Forsinket Godt Nytår

Et forsinket Godt Nytår skal lyde her fra Hua Hin.

Her i Hua Hin er det endelig blevet “Den tørre tid” – også kaldet “Den kolde tid”. Regntiden i år har været mega lang og ret så våd. Ikke så meget med en masse, masse regn, men mange gråvejrsdage og masser af fugt.

Min vaskemaskine er gået helt i mug, og jeg har brugt en masse tid på at rense den med tandbørster og små bitte flaskerensere og alle slags midler fra eddike, opvasketabs, afkalkningstabs og hvad ved jeg. Jeg har haft vaskemaskine i omegnen af 40 år, og jeg har da aldrig haft den slags problemer. Forleden købte jeg en flaske blegemiddel (klorin), og det fik lige en kogevask i maskinen. SÅ skal jeg da love for, at der skete noget! Maskinen bliver desværre ikke som ny, men det er en påmindelse om, at regntiden i Thailand ikke er at spøge med.

Hvad værre er, at vores ellers udmærkede Ikea køkken, som lige er fyldt 8 år, er begyndt at boble ud i bunden af de nederste skuffer. Det er sandsynligvis fordi, at vores pestcontrol (de sprøjter mod termitter, myrer og kakerlakker blandt andet en gang om måneden) sprøjter gift op på den underste del af skabene, og så bliver det gjort værre af fugten i luften i mange måneder i år.

Den kolde og tørre tid er min favorit, for i denne tid sveder vi ikke som de vilde, og bladlus og skimmel i haven dør ud. Strømregningen er lavere, for behovet for blæsere og aircondition er meget lavere end i den varme tid. Og så har vi været så længe i Thailand, at på denne årstid har jeg brug for lange bukser, lange ærmer og strømper. Huden er lige så tør som pergament, og det kræver en ret god bodylotion ikke at gå rundt og ligne en runken rosin.

Thaierne er også pakket ind som små pupper meget af tiden lige nu, men det forhindrer dem ikke i at sætte en blæser på fuld knald lige ind i hovedet på en, hvis man er på restaurant eller bar. Lige for tiden går jeg stort set ikke ud uden et stort sjal eller en god trøje, og så er jeg rigtig god til at slukke blæsere!

Juleaften var så kold, at jeg måtte ty til nylonstrømper og en kjole med lange ærmer. Mens jeg arbejdede, gik jeg tit i kjole/nederdel med nylonstrømper og sko eller støvler om vinteren. Det var virkelig mærkeligt at få de der nylonstrømper på, og jeg syntes, at de kradsede og kløede hele aftenen. Men det er nok også over 8 år siden, jeg sidst har haft sådan et par på!

Den kolde tid er også tiden, hvor man kan få lavet nogle udendørs projekter, som fx. at få malet huset. Vi har været plaget af duer på taget med redebygning, masser af duebæ ned ad huset (når der kommer noget ud af en due, går det normalt ikke stille af, og mængderne er ufattelige i forhold til, hvor stor den fugl er). Solen har også været hård ved både murværk, træværk og vinduer, så nu skal vi have malet hus.

Jeg har skrevet om håndværkere før, og kun en tåbe frygter ikke håndværkere i Thailand. Vi tror dog, at vi har fundet nogle gode folk – vi har ihvertfald en reference fra nogle venner, der lige har fået malet deres hus til deres store tilfredshed og uden det store drama. Med lidt held går de snart i gang – og forhåbentlig er de færdige, før vi får gæster fra Danmark i næste måned. Malerne, der malede sidst i 2020 har ihvertfald sørget for, at det snart skulle gøres om, for de har hældt vand i malingen i rullebakken i forskellige mængder, så murene er helt skotskternede nu! Til gengæld havde den ene af dem “stort kørekort” til at bygge bambusstillads. Vores hus er ikke særlig tilgængeligt, så jeg er spændt på, hvordan det nye team vil komme til.

Den kolde tid er også der, hvor man kan få vasket dyner og puder, fordi der er masser af sol til at tørre begge dele grundigt ud. Her kan man holde ud at stå i flere timer i solen og luge eller klippe ned i haven. Man får ikke solstik af at pudse vinduer, og der kan ryddes op i carporten, uden at man dør af varme.

Derfor har alle håndværkere også mega travlt, og de gode af dem er ofte booket helt op. Derfor er vi også taknemmelige over at have fundet en god maler, som forhåbentlig ikke har et utal af vejrligsdage, og hvor malingen ikke bare render ned ad murene i en pludselig regnbyge.

Jeg kan godt lide den kolde og tørre tid på trods af kolde hænder og fødder og en swimmingpool, der er helt ubrugelig.

Vores nytårsaften var en lidt vandet omgang. Vores favorit thai restaurant viste sig at være lukket, så vi nappede den ved siden af. På trods af at hele familien, der ejer den, så ud til at få rigeligt at spise, så kunne de ikke finde ud af at lave mad. Billedet i toppen viste middagen – slaskede, fedtede, halvrå kyllingevinger, suppe som opvaskevand og en grisesalat med blævreflæsk, der næsten ikke havde rørt panden. Deres Pad Gaprao var dog god! Hele byen stod på stranden som sild i en tønde for at se fyrværkeri klokken 22 (??), så byen var mere eller mindre affolket…

Men vi kom da ind i det nye år, og der var ikke noget med tungt hoved eller noget på årets første dag.

Det nye år bød på en erkendelse af, at vi har mistet nogle meget nære venner, fordi vi ikke har opfattet deres signaler korrekt i en krisetid, og de har som en konsekvens trukket sig fra os. Venner betyder ufatteligt meget for os, så det er meget tragisk, men vi er jo nødt til at respektere deres beslutning. Min læring af det: Hvis en ven begynder at trække sig væk, så spark døren ind og find ud af, hvad der er galt, før det er for sent! Ikke rende rundt om den varme grød i misforstået hensynsfuldhed!

Med det i tankerne ønsker jeg endnu engang Godt Nytår og god første søndag i 2026.

Lad os håbe, at noget af alt det vanvittige, der foregår i verden lige nu, snart får ende!