Der vil selvfølgelig altid være ting, man savner fra sit hjemland, når man flytter til et andet land. Til at starte med er det nærmest alting, men så stilner det stille og roligt af, og man lærer og sætte pris på nogle andre ting.
Nogle danskere påstår, at de slet ikke savner noget fra Danmark, og at hvis man bor i Thailand, så skal man spise thai mad med thai ingredienser. Ja, det er da en god plan, men hvis man nu som jeg ikke er den store chili spiser, så må man jo finde på noget. Hvad det angår, er jeg godt nok flyttet det forkerte sted hen. Til gengæld ville jeg være tromletyk, hvis jeg flyttede til Mexico – af en eller anden grund, går det nemmere at spise mad med chili, når der er godt med ost på og nogle majspandekager til at tage et værste.
De fleste, der har læst lidt på min blog, er også stødt på madopskrifter, og det er selvfølgelig fordi, jeg interesserer mig enormt for mad – og laver meget mad. Min hjerne er simpelthen indstillet på mad ret meget af tiden. Ikke så meget at spise det, men mere at lave det. Lad mig dog sige det med det samme: Jeg laver ikke ret tit thai mad. Det lader jeg simpelthen thaierne om, for det er de meget bedre til. Min bedre halvdel ELSKER thai mad – og jo stærkere jo bedre! Nogle gange kommer de ud fra køkkenet, når han har fået sin mad, for at se om han er okay! Han sveder bravt, men han elsker det. Jeg duer slet ikke til det, men jeg har efterhånden spottet de milde retter på det thailandske menukort!
Jeg har lært at bruge lokale ingredienserne her, som kan bruges i min madlavning, og jeg tænker såmænd, at en thai ville korse sig over, hvad feks. nogle af deres bladgrønsager bliver brugt til. Og så findes der nogle super forretninger i Thailand, som kan levere dansk mad og danske ingredienser, feks. Conrad’s Deli i Bangkok, så man går ikke ned på kendte ingredienser.
Min liste over ting jeg savner er nedenstående – nogle af dem kan man måske godt skaffe i Thailand, men så koster de det hvide ud af øjnene….
- En blød lækker skæreost – der smager af noget – og så gerne med kommen. Det er virkelig helt på toppen af min “savne-liste”. I Danmark kørte jeg jævnligt på Them Mejeri og købte ost, og der er ikke noget, der kommer op på siden af deres skæreost. Når jeg kommer til Danmark næste gang, skal der bare nogle gode stykker med i kufferten hertil. Det skal siges, at jeg lige nu har en hel havarti liggende til modning i køleskabet. Den har ligget der i næsten et år, og den kommer ikke ud før om et halvt års tid. Dog uden kommen!
- Selleri og persillerod. Her til jul kostede en kvart selleriknold på 300 gram næsten 100 kr. i Villa Market. Og persillerod findes slet ikke. Man kan dog købe bladselleri, og en bladgrønsag, der hedder Thai Celery. Den smager henad selleri, men det er en krydderurt mere end en grønsag. Til gengæld kan man købe rødbeder til ingen penge, hvilket er lidt mærkeligt.
- Hamburgerryg eller en lille bayonneskinke. Jeg havde fundet en hamburgerryg-pusher, hvor jeg kunne købe hele stykker rå hamburgerryg, men han er desværre lukket. Og en bayonneskinke på et kilo, kostede op til jul 130 kroner. Nej tak – der tog nærigheden godt nok over.
- Peberrod. Det er altid på min liste, hvis nogle venlige mennesker spørger, om de skal tage noget med til os. Jeg har spist utallige madpakke-madder med lidt pølse på og så revet peberrod, så tårerne trillede.
- Marcipanbrød. Vi er begge vilde med marcipanbrød, men når jeg lige tager mig sammen, så laver jeg selv marcipan og overtrækker med chokolade. De er bestemt ikke kønne, men de smager bare godt!
- Stegt ål og røget fisk. En gang stegte ål kan få tårerne frem i øjnene hos mig. Jeg ved godt, at det ikke er særlig politisk korrekt, men det smager altså bare fantastisk. Og så er røget fisk heller ikke særlig almindeligt her – og hvis man finder det, er det ofte ret dyrt. Jeg pusler faktisk med tanken om at varmrøge fisk selv – en koldrøgeovn er noget mere kompliceret.
- Oksekød. Hermed mener jeg ikke en god bøf – det kan man sagtens købe, og det koster ca. det samme som i Danmark og i rigtig god kvalitet. Nej, jeg mener oksekød til at komme i en stegeso og så lade det stå og hygge sig en halv dag. Gør man det med thai oksekød, så kommer det ud lige så sejt, som hvis man havde stegt en oksebov på panden i 10 minutter. Det er helt utroligt, hvor sejt det kan være! Det med at hænge oksekød gør man ikke i her, og det er jo nok ret naturligt i et klima som dette.
- Kung Fu is – ja, det er patetisk, men der er altså ikke noget, der matcher den!
- Kartofler. I perioder er kartoflerne i butikkerne her helt fine – i andre perioder er de forfærdelige. Noget af det første jeg gør, når jeg skal handle, er at tjekke kartoflerne. Der er både importerede kartofler af ubestemt herkomst, og så er der “soup potatoes” til ganske få penge. De sidste kan være helt vildt gode – eller også er de grønne med forfærdelig mange spirer. De importerede er tit meget søde i smagen (og det er altså ikke søde kartofler) og så helt gule og klistrede indeni. Jeg er datter af en (godt nok amatør) kartoffelavler, så jeg kender mine kartofler godt, og jeg er mere til kartofler end pasta og ris (forkert land igen!).
- Serranoskinke. I Danmark købte vi af og til en hel serranoskinke på nettet – eller købte den med fra Spanien. Vi havde en fin stander til at have den i, og så blev der snittet skinke til madpakken, til frokost i weekenden og når vi skulle have gæster. Man kan godt købe lufttørret skinke i Thailand, men det meste er italiensk, af halvdårlig kvalitet og så er det alt for dyrt.
Generelt set, så er det jo ikke så slemt – og vi siger tak til de venner, der har medbragt savnede varer af alle slags fra Danmark. Udvalget af vesterlandske varer i Hua Hin og på nettet i Thailand er heldigvis eksploderet de sidste par år. Nogle af tingene er godt nok ret dyre pga. importskat, men så er det jo et spørgsmål om prioritering.
Til daglig spiser vi bare de ting, der er friske og gode thailandske råvarer, og så må man jo feste lidt med delikatesserne.
Og så lave en kæmpefest, når man så kommer til Danmark!
,
