pænere tøj, når vi nu skulle møde Pams mor for første gang. Men jeg kunne ikke finde det i kufferten….. Vi havde simpelthen glemt alt mit bøjletøj i Hua Hin…. Jeg havde sådan set kun fået 2 toppe og en t-shirt med til 5 dage i 40 graders varme! Dagen efter sendte vores venner så det her billede med denne kommentar:

Sender dig lige lidt tøj, i fald du skulle mangle noget

Det var ikke så skidt endda, for så fik jeg lov at shoppe tøj, selvom den eneste ordentlige mulighed var i Lotus’s, hvor udvalget var noget beskedent. Jeg fik da 3 toppe, 2 par sko, og så gik vi lige amok i tilbudsafdelingen og fik købt en ternet blok (juhu for husbonden, for dem er der ikke mange af her), termokrus og andre gode ting.

Livet på landet

Pams mor bor så langt ude på landet, at der ikke engang er krager. Hun bor i et hus, som hun har sparet sammen til ved at væve silkestof, som hun iøvrigt forærede mig et stykke af. Pams bror bor også i huset, og overfor bor Pams moster og hendes familie i tre generationer. De bruger hinandens huse, som om de bor begge steder. Det var helt mørkt da vi kom, men vi kunne se, at der rendte nogen rundt i træerne med lommelygter. Vi spurgte, hvad det var. Det var “jægere”, som rendte rundt med luftbøsser og skød gråspurve. En lokal specialitet….

Pam lavede mad til os på denne første aften (ikke gråspurv), men så var vi også færdige, og ville tilbage til hotellet. Her var vi næsten nødt til at prøve deres rooftop bar, hvor vi kunne sidde og kigge ned på hovedgaden i byen. Det var en ret sjov oplevelse, for ved bordet ved siden af sad en flok unge thaier, som var i gang med at drikke Hoegarden Rosé (en blanding af øl og vin), og det gik rigtig stærkt. Krydret med nogle shots, blev de altså ret sjove i løbet af kort tid.

Vores første hotel var rigtig fint, og i de 1200 baht pr. nat (ca. 220 kr) var der også inkluderet morgenmad. Der var det fineste poolområde, men poolen var desværre blevet til en skovsø, så den kunne vi ikke bruge. Og nej – fliserne i poolen var ikke grønne.

Denne skovsø skal man altså ikke nedsænke sit legeme i!!

Fitnesscenteret var meget, meget imponerende. Vores lokale her i Hua Hin ville skifte fuldstændig stil med det udstyr. Vi tog en lille time i 38 graders varme (airconditionen var slukket), men vi var stadig vældig imponerede.

Helt nye maskiner og udstyr – og så på et hotel.

Vores andet hotel startede med en kæmpe misforståelse rent sprogligt, men det viste sig at være helt okay. Rent og pænt, og fint til prisen.

Natteliv i Chumpae

Ja, kort sagt: Det er der altså ikke så meget af! Men vi er ret gode til at finde stederne, og selvom det var noget langt og mørkt at gå – og nogle meget brede veje at krydse, så fik vi da set lidt musik også. Første aften var personalet lige ved at gå til, da de så os. “Kan I tale thai”, var det første de spurgte os om, og de var meget lettede, de vi sagde, at vi da kan en lille smule. Det skulle vise sig, at det ikke rakte til at bestille mad, for vi fik ihvertfald ikke det, vi (troede) havde bestilt. Pyt med det.

Anden aften fandt vi en anden bar, og her syntes bandet, at en farang bassist var rigtig sjov at have på scenen. Min bedre halvdel fik lige lov at spille både nogle pop/rock sange fra vores del af verden og fra Thailand. Han hyggede sig bravt!

Så bliver der spillet bas, så alle i baren var henne og tage fotos og video. Der var kun os og personalet….

Sidste aften var der Walking Street ikke så langt fra vores hotel nummer to. Vi hentede Pam og bookede hende ind på vores hotel, for hun var simpelthen ved at gå til af varme hjemme hos sin mor. 42 grader i dagtimerne! Når de tændte en blæser, så blev det simpelthen kun varmere, så vi sad bare helt, helt stille. Håndværkerne drak Lao Khao (det værste sprit lige til at blive blind af), for de var næsten færdige med projektet.

Vi gik lidt rundt på markedet, hvor de solgte alt fra hundehvalpe til friskpresset juice, og vi spiste lidt snacks fra de forskellige boder.

Kattekillinger og hundehvalpe til salg

Vi endte på en bar, hvor vi faldt i snak med et par gutter, som vi talte engelsk med. Jeg syntes, at jeg kendte den accent, og det viste sig, at vi sad ved siden af Bjarne fra Thisted. Hvad er chancen for det, når man er i en by, hvor thaierne peger på en og hvisketisker om Farang, som om de aldrig har set en vesterlænding før… Pam og Bjarnes kone faldt straks i snak, og de kunne lide hinanden så meget, at de sad og talte om, hvor hyggeligt det var. Bjarne fra Thisted og hans frue kommer til Hua Hin om et par uger, så vi håber, at vi kan byde på en kop øl.

Dårlig timing

Ja, den dårlige timing består i, at det var så forfærdelig varmt. Det er bare den dummeste årstid at tage til Isaan (som den del af Thailand hedder) på. Den næste fejltagelse var, at vi nu er så tæt på Songkran (Thailandsk Nytår), og med en ekstra helligdag i morgen, at trafikken simpelthen var helt crazy på vej hjem. Bangkok – uha, uha. Vi har aldrig siddet så meget i kø i Bangkok.

Men pyt! Vi var hjemme kl. 18, og temperaturen her i Hua Hin var kun 32 grader med en rigtig god havbrise. Det er nu nemmere at holde ud end 42 grader!

Vi fik “kom-hjem-mad”, som vi har fået utallige gange før, når vi har været væk hjemmefra: Millionbøf med kartofler og grønsager (og hjemmelavede rødbeder og solbærmarmelade)

Og så er der det der: “Ude godt, men hjemme bedst”. Det passer altså bare!

Fjernsyn for dig
Gruppebillede i 42 graders varme

Markeder

I dag vil jeg bare vise nogle billeder, jeg har taget på 3 forskellige markeder. De to af dem fra Hua Hin og det sidste marked er natmarked i Sam Roi Yot syd for Hua Hin.

Markeder er jo en del af dagligdagen for rigtig mange thaier, og der findes i massevis af dem i næsten enhver by i Thailand. Udover at være en kilde til råvarer og færdigretter for mange, så er markederne jo også en attraktion for turister og andet godtfolk, for selvom man ikke lige har lyst til at slæbe en 6 kgs fisk med hjem på hotelværelset og ikke har lyst til at købe noget brunt plummervand med udefinerligt indhold, så kan man jo godt gå og tage stemningen ind.

Jeg har tidligere skrevet lidt om emnet her, men jeg vil gerne vise lidt fra nogle populære markeder i området igen.

Chat Chai

Hua Hin har rigtig mange små og store markeder, men det største er Chat Chai morgenmarked, som har åbent fra tidlig morgen til først på eftermiddagen. Det specielle ved det marked er, at det er meget gammelt, og det kan man godt se. De grimme og temmelig uvedligeholdte bygninger – de meget trange “stier” rundt mellem boderne – og de uddaterede faciliteter i det hele taget. At man så kører på motorcykler derinde i det virvar gør, at man næsten må kaste sig op i en bod med fisk og skaldyr eller en bunke tomater og salat for at komme af vejen. Gummistøvler er også en god ide, for især i fiskeafdelingen er der vand over det hele.

Bystyret har truet med at lave store ændringer af markedet ad flere omgange, men indtil videre er det bare blevet ved snakken.

Der er masser af motiver, hvis man gerne vil fotografere. Markedet ligger i nærheden af klokketårnet midt i byen.

Man kan få det meste på Chat Chai, og det hele er meget friskt og i orden.

 

Man kan få sin fisk ordnet, som man ønsker
Fisk og skaldyr
Friske grønsager af rigtig god kvalitet
Hende her fik bad af en vandslange. Hun skreg som en stukket gris.

 Hua Na Market

Hua Na Market er et eftermiddagsmarked lidt syd for byen ved Soi 112. Ligesom Chat Chai morgenmarked, kan man her købe en blanding af færdige retter og friske råvarer. Efter 6 år i byen fik vi os endelig taget sammen til at køre derned en eftermiddag, og det var faktisk en rigtig fin oplevelse. Det meste så rigtig godt ud, men der er jo altid de mere tvivlsomme ting for en udlænding som mixede indvolde og stegte insekter og orm.

Selvfølgelig kan man købe chili i alle afskygninger
Jeg havde lyst til at købe ål, men jeg kan ikke finde ud af at flå dem.
Sushi var der også, selvom jeg ikke har lyst til at sætte tænderne i det i den varme
Bagte æg med chilisauce
Andeafdelingen – her begyndte tænderne at løbe i vand
Spyd er meget populært – det er nogle industrielt fremstillede kødboller og pølser…..
Søde pandekager med noget fyld
Krydderurterne er super friske
Alt kan spises, bare det bliver dyppet i noget chili sauce eller tilsættes chilipaste
Dejlige tomater, løg, auberginer og chili
Kogte involde – af svin tror jeg. Det duftede godt, men konsistensen er nok alternativ
Junkfood med burgere og fritter kan man sandelig også få.

Det sidste billede fra Hua Na marked har en sjov historie. Min husbond var vældig interesseret i denne bod, der sælger sådan noget stegt svinekød eller stegte rejer i en krydderblanding. Det er beregnet som garniture til ris eller drys på nudler eller supper. Han fik flere smagsprøver af den flinke dame, og da jeg kom over og spurgte, om han skulle købe noget, kiggede hun op og sagde på svingende jysk: “Er i danskere?” Jeg måtte lige spole filmen tilbage for at se, om jeg havde sagt et eller andet forfærdeligt på dansk. Vi er jo så vant til, at ingen her forstår os.

Det viste sig, at hun har boet i Vejle i 30 år, og efter at hendes mand døde, valgte hun at flytte tilbage til Thailand. Hendes to døtre bor stadig i Danmark.

 

Sam Roi Yot natmarked

Natmarkedet i Sam Roi Yot (lørdag) var lidt en skuffelse, for vi havde troet, det var meget større end det i virkeligheden var. Det var nærmest som en lille Food court med de forskellige boder.

Da vi kom kl. 19, gik vi en runde for at se på udvalget. Da jeg så gik runde nummer 2 lidt senere for at købe noget mad, så havde mange boder udsolgt, så vi endte med en temmelig mærkelig aftensmad. Pyt med det – der var kolde øl, og så kan man jo altid klare sig.

Ham her havde en balje med levende blæksprutter foran. Det kan man da kalde friske skaldyr
Friteret mad er jo altid lækkert
Hesteskokrabber advarer man imod, fordi kan indeholde giftstoffer
Afdelingen med insekter…. Men de her larver – nej tak!
Skaldyrsafdelingen
Her produceres sodavandsis – bogstavelig talt

Thailandske markeder er altid en oplevelse, og ofte kan man få nogle virkelig friske og fine råvarer med hjem i sit køkken.

God Søndag!

 

Thailands mest irriterende fugl del 2.

Jeg har tidligere skrevet om Thailands mest irriterende fugl her, men jeg har nu erkendt, at den kun kan indtage en andenplads. Der er nemlig en fugl, der er meget mere irriterende!

DUER – de flyvende rotter!

For noget tid siden rev man en stor ufærdig bygning ned et par hundrede meter fra vores hus. Det er jo ikke nemt at sælge en grund, når der står et 8-10 år gammelt ufærdigt hus på grunden, så ejeren valgte at rive det ned. Det lejlighedskompleks (eller det var det nok blevet til, hvis det var blevet færdigt) var hjem for en gudsvelsignelse af duer. Jeg tænker måske i hundredevis! De kunne lave reder overalt i den bygning, og de kom ud i store sværme på visse tider af dagen.

Duehjemmet i nabolaget rives ned

Vi har hele tiden haft duer, for vores tagkonstruktion er ret speciel og ret duevenlig. De har ikke generet os det vilde, bortset fra at de tiltrak kakerlakker, som så fandt ind på vores loft. Det fik vi sat et stopper for for flere år siden, da vi fik lavet såkaldt “sprayfoam” under tagstenene. De sprøjtede en slags PU skum op under alle tagsten, og det klaskede lige to fluer med et smæk. Det stoppede med at regne ind (blandt andet lige ned i vores seng igennem gipsloftet), og så kunne kakerlakkerne ikke komme ind mere.

Da de rev bygningen i nærheden ned, så var der masser af hjemløse duer, og nogle af dem besluttede så, at vores tag da var et fint sted at være. Nu er det sådan med duer, at de godt kan lide at sidde på et udsigtspunkt og glo og kissemisse og formere sig. Og ja – så stikker de lige bagenden ud over kanten og skyder en splatter ud. Nogle gange er de røde – nogle gange er de sorte – nogle gange er de grønne. De lander så på vores terrasser ovenpå, i gæsters sko på trappen, oven i skallen på min husbond da han vaskede vinduer. Ja – de splatter sådan set overalt, og jo flere duer der er, jo mere splat!

Jeg kan gå i køkkenet og lave mad, og så kan jeg høre SPLAT. Så er der bare duebæ ned ad muren, på fortrappen, på terrassen og ned ad vinduet.

Jeg har været ved at gå helt banan, for det er jo udover bøvlet med at gøre rent efter dem også temmelig ulækkert. De kan jo have alle mulige sygdomme og parasitter, for de er jo flyvende rotter.

Duer yngler overalt, og da vores tagrender er en støbt del af tagkonstruktionen, så har de haft mulighed for at lave reder i skygge og læ ind under tagstenene. Der hvor en dueunge vokser op, ønsker den at komme tilbage og yngle selv. Jo mere komfort – jo bedre….

Vores venner, som havde samme problem, endte med at have hele huset pakket ind i net og wirer lavet af fiskesnøre. Duerne blev bare VED med at lede efter redepladser, og de blev jaget væk gang på gang. Til sidst lykkedes det dem at komme af med dem, men det holdt hårdt. Problemet med duerne kommer også af, at folk fodrer hunde og duer alle vegne. Det hundene ikke æder (og dem er der ved gud også ALT for mange af i denne by), ja, det får duerne så! Men de skal jo også have vand de bæster.

Så da vi fik en større invasion af hjemløse duer, så fandt de også ud af, at vandet i vores jacuzzi både kunne bruges til at drikke og at bade i. Så kunne man jo lige efterlade en splatter på kanten, som en gave til værten. Nogle gange var der 8-10 duer ad gangen, som hyggede sig gevaldigt i vores jacuzzi, og så skulle vores poolmand skrubbe kantfliser for at fjerne deres efterladenskaber. (Hvilket jeg ikke mener, er hans opgave, men han er SÅ god).

Først købte vi nogle spejle, som vi lagde på jacuzzi kanten. Var de ligeglade?? JA – fuldstændig. Så købte vi sådan nogle blanke vindmøller på en pind, som skulle stå i en flaske med vand. Var de ligeglade?? JA – aldeles. De landede nærmest bare ned oveni det hele! Så købte vi en elektrisk vandpistol. Den kunne de så ikke lide, men vi fik nok lidt rigeligt motion og stress over at rende ud og plaffe dem adskillige gange om dagen. Til sidst behøvede vi slet ikke pistolen. Bare de så mig i køkkenet dreje kroppen i deres retning, så var de fløjet. Det gav da en form for “satisfaction”, men vi kunne jo ikke ligge på lur hele dagen.

Så konstruerede min fingernemme mand et dueværn af nogle vandrør og nogle pigge fra Lazada.

Så var det slut. Ikke mere drikkeri og badning i vores jacuzzi. Men vi har så også fået ødelagt udsigten til vores dejlige pool med noget skrammel, som da bare er irriterende.

Vores venner, som havde samme problem, endte med at have hele huset pakket ind i net og wirer lavet af fiskesnøre. Duerne blev bare VED med at lede efter redepladser, og de blev jaget væk gang på gang. Til sidst lykkedes det dem at komme af med dem, og det var også vores plan. Jeg er simpelthen så træt af at tørre fuglesplattere op alle vegne!

Forleden fik jeg en reklame for et firma, som laver tagrender i Hua Hin. Jeg spurgte dem, om de kunne lave net over vores tagrender. Min husbond var ret skeptisk, for han var helt sikker på, at det ville koste en formue. Jeg argumenterede, at der jo ikke kunne ske noget ved at få en pris. Vi havde ikke selv nogen ide om prislejet, men som jeg sagde, hvis det nu koster 6000 baht, så er det jo ok at få gjort. Der fik jeg lige det look med fingeren, der trækker nederste øjenlåg ned.

Samme dag kom de og kiggede, og de kunne fjerne alle reder og rydde op samt sætte net over for os. Pris 7500! Ja det var da billigt, så næste dag var de i gang, og de var nogle af de sjældne håndværkere, som ikke ødelægger alt muligt, sviner og roder.

Net monteret over tagrenden

Så nu er der net over hele tagrenden – det er ikke kønt, men nu kan duerne ihvertfald ikke slæbe en halv skov op i tagrenden.

Kan de lave reder på det net? Måske….

Er duerne væk? Næh – de kissemisser og nyder stadig udsigten! De har allerede splattet fortrappen grundigt til, og vi kan høre dem vade rundt deroppe, kurre og kissemisse. ØV!

Hvad gør vi så? Ja, nu træder plan B i kraft! Nu skal der bindes vandrør og pigge som på jacuzzien, og så må vi betale nogen for at gå op på taget og binde dem fast i nettet. Så er det også “GAME OVER” med at sidde på vores tag og droppe spejlæg ud over kanten!

Jeg HADER duer! Og rotter…. og aber… og gadehunde! Men nu starter vi lige med duerne!

2 uger efter pudsede vinduer (læg mærke til de flotte striber) og rengjort terrasse!

 

Hvad sker der med Danskerithailand?

Nogle har måske lagt mærke til, at danskerithailand ikke har været særlig aktiv de sidste uger…..

Det skyldes simpelthen, at pensionisttilværelsen nogle gange er mere travl, end godt er! Jeg har simpelthen ligget vandret i en måneds tid, og jeg har så mange indtryk og ting i mit hoved, så jeg kan vel nærmest skrive en hel roman. Både gode og mindre gode ting! Det er selvfølgelig dejligt, at man ikke sidder og keder sig, men det er nok heller ikke særlig godt, når benene snurrer som to knallertmotorer om natten, og man vågner op og spekulerer på alt muligt, man ikke har fået gjort, og hvad man har glemt!

Veninde fra Danmark

Vi mødte en rigtig sød dame fra Danmark sidste år, og da hun kom tilbage til Hua Hin ville vi gerne hjælpe hende lidt. Vi fik booket en rigtig god og billig lejlighed til hende lige i nærheden for hele februar måned. Hendes ankomst faldt sammen med, at jeg skulle på øjenhospitalet i Bangkok, så vi aftalte, at hun kunne køre med os til Hua Hin. Nu ankommer Thai Airways flyet fra København jo meget tidligt om morgenen, så vi tog derop en dag før, så hun kunne nette sig og hvile sig lidt i vores værelse, mens vi gik i fitness centeret, og så kunne hun få sit værelse kl. 14. Vi var lidt på tur i Bangkok om til floden, så hun da i det mindste fik set lidt med jetlag og det hele.

Lejligheden var sparsomt udstyret, så vi pakkede bilen med alt muligt grej, så hun både kunne lave mad, havde håndklæder, viskestykker, rengøringsmidler osv. Der manglede også lige lidt stole og en ovn, så alt det fik vi slæbt op i lejligheden med personalets hjælp. Hundekæppen fra sidste år fik hun også med.

Resten af måneden tilbragte vi mange dejlige stunder sammen, og hun kunne byde på den flotteste udsigt til solnedgangen med kolde øl og drinks sidst på eftermiddagen. Her er et billede fra lejligheden i dagslys (det er jo alligevel umuligt at fotografere en solnedgang ordentligt med en mobiltelefon).

Vi var ude at spise på lokale restauranter, vi tog en tur til Dolphin Bay syd for Hua Hin, og vi fik da også hørt lidt rockmusik undervejs. En dejlig måned med masser af hyggelige oplevelser.

Jubilæum på Rockzone

Tam holdt 6 års jubilæum på baren med 5 gode bands på plakaten. Blandt andet skulle min husbonds band give et par numre kl. 18 som opvarmning til en heftig aften. Arrangementet var med gratis mad, og det er jo altid godt, så der var nærmest fyldt med sultne gæster allerede fra starten.

Jeg havde lovet Tam at lave en af retterne, og denne gang blev det til kyllingelasagne med råkostsalat. Jeg lavede omkring 8 kg kyllingelasagne (mange thaier spiser ikke oksekød), og det blev bare spist. Tam fik mange roser for maden generelt og specielt for min ret. Halleluja! Så var det da værd at stå og svede i køkkenet i 2 dage.

2 af de her kæmpe fade røg lige ned i løgnhalsen

Det blev en fantastisk aften med en nærmest magisk stemning af glæde og sammenhold blandt gæster, musikere og personale. Dog tog vi hjem, da hovednavnet fra Bangkok gik på…. Bangkok Frankenstein siger nok lidt om, hvor vi er henne i genre. Det blev ligegodt for vildt til os. Personalet lukkede og slukkede kl. 3.30, så der var godt nok dømt fest!

Stemningsbillede fra midt på aftenen. Senere stod folk helt ud på gaden

Australske venner

Vores australske venner har også været i Hua Hin i 3 uger af februar, og de havde egentlig tænkt sig, at de skulle fejre hans 70 års fødselsdag på Rockzone. Det syntes børn og børnebørn og venner i Adelaide ligegodt ikke var nogen god ide, så de tog hjem lige før Tams jubilæum med lidt skuffelse. Vi plejer altid at mødes nogle gange til mad og drikke, mens de er her, så det skulle vi jo også finde tid til.

De er verdens mest “outgoing” mennesker, og de kender flere her i Hua Hin, end vi kendte i Silkeborg efter 22 år. Selvom de kun kommer her på ferie.

Mad til de trængende

Ja, det lyder som om jeg har gang i et velgørenhedsprojekt, men det kan man vist ikke rigtig kalde det… Den ene musiker i min bedre halvdels band er så tynd som en bønnestage, og han har det heller ikke særlig godt. Ham og hans kone (som er noget yngre og som underviser i zumba og andre danse) har et noget mærkeligt forhold til mad. Hun har bønnestage som skønhedsideal og ser altså heller ikke særlig sund ud i mine øjne, selvom hun er topfit.

Guitaristen har alle mulige ideer  om ernæring (taget frit fra alenlange videoer på Youtube), blandt andet vil han ikke spise frø og kerner (og alt lavet deraf), han spiser ikke rejer her (forstår jeg godt – de er alle fra farme) og så er han allergisk over for MSG (monosodiumglutamat – også kaldet “Det Tredje Krydderi). (Hvis du falder i søvn efter at have spist mad i Thailand, så kan det godt være derfor – de bruger det i ALT). Desuden spiser han slet ikke regelmæssigt og så rigtig meget junk.

For nogle måneder siden besluttede jeg mig for, at nu skulle denne her pindede mand altså fedes op. Så når de øver en gang om ugen her hos os, så står jeg klar med hjemmelavede tapas til dem alle, når de er færdige med at spille. De er altid HUNDESULTNE, som om de ikke har spist hele dagen, og det tager ikke lang tid at rydde 4-5 fade med mad. Laver jeg pommes frites, så kan jeg simpelthen ikke lave nok, så min nye airfryer er tit på overarbejde. Vi får ikke aftensmad de dage, for når man har spist tapas ved 4-tiden er det altså ikke lige appetitten der trykker.

Forrige uge – græske fritter, kødboller i krydret sauce, avocado dip med koriander, grønsager med butterbeandressing, lun kartoffelsalat med lokalt producerede pølser og hjemmebagt brød.

Det bruger jeg så nogle gange en hel dag om ugen på, men da de jo er helt vilde med det, så er det bøvlet værd. Vi får også et par øl og en ordentlig hold snak om alt mellem himmel og jord inklusive alverdens konspirationsteorier, som er et meget populært emne blandt folk her i Hua Hin.

Krav fra EU og Danmark

Vi har brugt rigtig meget tid og mange ressourcer på at stille Danmark og EU tilfreds med alle mulige oplysninger. For noget tid siden gik vi i gang med at få et skattenummer til min husbond, fordi han får pension og har lidt indtægter i Danmark. Det var et nyt krav fra EU fra 1. januar 2024.

Her er de ikke til sinds at give et skattenummer ud, medmindre man skal betale skat. Det endte med, at vi måtte hyre vores advokat til jobbet, og hun mente bestemt ikke, at det kunne lade sig gøre. Men jeg fik læst mig til, at i stedet for at bede om at få et skattenummer baseret på indtægt bragt ind i Thailand (pensionen er jo beskattet i Danmark, og den lille indtægt er under grænsen for at betale skat i Thailand), så kunne han kræve skat af renteindtægter tilbage. Hvis man ikke har thai ID, så trækker banken automatisk 15% i skat af rentetilskrivninger. Dem kan man få tilbage, hvis man har et skattenummer.

Det havde advokaten da aldrig hørt om, og hun måtte da også tilbage til skattekontoret nogle gange, før hun fik det igennem. Det kostede os da lidt penge, at hun skulle gøre det for os, men til gengæld har han nu sit TIN nr. Og krav på 500 baht tilbage i skat, som ingen ved, hvordan vi får! Pyt med det – nu har vi det sk…. skattenummer.

Vi fortalte historien til en ven, og han er nu i gang med at køre samme procedure med vores advokat. Advokaten selv var rigtig glad for det hun lærte af vores sag, og hun burde vel egentlig lige sende mig lidt kommission!

Seneste problem er, at man har lukket vores mailbox på et domænenavn .dk, fordi vores adresse ikke er korrekt. Vi købte vores adresse gennem udbyderen af webhotel og har i 23 år aldrig haft kontakt med dem, der styrer domæner i Danmark (før hostmaster nu punktum.dk). Vi har bare betalt via betalingsservice, og de kunne davgodt finde ud af at tage pengene i december for det næste år og så lukke vores domæne i sidste uge. Det er altså lidt en katastrofe!

Sidst men ikke mindst

Ja, så har vi jo også lige prioriteret at se vennerne her i Hua Hin, og det er jo altid dejligt. Det kan være en middag i byen, vi kører forbi til en eftermiddagsøl, eller også kommer folk bare forbi til en kop kaffe eller noget. Nogle gange er det med flere hold per dag, og så er det sociale gen altså også brugt for den dag.

Alt i alt….

Ja, alt i alt, så har februar været en forrykt travl måned! Nu prøver jeg at samle lidt op her og der, så jeg nu har fået gjort huset ordentligt rent for første gang i 3 uger. Jeg har fået sovet nok, så jeg ikke føler, jeg har jetlag hele tiden. Nu har jeg også fået skrevet lidt her, og nu har jeg masser af materialer til forhåbentlig gode historier i den kommende tid.

Rigtig god søndag