Male hus i Thailand – en kæmpe opgave

Vi havde egentlig ikke planlagt at få malet huset i år, men vores gode venner har lige fået malet hus af et lille firma, som de roste til skyerne. Gode håndværkere hænger ikke på træerne her, så det er bare med at slå til, når der viser sig den slags guldklumper.

Malermesteren kom forbi i november, og vi forhandlede pris, tidsramme osv., og indtil videre har det hele holdt. Han lovede at starte 10. januar, og det gjorde han. Da vi lavede aftalen afleverede han en kopi af sit ID kort, da vi skulle betale en del af prisen på forhånd, så han havde penge til at købe maling for. Det virkede da utroligt professionelt. Han er også den rolige og smilende type, som er god til at bruge Google Translate, så vi ikke har sprogproblemer. Desuden styrter hverken han eller hans folk rundt, så man får stress, og alt hans udstyr er pænt og i orden, og det er også lidt usædvanligt.

De dækker af! Ja, du hørte rigtigt – de dækker af.

Da vi fik malet sidst i 2020, svinede de alle vores helt nylagte fliser på terrassen til med både alkydmaling og vægmaling. Jeg fik nærmest et føl, da jeg så det, men de lovede mig, at det ikke var noget problem. 1 dag senere med skrabere og fortyndere var terrassen ren, men så havde de jo også spildt en hel dag i stedet for at bruge den presenning, som vi havde lagt ud.

Typisk Thai. My way or the high way. Det motto er sådan set i orden, hvis bare det er The BEST way, så må de gerne bestemme. Jeg fatter heller ikke, hvorfor de går fra malerbakken om aftenen med malingrester i. Så bruger de den første time næste dag på at sidde og banke i de der malingrester for at få dem ud. Når nu 10 minutter ved vandhanen havde sparet en masse tid og bøvl……

Derfor er vi også meget glade for det team, som vi har fået tildelt. De er ikke de billigste, men de er godt nok omhyggelige. De har i går siddet og kradset skruk puds ud, som skulle have været repareret for 15 år siden. Man kan også se på deres grej, at de ikke er nogle sjuskeører, der bare kaster rundt med tingene. Hvis det fortsætter sådan her, så får ham maleren ALT for meget at lave med al min reklame. Teamet består af nogle erfarne og ikke helt unge gutter (flere af dem har ikke så mange tænder). Faktisk er den ene af gutterne malermesterens far!

Sidste gang vi malede hus, købte vi malingen til både murværk og træværk og instruerede håndværkerne i, at de ikke måtte komme vand eller fortynder i malingen. Når vi nu selv købte malingen, så troede vi, at vi havde kontrol over situation, og der ikke var noget med, at de kunne spare lidt ved at spæde malingen op. De kunne åbenbart ikke lide den fede konsistens af den højkvalititetsmaling, vi havde købt, så de hældte lige en slat vand i bakken, når de skulle rulle. Med det resultat, at vores mure ligner et skakbræt, for det er ikke nemt at dosere ligedan med vandet på den måde. Og at malingen skaller af mange steder… Derfor forsøger vi os nu med at lade malermesteren bestemme.

Også det faktum, at de blander stillads og bambus på de svært tilgængelige områder er rigtig godt. Vi er meget spændt på, hvordan det kommer til at gå, men indtil videre er vi fortrøstningsfulde, og vi kan godt lide de folk, der kommer her. En malermester der kommunikerer og fortæller, hvad han har tænkt sig at gøre er guld.

Der kommer mere om projektet i næste uge. Nu skal vi bare nyde en håndværkerfri søndag, som vores meget håndværkerbefængte venner siger.

God Søndag!

PS. Her render jeg rundt i lange bukser, bluse og fleece trøje og jamrer over, at det er koldt (25 grader og blæst). Sender lige noget varme til det kolde Danmark!

Liv i Thailand

Forsinket Godt Nytår

Et forsinket Godt Nytår skal lyde her fra Hua Hin.

Her i Hua Hin er det endelig blevet “Den tørre tid” – også kaldet “Den kolde tid”. Regntiden i år har været mega lang og ret så våd. Ikke så meget med en masse, masse regn, men mange gråvejrsdage og masser af fugt.

Min vaskemaskine er gået helt i mug, og jeg har brugt en masse tid på at rense den med tandbørster og små bitte flaskerensere og alle slags midler fra eddike, opvasketabs, afkalkningstabs og hvad ved jeg. Jeg har haft vaskemaskine i omegnen af 40 år, og jeg har da aldrig haft den slags problemer. Forleden købte jeg en flaske blegemiddel (klorin), og det fik lige en kogevask i maskinen. SÅ skal jeg da love for, at der skete noget! Maskinen bliver desværre ikke som ny, men det er en påmindelse om, at regntiden i Thailand ikke er at spøge med.

Hvad værre er, at vores ellers udmærkede Ikea køkken, som lige er fyldt 8 år, er begyndt at boble ud i bunden af de nederste skuffer. Det er sandsynligvis fordi, at vores pestcontrol (de sprøjter mod termitter, myrer og kakerlakker blandt andet en gang om måneden) sprøjter gift op på den underste del af skabene, og så bliver det gjort værre af fugten i luften i mange måneder i år.

Den kolde og tørre tid er min favorit, for i denne tid sveder vi ikke som de vilde, og bladlus og skimmel i haven dør ud. Strømregningen er lavere, for behovet for blæsere og aircondition er meget lavere end i den varme tid. Og så har vi været så længe i Thailand, at på denne årstid har jeg brug for lange bukser, lange ærmer og strømper. Huden er lige så tør som pergament, og det kræver en ret god bodylotion ikke at gå rundt og ligne en runken rosin.

Thaierne er også pakket ind som små pupper meget af tiden lige nu, men det forhindrer dem ikke i at sætte en blæser på fuld knald lige ind i hovedet på en, hvis man er på restaurant eller bar. Lige for tiden går jeg stort set ikke ud uden et stort sjal eller en god trøje, og så er jeg rigtig god til at slukke blæsere!

Juleaften var så kold, at jeg måtte ty til nylonstrømper og en kjole med lange ærmer. Mens jeg arbejdede, gik jeg tit i kjole/nederdel med nylonstrømper og sko eller støvler om vinteren. Det var virkelig mærkeligt at få de der nylonstrømper på, og jeg syntes, at de kradsede og kløede hele aftenen. Men det er nok også over 8 år siden, jeg sidst har haft sådan et par på!

Den kolde tid er også tiden, hvor man kan få lavet nogle udendørs projekter, som fx. at få malet huset. Vi har været plaget af duer på taget med redebygning, masser af duebæ ned ad huset (når der kommer noget ud af en due, går det normalt ikke stille af, og mængderne er ufattelige i forhold til, hvor stor den fugl er). Solen har også været hård ved både murværk, træværk og vinduer, så nu skal vi have malet hus.

Jeg har skrevet om håndværkere før, og kun en tåbe frygter ikke håndværkere i Thailand. Vi tror dog, at vi har fundet nogle gode folk – vi har ihvertfald en reference fra nogle venner, der lige har fået malet deres hus til deres store tilfredshed og uden det store drama. Med lidt held går de snart i gang – og forhåbentlig er de færdige, før vi får gæster fra Danmark i næste måned. Malerne, der malede sidst i 2020 har ihvertfald sørget for, at det snart skulle gøres om, for de har hældt vand i malingen i rullebakken i forskellige mængder, så murene er helt skotskternede nu! Til gengæld havde den ene af dem “stort kørekort” til at bygge bambusstillads. Vores hus er ikke særlig tilgængeligt, så jeg er spændt på, hvordan det nye team vil komme til.

Den kolde tid er også der, hvor man kan få vasket dyner og puder, fordi der er masser af sol til at tørre begge dele grundigt ud. Her kan man holde ud at stå i flere timer i solen og luge eller klippe ned i haven. Man får ikke solstik af at pudse vinduer, og der kan ryddes op i carporten, uden at man dør af varme.

Derfor har alle håndværkere også mega travlt, og de gode af dem er ofte booket helt op. Derfor er vi også taknemmelige over at have fundet en god maler, som forhåbentlig ikke har et utal af vejrligsdage, og hvor malingen ikke bare render ned ad murene i en pludselig regnbyge.

Jeg kan godt lide den kolde og tørre tid på trods af kolde hænder og fødder og en swimmingpool, der er helt ubrugelig.

Vores nytårsaften var en lidt vandet omgang. Vores favorit thai restaurant viste sig at være lukket, så vi nappede den ved siden af. På trods af at hele familien, der ejer den, så ud til at få rigeligt at spise, så kunne de ikke finde ud af at lave mad. Billedet i toppen viste middagen – slaskede, fedtede, halvrå kyllingevinger, suppe som opvaskevand og en grisesalat med blævreflæsk, der næsten ikke havde rørt panden. Deres Pad Gaprao var dog god! Hele byen stod på stranden som sild i en tønde for at se fyrværkeri klokken 22 (??), så byen var mere eller mindre affolket…

Men vi kom da ind i det nye år, og der var ikke noget med tungt hoved eller noget på årets første dag.

Det nye år bød på en erkendelse af, at vi har mistet nogle meget nære venner, fordi vi ikke har opfattet deres signaler korrekt i en krisetid, og de har som en konsekvens trukket sig fra os. Venner betyder ufatteligt meget for os, så det er meget tragisk, men vi er jo nødt til at respektere deres beslutning. Min læring af det: Hvis en ven begynder at trække sig væk, så spark døren ind og find ud af, hvad der er galt, før det er for sent! Ikke rende rundt om den varme grød i misforstået hensynsfuldhed!

Med det i tankerne ønsker jeg endnu engang Godt Nytår og god første søndag i 2026.

Lad os håbe, at noget af alt det vanvittige, der foregår i verden lige nu, snart får ende!

Liv i Thailand

Gæster på vej

Julen nærmer sig med hastige skridt, men her er vi mere fokuserede på at gøre klar til besøg fra Danmark i det nye år.

Vi ELSKER at få gæster fra Danmark! Det er simpelthen så dejligt at se gode venner og familie igen, og som jeg har skrevet om før, så giver det kvalitetstid på en helt anden måde, når de er på ferie her og ikke skal tænke på arbejde og andre pligter.

Jeg plejer gerne at sige, at vi ruller den røde løber ud og smider alt, hvad vi har i hænderne, hvis vi får gæster på den måde. Vi har ikke været i Danmark siden 2018, hvor vi turede rundt og sov på drømmesenge, i Air BnB (og ejeren havde hund – det var man ikke i tvivl om!) og på den hårde sovesofa. Vi var helt fortvivlede over, hvor dyrt alting var i Danmark, og den ene dag til frokost endte vi med at sidde i Føtex’ cafeteria i Silkeborg med en hotdog på tilbud til 10 kr. Vi kunne simpelthen ikke holde ud at betale enorme summer for noget helt almindelig mad og drikke! Vi har jo hørt, at det ikke er blevet bedre siden – og vi er nok også blevet endnu mere nærige af at bo i et land, hvor man kan spise og drikke ude til helt andre priser.

At få gæster er noget ganske særligt, og vi har en talemåde her i huset: Et hus har godt af at få gæster! Og det er jo rigtigt, for man får sig lige taget sammen til at ordne lidt ekstra op til, at der kommer gæster.

Nu er det ikke fordi, at jeg ikke gør rent i det daglige, for det gør jeg da. Hvis ikke jeg fejer eller støvsuger og tørrer lidt af hver dag, så gror vi til i støv. Vi har hele vores underetage stående helt åben langt de fleste dage, og der flyver MASSER af blade, støv og andre ting ind allevegne. Men når det så er sagt, så bliver det mest til at tjatte lidt rundt og så gøre normalt rent indimellem. Nu har vi jo også “skideprinserne” – gekkoerne, som da bare kan lægge splattere de mest ubelejlige steder!

Men skal vi have gæster, så er det en anden sag. Så skal der gøres rent i køkkenskufferne, gulv til loft fliserne i badeværelserne skal tørres ned, der skal pudses vinduer, og der skal vaskes gardiner, rykkes møbler ud, og der skal ordnes helt ud i krinkelkrogene.

Så jeg er gået i gang! Med det her store hus, og med alle de sager vi har (på godt og ondt), så er det altså ikke noget, man bare lige gør på en halv eller en hel dag! Jeg har prøvet at hyre et rigtig godt rengøringsfirma, og de gjorde sådan set et ret godt job. De gjorde cisternerne til toiletterne på overetagen rene indeni (med det resultat, at vi måtte bøvle rundt med, at lukkemekanismen blev utæt, men da dagen var omme, var der ikke tid til at støvsuge og vaske gulv nedenunder. Nej – JEG gør det SELV!

Elsker jeg at gøre rent? Nej, det kan man ikke just sige. Førhen kunne jeg godt lide at gøre rent, høre høj musik og drikke øl med mig selv. Nu er det rengøring bare en plage, men det er jo en nødvendig plage. Og så ligger der også lidt tilfredsstillelse i, at tingene har været rodet igennem overalt. Vores havefolk, som får næsten alle vores “genbrugsting” må kradse sig i håret over noget af det, som vi lægger ud til dem. Senest har vi haft et læk under vores vask, så mange af mine bageforme og den slags var blevet rustne. Det gav lige en halv sæk af den slags – og ikke mange thaier har en ovn….. Men måske kan de sælge det eller give det væk…..

I februar går det løs. Nogle af vores venner skal bo i lejlighed lige i nærheden, og vores veninde kunne ikke lige få det til at passe med billetter og månedsskifte, så hun skal lige have en overnatning i begyndelsen og slutningen af måneden for at få det til at gå op. Midt i februar skal vi hente nogle rigtig gode venner i Bangkok, når de ankommer, så de også lige kan se lidt af byen. Derefter går turen til Hua Hin og hygge i Baan JET og omegn. De har været her flere gange før, så vi er allerede i gang med at finde på nye oplevelser at dele med dem.

Ingen gæster uden presbald…. (eller hvad det nu hedder?)

Som nævnt, har et hus godt af at få gæster, og som vi har praktiseret i de sidste 30 år, så skal vi selvfølgelig liiige have et projekt lige op til, at gæsterne kommer, så vi kan blive stressede og frustrerede lige inden, de kommer.

Denne gang kunne vi ikke lade muligheden for at få malet hus slippe fra os. Vi fik malet hus i 2020, men sol og vind er hård ved husene her, så det trænger faktisk ret så meget allerede igen. Det koster en mindre formue, men vores hus er bestemt ikke nemt tilgængeligt, og så er der masser af detaljer at rode med for et malerteam. Vores gode venner i Black Mountain har lige fået malet deres hus, og de var helt knuste over, hvor godt et team, de havde fundet til det.

Sådan mere for prisreference bad vi malermesteren om at komme forbi og give en pris. Han var da noget af det mest sympatiske, vi længe har mødt, og så kommunikerede vi fint, selvom han kun kan “nit noi” engelsk. Det endte med en aftale, så murværk, træværk, vinduer og det hele får en omgang. Men….. Han kan først komme i januar, og så regner han med at bruge 15 dage på det. DET bliver snært… Men vi må se, om vi ender med et nervesammenbrud. Eller solhungrende danskere, der kan ligge på en solstol med et bundt malere lige ved siden af!! Typisk os…. Men lykkes det nu, så bliver det jo også cool at have gæster, når det hele er pænt og nymalet.

Nå, jeg må videre. Jeg har en kvote på 3-5 skuffer/skabe pr dag, så jeg må hellere komme i gang!

God søndag!

PS. Jeg er kaostilhænger med arkivering, opbevaring og den slags. Det ses vist tydeligt af indholdet af en enkelt køkkenskuffe i mit køkken….

Rejsetips

Nye regler for ophold i Thailand

Thailand har strammet kraftigt op for ophold i landet uden gyldigt visum, og det har skabt en del forvirring og mange bekymringer.

Jeg er ikke nogen immigrationsekspert, men jeg er blevet opfordret af en læser til at skrive lidt om emnet. Jeg beder alle tage det hele med et stort gran salt. Grunden til det er, at man her i Thailand i høj grad kører med princippet: Up to the officer’s discretion. Dermed menes, at der kun er nogle mere eller mindre grove regler fra centralt hold, og så er det op til personen ved skranken at afgøre, hvordan den person fortolker reglerne lige præcis den dag.

Det gør selvfølgelig det hele meget mere uigennemskueligt, og nogle slipper igennem med noget, de måske slet ikke skulle have haft lov til, mens andre bliver behandlet helt uretfærdigt.

Summa Summarum er, at der jo ikke er nogen, der ønsker at blive afvist i Bangkok lufthavn og blive sendt hjem igen! Der har svirret mange skrækhistorier i de seneste måneder, og jeg kan godt forstå, hvis folk er usikre på, at om de har overskredet en usynlig grænse, fordi de var her i påsken og nu kommer til jul igen.

Thailand er ikke ude på at skade turismen (for den har det i forvejen rigtig skidt), men de er ude på at få fat i de mennesker, der bor her mange måneder af året uden et rigtigt visum. De døjer med en masse kriminelle, som laver alle mulige julelege, og det går desværre ud over den generelle opfattelse af udlændinge. Derfor er der et stort pres på myndighederne for at få styr på scams (meget populære her), online gambling og andre kriminelle aktiviteter. Man regner med, at hvis man strammer op på indrejsekravene, så kommer man dem til livs. Personligt tror jeg ikke, at det hjælper så meget – den slags mennesker finder altid en vej.

Turist i Thailand

Når man som helt almindelig turist kommer til Thailand fra Danmark og godt 40 andre lande, så får man det, de kalder et visa exempt stempel. Det betyder, at man er undtaget fra at ansøge om et visum. Lige nu får man et stempel, der giver tilladelse til, at man kan være i landet i 60 dage, og ønsker man at blive længere, kan man gå på immigrations og betale 1900 baht og så få 30 dage mere. Det vil altså sige, at man kan være i landet i næsten 3 måneder uden et visum.

Før i tiden kunne man lige tage et smut til Laos eller Vietnam, og så fik man lige lavet “reset”, og så kunne man starte forfra. Dvs. at man faktisk kunne bo her størstedelen af året uden at have et visum. Det var da bekvemt for dem, som gjorde det, men man kan jo egentlig godt forstå, at det for myndighederne ser lidt mærkeligt ud.

De sidste par år har der været mange “crack downs” på forretninger i turistområderne, og mange af dem er ulovlige og ejerne driver dem ulovligt og bliver i landet nærmest permanent uden visum. Og de lever her til dels under radaren. Det er så det, man forsøger at sætte en stopper på.

Førhen stillede immigrations ikke ret mange spørgsmål, medmindre man havde et meget mystisk rejsemønster, men det har ændret sig meget. Thailand er også blevet digitaliseret ret så voldsomt i de senere år, og så er der strammet op, så man i dag vil vide, hvor udlændinge sådan cirka befinder sig. Førhen hørte man af og til om udlændinge, der var på mange års overstay, og som på det nærmeste var gået under jorden her. Det er blevet meget sværere at praktisere i dag.

Jeg har kigget lidt rundt og checket forskellige kilder, og min konklusion er som følger (husk det store gran salt – jeg udbetaler IKKE erstatning, hvis noget går galt i forhold til det, I læser her på siden!)

Turister, som kommer til Thailand et par uger eller tre 2-4 gange om året (sådan som vi gjorde, før vi flyttede her til og fik visum) burde ikke have problemer overhovedet. Thailand er bare glade for rigtige turister, der kommer tilbage, fordi de gerne vil opleve landet og lægge nogle penge.

Hvis man er “snowbird”, som vi kalder de mennesker, som fx køber sig en lejlighed et sted og tager herud, mens vejret er træls i deres hjemland (typisk 5-6) måneder, så er situationen en anden. Man kan godt tage hertil uden visum, og hvis man ikke lige render ind i en sur medarbejder i immigrations, så kan man rejse ud af landet nogle dage og komme tilbage og få 90 dage mere. Man skal nok bare ikke komme igen på en lille ferie inden for de næste 6 måneder.

Er man i den situation, så kan man søge om et turistvisum (METV), som giver ret til flere ud- og indrejser. Det gælder i 6 måneder, og når det er slut, så kan man forsøge at søge igen. Det er så op til immigrations, om de mener, der er gået længe nok siden sidste periode. Og så kan de også finde på at nægte det, hvis de vurderer, at du kommer hvert år og bor her 6 måneder på turistvisum.

Permanent visum

Der findes forskellige typer visa, som giver mulighed for at bo permanent i Thailand, sådan som vi og mange andre udlændinge gør. Er man over 50 og iøvrigt møder de økonomiske krav, kan man fx få et pensionistvisum. Jeg vil ikke komme ind på alt det her, men man kan læse meget mere på Thalands Ambassades hjemmeside. Er man under 50, kan det godt være problematisk, for man har strammet voldsomt op på at udstede turistvisum og lade folk blive i Thailand halvdelen af året – år efter år. Også selvom man ejer fast ejendom og har penge. Det er den hårde realitet.

Desværre så bliver smed rettet for bager her, også selvom de vurderer case-by-case. Thailand har i mange år lidt under kriminelle og andre udlændinge i den grå zone, der har forstået at udnytte systemet og misbruge reglerne. Førhen kunne man også bruge agenter til at fidle med reglerne hos immigrations, men det tror jeg ikke er klogt at satse på i dag.

Mit råd er, at man sætter sig grundigt ind i, hvad reglerne er, og hvordan det påvirker dig, når du opholder dig i Thailand som noget andet end en helt almindelig turist i nogle uger.

Nogle andre ting, som pludselig har stukket hovedet frem på det seneste:

Det har i lang tid været et krav, at man har finansielle midler nok til at rejse ind i Thailand, men det har ikke været håndhævet. Det er sket nogle gange i nyere tid, så man skal kunne bevise, at man har 20.000 baht pr. person, når man rejser ind. Man behøver ikke at have dem i kontanter (og udenlandsk valuta er okay) men et kontoudtog eller lignende fra din bank er okay.

Passet skal være gyldigt i 6 måneder, den dag man forlader landet. Passet må ikke være beskadiget og alle stempler i passet skal være mulige at tyde.

Man skal udfylde indrejsekort TDAC Pas på fupsider som kræver gebyr for at udfylde det – det er GRATIS. Det kan være lidt tricky, for thaierne er ikke de bedste til den slags. Får man det afvist, så prøv igen. Det kan først laves 3 dage før indrejse. Lykkes det ikke, så er der terminaler i lufthavnen i Bangkok, hvor man kan lavet det. Husk at have returbillet printet ud eller på telefonen og også hotelbooking/opholdssted i Thailand.

Alt det her lyder måske skræmmende og besværligt, men da jeg for lidt tid siden læste, hvad der skal til, hvis man vil ind i EU på ferie, så er det her da vand. Jeg var faktisk helt rystet over alle de krav, der stilles til helt almindelige turister.

Thailand strammer op, og det kan jeg sådan set godt forstå, men desværre kan de ikke se forskel på de udlændinge, der bare vil hygge sig her og de udlændinge, der bare vil være på den forkerte side af loven. Det ville også være svært.

Håber dette har været en lille hjælp til nogen i forvirringen.

God Søndag

Liv i Thailand

Med til fest som uinviteret gæst

Vi har efterhånden deltaget i en del fester som uinviteret gæst, og det har givet os mange sjove oplevelser.

Det er ikke fordi, at vi “gatecrasher” og vælter ind til en fest, men mere fordi vi kommer ind et sted, hvor der pludselig er gang i en privat fest, som vi ikke kunne spotte udefra.

For mange år siden i Carihuela i Spanien, gik vi rundt i det spæde forår med kølig luft men lune steder i solen. Vi så en bar med et par stole og borde udenfor i et lunt hjørne, hvor vi slog os ned. Lidt senere blev der spillet musik indenfor, og en dame sidst i halvtredserne i lyserødt tøj kom ud. Hun lignede rigtig meget en veninde i Danmark, som har været en kollega og dejlig ven i mange år, og det var altså lidt mærkeligt. Det viste sig, at hun var Dansker, og at det var hendes 60 års fødselsdagsfest med familie og venner. Vi blev slæbt med indenfor, budt på mad og blev introduceret til familien og vennerne som om vi havde kendt hende i 100 år. Inden længe stod vi med en kold cerveza i hånden og snakkede med nogle fuldstændig ukendte, men meget søde og venlige mennesker. Hendes mand var spanier, og han spillede på guitar som underholdning til festen. Vi blev behandlet som æresgæster, og jeg kæmpede faktisk lidt med, om vi bare skulle nyde det eller skynde os lidt videre for ikke at misbruge deres gæstfrihed. Det var en sjov eftermiddag, og vi glemmer det aldrig!

Det var ikke den eneste gang, vi har oplevet den slags….

I Hanoi gik vi i vinterkulden og ledte efter et sted til at sidde ned og få en øl. Endelig kom vi forbi en lille pub, hvor vi gik ind og bestilte en øl. Det viste sig, at de skulle til at holde fest med buffet og drikkevarer, og vi blev da lige inviteret med til festen. Den takkede vi så nej til, for jeg blev ved med at sige, at det kunne vi da ikke, når vi blev inviteret af høflighed af de søde mennesker, men bagefter var vi måske nok lidt kede af, at vi ikke bare sagde ja tak og så betalte et beløb som en gave. Det havde jo været en skæg oplevelse.

Her i Thailand har vi også haft den slags oplevelser flere gange, og det viser bare, at mange mennesker her er utroligt venlige og åbensindede.

For nogle måneder siden åbnede der en ny restaurant i en stor fin villa ikke ret langt herfra. Vi havde set stedet flere gange på vej hjem fra fitness centeret, og vi var enige om, at der skulle vi da prøve at spise. Så en aften kørte vi derop, til hvad viste sig at være deres Grand Opening. Stedet ejes af et thai ægtepar, og de havde selvfølgelig inviteret venner og bekendte til den store dag. Der droppede vi så ind som det tynde øl, og det blev en rigtig sjov aften.

Vi måtte vente pænt længe på maden, for der var kun en enkelt kok og en hjælper i køkkenet til en hulens masse mennesker, men det gjorde ikke noget. Stemningen var i top, og der var Karaoke og fællessang i lange baner. Maden var rigtig god, og vi endte med at få en lang snak med værtsparret, som var trætte men glade. Også en supersjov aften med glad og feststemte thaier – vi var de eneste udlændinge på stedet. Skulle man komme forbi, hedder restauranten Champ Restaurant, og de serverer både vesterlandsk mad og fantastisk thai mad. Stort tak til den kvindelige kok, som laver thai mad, som den skal være!

Seneste oplevelse var sidste lørdag, hvor vi skulle prøve en lokal restaurant, som lige har skiftet ejer og menukort. Prung 94 (udtales Brung 94) tæt på Rockzone. Da vi havde bestilt vores mad, stimlede der et stort bordfuld damer sammen ved siden af os. Der var ingen tvivl om, at de hørte til i den mere velhavende del af befolkningen med hår, tøj, negle, tasker og sko i den dyre ende af skalaen. I starten var der ikke den store virak, mens de spiste og fik nogle øl.

Men så tog pokker ved dem, og de fik startet karaoke anlægget op. Åh, nej tænkte jeg! Jeg er ikke synderlig vild med thai musik i forvejen, men så oven i købet karaoke?? Jeg sagde til min bedre halvdel, at nu måtte vi hellere få spist færdig og løbe skrigende bort i en fart.

Men…. Det viste sig, at ihvertfald 3 af damerne sandsynligvis var professionelle… Kunne de synge? Ja, mon ikke!!! Det var så godt, at vi bare sad og nød de kraftfulde kvindestemmer og den hyggelige stemning. Til gengæld var de meget bekymrede for os, og de spurgte flere gange, om de generede os. Ejeren var også bekymret, men vi sagde til hende, at vi da var beæret over at være med til en fødselsdagsfest med så dejlige damer.

Da de holdt en pause, fortalte en af de smukke damer, at de kom fra Khao Tao lidt syd for Hua Hin, og at de fejrede fødselsdag for den ene dame. Hun spurgte lidt ind til os, og hun var mega benovet over, at vi kan snakke lidt thai, og at vi ovenikøbet kan læse og skrive thai.

Det blev en super hyggelig aften med gode vibrationer, god mad og god sang.

Når man oplever sådan noget, skal man bare huske at skønne på det i øjeblikket og nyde, når man får en lille bid af nogle menneskers liv og et indblik i en anden kultur.

Vi gør det altså ikke med vilje, men til gengæld er vi blevet meget bedre til bare at hygge os med det, når vi ramler ind i en fest. Ville vi selv inviteret nogle fremmede ind i vores kreds, hvis vi holdt fest? Ja selvfølgelig ville vi det!

Så grib chancen når den er der! Det ender tit med at blive en oplevelse, som man tager med sig i bagagen!

God Søndag

Dansker i Thailand

Turist i Thailand

Permanent visum