Der er nogle ting her i Thailand, som thaierne tager helt afslappet, mens vi andre står og kigger og tænker: “Det der… hvad gør man lige med det?”
Moringa er en af de ting.
Første gang jeg lagde mærke til det, var det de lange, grønne stænger, som mest lignede noget, man kunne bruge til at bygge et mindre stillads. De lå der bare på markedet, helt naturligt mellem alt det andet grønt, som om alle vidste, hvad de skulle bruges til. Det gjorde jeg ikke.
Jeg gik forbi dem flere gange uden at tænke nærmere over det, indtil jeg en dag spurgte. Og det er jo ofte sådan her i Thailand – man opdager ting lidt tilfældigt, og pludselig åbner der sig en hel ny verden af ingredienser, man ikke anede eksisterede.
Senere fandt jeg ud af, at de faktisk kaldes drumsticks, og at de kommer fra et træ, som mange omtaler som en slags “vidunderplante”. Og så bliver man jo lidt nysgerrig.
En plante, man kan bruge til det meste
Moringa – eller มะรุม (marum) på thai – er ikke bare én ting. Det er en helt lille bombe af gode ting.
Blade, drumsticks, frø og blomster kan alle bruges, og det er netop det, der gør planten så interessant. I Thailand er det ikke noget eksotisk eller moderne – det er bare en del af hverdagen.
Det er også værd at bemærke, at moringa ikke er noget, der er opfundet af wellness-industrien. Det har været brugt i generationer, længe før nogen fandt på at kalde det “superfood”.
Og det er måske en meget god indikator: når noget har overlevet så længe i et køkken, så er der som regel en grund.
Hvor finder man det?
Hvis man bor i Thailand, er moringa faktisk noget af det nemmeste at få fat i – når man først ved, hvad man leder efter.
De bedste steder er uden tvivl markederne. Her i Hua Hin er det især steder som Chat Chai og de små morgenmarkeder, hvor grøntsagerne ligger i bunker, og hvor tingene ikke er pakket ind i plastik.
Her finder man moringa i sin mest ærlige form:
- Friske blade
- De lange drumsticks
- Nogle gange også tørrede varianter
Det er også her, man får en fornemmelse af, hvordan det faktisk bruges i hverdagen.
Supermarkederne har det også, men her er det typisk i en mere “pæn” udgave – pulver, te eller kapsler. Det er praktisk, men også lidt fjernt fra den måde, thaierne selv bruger det på.
Sundt – men ikke magisk
Når man begynder at læse om moringa, går der ikke længe, før ord som “superfood” dukker op.
Og ja – der er faktisk noget om snakken.
Moringa indeholder en del vitaminer og mineraler, blandt andet A-, C- og E-vitamin, samt calcium, jern og kalium. Derudover indeholder den også antioxidanter, som er med til at beskytte kroppens celler.
Noget af det, der ofte bliver fremhævet, er også, at moringa kan have en mild antiinflammatorisk effekt og muligvis påvirke blodsukkeret. Der findes studier, der peger i den retning – men det er stadig noget, der forskes i, og ikke noget, man skal betragte som dokumenteret behandling.
Det interessante er egentlig ikke, at moringa kan “kurere” noget, men at det er en plante med et ret højt næringsindhold, som nemt kan indgå i den daglige kost.
Og det er måske også sådan, det giver mest mening at bruge den.
For thaierne handler det ikke om kapsler og kosttilskud – men om at få lidt ekstra grønt i maden.
Sådan bruger man det – i virkeligheden
Det er først, når man ser, hvordan moringa bruges i køkkenet, at det giver mening.
De friske blade bliver ofte brugt i supper eller wokretter. De giver en let bitter og grøn smag, som passer godt ind i mange thai-retter.
Drumsticks er lidt mere specielle.
De bliver typisk brugt i supper, og her skal man lige kende teknikken. Man spiser dem ikke som en almindelig grøntsag. I stedet suger man det bløde indhold ud og lader skallen ligge, fordi den er træet.
Det lyder måske lidt mærkeligt – men det fungerer faktisk overraskende godt.
En klassisk ret er en syrlig suppe med moringa og kylling, som især er udbredt i det centrale Thailand. Den type ret er let, frisk og meget typisk for området.
Pulver – den lidt svære ven
Pulver er det, mange af os starter med, fordi det virker nemt. En skefuld i en smoothie eller i yoghurten, og så tænker man, at man er godt i gang.
Men lad os være ærlige: det smager ikke fantastisk. Jeg hældte en skefuld på min bedre halvdels havregryn med mælk, og der blev omgående nedlagt veto!
Jeg købte et glas pulver på Lazada og synes personligt, det har en lidt fisket eftersmag, og det er ikke lige det, man drømmer om om morgenen.
Også til planter
Noget jeg først fandt ud af senere, er, at moringa også bruges til at gøde planter med.
Pulveret indeholder næringsstoffer og naturlige vækststoffer, som kan give potteplanter og krukker et lille løft. Det er ikke noget voldsomt, men det er en af de der små ting, som passer meget godt ind i en mere naturlig tilgang til tingene.
Man kan blande det i vand eller drysse det i jorden – og så ellers lade det passe sig selv.
En lille smule sund fornuft
Selvom moringa generelt er sikkert i almindelige mængder, er der ingen grund til at overdrive.
For meget kan give maveproblemer, og kosttilskud tilgængelige her i Thailand er ikke altid lige så kontrollerede, som man kunne ønske.
Så igen: brug det som mad – ikke som mirakelkur.
Min konklusion
Jeg er stadig ikke helt blevet venner med moringa-pulver.
Men de friske ting – især i mad – giver langt mere mening for mig. Og det er nok også sådan, det skal bruges – som en sund ret i hverdagen.
Jeg er blevet meget bedre til at købe grønsager, jeg ikke aner hvad er, og som jeg heller ikke aner, hvordan skal tilberedes, eller hvad de skal bruges til. Indimellem går det galt. Jeg købte noget spændende – nogle lange stilke, som de sagde skulle bruges i suppe. Da jeg kom hjem skyllede jeg det og lagde det i en box i køleskabet.
Næste gang jeg åbnede lågen, var der en forfærdelig stank i køleskabet. Jeg fik sniffet mig frem til, at det var det der ukrudt, jeg havde købt, så det blev pakket i 5 poser inden i hinanden og røg i skraldespanden. Senere fandt jeg ud af, at thaierne også selv synes, at det stinker, men lugten forsvinder åbenbart, når man tilbereder det. Så blev jeg så klog!
Lidt vovemod er aldrig af vejen. Hvis alt går galt, og man får lavet noget uspiseligt, så er der jo mad alle vegne og på alle tider af døgnet i Thailand, så man dør ikke af sult.
God Søndag og fortsat God Påske