Feriefornemmelser….

En af de ting, jeg værdsætter højt ved at bo her i Hua Hin, er at man midt i sin permanente ferie som pensionist kan få feriefornemmelser…..

Hvad mener jeg med det? Jo, det jeg mener er, at man bare skal huske at skønne på, at feriefornemmelserne kan ligge og vente lige uden for de vante omgivelser. Nogle gange, når vi bevæger os udenfor matriklen, så er vi jo sådan set lige der, hvor vi gerne ville være, når vi skulle på ferie førhen. Ikke fordi der er noget galt med vores matrikel, men det er jo hjemme for os nu, og selvom vi har en dejlig eksotisk have og et skønt hus, så er det jo HJEMME og ikke ferie.

Klimaet her er selvfølgelig helt anderledes end i Danmark, og det er et af de helt store plusser ved at bo her. Nu har der jo lige været forfærdeligt vintervejr i Danmark i nogle dage. Ja, faktisk var min bror en af de uheldige, der sad fast i en kø på E-45. Han sad der i 22 timer, og han har ovenikøbet diabetes 1 med behov for mad og drikke med jævne mellemrum. Han er heldigvis hjemme i god behold, men jeg tænker, at han nok har drømt om varme himmelstrøg, mens han kunne se sneen hvirvle rundt om bilen. Derfor er snakken om feriefornemmelse måske lidt fjern, medmindre man drømmer om sin næste skitur.

Da vi boede i Danmark, kunne jeg blive helt desperat, når vejrudsigten sagde sne, slud eller endnu værre isslag. Ikke at der er noget i vejen med sne, men jeg skulle jo ud at køre i det skidt. Jeg har siddet og hørt musik fra de varme lande og drømt mig væk, mens jeg sad i kø på Silkeborgs ringvej…. Det allerværste var nok mørket og alle de grå dage…. Vi havde altid 1-3 ferier “på lager”, så vi havde noget at se frem til, og det havde jeg virkelig brug for i januar og februar.

Nu bor vi her, hvor alle drømmene gik hen i vinterens mørke i Danmark, og så glemmer vi faktisk lidt for tit, at vi har ferien lige udenfor døren. Vi bor så centralt, at vi kan gå på ferie inden for ganske få minutter – det være sig både restaurant- og barliv men også til stranden (hvor vi næsten aldrig kommer…..)

For en uges tid siden var vi i Cha Am og besøge en ven, som bor deroppe. Vi havde aftalt at mødes på stranden og spise frokost på en af de mange restauranter med tonsvis af solstole. Da vi kom dertil var der kaos… Fordi det var i mellemjulen, så havde det halve af Bangkok besluttet sig for at dase ved stranden i Cha Am, og de kom allesammen i deres biler ligesom os. Det var faktisk lidt en oplevelse! Cha Am har undgået at blokere adgangen til stranden med nogle store hotel kasser, som man har tilladt her i Hua Hin. Der er en fin strand med muligheder for en solstol til alle, og så er der butikker og restauranter på den anden side af strandvejen. På menuen er der masser af fisk og skaldyr, hvis man er til det, og så er det til helt rimelige priser.

Vi var lige på ferie i nogle timer i Cha Am, og vi kom hjem helt røde i kammen og med sandpoleret hud og sand i skoene!

I går aftes var vi så på vores første “arbejdsaften” med feriefornemmelse. Jeg er i gang med at sammenstille en lille oversigt over restauranter og barer i Hua Hin, som vi synes er gode. Meningen er at skrive om det her på bloggen med tilhørende fotos. Det er selvfølgelig kun et øjebliksbillede, men det kan måske være til inspiration. Vi måtte bære den “tunge byrde” at gå ud og nyde et dejligt måltid og så gå lidt rundt på fotosafari. Og vi er nok nødt til at gøre det igen, så jeg kan samle materiale nok. Stakkels os!

Det rigtig fede var, at vi følte os som turister på ferie, selvom vi kun var en kilometer hjemmefra. Også selvom vi ikke kunne gå mange hundrede meter uden at møde nogen, vi kendte. Da vi boede Silkeborg, mødte vi stort set kun en nabo i ny og næ, og så ham den anden galning, som stod klar foran døren til Føtex kl. 8, når de åbnede lørdag morgen. Vi boede i 22 år ude i en forstad til Silkeborg, og da restaurant- og taxipriser var skyhøje, og der i øvrigt tit var bøvl med overhovedet at få en taxi, så gik vi ikke ret meget i byen. Jeg var af og til ude at spise med forretningsforbindelser, men privat gik vi stort set aldrig ud. Da vi solgte vores hus og lejede et hus inde i byen, fik det hele pludselig en ny vinkel. Nu kunne vi gå en kilometer, og så var vi midt i “ferien” i Silkeborg den sommer. Så det blev til mange ture med en fadøl på havnen eller franske hotdogs i Føtex til en 10’er. Eller buffet om søndagen på den kinesiske henne om hjørnet, hvor vi åd så meget, at vi var dårlige resten af dagen.

Det siger lidt om, at det også er vigtigt, at man sørger for at bo det rigtige sted i forhold til at fremkalde feriefornemmelser. Jeg kunne for eksempel ikke tænke mig at bo langt uden for byen og høre på vindens susen og naboens hane (sådan en har vi allerede her tæt på byen). Jeg kommer selv fra et lille landsted ude på bøhlandet i Sønderjylland, og da jeg flyttede hjemmefra, svor jeg, at jeg aldrig skulle bo sådan igen. Kærligheden førte mig så ud på bøhlandet igen, men jeg fik da heldigvis overtalt min bedre halvdel til at sælge den stråtækte landidyl og flytte tættere på byen.

Men er man nu rigtig naturmenneske, så kan man jo skabe sin egen feriefornemmelse med en picnic i sneen eller varm Lomomba i termoflasken, hvis det nu er vinter. Eller man kan sidde på balkonen i byen og glo på folk med gode venner. Mulighederne er mange, men ihvertfald for mig, giver det et kick at føle fornemmelsen af, at hverdagen forsvinder, og at man har tid til at nyde livet og at være sammen med dem, man er glad for.

Når man så, som vi er, er på permanent ferie i et dejligt klima og omgivet af søde mennesker og alle de faciliteter, vi kunne ønske os, ja, så skal vi huske at skønne på det hele. Thailand (og Hua Hin) er nu ikke det værste sted at være på ferie i! Og hvis man lige husker “de nære ting”, så kan vi altså bare gå ud på terrassen og holde ferie!

Det var sådan en fin aften i går aftes. Helt lilla himmel i skumringen (mit kamera kunne ikke helt fange det på billedet ovenfor), lunt og stille vejr, og masser af mennesker og summen i området her omkring. Dejlig mad og kolde øl på sød lokal restaurant væk fra alfarvej. Lidt rock på Rockzone til dessert. Som på en rigtig ferie!

Godt Nytår 2024!

I dag er det sidste dag i 2023, og jeg vil gerne ønske jer, som gider læse min blog, et godt og lykkebringende nytår 2024.

Som på TV så har jeg også reflekteret over året, der gik, og over alle de ting, der er sket i løbet af året. Lad mig sige det med det samme…. Det har bestemt ikke været det bedste år i mit liv! Det har da heller ikke været det værste, men det er også fint nok at stå her på kanten af et nytår, og så glæde sig til, at næste år forhåbentlig bliver bedre og mere givende.

Vi flyttede her til Thailand til jul 2017, og så fik vi to gode og også meget travle år, indtil Corona ramte verden. Jeg bruger Google Fotos, og de kommer af og til med en stribe billeder fra tidligere år. Hvis de foreslår noget fra 2020 eller 2021, så gider jeg faktisk ikke se de billeder. Man kan nærmest se på os, hvor opgivende vi er i situationen, selvom vi da prøvede at få det bedste ud af det med nedlukninger, smadrede tilværelser for folk i servicebranchen og alle de mange lukninger af forretninger overalt.

I 2022 blev det hele så lidt mere “normalt” (selvom de havde prædiket “New Normal” i mange måneder).

2023 har været et år med megen tumult for mig. Jeg har haft nogle personlige problemer at slås med, vi har haft noget sygdom af mere alvorlig karakter i foråret, dødsfald i vennekredsen, og så har jeg fornylig været så syg af denguefeber, at jeg nærmest er helt hysterisk med myg nu. EU er gået amok i deres jagt på hvidvaskning, så de har pålagt os udenlandsdanskere nogle helt skøre krav, som de lokale myndigheder er helt uforstående overfor.

Jo, der har været nok at tænke over, og jeg har personligt ikke haft det alt for godt generelt.

Men der har da også været lyspunkter i massevis. Vi har haft flere besøg af venner og bekendte fra Danmark, og det har været megahyggeligt. Vi håber da, at de alle kommer igen i 2024! Blandt andet har min bedste veninde været på besøg, og det var så dejligt at være sammen med hende helt uden “Messenger filter”. Vi sås sidst i 2019, så stor var lykken, da vi endelig kunne kramme hinanden igen og kagle helt ubegrænset i timevis. Og det gjorde vi!!

Vi har haft nogle fantastiske stunder med venner her i Hua Hin, og så har vi mødt en hulens masse nye mennesker. Vi har været på tur til Pattaya med nogle venner, og det var sjovt og dejligt at lege turist i det land, hvor man bor.

2023 blev også året, hvor fitness og træning blev en fasttømret del af vores livsstil. Vi går til træning 1 time 3 gange om ugen – ja faktisk går min bedre halvdel lige nu 6 dage om ugen. Jeg tror, han er motiveret af, at han faktisk kan se musklerne bule frem i den halvgamle slatne krop. Sådan noget træning giver altså et kick (jeg ved det – endorfiner), og vi har kun sprunget over, når vi har været halvdøde af sygdom (og kun en enkelt gang pga. tømmermænd….).

På langdistancen har vi haft god kontakt med vores familie og venner i Danmark. Nogle af dem har vi ikke set længe, men vi formår alligevel at holde kontakten, og det er dejligt. Min søde søster i Danmark har været rigtig hjælpsom med flere ting, og vi har fået dejlige pakker med blandt andet en rigtig sjov julekalender.

Så er det jo også ubeskriveligt dejligt at bo et sted, hvor man kan nyde klimaet, de flotte udsigter, godt selskab og dejlig mad til små priser. Indimellem må man knibe sig i armen, når himlen er helt lilla hen til aften, og der bare er stille og fredeligt. Vi bor et skønt sted med gode naboer, og vi har da stadig et nogenlunde godt helbred begge to. Nogle gange har man en tendens til ikke at se alt det dejlige, der er lige foran ens næsetip!

Det er faktisk mit mantra for 2024! Jeg skal blive bedre til at se de dejlige ting, vi omgiver os med, og så prøve enten at skubbe alle problemerne (eller løse dem) og de ubehagelige ting fra mig. Og så skal jeg finde en eller anden måde at få tiden til at gå lidt langsommere, for det går bare for stærkt. Måske jeg bare skal sætte mig i kø et eller andet sted?? Så går tiden ihvertfald langsomt nok!

Tak til alle jer, der gjorde 2023 værd at tage med. Nu vil jeg bare glæde mig til et nyt og friskt år, som forhåbentlig bliver helt fantastisk.

Rigtig Godt Nytår til jer, der gider at læse med her! Vi ses i det nye år!

Glædelig Jul! Og tak til Danmark og EU

Jeg vil starte med at sige tak til EU og Danmark for jeres julehilsen! Det er altid rart at modtage dårligt nyt lige op til en masse helligdage!

Har du prøvet det? Får man et brev med noget dårligt nyt, så kommer det altid på en fredag eller endnu bedre… Lige op til en højtid eller nogle helligdage. Så kan du nemlig ligge i sengen og rotere grillkylling hver nat, for du kan ikke gøre en pind!

Sådan en besked fik vi i torsdags, og vi forsøgte da også at løse problemet uden held fredag!

EU har nemlig vedtaget, at man for at få udbetalt løn, pension eller andre indkomster fra Danmark som udenlandsdansker skal opgive sit TIN nummer – altså sit skattenummer. Det gælder fra 1. januar 2024, og jeg følger da med i nyhederne i Danmark osv., men det her har jeg ikke hørt om før. Nu er det jo heller ikke af bred offentlig interesse, men os der bor i udlandet har da stor interesse i det! Nu behøver man jo ikke arbejde for at have indtægt i Danmark. Vi kender flere, der har ejendomme i Danmark, som de lejer ud og tjener på. Nogle har aktier og får udbytter. Ja, der er da mange muligheder. Link til Skat her.

I Thailand har reglerne indtil for nyligt været, at man ikke skulle betale skat af indtægt fra udlandet, hvis man ikke tog pengene ind i landet samme år. Det strammes der nu op på, så man skal betale skat af indtægter fra udlandet her i landet. Danmark og Thailand har en dobbeltbeskatningsaftale, som regulerer hvilket land der får skat af hvad, så det meste er ret klart for os danskere. Feks. beskattes al pension fuldt ud i Danmark. Aftalen skal sikre, at man ikke betaler skat dobbelt, og det er jo sådan set fint nok. Hvad der kommer til at ske med beskatning af indtægter fra udlandet ved vi ikke endnu – jeg tænker ikke, at de selv ved det. Men da man ikke har kildeskat her i landet, så har man jo hele 2024 til at udtænke reglerne, for beskatning sker først i begyndelsen af 2025. En anden bekymring er jo opsparing. Hvordan beviser man, at en gammel opsparing, som jo har været beskattet i sin tid, ikke skal beskattes igen i Thailand. Pyha. Vi så se!

Det er så den ene ting. Men nu falder det så sammen med det der EU krav om et skattenummer fra det land, man bor i.

Thailand er Thailand, og det kan nogle gange være noget giftigt noget. Er man heldig, så bor man et sted, hvor myndighederne er villigt indstillede over for Faranger, og hvor det meste kan lade sig gøre uden alt for meget bøvl. Sådan er det desværre bare ikke lige i Hua Hin med mange ting. I andre områder kan man nemt få sig en “husbog” for udlændinge, der ejer et hus, også kaldet Yellow Book. Her i byen skal man på ambassaden i Bangkok og have oversat og certificeret en masse dokumenter, og det er voldsomt besværligt og dyrt. Så vi har ikke nogen Yellow Book, hvilket giver nogle dokumentationskrav i forskellige situationer, men det lever vi med. Andre byer skal bare have nogle lokale papirer, og så får man det på ganske kort tid til ingen penge.

Så har vi en chef på skattekontoret her i Hua Hin. Jeg har spekuleret på, om han får bonus for, hvor få skattenumre han uddeler. Det er nemlig virkelig svært at få et skattenummer her! Da jeg fik mit, måtte jeg bruge en advokat, som fik stillet et scenarie op, så de kunne overtale skattekontoret til at lade mig få mit nummer og betale skat. Og jeg måtte bløde omkring 10.000 baht til en advokat! (Hvilket var næsten lige så meget som skatten).

Med alle de hvidvaske regler og EU’s bestræbelser på at afskaffe kontanter, så alt kan overvåges, så er det efterhånden lidt et mareridt at være udenlandsdansker. Af en eller anden grund, så bliver vi halvvejs kriminaliseret. Jeg har skullet svare på, hvor mange penge vi skulle bruge om måneden herude, hvor pengene skulle komme fra osv. osv. Og det flere gange om året, fordi vores daværende bank selv var involveret i hvidvask af penge. Efter jeg fik et TIN nummer, blev der dog ro! Det skal siges, at min indtægt i Danmark består i lidt udbytter fra aktier, og dem beskatter Danmark så, selvom jeg er skattefritaget, og så skal jeg så søge om at få dem tilbage. (pga. af den der store sag for nogle år siden, hvor en araber snød staten for milliarder) Den indtægt er ikke nok til at kommer over bundfradraget i Thailand, så egentlig skal jeg ikke betale skat af dem her.

Det samme problem har min bedre halvdel. Han har en indtægt fra royalties, som kommer fra nogle sangtekster hans mor skrev for mange år siden. Efterlevende får udbetalt royalties i 70 år efter forfatterens/komponistens død. Det er da ikke nogen herregård, men vi har altid kaldt det “Enkefruens Feriefond” og brugt pengene på oplevelser.

Nu skriver Koda så her lige op til jul, at de skal bruge et TIN nummer inden udgangen af januar, og hvis ikke de får det, så lukker de for udbetalingerne.

Så kopierer vi alle papirer vi har i huset og lidt til, klæder os pænt på, og så kører vi da på skattekontoret, tænkte vi. Vi kan godt snakke lidt Thai, men de er altså ikke nemme at forstå, når de sidder med de der sk…. mundbind bag ved en plexiglas væg med et lille hul i bunden! Og så er der det, vi kalder “mai hap” kulturen (Det har vi ikke, for vi vil ikke bøvle med at finde ud af, hvad det er du gerne vil have).

Den tur på skattekontoret gik helt galt! Altså man kan da godt grine lidt af det, når man er kommet lidt på afstand, men jeg kunne godt mærke i situationen, at jeg nok skulle have taget minimum 2 mentale valium! Vi prøvede at forklare dem, at det nu er et krav fra EU, at man skal have et TIN nummer for at få udbetalt sin indkomst i Danmark. Og at vi da gerne vil betale skat i Thailand, når vi skal. Inden vi så os om, spurgte de ind til vores indtægt, hvornår vi var kommet, og hvorfor vi ikke havde betalt skat af pensionen i Thailand. Lidt senere fandt de så ud af, at der er en dobbeltbeskatningsaftale med Danmark, så nu skulle vi så køre til den danske ambassade i Bangkok og får dokumentation for, at min bedre halvdel havde betalt skat i Danmark af pensionen. Jamen altså…. Godt nok kender de ikke til kildeskat, som vi har i Danmark på de fleste indkomster, men det var jo ikke det, vi var kommet for.

Vi forsøgte så at sige, at han jo da i det mindste skal have et skattenummer for at betale skat. Jamen det kan han få, hvis han har indtægt, og så får han nummeret, når han betaler skatten. Jamen de lukker for udbetaling af indtægter, hvis vi ikke opgiver et TIN nummer….

Så ringede de til chefen, og han sagde en hel masse, som vi ikke fik med pga af den der plexiglas væg. Det endte med, at vi fik at vide, at vi kunne komme tilbage i morgen kl. 10, men det er nok ikke særlig klogt. Thaierne kan på en eller anden måde få det hele filtret sammen, så man ender ude i noget helt grotesk og slet ikke der, hvor man ville forvente.

Det mest mærkelige er, at de jo skal beskatte al indtægt fra udlandet fra 1. januar – men man kan ikke få et skattenummer???

I går skrev jeg til vores advokat, og så må hun altså bare tage sig betalt for at skaffe det der skattenummer, så vores indtægter ikke går i stå.

Vores indtægter er simpelthen så 100% gennemskuelige, at vi ikke kunne hvidvaske en femøre. Jeg føler mig voldsomt forfulgt i det her, og jeg er da bare en lille sild og ikke en stor fisk. Thailand kan selvfølgelig ikke gøre for, at EU indfører den slags krav, men hvis de vil have større skatteindtægter, så var det nok en god ide at udstede et skattenummer, hvis man beder om det. Rejs hjem vil nogen sige, men så siger jeg bare, scroll videre!

Nå! Det løser sig jo nok. Nu er det jul, og det er cool! (Og har du penge, så kan du få…. – det gælder i allerhøjeste grad her).

Om lidt skal jeg i gang med et lille juleprojekt. For en uges tid siden spurgte en dansker på en Hua Hin Facebook gruppe, hvor han kunne købe flødekartofler og flødestuvet spinat til juleaften. Jeg tænkte, den bliver nok ikke så nem….. Så jeg skrev til ham, at hvis det ikke var til 100 mand, så kunne jeg da godt bikse noget sammen. Vi skal nemlig bare selv ud til nogle venner og sætte os til et bord med dejlig mad uden at røre en finger. Det viste sig, at han bor lige henne om hjørnet, så det gør det jo supernemt.

Så i eftermiddag skal jeg lave lidt mad til ham og hans julegæster, og så kører vi det lige om til ham i en varmekasse, inden vi selv skal afsted.

Vi skal nok polstres godt i aften, for her er hundekoldt. I går var vi i byen og spise, og vi rendte rundt i lange bukser, lukkede sko og dynejakker. Vores hus er totalt utæt, så det stormer ind, og vi er pakket godt ind. Men heldigvis når vi da ikke ned på en hvid jul!

Glædelig Jul til alle! Nyd julefreden, godt selskab og dejlig mad! Og tak til min søde søster for den dejlige julekalender, som vi har hygget os med hele december. Som I kan se, så flyttede Nissen fra Danmark ind på vores bordlampe!

 

Til 80 års fødselsdag

Selvom man da også selv bliver ældre, så er det da ikke hver dag man bliver inviteret til 80 års fødselsdag!

I fredags var vi inviteret til vores norske ven Åge’s fødselsdag på hans farm uden for Hua Hin. I forberedelserne til at deltage i fejringen af hans runde dag indgik også at finde ud af, hvor den der “farm” nu lå…. Det er ret nemt at få en taxi i Hua Hin, men hvis man skal hjem fra et eller andet eksotisk sted ude på bøhlandet, så begynder det at knibe lidt.

Da værten ikke rigtig kunne sende en google maps lokation, og vi ikke kunne finde det tempel, som han bor lige ved siden af, så besluttede vi, at vi vist hellere måtte køre selv, så vi ikke skulle sove i bilen om natten! En svensk ven, Kjell, var så venlig at køre foran og vise vej for os, så vi mødtes ude på omfartsvejen uden for Hua Hin. Og så kørte vi ellers længere og længere ud på landet, og jeg blev gladere og gladere for, at vi havde vores bil med. Nu var det så heldigvis ikke MIG, der skulle køre. Jeg ser ad pommern til efter mørkets frembrud, og jeg skulle jo nødigt køre en ko eller en munk ned….

Åge havde slået græs på marken overfor, og der var så mange biler, at det lignede en mindre byfest! Indenfor var et virvar af små bygninger, sjove haveanlæg og hyggelig atmosfære. Der var borde og stole stillet op overalt, og så var der masser af dejlig mad og en meget, meget velekviperet bar! (Med en sød bartender!).

Denne nu 80 årige mand, bevæger sig rundt som en ninja, selvom han heller ikke er af det tyndeste. Han spiller i et band, og han er en del af den kreds af musikere, vi også bevæger os i, så vi ser ham meget jævnligt. Han har oprindeligt købt et traditionelt thai hus, og så har han bare bygget til og om og til, så han nu har noget, der ligner et halvstort pensionat. Jeg spurgte ham, om de havde overnattende gæster som bed and breakfast, men nej. Der var kun ham og hans kone.

Der var en bygning, hvor der var en fin bar på 1′ sal med flot udsigt over markerne (nu var det så mørkt, da jeg nåede derop). Man kunne sågar gå helt op på taget og nyde udsigten. Der var vandhul med gæs, og så var der krukker og udsmykninger over det hele.

Utroligt charmerende, og vi håber lidt på, at vi kan komme ud og besøge ham igen, så vi kan tage nogle flere billeder i dagslys.

Det var en meget utraditionel 80 års fødselsdag! Ikke mindre end 4 bands spillede – og selvfølgelig gratis – for det var jo musikervenner. De her to vårharer på kun 70 gav den gas med en endnu yngre trommeslager. (Min bedre halvdel til højre)

Til sidst blev der også “jammet” lidt på kryds og tværs! Og der blev spillet luftguitar (altså uden ledning i).

På vej hjem kørte vi forkert, men det fik vi hurtigt rette op, og så blev jeg så udmattet, at jeg sov sødt resten af vejen hjem. (Jeg er stadig ikke 100% på toppen efter det der dengue feber….).

Sikke en fest! Åge kan da kun være glad! Nogle gange, så ser det ud til at alderen går baglæns på folk, når de flytter herned i varmen og til afslapning og hygge. Skal jeg blive 80, så skulle det altså gerne være med samme ynde som Åge. Og det kan man altså åbenbart godt, selvom man elsker “får i kål” og “pinnekjøt”. Da jeg var barn og ung, så husker jeg en 80 års fødselsdag for en person, der ofte var halvt død – ofte døv, halvblind og småsenil. Ja, og sådan var de fleste af gæsterne da også! Sådan er de 80 årige altså ikke allesammen i dag. Tænkt at kunne nyde livet på den måde i den alder. Hatten af!

Men at bo SÅ langt uden for lands lov og ret er helt uden for min forståelse. Tænk hvis man glemmer mælken i Brugsen, så skal man køre i en time for at rette op på den fejl!

Åge bagerst på bas i sit band. Åge har spillet i mange år på cruise skibe.

 

Jeg har været rigtig, rigtig syg….

Jeg har været rigtig, rigtig syg i de sidste to uger. Jeg har vist ikke været så syg, siden jeg havde fåresyge i begge sider på samme tid i ti års alderen…..

Da jeg endelig kom afsted til læge her i Hua Hin, blev jeg noget forbavset over diagnosen!

Normalt er jeg ret hurtig til at “selvdiagnosticere” med hjælp fra Google, og hvis der ikke er brug for en læge – ja så klapper jeg lige hesten og ser, om det ikke går væk af sig selv. Desværre blev det her forløb lidt mere rodet, og så mistede jeg simpelthen evnen til at tænke to sammenhængende tanker på et tidspunkt. Ja, jeg blev faktisk nærmest bare HELT ligeglad med det hele! Og SÅ er jeg altså syg!

Optakt

Vi var på tur med vores venner i slutningen af oktober, og min veninde var så flink at give os en rigtig dejlig forkølelse med i gave, da vi kom hjem derfra. Måske var det influenza – det ved jeg ikke – men jeg var ikke særlig syg. Jeg hostede og spruttede “bare” i flere uger, og jeg kunne simpelthen ikke komme af med den omgang igen. For at sikre, at jeg kunne sove om natten, tog jeg tit “et sæt” (to Panodiler og en Ibuprofen), kombineret med et pift af næsesprayen. Jeg bruger kun Otrivin eller sådan noget i nødstilfælde, for jeg var blevet næsespraysjunkie for 10 år siden med en dyb afhængighed af det skidt. En kollega gav mig en ordentlig opsang, og så tog jeg en kold tyrker, som varede i flere år! I dag tør jeg godt bruge det i meget begrænset mængde. Men det tog måske lidt overhånd i løbet af november.

For halvanden uge siden fik jeg så noget feber og fik rigtig ondt i kroppen. Åh nej, tænkte jeg – nu starter jeg Gu’dødme forfra igen……

Jeg har ikke tid til at være syg….

Typisk mig… Som om det at være syg lige sørger for at passe ind i kalenderen, så det ikke er så “ubelejligt”. Men da jeg begyndte at få det skidt skulle jeg lave tapas til min husbonds spillevenner, og dagen efter havde jeg aftalt at mødes med en dansk, kvindelig turist til musikarrangement om aftenen. Jeg ville ikke brænde hende af, så jeg tog et “sæt”, rankede ryg og tog afsted. Det var lidt af en kamp faktisk, men hun var meget sød at snakke med, så aftenen gik da hurtigt. På det tidspunkt var jeg begyndt at få ondt i ryggen også, men det er jo også et normalt symptom ved influenza og feber.

Okay, dagen efter skulle jeg så være syg, for der skulle jeg ikke noget. Ingen piller eller andre hjælpemidler til at slå feberen ned. SÅ gik jeg så også ned med et brag! Jeg stod godt nok op om morgenen, men jeg kunne ikke spise og næsten heller ikke drikke. Jeg kunne lige holde til at ligge på sofaen, og så faldt jeg i søvn igen. Den dag sov jeg 6 timer i dagtimerne og havde 47/11 i feber. Jeg sov 9 timer den nat. Næste dag gentog det hele sig. Nu begyndte jeg så at have blødninger i næsten og i mit tandkød. Nå, tænkte jeg – det er også den fordømte næsespray, så den var også forbudt område. Og jeg blødte ikke bare lidt, og det var på en meget mærkelig måde (og ikke de gammelkendte Otrivin sår i næsen).

Ingen appetit

Appetitten strøg fuldstændig, og de få ting, jeg kunne kæmpe ned, smagte ganske forfærdeligt. Egentlig gik det nemmest med at klemme lidt sødt ned, og det er ihvertfald stik imod min natur! Jeg fik intet at spise i 3 dage, og derefter forsøgte jeg at klemme lidt æg eller lidt banan ned. Jeg havde forfærdelig kvalme hele tiden. Alligevel tog jeg faktisk på i vægt, og jeg regnede med, at det var fordi jeg ophobede væske i kroppen.

Da der var gået en uge kom så næste symptom. Da jeg sådan var ved at komme bare lidt til mig selv, fik jeg kigget på mine ben med briller på. Jeg havde et udslæt, som jeg da aldrig har set før. Sådan her så mine underben ud.

 

Jeg har ellers ingen tendenser til udslæt, men jeg havde røde knopper over det meste af kroppen, og så var mine håndflader ildrøde og føltes, som om jeg havde haft dem i kogende vand.

Da begyndte jeg da godt nok at blive en smule nervøs…. Hvad i himlens navn var det skidt for noget?? Da jeg var teenager, havde jeg det, man kalder den 6. sygdom, som også gav udslæt på lidt samme måde. Så ringede jeg altså til lægen!

Jeg beskrev forløbet og mit udslæt, og så puttede de mig lige ind foran alle andre næste morgen. Det var selvfølgelig pænt af dem, men det gjorde godt nok også mig noget nervøs ved situationen!

Lægens reaktion

Næste morgen troppede jeg op hos lægen. Man starter altid med at få taget blodtryk, og normalt går mit igennem loftet – vel mest fordi jeg ikke kan lide at komme sådan et sted. Det gjorde det så ikke der. Faktisk var det lidt lavt men med en høj puls på 100.

Da jeg kom ind til lægen, lyttede han til min historie, og så kiggede han på mine ben og min brystkasse med røde knopper. Han havde sådan et lille halvsmil på, og der var ingen tvivl om, at han var helt klar over, hvad det var for noget. “I know what it is”, sad han også og mumlede. Han fandt nogle grafer frem på sin computer, og så faldt dommen.

Du har Dengue Feber!  (siges ‘dænge’)

Og hvad er så det? Ja det vil jeg lige forsøge at forklare sådan ganske kort.

Dengue Feber kort fortalt

Dengue feber er en virus, som overføres af Aedes myggen. Det er kun hunnerne, der kan overføre virus. De her myg er så snu, at de ikke bare stikker om morgenen og om aftenen som andre myg. Det er heller ikke junglemyg, som man skal rende rundt ude i junglen for at støde på. Det er en myg, som lever i urbane områder, hvor mennesker bor, og den yngler i små bitte pytter med vand, som feks. i bunden af en øldåse, inden i et bildæk eller andre steder. Denne her myg nappede vi med vores elektriske myggezapper her i formiddags.

Aedes myg – læg mærke til de hvide streger på benene.

Man anslår, at 400 millioner mennesker får dengue feber hvert år, heraf bliver ca. 100 millioner syge, og omkring 40.000 mennesker dør af det. Men det er selvfølgelig kun toppen af isbjerget, for mange kommer jo aldrig til læge. Især børn og unge er udsat.

Symptomerne på Dengue feber kan udover selve den høje feber være følgende:

  • Hovedpine og smerter bag øjnene
  • Ledsmerter
  • Blødninger fra tandkød og næseslimhinde
  • Kvalme og ingen evne til at spise
  • Problemer med at drikke nok
  • Høj puls og lavt blodtryk
  • Smerter i ryggen
  • Udslæt over hele kroppen

Det kan jo godt lyde som en almindelig influenza, men det er det altså ikke nødvendigvis. Man kalder også dengue feber for “Bonebreaker Disease”, og det skyldes, at man får temmelig kraftige smerter i hele kadaveret. Nogle mennesker får næsten ingen symptomer, mens andre tager hele paletten af dem.

På dag 2 eller 3 slår virussen til og angriber blodpladerne i blodet. Imens arbejder kroppens immunforsvar på højtryk for at komme af med den ubudne gæst. Blodpladerne er medvirkende til, at blodet kan størkne, og det er derfor en temmelig kritisk fase, hvor man kan få indre blødninger eller organsvigt.

De fleste går igennem en gang dengue uden de store mén, heldigvis.

Men der findes 4 forskellige strenge af dengue virus, og får man en af de andre, så er risikoen for komplikationer stærkt forøget. Så har man haft dengue før, så skal man være ekstra, ekstra opmærksom, hvis man får mistanke om dengue feber igen. Bare hen på sygehuset, så de kan holde øje med organerne, for en banal dengue kan pludselig blive det, de kalder for “Severe Dengue”, og så snakker vi altså organsvigt, indre blødninger og systemisk chok.

I Thailand regner man med, at ca. 80% af befolkningen over 9 år har haft dengue mindst 1 gang. Det siger lidt om, hvor udbredt sygdommen i virkeligheden er her!

Hvad sagde min test så?

Når jeg ser tilbage på alle symptomerne, så kan jeg godt se, at jeg fik blandet den der forkølelse og alt det andet ind i mit sygdomsbillede….

Ja, min test var negativ – på papiret. Dr. Mo var nemlig ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg var kommet en postgang for sent i forløbet til at teste positiv. Når man først har fået udslæt, så er man i gang med at danne antistoffer, og virussens aktive stadie er forbi. Men mine tal for de hvide blodlegemer (altså dem der bekæmper virus), var helt i bund, og mine blodplade tal kunne kun lige skrabe sig over minimumsgrænsen.

Jeg kan godt blive testet for antistoffer, men det er hammerdyrt, og det giver jo ikke andet end videnskabelig sikkerhed for det, jeg allerede godt er klar over.

Der er i år kommet en ny vaccine, som skulle været aktiv mod alle 4 varianter, og den skal jeg lige læse lidt mere om, inden jeg beslutter mig for at blive vaccineret. Efter Covid har jeg fået en anden holdning til vacciner, og det er altså ikke bare noget, jeg lige har tænkt mig at lægge krop til uden vældig god grund!

Turist og dengue

Man anbefaler ikke turister at blive vaccineret, for det er jo noget andet at være i Thailand nogle uger, hvor risikoen jo er meget lille for at blive stukket af den her s….. myg. Der er nemlig også nogle bivirkninger ved vaccinen (som der er jo ofte er), så man kan sådan set få dengue i mild grad.

Man kan dog tage nogle forholdsregler, hvis man vil minimere risikoen for dengue på sin ferie. Brug myggespray! Morgen, middag of aften! Det kan godt være, at man sidder der på stranden og tænker: “Her er jo ingen myg”, men når man går forbi buskene henne ved toilettet, så kan de sidde og lure! Gå ind på toilettet, og man sætter en stor, hvid og blød balle lige på tallerkenen til en en gang frokost for en sulten myg. De er sågar så luskede, at de sidder og venter på undersiden af brættet! Og en dejlig gang “Happy Hour” sidst på eftermiddagen med skønt solbrunet underben under bordet er også lækkert. Husk, de her myg stikker på alle tider af dagen. Der findes et hav af forskellige myggespray – nogle mere naturlige produkter end andre. Men believe me! Hellere sprøjte sig med kemikalier i 14 dage end at få dengue!!

Eftervirkninger

Jeg skal nok regne med, at jeg ikke er mig selv i nogle uger rent energimæssigt. Selvom jeg har det fint nu, så kan jeg godt mærke, at jeg hænger i håndbremsen. Jeg turde ikke spørge Dr. Mo, for han kigger altid på os, som om vi er sindssyge, når første spørgsmål er: “Må vi gå i fitness centeret?”. Så jeg går i fitness centeret nu allerede, selvom jeg godt kan mærke, at min power er begrænset. Men det er vel bedre lige at røre sig en lille smule og få strakt sig godt og grundigt, end det er at sidde i sofaen?

Jeg kan godt gå med ud om aftenen, men jeg skal tidligt hjem, for mit kadaver vil bare være på langs. Jeg skal kæmpe med ikke at sove til middag, og så skal der bare spises noget, så jeg ikke kommer til at ligne en fugleunge. Jeg har ikke vejet 44 kg. siden jeg var 30!

Det kommer til at tage nogle uger at komme tilbage til normalt energi niveau (og mit er normalt superhøjt). Opfattelsen af, at der skete en masse inde i kroppen, mens jeg bare lå på sofaen som en splatter, det skræmmer også. Nu skal jeg altså bare videre!