Lister, lister, lister

Jeg er et listemenneske. Ikke at jeg lister rundt, men mit kontrolgen forlanger simpelthen, at jeg altid har lister liggende over alt muligt.

Lige nu er det helt ekstremt. I næste måned runder jeg et skarpt hjørne, og jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville holde festen et sted ude i byen. Men der hvor jeg oprindeligt havde valgt at holde det – på et hotel i nærheden, hvor vi kender ejeren – har de været så træge med at svare, at jeg faldt af. Hun har også giga travlt med syg mor, en ananasfabrik, et hotel og så et aktivt liv med familie osv. Hun er tilgivet, men jeg kan simpelthen ikke arbejde med sådan noget.

Nå, men jeg snakkede lidt med venner og familie, og så besluttede jeg, at jeg ville holde en fest herhjemme. Vi har masser af plads, men forhåbentlig regner det ikke den aften, for så bliver det hele ret bøvlet! Jeg er jo også et madøre, så jeg vil jo rigtig gerne lave maden selv. Da vi har gæster fra Danmark både her i huset og på et lokalt hotel i et par uger, så kræver det hele lige noget koordinering. Det gør mig sådan set ikke noget, for det har været en af mine vigtigste opgaver i mit arbejdsliv, så det er jeg vant til. Dengang skrev jeg også lister op ad stolper og ned ad vægge, og det har ikke ændret sig med at flytte til Thailand. Nu er det lister over gæster, lister over indkøb, madvarer, to-do lister osv. osv.

Selvfølgelig er det nemmere at holde en fest ude. Man skal bare stille op i festtøjet, og så klarer stedet resten…. MÅSKE. Da min husbond fyldte 50 måtte jeg ud og hente personalet flere gange, fordi folk sad og tørstede… Til min 50 års fødselsdag var det da lidt det samme, og nogle ting blev slet ikke, som vi havde aftalt… Og Thailand er altså ikke nødvendigvis meget bedre, medmindre man er millionær og betaler for en fest på et 5-stjernet hotel (som iøvrigt SLET IKKE er min stil).

Da jeg fyldte 50 år havde jeg inviteret gæsterne hjem til vores hus i Silkeborg kl. 12.00. Temaet var “Queen” i den brede forstand, og jeg var selv klædt ud som Dronning Thyra – den første dronning i Danmark siges det. Det var simpelthen så skægt! Af gæster kom der både Kleopatra, Napoleon, Freddie Mercury, Dronning Margrethe, Rejsekongen og Rejsedronningen for kun at nævne nogle stykker. De fik en lille drink (som ingen kunne lide – Black Velvet – som stod bag gardinerne i vindueskarmene og i bogreolen), og så annoncerede jeg, at nu holder der en bus udenfor, og så skal vi ud at køre. Folk fik et chok og alle kiggede ned af sig selv med skræmte ansigter! Mange havde undret sig over, at der absolut intet skete i mit køkken, som der ellers altid gør, så de kunne godt regne ud, at vi nok skulle ud og spise. Min nevø skulle være tjener senere til efterfesten, så han var ikke klædt ud, men jeg havde et brugt humlebi kostume, som han så fik på. Bidronningen….

Ind i bussen med os, og Freddy Mercury (min bror) måtte ud og dirigere trafikken, da bussen skulle bakke ud af vores blinde vej. Restauranten lå lige midt i Silkeborg Centrum ud for et busstoppested. De to ældre damer, som sad og ventede på bussen var lige ved at tabe både næse og mund, da Dronning Margrethe vinkede til dem fra bussen med en kæmpe hat (vores nabo på 80), hvorefter det strømmede ud med alle slags figurer. Min husbond var klædt ud som jokeren med grøn vest, grønne filtsko og klokker over det hele (hjemmesyet af undertegnede), så han ringlede hele vejen ind. Så var der ellers middag i nogle timer, og så blev vi kørt hjem igen, hvor vi festede til den lyse morgen.

Det var jo nemt nok, for jeg skulle ikke lave det store, udover at der var mennesker overalt næste morgen. Men denne gang er det listetid, og det er også helt fint. Jeg får stille og roligt styr over det hele, som jeg nu modificerer de her lister om og om igen. Det smarte ved listerne er, at jeg ikke skal tænke ret meget. Når dagen oprinder, kigger jeg bare på listen, og gør som der står, og så lykkes det hele som regel. Vi har holdt nogle lidt større fester her i huset før, og det er bare om at forberede sig godt, så går det hele snildt!

Jeg er også sikker på, at venner og familie, som kommer og besøger os, giver en hjælpende hånd, hvis det er nødvendigt. Min veninde, Pam, har lovet at lave en thai ret til buffeten, og så har jeg et par småting, som kommer udefra. Nogle retter har jeg allerede lavet klar, så de ligger i fryseren og bare skal varmes, jeg bager brød i en lind strøm, og jeg får handlet det hele stille og roligt. Det skal nok blive godt.

Det geniale er, at vores ven Oat, som er tjener på Rockzone, har lovet at komme og hjælpe mig på selve dagen. Han er en fantastisk tjener med god humør og glimt i øjet. Han er superskarp til at se, hvis noget mangler at blive gjort, og så er han en rigtig guttermand! Han er lidt i pengenød på grund af lavsæson og en ny lejlighed, så det er win-win, at han hjælper mig, og jeg betaler ham for hans hjælp. Oat er jeg totalt tryg ved, hvilket ikke er tilfældet for alle thai hjælpere.

Forleden havde vi et firma til at komme og rense vores fliser og sandwash rundt om huset. Det hele bliver kulsort af alger her i regntiden, og det skulle jo stå snorlige, når vi får gæster om 3 uger. Dem vi plejer at bruge, var så travle, at de ikke havde tid, så jeg fandt et andet firma. Prisen var okay, så vi aftalte, at de skulle komme torsdag. Da de var kørt efter 3 timer (vores normale tager en hel dag om det samme), og det hele begyndte at tørre op, kunne vi se, at de slet ikke havde gjort det ordentligt. Jeg henvendte mig til firmaet, og det førte til, at 1 mand og en højtryksrenser dukkede op klokken 5 om eftermiddagen til et job, som ihvertfald ville tage 2-3 timer. Vi sendte ham væk – han kan jo ikke lave jobbet i mørke. Siden har vi ikke hørt en pind, så de kommer nok ikke tilbage og laver det ordentligt. Men sådan er det tit her. Gode folk er svære at finde. Jeg sender de varmeste tanker til vores havemand og poolmand gennem mange år – han er simpelthen et fund! Trøsten er, at de eneste der ser at det ikke er i orden er os….. Vi kan jo sammenligne med tidligere år, hvor det har været helt i top!

Nå, men jeg har faktisk ikke tid til mere i dag! Jeg skal videre med mine lister…..

God søndag!

Liv i Thailand

Træt af regnvejr….

Jeg er ved at være træt af regnvejr. Jeg ved godt, at jeg ikke bør klage, for her bliver det jo ikke koldt som i Danmark, men alligevel….

Jeg kan ikke mindes, at vi i de 7 år, vi har boet her i Hua Hin, har haft så mange dage sammenhængende med bulder og brag, styrtregn og mørke hele dagen! Vi har manglet regn her i området, men det er godt nok bare mørkt meget af tiden. En god ting er, at temperaturen er gået ned, så jeg er ved at nå mit “sweet point”, som ligger på omkring 29 grader. Under det, så fryser jeg fødderne! (Nu ved jeg også hvorfor! Jeg læste i går, at rødhårede mennesker er mere sensitive overfor temperaturskift. Godt nok er jeg ikke rødhåret, men jeg har en del røde hår iblandt).

Her kan man se temperatur og regnmængde for denne måned. Vi havde sådan et målersæt med fra Danmark (Netatmo), da vi købte huset. Så kunne vi følge vejret fra Danmark. Man kan også se en masse andre ting, blandt andet støjniveauet i lokalet. Derfor kunne vi også se, at vores kammerat som lånte huset, før vi flyttede herud, fik givet den godt med gas på stereoanlægget….

Ting bliver også så mega besværlige, når det regner så meget. Oversvømmelser og vandpytter overalt, så vi har måttet vende om og køre hjem igen. Det er aaltså ret sjældent her i Hua Hin med sådan noget vejr i så lang tid.

Og man finder ud af, om man har utætheder rundt omkring i huset. Vi har længe døjet med, at det regnede ned igennem gipsloftet på vores terrasse. Vi har ikke vidst, præcis hvor det kom fra, for vand finder jo alle steder hen. Det har vi så fundet ud af nu, men det sted er ikke nemt at komme til. Da der kom over 80 mm på halvanden time i sidste uge, så væltede det bare ned alle steder. I stedet for at skulle rive hele gipsloftet ned og sætte et nyt op for at få det repareret, fik vi den geniale ide, at vi kunne sætte en klap i (mandehul) i stedet. Så der blev savet ud til sådan en, og så kunne vi jo godt se, hvem synderen var. Der var sat et metalrør op som afløb fra en terrasse ovenpå og over i afløbet. Det rør var rustet igennem flere steder på undersiden.

Selvom jeg er gift med en handyman, der kan løse de fleste opgaver, så var han ikke glad for at skulle sætte et nyt rør i, for i den ene ende kan man faktisk ikke se, hvordan det er lavet i dag. Så han gik i værkstedet og fandt sådan noget bitumen bånd, som var en rest fra et nyt tag, vi lavede for en del år siden. Røret blev pakket godt ind i det, og så svejser det sig ligesom sammen efter lidt tid. Næste gang det regnede, skete det her så….

Nyt forsøg. Efter en tur i den lokale Jem og Fix kom han hjem med endnu mere af det her bånd, og så fik røret lige en tur mere, så det nu ligner et velisoleret fjernvarmerør i Danmark!

I skrivende stund vælter det ned, og jeg har lige været ude og kigge på terrassen. Alt er fint og tørt, så nu skal vi bare have købt en klap og få lukket hullet igen. Lige bortset fra, at min handyman tabte rullen med bitumen og brækkede et stykke gips af ved siden af det planlagte hul. Som en thai ville sige: Soooooorrryyyy

Meteorologisk Institut her i Thailand siger, at den kolde tid starter i sidste uge af oktober. Det satser jeg på, så jeg kan få pudset vinduer, vasket hovedpuder, vasket havemøbler osv., inden vi får gæster i november.

Om lidt skal jeg bage boller, og det er jo lige før man også kunne bruge en gang varm cacao i det her vejr.

God søndag!

Liv i Thailand

Når en god ting går i stykker

Vi har lidt et tab i denne uge. En af vores rigtig gode ting gik i stykker, så vi siger i dag goddag til en ny og farvel til den gamle.

For 3-4 år siden købte vi en el-scooter brugt på Facebook. Den havde kørt under 100 km, og vi var straks interesserede. Da vi spurgte, om vi måtte komme ud og se den hos den thai mand, der havde den til salg, tilbød han at kan kunne komme og vise den frem hos os, og så kunne vi tage beslutningen der. Hele familien troppede op med denne her el-scooter på ladet af en pick-up truck. Den var fin som ny, og vi kørte lidt rundt på den, og vi var bare solgt! Vi forhandlede lidt om prisen, og så endte vi med at købe den for 12000 baht (ca. 2200 kr.) De var glade – og vi var glade!

Grunden til at vi købte denne her el-scooter var, at vejene var ved at være så dårlige her i området, og trafikken var stigende (grænsende til helt skør indimellem), så jeg turde ikke cykle mere. Vi havde ellers fået et par fine cykler, som vi brugte flittigt i starten (på trods af, at ingen af os havde cyklet i flere årtier). Vi har haft mange ture på den første cykel, hvor min husbond gjorde arbejdet, og jeg sad bagpå på et fint lille sæde til samme formål! Men denne her el-scooter havde 3 hjul, så risikoen for at vælte, hvis man kørte i et hul eller over en bule (som der er mange af på Soi 94) var noget mindre!

Vi døbte den lille brune med nr. 8 på siden for “Festraketten”. Ikke at vi bruger den meget til fest, for efter et lille intermezzo med politiet en aften, blev vi enige om, at det nok var klogere at gå eller tage en Bolt eller en Grab i byen. Men vi har brugt den til små ture i området, og her har den virkelig fyldt sin plads. Det er så meget nemmere at komme af med den end en bil, og nu hvor Soi 94 er gravet op, er det nemmere at komme rundt på den.

En aften i sidste uge ville vi lige køre ned på vores favorit bar “Friendly” på Soi 94. Det gør vi nogle gange efter aftensmad. Aftalen er 2 øl og så hjem igen! Vi blæste afsted på “Festraketten”, og nede i kvarteret overfor, sad der en gut på sin terrasse, og han gloede lige noget, da vi kom susende forbi. Nogle minutter senere måtte vi så halte hjem med halen imellem benene…. Noget var helt galt, og det viste sig at være transmissionen, der var gået i stykker.

I løbet af de næste dage kørte vi så rundt til de butikker, der sælger el-scootere her i byen, men de kan åbenbart kun sælge og ikke reparere! De rendte skrigende bort, bare vi spurgte om at få den repareret. “Mai dai” – cannot do! Der er nok flere hundrede værksteder til motorbikes, men selv om der efterhånden kører en del el-scootere, så er det åbenbart ikke lige noget, nogen gør i.

Tjah…. Hvad gør man så? Så må man jo købe en ny, hvis man ikke vil undvære, og det ville vi ikke! Vi har ligegodt nået at køre over 3000 km på Festraket nr. 1. Her i byen kan man åbenbart kun få dem som 2-hjulede og meget små. Så vi måtte endnu engang igang med Lazada. Så i forgårs bestilte vi en ny, og så må vi se, om min handyman måske kan lave den gamle, så vi kan få den solgt eller give den til vores veninde Pam, som ikke har noget transportmiddel.

I dag kom vidunderet så… Vi troede begge, at der kom en scooter på ladet af en pick-up truck med lidt bobleplast omkring. Men det viste sig, at den kom i en kæmpe papkasse med metalskærm omkring, og så var den sådan set kun meget delvist samlet. Hele forenden skulle monteres med hjul og styr og det hele. Hjulskærme, styringsboks og alt muligt skulle skrues på. Var der nogen brugsanvisning med?? NEJ! Det er altså værre end IKEA, og vi har stadig en sort og en hvid ledning, som vi ikke kan finde ud af, hvor skal sluttes til. Vi er heller ikke sikre på, at vi rent faktisk har fået det, vi har bestilt, for den ene side med kinesiske tegn og oplysninger, der fulgte med, siger ihvertfald noget andet end oplyst i annoncen på Lazada ifølge Google Translate.

Nå, men den kører fint, og så er det luksusudgaven i forhold til den gamle! Jeg sidder som regel bagpå, og jeg får da mit eget dronningesæde der med masser af plads til tasker og andre ting. Jeg tror faktisk, at jeg skal øve mig i at vinke på en royal måde fra min lille trone!

Jeg har faktisk slet ikke tid til at sidde her! Jeg skal ud og handle på den nye “Festraket”, for jeg skal lave chili con carne i aften, og jeg har hverken kød eller chili. Det bliver nok chili SIN carne (uden kød), men det går nok ikke uden chili. Vi har et lille lokalt marked nogle hundrede meter herfra (Bon Gai Market), så jeg må lige om og handle lidt!

God Søndag!

Liv i Thailand

Nostalgi og virkelighed

Man må godt blive lidt nostalgisk på sine gamle dage, men så er det jo også okay, når nutiden og virkeligheden heller ikke er så ringe endda.

I går aftes var min husbond og jeg lidt “i byen”. Vi kan godt lide at gå ud lørdag aften, fordi den aften er lidt mere “aktiv og gang i den” i restauranterne heromkring. Vi har fundet en lille bar nede ved jernbanen, som hedder Cheetah Bar. Bestiller man noget at drikke, så får man tapas med i købet – mellem kl. 18 og 20. Godt nok er en øl dyrere end mange andre steder, men hold nu op nogle gode tapas.

For 25 år siden var vi allerede klar over, at vi helst ikke ville blive gamle i Danmark. Vi havde vendt blikket mod Spanien, og efter utallige ferier i snart sagt alle egne af landet, så besluttede vi os for, at her skulle vi blive gamle sammen. Det var før, Spanien kom med i EU, og en tapa kostede 100 pesetas (ca. 4 kr.). Vi begyndte at gå på sprogkursus i Spanien i alle ferier, og vi terpede uregelmæssige verber over søndagens morgenmad. Det endte med, at vi til sidst kunne læse og forstår spansk, men at tale det var en anden sag. Spaniere er ikke særligt tålmodige, hvis man taler spansk som en 5 årig og skal lede efter ordene. Vi var altid mega stolte, hvis vi kunne få lavet hele sætninger, selvom vi tit slet ikke forstod svaret.

Senere efter euroens indførelse, kostede sådan en tapa 1 Euro, så det blev noget dyrere. Senere gik boligmarkedet amok, og det blev nærmest ubetaleligt, hvis man gerne ville have et lille hus. Så vi ændrede taktik. Vi kastede vores kærlighed over Thailand og begyndte at lære thai og finde ud af lidt om kulturen her. Efter mange rejser hertil var vi “hooked”, og efter en påskeferie til Chiang Mai, hvor jeg sagde til min husbond, at “just a dreamer” ikke er nok, så gik vi i gang med den alvorlige del af festen.

Vi købte huset her, og vi har aldrig fortrudt det, for vi er utroligt glade for at bo i Thailand, for at bo i Hua Hin og for at bo her i det her område, som er en blanding af by og landsby.

Men Thailand har jo også sine dårlige og besværlige sider. Og så savner specielt jeg den spanske tapas- og barkultur. Jeg elsker spansk rockmusik, og så er strandlivet i Spanien på promenader langs med vandet med masser af dejlige restauranter ikke lige noget, vi har her.

Så at sidde i Cheetah Bar i aftes med de to lækre tapas i billedet ovenfor. (undskyld, vi var sultne, og de så så godt ud, at vi lige kom til at spise det halve, før vi fik taget et billede)

Og så med to gutter bag os, der snakkede spansk med raketfart, var lidt som at komme hjem også!

Jeg blev godt nok lidt nostalgisk. Hvis man bare kunne træde ind i en kapsel og blive transporteret til et andet sted i løbet af sekunder, så sad jeg på Plaza De La Merced i Malaga! Og hvor ville mange ting være nemmere, hvis vi boede i Spanien! Ikke noget med visum og papirkram, ikke alle de sprogproblemer, adgang til sundhedssystem og ikke dyre sygeforsikringer, 3 timers flyvning for at kunne kramme vores venner og familie i Danmark…..

Nå, men der var ikke sådan en kapsel. Kun en dejlig have og nogle fine toiletter. Og så de to spaniere. Men deres tapas er fantastiske og meget varierede!

Senere blev vi enige om at prøve thai restauranten ved siden af. Med plasticmøbler og neonrør i loftet er det ikke lige det mest inspirerende sted, men det skal man ikke altid lade sig narre af. Heller ikke selvom der ikke er andre gæster! For hvis Grab Food chaufførerne henter mad i et væk, så er der alligevel nogen, der kan lide deres mad.

I Hua Hin er der et hav af Isaan Restauranter nu (egnen øst for Bangkok). Det er nok på grund af den store “indvandring” af mennesker fra Isaan i løbet af de seneste par år. Det være sig damer, der holder til i de mange barer, men også folk med madboder og restauranter til at lave mad til alle disse mennesker fra Isaan. Isaan mad er dejlig mad, og jeg er efter laaaaaang tid i landet ENDELIG ved at vænne mig til den stærke mad. Lige nu er vi i gang med at prøve nye restauranter hver eneste gang, vi går ud, og det er en rigtig sjov og lærerig oplevelse. I sidste uge fik vi papaya salat med flæskesvær – den drømmer jeg stadig om!

Vi gik ind restauranten lige ved siden af, som hedder “Tante Bun nr. 4”, og det viser lidt om, hvor travlt Tante Bun har! Når vi spiser thai mad ude, så bestiller vi gerne 3-4 retter, som vi deler, og det er en rigtig god (og meget thai måde) at spise på. Jeg styrer som regel menukortet og vælger, og min bedre halvdel skriver det på en seddel, for jeg kan simpelthen ikke huske navnet på 4 retter på thai i hovedet. Personalet var ved at falde om, over at jeg citererede stavemåden med thai bogstaver, og min husbond skrev på thai. Ordrerne blev bjæffet tilbage til køkkenet, som vi skrev, og første ret kom nærmest inden, vi havde fundet den sidste ret og fået den på papir.

Maden var fantastisk og meget billig, og vi måtte på grund af chilistyrke følge op med en ekstra stor øl.

SÅ meget mad og drikke for under 100 kr.! Jeg har ikke noget billede af maden, for vi var mega sultne! Det var kyllingevinger, stegte ris med kylling, paneng (curry – her i en mega stærk udgave) og grøn mango salat med fisk. Alt frisk og godt! Sådan her så regningen ud! De tilføjede bare prisen og LEO i bunden, og så fik vi sedlen tilbage.

Så fik vi lige nostalgien over Spanien sat lidt i perspektiv. Jeg tror ikke lige, at vi kunne spise og drikke sådan der for omkring 13 Euro?? Jeg tør slet ikke tænke på, hvad sådan et måltid ville koste i Danmark, men der er også koldt!

Senere fik vi en lille øl eller to på en propfuld Rockzone, og så var det tid for de to gamle at gå hjem. Endnu en dejlig lørdag aften!

Ingen klager her!

Liv i Thailand

Husk “Dødemandsknappen” ellers kan det blive dyrt!

Dødemandsknappen er den der knap, som feks. togførere holde nede hele tiden for at bekræfte, at de stadig er i live og ikke er ved at få et ildebefindende.

Sådan en knap har man også, når man bor i udlandet i et land, som ikke udveksler oplysninger med Danmark om dødsfald. Altså hvis man modtager offentlige ydelser. Ellers er Danmark helt ligeglad med, om man er død eller levende. Denne dødemandsknap blev indført for udenlandsdanskere for en del år siden efter en skandale, hvor det viste sig, at man udbetalte pension til personer, der havde været døde i månedsvis. Den hedder også en Leveattest.

Derfor er det jo forståeligt nok, at man skal trykke på knappen en gang om året. Man får besked i sin e-boks eller digital post om, at man skal trykke på knappen. Typisk i maj måned, men under Covid var der uregelmæssigheder omkring timingen.

Skulle det så ske, at man overser sin besked eller glemmer at trykke på knappen i Borger.dk, hvad sker der så? Ja, nu kender jeg en person, som har præsteret at glemme det, og det blev en dyr affære for ham. Han havde simpelthen overset beskeden med krav om leveattest i sin E-boks.

Man får ikke nogen rykker eller påmindelse fra Udbetaling Danmark. Når fristen er overskredet, så sender de (samt PFA) en besked om, at nu er udbetalingen standset. Udbetalingen af pension (eller andre ydelser) fortsætter først fra den 1. i måneden efter, at man har trykket på knappen. Det vil sige, at hvis man omgående trykker på den famøse knap og giver dem besked, så har man alligevel mistet en måneds pension. Overser man det i nogle måneder, ja så kan det blive meget, meget dyrt. Man kan nemlig ikke få pengene tilbage fra Udbetaling Danmark. Det skal dog siges, at PFA betales tilbage, for det er jo trodsalt ens egne penge, som de forvalter.

Men sociale ydelser som feks. folkepension bliver simpelthen konfiskeret af Udbetaling Danmark (PFA), eller også ryger de tilbage i statskassen. Penge som man har optjent, og som man har ret til ifølge lovgivningen.

Vil man læse mere om dette, kan man læse på dette link. På den hjemmeside er der også nogle grelle eksempler på, hvordan folk kan komme i klemme på grund af sygdom feks. Man mener, at staten indkasserer omkring 25 millioner kroner om året på dette, og jeg må sige, at jeg er rystet over, at det overhovedet kan lade sig gøre.

Jeg kan godt følge, at det er svært at følge med i sin E-boks. Jeg får feks. omkring 4 meddelser om året i boksen, og det kniber gevaldigt med at holde en rutine med at kigge der. Jeg har ingen skattepligtig indkomst i Danmark, så jeg er “ægte” udenlandsdansker, indtil jeg kan få min pension og skal betale skat af den i Danmark. Så ændres min status til delvist skattepligtig, og så er jeg pludselig interessant igen. Ud af de tre meddelelser, jeg har fået i min E-boks i år, at er to af dem beskeder omkring danske pengesedler, der udgår. Ja, undskyld, men “I couldn’t care less!”.

Der er mange formaliteter ved at bo i udlandet. Her i Thailand er der masser af krav om dokumentation og rigtig meget papirkram. Det er ikke som i Danmark, hvor man kan ordne rigtig meget online. Vi skal feks. melde os på immigrationskontoret hver 90 dage, for at få et stykke papir sat ind i passet med vores adresse. Man kan godt gøre det online, men nogle gange virker det, og nogle gange gør det ikke, og vi tager ingen chancer, når det gælder vores visum. Fra næste år skal vi også til at rode med skat, og det bliver spændende at se, hvordan det bliver håndteret. Førhen var det sådan, at man ikke blev beskattet af penge, der blev taget ind i landet, og som var tjent i året/årene før. Fra 1. januar skal man betale skat af alt, men man kan så få nedslag for den skat, man har betalt i et andet land, hvis der er en dobbeltbeskatningsaftale. Det har Danmark med Thailand, men vores lille lokale skattekontor skal nu have styr over aftaler med potentielt over 60 forskellige lande.

Men Danmark kan altså også! Jeg har lidt aktier i Danmark, og de giver en smule udbytte. Da jeg ikke er skattepligtig i Danmark, skulle jeg så teoretisk set ikke betale udbytteskat. Men på grund af den store skandale for nogle år siden, så trækkes udbytteskatten automatisk, og så kan man kræve dem tilbage. Man skal udfylde et meget omstændeligt skema på skat.dk, selvom de jo allerede har alle oplysningerne! Det gjorde jeg så i begyndelsen af oktober sidste år. Jeg samlede nogle år sammen, for beløbene var ikke særlig store. For en måned siden rykkede jeg for svar, selvom der stod, at det kunne tage op til 18 måneder for sagsbehandling. Skat kom tilbage og meddelte, at det kunne tage op til et år mere. Altså 2 års behandlingstid for en lillebitte simpel sag og et latterligt lille beløb. Da jeg lavede det samme for ca. 3 år siden, kom de efter et halvt år tilbage med nogle spørgsmål. Da jeg ikke kunne bevise, at jeg havde betalt skat af beløbet i Thailand (fordi beløbet er langt under grænsen for overhovedet at betale skat her), så konfiskerede de lige 10%!

Det betyder så bare, at nu er jeg millimeterdemokrat, og jeg skal dælme kradse hver eneste øre ud af dem. Det er jo MINE penge, som de sidder på i årevis. Så udfylder jeg bare endnu flere skemaer og giver dem endnu mere åndssvagt arbejde!

En anden sag: Min husbond har mistet sit danske kørekort pga. alder, fordi vi bor i udlandet. Havde vi boet i Danmark, skulle han bare søge om et nyt kort uden lægeerklæring eller noget. Men fordi vi bor i udlandet, skal han møde op på borgerservice (i hvilken by??). Tak Danmark! Heldigvis har han da et thai kørekort, som også gælder i Danmark i 3 måneder, hvis vi skulle forvilde os dertil engang.

Alt det her beviser bare, at mange ting holder op med at være nemme, når man bor i udlandet. Mange ting er ret automatiske i Danmark, men når man bor i et andet land (specielt udenfor EU), og man ikke helt har klippet navlestrengen (feks. folkepension – selvom vi her i Thailand kun kan få grundbeløbet og for mit vedkommende en brøkpension, fordi jeg ikke har boet længe nok i Danmark) – ja, så skal man altså ikke regne med automatik og man mister også mange rettigheder.

Dertil kommer, at man skal holde tungen lige i munden. Når man er på permanent ferie, så kan der nemt smutte en ting eller to, hvis man ikke er meget systematisk.

PS. Jeg havde ikke lige noget billede, der passede til temaet i dag. Derfor får I ovenstående foto af vores aftensmad for et par uger siden. Min egen lille kreation over den klassiske thailandske ret med feks. kylling eller gris: Pad Gaprao med kyllingehjerter. Gaprao er en slags basilikum, og den er vi beriget med i stor stil, for vi har en selvsået stor busk og masser af aflæggere i flisefugerne bagved huset. Når der luges, står den på Pad Gaprao. Smagen af gaprao er meget speciel, men det smager bare godt. Klassisk tilbehør i form af rå grønne bønner og hvidkål (som er mere som spidskål her).

God Søndag!

Dansker i Thailand