Jeg har før skrevet om vandforsyningen og rent vand i Thailand her
Men jeg vil alligevel lige udpege en af de store grunde til, at vi befinder os her i Thailand og ikke i Danmark. Vi har selvfølgelig et helt andet klima, og det er en af de store grunde for os. Men der er også omkostningsniveauet, som er en stor faktor. Vores sidste regning for vand var på 191,21 baht for en måned. MEN af en eller anden mærkelig grund, så lægger de denne måned sammen med sidste måned på regningen. Så vores sidste regning for vand til husholdning, hygiejne, have og rengøring udgør denne gang 90,19 baht for 16 m3 vand – svarende til under 20 kr.
Nu har det jo været regntid, og vi har fået meget regn, men alligevel…. Pris for det samme i Silkeborg ville være ca. 1271 kr. inklusive afgifter. Det er over 6000 baht! Når det går vildt for sig her i den virkelige varme tid med havevanding og pool opfyldning, så kan vi godt ramme den formidable sum af 150 baht – altså 30 kr. Jeg håber aldrig, at myndighederne her hører om afledningsafgift og den slags!
For et par år siden glemte havefolkene et par gange i træk at lukke for vandet. Jeg syntes godt nok, det var mystisk, at der løb vand flere hundrede meter ned ad vejen, indtil jeg opdagede at vores vandpumpe (en hammerdyr Grundfos pumpe, der ikke siger noget) kørte konstant. Det havde stået på i mere end 2 dage med masser af vand fossende ud af vores have. Pris 400 baht! Det havde kostet en formue i Danmark.
I dag læste jeg så et indslag på Facebook. En mand bor sammen med sin datter i et hus her i Hua Hin. Han får en regning på 1500 baht, og så spørger han så i en gruppe, om det ikke lyder lidt højt. Han slår et billede af sin regning op, og han har brugt 74 m3 – altså 74.000 liter vand på en måned!!! Han klagede også over dårligt vandtryk inde i huset, så der er vist en, der skal i gang med at grave for at finde det læk!
Det er en klassiker i thai huse. Et vandrør springer et eller andet mærkeligt sted, og så skal man så lege arkæolog for at finde stedet. Vi har prøvet det flere gange, og det er et mareridt, for man graver og graver til man finder stedet. Min bedre halvdel har hver gang sat en stophane ind på stedet ud fra devisen: “Divide and conquer”. På den måde kan man bedre finde ud af, på hvilken del af rørføringen, man har et problem.
Nogle gange kan man finde stedet ved at observere de forskellige områder. Gror græsset ekstra meget, er der hule fliser, er der trykfald i systemet og den slags. Men er det under et gulv eller fliser i haven er det virkelig noget hø. Især hvis man ikke (som vi ikke gør) aner hvor det halve af rørene befinder sig. Stille og roligt har vi lavet billeddokumentation for rørføring og strømføring der, hvor vi har haft gravet op, så man kan bruge det senere, og det kommer vi så i Husets Bog. Den artikel kan ses her.
På strømsiden har vi faktisk ikke mærket meget til de voldsomme stigninger, der har været på strøm i mange lande som fx Danmark. Vi har stadig den samme omtrentlige regning alt efter, hvor varmt det er, om vi har gæster, og hvor meget jeg bruger vaskemaskinen og opvaskeren. Ca. 4000 baht – altså 800 kr. Det er noget henad det samme som et hus af vores størrelse i Silkeborg.
Ejendomsskat er der ikke meget af, og man kan godt få renovation 3 gange om ugen her – det koster noget med 100 baht om måneden. Vi er heldige – vores havefolk tager alt. Flasker, pap og plastic, som vi har sorteret (det kan de få penge for), og et par gange om ugen tager de vores husholdningsskrald og dumper det i en af de store skraldespande rundt langs med vejen. Før sørgede vi selv for restaffald, men de har fjernet næsten alle tønder her i området, så vi skal køre langt for at komme af med det. Vi er SÅ glade for vores havefolk – de er bare de bedste! Derfor stiller vi af og til lidt mere interessante ting ud til dem, som aflagt tøj og sko, gamle mobiler, møbler og mange andre ting. Thaierne kan få penge ud af det meste, og vores havefolk ved lige nøjagtigt, hvor de kan sælge en gammel pumpe eller en brugt cykel.
Tilbage til vandet. Vi har et par enkelte haner udenfor, som ikke går igennem vores filtre. Når man ser, hvordan vandet ser ud, når man tænder for vandhanen, så er man ikke i tvivl om, hvorfor man har filtre på og vandtanke. Det er simpelthen brunt – også selvom vi lige har fået lavet nye vandrør i vejen her i området. Hua Hin har ikke godt vand, så filtre er næsten obligatoriske for at få rent vand til madlavning osv. Det koster lidt at lave, men de 6-8.000 kr. er altså godt givet ud på et forfilter (tre mandshøje smalle beholdere) og et RO filter (5 filtre mere) til rent drikkevand. Altså hvis man har plads til det, for begge dele fylder selvfølgelig lidt.
Vi bruger isterninger i drikkevarer, og de laves via vores filter, og vi har da overlevet det indtil nu. I øvrigt skal man altså ikke bekymre sig om isterninger her. Langt de fleste er lavet på isfabrikker, hvor de bruger rent vand. Is er så billigt her, at det er de færreste, der laver isterninger selv. Bare kig efter de der rør med hul i. Vi får ALTID isterninger, når vi er ude, og vi har ingen problemer med det. Har heller aldrig hørt om nogen, der har været syge af det.
Fortsat god søndag!