I dag skal det handle om noget helt andet en Covid 19 og situationen her i Thailand.
I dag skal det handle om, hvordan man frivilligt raserer sin have, så den kommer til at ligne en sørgelig ruinhob af træstubbe!!
Fældning af palmetræer
Forleden dag fik vi fjernet 12 alt for store palmer, som vores havefolk ikke mere var i stand til at vedligeholde. Det betød at de stod og blev grimme og visne, smed “kugler” over det hele, som misfarvede vores fliser. Et par af dem var halvfarlige, for sådan et palmeblad eller en frøstand vejer temmelig meget, og får man sådan en i hovedet, så kan man komme rigtig galt afsted.
Vi kaldte den ene palme for enden af vores pool for Edgar Scissorhand (efter filmen om en stakkels mand, der havde sakse i stedet for hænder). Den havde simpelthen de mest modbydelige torne på 2-3 cm langs hele bladet. Da vores havemand skulle beskære den for nogle måneder siden, var han nødt til at stå på havemuren til det. Det ville aldrig gå i Danmark, men sådan gør man altså her i Thailand. En af grenene faldt ned på ham, og en torn borede sig dybt ned på langs af hans tommelfinger. Det kostede ham flere ture på sygehuset, og en tommelfinger, der ikke helt virkede som den skulle i mange uger.
Efter den hændelse bestemte vi, at vi måtte gøre noget! Palmerne har været rigtig flotte, men på et tidspunkt bliver de så høje, at de ikke er kønne mere. Lidt lige som i min barndom, hvor jeg blev sendt afsted på cykel til frisøren i nabobyen. Så ringede min mor til frisøren og gav instrukser, og mit pandehår blev klippet næsten ned til rødderne, for så holdt det længere. Jeg hylede hele vejen hjem….
At fælde træer i Hua Hin
Når man skal fælde meget store træer i Hua Hin, har det vist sig, at det kan være rigtig, rigtig svært at finde de rigtige folk. For et års tid siden tog vi en 15 meter høj vandrepalme ned. Thaierne kunne ikke forstå, at de ikke bare kunne save den over ved roden og lade den falde “lige så forsigtigt” ned på græsplænen og kvase alt i bedene. Under protest tog de alle bladene af først og savede den i skiver, som de hejsede ned. Det sidste stykke ville de så lægge ned på et leje af alle bladene. Det fik de så lov til, hvorefter den sidste del af stammen lavede et ordentligt hul i græsplænen. Hele træet blev kørt væk på en motorcykel med sidevogn!!
Det team turde vi ikke rigtig bruge til denne opgave, fordi de to største palmer var så tæt på poolen, elledninger og havemur. Gennem et iøvrigt rigtig godt lille firma, som vi har brugt til fliselægning mm., fik vi kontakt til et andet træfældningsteam. Han gav en pris på opgaven, uden at have set stedet, og det ville tage 7-10 dage. Angiveligt skulle han have adgang til en af kommunens liftvogne (!), men det viste sig ikke at holde stik.
Han havde dog kun set træerne udefra, og da han kom ind i haven og så forholdene, gik han helt i baglås.
Så blev der ringet efter byggefirmaet (som formidlede kontakten), som har en rigtig dejlig thai dame som chef. Hun har boet i Sverige i mange år, og hun har bare styr på sagerne. Hun er også virkelig god på engelsk (og svensk).
Hun kom anstigende, og vi kom frem til, at vi nok skulle bruge en kran. Hun gik i gang med at finde sådan en og kørte så sin vej. Imens sad 5 thaier i haven og pillede bussemænd. Pludselig kom en gammel (næsten tandløs) mand haltende ind i haven på en krykke. Han kiggede på træerne og sagde uuuuuhhhh. Den forstod vi godt, selvom vi ikke er helt stive i thai endnu. Det viste sig, at han er verdenskendt i Hua Hin for at kunne fælde træer de mest umulige steder. Desuden ejer han et firma, der har alverdens maskiner – herunder også en kæmpe kran.
De to thai mænd diskuterede sagen. Vi havde jo fået en fast pris på opgaven, så ham den første måtte jo forhandle om, hvad kranmanden skulle have. De blev enige, og så skulle de komme med kranen kl. 13.
Kl. 14.30 dukkede de op, og vi var ret opgivende. Himlen var sort i horisonten, og det var jo ved at være ret langt henne på dagen.
Så gik de i gang
Så gik de i gang, og vi var skræmt fra vid og sans. Der blev lagt en løkke omkring det første træ, og så savede den gamle mand ellers. Han holdt kontakten til kranføreren via walkie-talkie, og de to mænd arbejdede, som om de delte deres hjerner.
Det første træ, svingede i en elegant bue ud over poolen og forsvandt ud over elledningerne i løbet af 7-8 minutter. Jeg fik ikke fotograferet eller filmet det øjeblik, for mit hjerte stod simpelthen stille, og alle thaierne var ved at dø af grin over det. Selvom de nu også stod med åben mund og polypper og gloede.
Så var der kun 11 tilbage, heraf en enkelt rigtig stor djævel (hvori det viste sig, at der var en bisværm).
Den snurrede lige et par omgange om sig selv og væltede et stillads, som ramte ind i havemuren. Det fik 3 brædder til at falde ned inde hos naboen (som iøvrigt tog det med stoisk ro). Det var alt hvad de ødelagde. Ikke et knækket blad eller en væltet ting. Vi har en rigtig rodehave, så det var svært at flytte alting.
I løbet af 3 timer og et kvarter var alle palmerne løftet ud. De var pakket på en lastbil og blev kørt væk som hele træer.
Imponeret? Ja mon ikke!
Jeg tror simpelthen ikke, at jeg nogensinde har været så imponeret over en thai. Jeg gik rundt og grinede over hele femøren i flere timer bagefter. Han var så professionel og rolig, og han tog sig endda tid til at lære det andet team, hvordan de skulle save. Det var jo nærmest kunst! Vores veninde fra byggefirmaet kunne han rigtig godt lide, så nu kan hun altså også tage store træer ned med lidt hjælp fra en ny ven og samarbejdspartner.
Det oprindelige team havde lige sparet 8-9 dages arbejde, og de har sikkert klasket sig på lårene hele vejen hjem. Han smilede ihvertfald op til begge ører, da han hentede pengene næste dag! Det må have været århundredets nemmeste job. De lavede jo stort set ikke noget! Men fred være med det.
Nu kender vi den gamle mands adresse, så skal vi bruge en eller anden maskine engang, så ved vi, hvor vi skal gå hen!!
Smilet falmer
Ja, smilet er godt nok falmet nu. Vores have er slet ikke som før. Den gamle mand med motorsaven sagde ca. 50 gange i løbet af eftermiddagen: ” Mai suay loej”. Not beatiful at all! Og det er det ved gud heller ikke! Ingen skygge for solen mere i den ende af haven, og de fleste fugle har forladt matriklen. Kun de to mynnaer, der har rede i en træafdækning på naboens gavl er tilbage. Og de sidder og glor helt betuttet på os det meste af tiden.
Vi har sagt til os selv masser af gange, at det ikke hjælper noget. De SKULLE væk. Det viser bare tydeligt, at man saftsusemig skal huske at planlægge, når man anlægger have. At plante 10 ens palmer på samme tid er at bede om problemer. Og at plante en palme, der både er fjendtlig og bliver alt for stor så tæt på en pool er heller ikke klogt.
Da vores havemand ankom i går gloede han sig bestyrtet omkring. Da vi sagde, at det jo også var for at gøre livet nemmere for ham, sagde han, at han hellere havde beholdt palmerne.
Men nu er det gjort, og vi skal videre. Nu skal vi bevise, at man godt kan få det til at se ordentligt ud MED 12 træstød (og potentielt nye termithjem) i haven. Vi orker nemlig ikke at få rodfræset og få dem ind i haven med maskiner og splitte græsplænen ad, grave ned i alt strøm og vand, knække fliser osv. osv.
I dag har vi været på planteskoler og kigge på lidt større palmer og træer på et par meter. Det skal nok blive fint igen…. Håber vi…..