I dag vil jeg fortælle lidt om oplevelser fra nabolaget her i Hua Hin.
Man tænker ikke over det, men der er faktisk ikke særlig langt fra Soi 94 til centrum omkring Hilton i Hua Hin. Hvis vi skal derind, så tager vi som regel en Bolt eller en Grab, for det er ikke altid rart at gå steder uden fortov – især om aftenen, hvor de ofte kører som de vilde i denne by.
Om morgenen kan det godt gå an, og så skipper vi fitness centeret og går en hurtig tur rundt i området. Forleden tog vi turen gennem “madpakke morgenmarked” ved Baan Khun Por (her køber thaierne mad til morgenmad og frokost) og hen igennem Soi 80 (en livlig bargade om aftenen, men hvor hønsene render rundt om morgenen!) Vi var på vej til morgenmad! En gang nudelsuppe med crispy pork til mig og stegt and til min husbond. Uhh det var godt! Og billigt 60 og 70 baht – det er da til at holde ud. Det ligger lige overfor MarVest på Phetkasem Road, som er hovedgaden i Hua Hin link er her.
Da vi kom ud derfra med maverne fulde, var vi godt nok blevet lidt gumpetunge, så det var svært at holde tempoet oppe. Vi gik videre ind imod centrum for at se, hvordan det går med det med, at restauranterne, der står på pæle ud i vandet i nærheden af Hilton, skal rives ned. De har snakket om det i de sidste 10-15 år, men der er ikke sket noget. Bygningerne stammer tilbage fra 50’erne, men de er altså bygget på statens jord. Og mange af restauratørerne har tjent rigtig mange penge på deres restauranter. Nu er der kommet en højesteretskendelse om, at de har bygget på statens jord og Marine Departments domæne, så bygningerne skal rives ned.

Det drejer sig om ca. 15 restauranter, og mange synes, at de er ikoniske for Hua Hin og vil ikke have dem fjernet. Jeg er lidt ambivalent, for jeg er ret sikker på, at jeg ved, hvad der kommer til at ske. De river nogle af dem ned, og de rigeste familier vil gå i retten for at få lov at blive. Så kommer området til at ligne en slagmark, for når de river ned her, så river de kun det halve ned og lader ruinerne stå. Hvis det skulle ske, at alle bliver revet ned, og der er helt ryddet op, så har kommunen ingen planer med området, så der bliver bare et stort gabende hul midt i hjertet af Hua Hin. Her er ikke så meget byplanlægning eller æstetisk sans, så til syvende og sidst ender det nok med et eller andet stort skrummel af et hotel eller en condo bygning. Jeg ville nok lade restauranterne være, indtil jeg havde en plan…..
Det er dansk tankegang, I know, men i og med at de har ondt i turismen her, så ville jeg nok bede de der restauranter betale skat af jorden og så udtænke en plan, før kommunen bare vælter det hele. Og ja – omkostningerne ved nedrivningerne står kommunen og til dels Marine Department for. Borgmesteren har lige været dernede i går (igen) med et følge på 15-20 embedsmænd, og det ser ud til, at det mest gik ud på at fotografere sig selv og hinanden. Meget effektivt!
Det skal lige siges, at vi kun har været dernede en enkelt gang. For os var det alt for dyrt og ikke særlig god mad (lidt turistfælde), men det er jo en smagssag.
Nå, men videre i teksten. Vi mødtes med en ven fra Cha Am til brunch i går på et nyt sted her i nærheden. Flower House hedder stedet og ligger mellem Soi 94 og 102. Jeg fik desværre kun taget et billede på toilettet…. Halloween tema.

De har morgenmad, brunch og lunch, og der er mange lækre (moderne) ting på menuen. Restauranten er åben og luftig i en slags have, sødt personale, et kæmpe menukort og god mad til rimelige priser. Vi kommer helt sikkert igen.
I morges var vi på morgenmarkedet. Jeg kan godt lide at tage derned lørdag morgen, for der er ingen skoletrafik, og der er ikke så proppet med mennesker som om søndagen, hvor mange turister fra Bangkok køber ind til hjemturen. Jeg har fornylig opdaget en ny bod, som har alt muligt, de andre ikke har, så den checker jeg altid ud. Grønkål, små fine kartofler, cherrytomater der smager af noget, og så agurker som de danske – de ting finder man ikke alle steder. Jeg har også min kartoffel pusher, som jeg altid skal forbi. De er bare så søde og smilende, men de var ikke helt tilfredse med i dag, at jeg kun skulle have kartofler. Det er det eneste sted, hvor man kan købe ordentlige kartofler til retter som hassebach eller kartoffelmos, og jeg er mega glad for, at jeg har fundet dem.
På vej ud kom vi forbi en restaurant lige ved indgangen, som serverer stegt and, ribbensteg, og rød marineret gris på ris med sovs og med en skål suppe til. Der er altid fyldt med mennesker, og selvom vi egentlig skulle hjem og spise, så valgte vi at hoppe derind, da der endelig var ledige borde. Vi fik ihvertfald rigeligt med lækkert, mørt kød, men vi var ikke vilde med den noget søde sauce. Det er en noget speciel butik!

Vi var inviteret i byen af nogle venner i sidste weekend, som insisterede på at betale med en middag for en lille tjeneste. De er fra Australien og bor her 5-6 måneder om året, og det var desværre også vores afskedsmiddag. Vi spiser stort set aldrig steak på restaurant i Thailand, fordi det er for dyrt, og så kan kødet oven i købet være mega sejt. Vores venner fik os presset til at bestille en steak, og det var bare lækkert. Og en god pris for en ribeye med valgfrit tilbehør. 689 baht for 250g. Jeg var “kødmæt” i to dage.

Restauranten er Steak Sud Soi, og det er et mega hyggeligt sted med god mad og gode priser. Den ligger lidt fra alfarvej – dog tæt på alting, men den kan absolut anbefales. Den er så populær, at man gør klogt i at booke bord via messenger, telefon eller line.
Til sidst vil jeg lige slå et slag for det her:

Det er en af mine favorit thai desserter, selvom det er en lidt mærkelig kombination. Salte pandekager med indfarvet candyfloss. Der er mig bekendt ikke nogle restauranter der sælger det, så man skal fange en sælger på gaden. Måske er det noget lokalt, for jeg har ikke set det andre steder. Sælgerne går rundt med poserne på et åg, og ser man sådan en, skal man bare råbe ham an og købe sådan en pose til 20 baht. I min verden er det guf! Jeg kan godt lide det salte mod den søde, knasende candyfloss (som jeg hadede som barn), og jeg kan nærmest altid spise et par stykker af dem, hvis jeg kan få fingrene i nogle!
Nu lyder det, som om vi går på restaurant hver dag, men det er ikke rigtigt. Jeg laver mad langt det meste af tiden, og det er selvfølgelig også, fordi jeg elsker at lave mad. Sidste lørdag købte vi en seabass (havbrasen) på morgenmarkedet hos vores fiskepusher til 90 baht, og den blev til denne ret:

Sprød fiskefilet på broccolimos, små stegte kartofler og dildsauce på fiskeskrog. Selv min bedre halvdel kunne lide broccoli på denne måde. Ha ha.
God weekend!



