Hvor hårdt det er at komme i gang igen…..
Jeg har været indisponeret i at gå i fitness centeret i næsten en måned, og hvor er det hårdt at komme i gang igen.
Jeg har før fortalt om det, at jeg i en pæn høj alder kom i gang med at bevæge mig. Det var en beslutsom veninde, som heldigvis fik mig presset til det. Ja, faktisk pressede hun også sig selv, for vi var da bare et par stive gamle siv begge to.
I mere end 4 år har vi begge holdt kadancen – godt nok i hvert sit fitness center og på hver sin måde, men vi kom i gang og fik det at bevæge sig til at være en naturlig del af ugerytmen. Om det så var min gemal, som da SLET ikke har dyrket noget som helst motion i hele sit liv, så blev han også tændt og tager nu derop 6 dage om ugen mod mine 3 dage.
Sygdom – en stopklods
I begyndelsen af marts blev jeg syg. Ikke sådan syg at jeg lå i sengen, men jeg brugte vel 2-300 Kleenex på et par uger, og så hostede jeg, så mine øjne og lunger indimellem var ved at falde ud. Heldigvis havde jeg fred om natten, og det skønnede jeg virkelig på. Den første uge brugte jeg næsespray, men da jeg har været afhængig af det for mange år siden, så måtte jeg stoppe med det. Hostesaften var heller ikke god at bruge, for den virker (Brown Mixture med opium fra 7-11), og da jeg havde alt muligt, der skulle op, så var det heller ikke godt. Efter et par uger gik det væk nærmest fra den ene dag til den anden.
I de to uger kunne jeg jo ikke træne, for ved den mindste anstrengelse hostede jeg som en gal. Jeg havde også en mistanke om, at det var Corona, for jeg mistede helt lugte- og smagssans i flere dage, så min husbond måtte smage min mad til.
På det tidspunkt havde jeg så et begyndende problem med en skulder. (Det skyldtes vist primært lidt for lang tid ved køkkenbordet med at lægge puslespil). Jeg havde en ordentlig knold under det ene skulderblad, og det strålede ud i skulder, nakke og arm. Da jeg nu var nogenlunde frisk, tænkte jeg: Det skal da bare trænes væk. Så efter 14 dages pause kørte jeg i fitness centeret og gav den gas.
De næste par dage blev smerterne værre, og til sidst gjorde det så ondt, at jeg næsten ikke kunne være til. Ingen piller hjalp, der var ingen god stilling og jeg var desperat. Jeg bestilte en tid hos lægen og kørte ned for at få en blokade. Jeg er ellers modstander af sådan noget med prednisolon og den slags, men når man har ondt nok…..
Det ville lægen da ikke høre tale om. Han sagde, at det var usundt for musklen, og hvis jeg skulle bruge den i fremtiden, så var en sprøjte ikke godt. Han frarådede mig at træne de kommende dage, og han ordinerede to slags piller og noget Voltaren (som ikke havde en PIND virkning). De andre piller virkede heller ikke ret godt, til gengæld gjorde det helt vildt ondt, da jeg skulle betale regningen på 1200 baht for 2 x 20 piller og en tube Voltaren!
Når slemt bliver værre
Den ene pille havde jeg store problemer med at sluge, for den var ikke coated. Da jeg nåede til næstsidste dag med pillerne, kunne jeg simpelthen ikke få den ned, så jeg knuste den og puttede den i lidt vand og drak den som et ”shot”.
Da jeg stod op næste morgen, havde jeg det nogenlunde okay, men efter et kvarter kom jeg til at se mig i spejlet. Udslet over store dele af min overkrop – og det bredte sig hurtigt over den næste times tid. Jeg ville ikke til læge igen og flås, så jeg tænkte: Det er nældefeber så skal der antihistaminer til. Dem har vi altid nogle liggende af i tilfælde af insektstik osv. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har prøvet at tage sådan noget før, men det var de dyre og ikke sløvende, så jeg spiste en pille.
I løbet af dagen blev det bare værre, så jeg tog en ekstra antihistamin til natten. Den fik jeg det ikke bedre af, tværtimod.
Da jeg vågnede næste morgen, var det bare ENDNU værre! Nu var det bare overalt på kroppen. Ildrødt og kløende. Selv i min hovedbund var der store buler. Jeg fik et chock, da jeg så mig selv i spejlet. Jeg var højrød i ansigtet med en hvid plet omkring mund og øjne. Jeg tog endnu en antihistamin og ca. en time senere fik jeg det dårligt. Hvilepuls på 130….
Det var der, jeg tænkte: Kan man være allergisk over for antihistamin?? Ifølge Chat GPT kan man godt det i sjældne tilfælde. Det må jeg nok hellere få tjekket op på på et tidspunkt.
Den ultimative kur
Så var det, at vi rullede det store artilleri ud! Vi kørte ind til det store apotek ved markedet, hvor jeg bad om nogle prednisolon piller. For et års tid siden fik min husbond nældefeber af noget antibiotika, som han åbenbart ikke kunne tåle. Her hjalp prednisolon hurtigt, så det skulle vi nok have hentet i stedet for det der antihistamin. Som de fleste ved, så kan prednisolon slå nærmest alt ned, men man har bare ikke særlig godt af det.
Så i stedet for at sprøjte prednisolon ind i et lille område under skulderbladet, så blev hele min krop så tæppebombet med prednisolon i 5 dage. Min søde læge er ellers både klog og rar, men lige der fik han ikke mange point i sin bog. Pris for prednisolon på apoteket til 5 dage – 30 baht! Langsomt begyndte nældefeberen at fortage sig, men mange steder blev den til grimme mørke pletter under huden. Jeg lignede en stiknarkoman i mange dage, så jeg måtte gå med lange bukser i 32 graders varme for ikke at skræmme folk væk!
Det er næsten væk nu, men jeg er stadig rød i kammen, og der er stadig mørke pletter på mine ben hist og her. Lesson learned…. Lad være at gå til læge!
I mandags skulle jeg så starte op i fitness igen efter næsten en hel måned! Jeg forsøgte at starte meget forsigtigt op, men ligegyldigt, hvad jeg laver, så får jeg hammer træneondt i to dage efter. Det er næsten værre, end da jeg startede op, for der kunne jeg slet ingenting. Jeg har jo stadig musklerne nu.
Forsigtigt har jeg kæmpet mig igennem ugen, og jeg synes, det er blevet lidt bedre. Vi tog en ekstra træningsdag i dag – for mit vedkommende stadig på nedsat blus. Det er da skræmmende, hvor meget man bliver slået tilbage af bare nogle få ugers pause. Om det så var mine hæmmorider, så dukkede de da også op igen. Dem har jeg ellers trænet væk med masser af bækkenbundsøvelser!
Her i Thailand er det jo Songkran tid, så for os er det STAY HOME – STAY SAFE. Jeg er ikke meget til alt det vandplaskeri og musik på vindstyrke 12. Vores fitness center lukker mandag og tirsdag pga. Songkran, så derfor listede vi derop i morges, inden alle dem med vandpistolerne vågnede op, men de var ved at gøre klar i alle barerne med store kar med vand og vandslanger. Her i eftermiddag bliver der smidt af tusindvis af kubikmeter vand ud over det hele, og de er allerede i gang med at jamre over, at vandreservoirerne er ved at være tømt rundt omkring.
God søndag og glædelig Songkran!