Larm, larm, larm

Jeg begynder at kunne forstå, hvorfor folk var ved at gå til, fordi de boede op og ned af metrobyggeriet i København. ALT det larm….

Da vi købte vores hus, lå der en relativt ny udlejningsejendom overfor. De tidligere ejere af vores hus havde åbenbart følt sig generet, da det blev bygget, for de havde sat et bambushegn oven på muren her (det faldt så ned i en storm et par dage før, vi flyttede herud). De første par år så vi lejere komme og gå i de 5 lejligheder, og vi følte os altså ikke generet af dem, for der var stort set aldrig nogen på terrasserne ovenpå.

Sådan så bygningen ud, da vi fældede palmer i 2020.

Vi følte, at vores hus var vores lille fredelig oase, hvor der var ro og fred. Også selvom de kunne finde på at spille fodbold til klokken 3 om natten på fodboldbanen skråt overfor – det generede os aldrig. Det skal jeg så komme tilbage til.

I 2020 (under Covid) gennemførte vi en omfattende renovering af vores hus med nye fliser mange steder, maling indendørs og reparation og maling af huset og havemuren udenfor. Da vi lige var ved at være færdige med det meget store projekt, kom der pludselig håndværkere overfor og begyndte at male taget hvidt. Hver morgen, når vi vågnede, kiggede jeg på det der tag og tænkte: “Det har sneet” (Se billedet øverst).

To af lejlighederne stod tomme, og pludselig en dag dukkede et hold op og begyndte at rive den yderste lejlighed fra hinanden. Ud med alting inklusive trappen til 1. sal. Så startede de med borehamre i endeløse dage, hvor de brød alting ned. Nu vender det hus altså sådan, at det er ligesom en højtaler, der spiller lige ind i vores køkken-alrum. Vi har altid alt stående åbent om dagen, så der måtte vi lige ændre adfærd og lukke til. Jeg rendte simpelthen rundt med konstant ringen for ørerne.

Så en dag dukkede et par med et bette barn op. Vi var ret sikre på, at de var fra Myanmar, og de skulle så fortsætte projektet. Så blev der lidt mere stille i stuen, for det er altså ikke nemt at renovere hus med 1 mand til at arbejde og en 2-3 årig, der vælter rundt i sandstakken og byggematerialer….

Så gik det i stå….. I måske i et års tid, og det hele lignede en ruin, men i det mindste var der ro!

Så en dag dukkede nye håndværkere op, og de var noget mere effektive. Der blev igen larmet løs med borehamre og andre maskiner. Vi tror, de måske var ved at bryde noget af det ned, mand og kone havde lavet…. Vi kørte af og til forbi byggeriet, og vi undrer os til den dag i dag, hvorfor der er en stor beton kolos lige inden for terrassedøren – hvis det er et køkken, så er det godt nok småt.

Lejligheden blev færdig for en 3-4 år siden, men der er ikke lavet køkken, badeværelse eller noget af den slags.

Den færdige lejlighed på hjørnet. Fronten på terrassen er nu fjernet igen og har fået buer.

Så gik det i stå igen. Fred og ro – dejligt! I mellemtiden havde de også opsagt de sidste lejere, og de flyttede så ud, og så var der da helt ro.

Et års tid senere dukkede der så et team af håndværkere op igen, og de skulle så afmontere de sidste 4 lejligheder, og det larmede ihvertfald så rigeligt!

Når thai håndværkere laver noget, så kan man som vesterlænding som regel ikke se hoved eller hale i, hvad det er de har gang i. Malerne maler lidt her og der og går tilbage og maler over utallige gange i stedet for at gå systematisk til værks, som ihvertfald vi ville gøre. De ender jo altid med en masse helligdage, som vi så skal gå og finde…. Jeg er blevet bedre til at trykke på pyt knappen, men indimellem har jeg godt nok lyst til at sige, at de måske skal lave en plan for et arbejde og så følge den. Nu er den bygning jo heller ikke vores, så vi kan jo være ligeglade, men jeg undrer mig stadig.

Nå, men de her håndværkere brækkede ned og byggede op på samme tid, så de nåede da at lave et par nye dørhuller med overliggere, som de så baldrede rundt i med en borehammer i en halv dag, fordi katten var rendt med målet, så dørene var 30 cm for lave.

Så blev de vist fyret, tror vi, og så gik det hele i stå igen i mange måneder. Ejeren kom forbi i ny og næ og hentede lidt af alle de byggematerialer, der lå og flød alle vegne.

Sidste år dukkede så et nyt team på 4 mand op. DE var effektive, men hold nu da op, hvor de larmede! Flere borehamre kørte på samme tid, og der blev brækket ned til den store guldmedalje! Vi lukkede huset ned om dagen og købte et lille bord til vores baggård, og der kunne vi da sidde og hygge uden at skulle råbe. Denne gang kunne vi se, at det skred ret hurtigt og systematisk frem, og så var det jo ikke så slemt.

Så forsvandt også de, og der blev stille igen. Dejligt. Og jeg skulle heller ikke tørre 1/2 kg. byggestøv af mit køkkenbord mere.

Et par måneder efter dukkede et nyt team op. De skulle fræse riller til strøm og vand, og meget af det foregik på ydersiden af huset her over mod os, og helt galt blev det, når de arbejdede på 1. sal. I med dørene igen! Vinden var desværre i den forkerte retning på det tidspunkt, så vores terrasse var konstant møgbeskidt.

Så dukkede et team op, som satte de der buer på over terrassen på 1. sal (se billedet øverst)

. Nu er det så blevet total stilforvirring, men det er jo ikke op til os at bedømme. Det første hold kunne ikke finde ud af at få det rigtigt i støbeformen (det så faktisk ret morsomt ud – kong Volmers, som man siger) Så de blev vist fyret, og der kom et andet team. De var også ret effektive, for de satte det hele op på en uge med en del larm fra borehamre og vinkelslibere.

Da de var færdige, blev der stille i nogle måneder igen. Så for et par måneder siden dukkede et par op med et bette barn. Han skulle så lægge fliser. Nu tænker jeg bare, at der ikke er lofter nogen steder, 3 af lejlighederne har vist ikke en trappe op endnu, der er byggematerialer overalt, og så begynder man selvfølgelig at lægge fliser, som de andre håndværkere kan smadre eller svine til med maling, når de engang kommer til at lave lofter, sætte døre og vinduer i osv.

Thai logik…. Da Tam byggede Rockzone malede han også betongulvet som noget af det første, og han hængte billeder op, før væggene var malet og strøm sat op…..

Jeg ved ikke, om mine læsere ved, hvordan det lyder, når thaierne lægger fliser. Men det skal jeg fortælle jer. Først blandes der fliselim, og mange af dem bruger ikke en maskine men en slags thai hakke. De her overfor bruger så en (meget irriterende) maskine. Så splatter de en masse fliselim på flisen, og så lægger de den bare ned. Ikke noget med tandspatel og den slags! For at den skal få godt fast, så får flisen nogle tæv med en gummihammer, og ham derovre er meget grundig med det hamren, så det er gong, gong, gong utallige gange om dagen. Man bruger som regel ikke en fliseskærer her – nej man bruger da universalmaskinen: En vinkelsliber.

Indimellem kan man så høre, at den der lille unge laver ulykker – der lyder et ordentligt brag, farmand råber højt, og ungen begynder at skrige. Jo, vi får da vores portion af larm. Jeg kan da godt se, at hvis de er fra Myanmar, så har de ikke lige bedste til at tage sig af børnene, men små børn på en byggeplads…

De sidste par dage har der også været et andet team. De skærer jern – både profiler og armeringsjern. I timevis! Godt jeg har nogle gode øretelefoner, og jeg får sørme godt nok hørt nogle lydbøger lige nu.

Alt deres byggeaffald smider de på en byggetomt skråt over for os. MEGET. Så tirsdag/onsdag kunne vi så lige så godt larme igennem med gravemaskiner og masser af lastbiler til at køre byggeaffald væk. Heldigvis blæste det da den rigtige vej de dage, og de blev da færdige med projektet på 1 1/2 dag.

Søndag plejer at være hviledag for ørerne, men ikke i dag! Gong, gong, gong siger det hele tiden, så der bliver lagt fliser.

Nå, men om en 5-7 år, så er de måske færdige med den renovering. Vi har regnet på, hvor meget ejeren har tabt i manglende huslejeindtægt – det er astronomisk!

For at afslutte i dag, så vil jeg lige komme tilbage til fodboldbanen. Det er nemlig blevet til en børnebane…. Så nu er der flere aftenener, hvor børnene træner og spiller kampe, og deres forældre parkerer over det hele på vores lille vej. Det skrigeri børnene ikke kan lave, det laver forældrene. Der er en forfærdelig larm de aftener, og så de der elektroniske fløjter – de er til at få pip af.

Vores lille paradis er indimellem et støjhelvede – men “what can you do”? Det er en risiko ved at købe et hus – hvis man pludselig får en nabo med 4 gøende hunde, kamphaner eller hængebugsvin. Eller et evighedsprojekt og en børnefodboldbane…. SUK!

God søndag

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *