Liv i Thailand

Om at flytte til Thailand – del 3 – økonomi og huskøb

Forberedelse 1 – Økonomi

På flere opfordringer vil jeg skrive lidt om økonomi, hvordan man køber hus og hvordan griber man det an.

Flere har spurgt mig, hvad koster det at flytte til Thailand? Ikke sådan ment, at hvad koster selve flytningen, for man kan jo bare fylde en kuffert og drage afsted – eller fylde en 40″ container.. Mange vil gerne vide, hvad det koster at bo, leve, forsikre sig osv., men det er sørme svært at svare på….

Lad mig spørge: Hvad koster det at leve i Danmark? Hvad koster det at købe et hus eller en lejlighed på 120 m2 i Danmark? Hvad koster det feks. at købe bil i Danmark? Og hvad kan man få for sine penge? Det er jo ikke ligegyldigt, om man bor i Arnum i Sønderjylland eller i Hellerup. Og så er der jo også det med opsparing og indtægt.

En pensionist kun med folkepension bor nok ikke i et hus med et kreditforeningslån på 3 millioner og lever af østers og kaviar. Og direktøren for Danske Bank bor nok heller ikke i en 3-værelses lejlighed og lever af tilbudsvarer fra Netto.

Sådan er det jo – vi sætter jo helst tæring efter næring, så vi får det meste ud af vores penge.

Her i Thailand er mange af mekanismerne nøjagtigt de samme som i Danmark. Det er billigere at bo på landet end i byen, det er er dyrt at bo ved vandet, og det er billigere at bo i et rækkehus end i en stor villa. Bangkok er dyrere end Hua Hin, et hus med pool er dyrere end et uden, og hvis man selv bygger i billige materialer, kan det gøres rigtig billigt.

Rent økonomisk skal man først og fremmest tænke over, hvad man vil med det hele. Hvor vil man bo, hvilken boligtype, livsstil, forsikringer, rejser osv. osv. Så må man i gang med Google og melde sig ind i forskellige fora, så man kan spørge nogen, der ved noget om det. Hvad koster de forskellige ting i det område, man gerne vil være.

En af de store poster her er sygeforsikring! Og specielt med alderen kan det blive ekstremt kostbart. Se mere om det i mit indslag om det her. At gå til en almindelig læge er meget billigt i Thailand, men får man feks. kræft eller nyresvigt, så er det altså ikke at spøge med. Det kan løbe op i millioner af baht, så efter min mening er man nødt til at regne det ind som en af de store poster. Visumreglerne spiller også ind, fordi det kan binde noget af ens opsparing. Jeg vil ikke komme ind på visumreglerne her, for de skifter ofte for tiden, men man kan læse om dem på Thailands Ambassade i Danmarks hjemmeside.

Det næste man skal huske er at lave et budget. Det er jo helt almindeligt at have en budgetkonto i Danmark, men her er man nødt til selv at lave det. Vi lavede et gigantisk regneark, hvor vi lagde alle vores tal ind i. Pension, opsparing, anslået friværdi i vores hus i Danmark osv. Dernæst lagde vi anslåede omkostninger ved et hus i Thailand ind. Så anslog vi omkostninger til dagligvarer, restaurantbesøg, bil, telefoner osv. osv.  Derefter blev det lavet, så regnearket selv regnede ud, hvor lang tid der var penge til. Her kunne vi skrue på alle parametre, og vi bruger stadig arket til at ændre den efterhånden forfærdeligt høje baht kurs, så vi kan se vores finansierede tid skrumpe. Så har vi også et overblik over, om der er noget der skal justeres eller ændres.

Hvis vores regneark havde vist, at vi kun kunne være her i ganske få år, var det selvfølgelig aldrig blevet til noget. Når man er fuldtidspensionist, kan man jo ikke lige tjene nogle nye penge, hvis de slipper op. Derfor skal man også være realistisk.

Til sidst skal man mærke efter – hvis mavefornemmelsen er bare nogenlunde ok, så skal man bare springe ud i det!

Huskøb

Nu har jeg ikke tænkt mig at være den store guru på huskøb i Thailand, for hvis man læser mit tidligere afsnit, så kan man også se, at det kunne være gået grueligt galt for os. Men der er nogle helt basale grundting.

  1. Man kan som udgangspunkt ikke eje jord i Thailand – med mindre man kommer med 40 mio. baht
  2. Man må gerne eje et hus – et mærkeligt koncept for en dansker, hvor vi altid ejer begge dele
  3. Man kan købe huse, hvor man leaser sin jord for 30 år, derefter kan leaset forlænges i 2 x 30 år. Det er ret almindeligt her, og så er der ofte fælles havefolk og anden vedligeholdelse, som man betaler for.
  4. Hvis man har en thai kone/mand, så kan vedkommende selvfølgelig eje jorden

Så er der en masse andre konstruktioner med usufruct (brugsret på livstid) og andre ting, men det er jeg ikke så meget inde i.

Når man ser på huse skal man lægge mærke til, om de har sætningsskader (hvis der er nymalet er det ikke altid et godt tegn), om der er tegn på termitter og andre skadedyr, om pool og pumper er i orden, om alle installationer virker (luk op for vand, tænd lys, træk ud i toilettet, check hvidevarer, gate, aircons). Brug næsen – lugter huset ok og ikke af fugt osv. Tag masser af billeder ved en fremvisning – specielt hvis huset sælges møbleret – måske er ikke alle møblerne der, når huset overtages….. Og så er det en rigtig god ide at bede om at se huset om aftenen, fordi det giver en fornemmelse af område og hus om aftenen.

Hvis man har bestemt sig for at købe noget, skal der selvfølgelig pruttes om prisen, og så skal man få en advokat på sagen (en god advokat – de hænger desværre ikke på træerne). De skal lave en såkaldt due dilligence (rettidig omhu). Det er ikke en tilstandsrapport, for det findes ikke her, men det er en rapport der viser, hvad husets historie har været, og om der feks. skal en motorvej igennem haven. En advokat er heller ikke billig i Thailand, men de er trods alt noget billigere end i Danmark, og pengene er godt givet ud. Husk at ejendomsmægleren er sælgers mand – ligesom i Danmark. Her i Thailand får de 4-5% af husprisen i honorar, så de vil gå langt for at sikre sig det.

Bliver man enige, skal der falde et depositum – typisk svarende til ejendomsmæglerens honorar (sært nok), og så går advokaterne i gang med en slutseddel.

Jeg ved godt, at det her ikke er fyldestgørende køreplan for at have styr over økonomien og flytte til Thailand, men det var de erfaringer vi tog med. Køber man feks. et hus i et projekt, der først skal bygges er situationen en helt anden – måske bliver det aldrig færdigt…. Eller køber man en lejlighed er det noget helt tredje – hvad hvis ejendomsadministrationen ikke reagerer, hvis der er problemer. Derfor skal man søge råd og vejledning så godt som man kan, og det kræver en del arbejde – og så gerne nogle gode kontakter.

Thailand er ikke et så velreguleret og lovformeligt land som Danmark, så det er med at se sig for. Men det er besværet værd, og så er det også lærerigt!

Næste afsnit handler også om forberedelse – vores forberedelse til at pakke sydfrugterne og flytte til Thailand

by Janne
Liv i Thailand

Om at flytte til Thailand – del 2 – beslutningen og huskøb

Beslutningen

I 2016 var vi på påskeferie i Chiang Mai. En aften sad vi på et lille værtshus og hørte ”I’m just a Dreamer” med Ozzy Osborne. Den aften gav vi hinanden hånd på, at nu skulle det sgu være! Med en halvstor aldersforskel, så skulle vi i gang, hvis ikke min bedre halvdel skulle være ældgammel og bare sidde og mimre sin tid væk i Thailand. Ikke mere drømmeri – nu skulle der ske noget.

Så da vi kom hjem fra ferie, ringede vi til ejendomsmægler og fik sat huset i Danmark til salg. Vi var godt klar over, at det nok ikke blev nemt. Et meget specielt hus med et utal af  K’er i tilstandsrapporten, energimærke Å og med swimmingpool i kælderen og fladt tag. Hvad mere kan man ønske sig?? Vi var godt klar over, at liggetiden nok ville blive pænt lang, og det kom også til at holde stik.

Ved køkkenbordet blev der drømt om en tilværelse i Thailand, og så blev der oprettet nogle gigantiske regneark!

Det ene regneark skulle anskueliggøre, hvad vores sammensparede skillinger kunne række til.

Det andet regneark skulle anskueliggøre, at det var for dyrt at bo på hotel, når vi var i Thailand. Hvis vi anskaffede et hus, ville det koste ca. det samme. Det var i hvert fald min teori.

Sådan noget er jo altid farligt, for det kan gribe om sig. Vi begyndte at støvsuge internettet for huse til salg i forskellige områder. Egentlig ville vi gerne bo i Bangkok, men det var der simpelthen ikke råd til, med mindre vi ville bo 20 km uden for byen i et lille rækkehus lige op ad motorvejen. Så kiggede vi på Koh Samui og der var nogle fede huse til salg, men de var også pænt dyre. Vi var betænkelige ved det med at bo på en ø, hvor alt skal sejles eller flyves til, og vi havde også fulgt med i, at øen var ved at regne væk i regnsæsonen.

Vores venner havde købt hus i Hua Hin, og vi havde også besøgt dem der flere gange. Hua Hin syntes vi var en dejlig by, men landskabsmæssigt og strandmæssigt kunne det ikke måle sig med feks. Koh Samui. Men nu ligger vi aldrig på stranden alligevel, så vi blev enige om, at det jo ikke skulle styre en beslutning om, hvor vi skulle slå os ned. Hua Hin ligger ikke så langt fra Bangkok, infrastrukturen er ret god (efter thailandske forhold), der er flere sygehuse, gode butikker, super godt internet osv.

Vi fandt en ejendomsmægler i Hua Hin (eller vi troede han var ejendomsmægler) og forklarede ham, hvad vi ledte efter. Han kom tilbage med forskellige forslag, og pludselig havde vi bestilt to (meget billige) flybilletter med kort varsel og tog afsted i pinsen. Fredag til tirsdag og så hjem igen. Sindssygt!! Vi så 13 huse på to dage! Vi havde ikke den store stedsans i Hua Hin – i hvert fald ikke jeg, som kan fare vild i en telefonboks (hvis der er nogen, der kan huske, hvad det er). Vi kørte fra Herodes til Pilatus, og jeg var totalt forvirret til sidst!

Så hjem igen og tygge lidt over det i en uges tid.

Huskøb

Som det ofte sker, så tror man, at man ved lige nøjagtigt, hvad man vil have, når man køber et hus. Det gjorde vi også, men vi endte med noget helt andet. Det fornuftige nye eller næsten nye 1-plans hus på 120 m2 endte med at blive en 15 år gammel kæmpekasse i to etager med masser af ”potentiale”. Læs: En hulens masse arbejde og knofedt. Men det lå perfekt, havde ingen store sætningsskader, og det virkede helt fint. Det lyder nemt, men jeg kan love, at vi rykkede mange hår ud af hovedet over den hushandel. Det kan jeg skrive en hel roman om. Og når man er 8000 km væk, så kan det saftsuseme give søvnløse nætter og grå hår. Vores venner i Hua Hin var outstanding og ufatteligt hjælpsomme. Uden dem var det gået helt galt, og vi er dem evigt taknemmelige.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed blev vores mantra, og derfor valgte vi som vi gjorde. Og det har vi ikke fortrudt. Vi bor rimelig centralt men roligt. Her er ikke gigantiske oversvømmelser i regntiden (som der er flere steder i Hua Hin), og vi har ikke set en slange endnu!

At vores huskøb gik nogenlunde godt, var vist mere held end forstand. Jeg havde brugt dage og uger på at researche, men jeg vidste alligevel kun så lidt, da det kom til stykket. Vi har ofte snakket om, at det er lidt som humlebien – den burde ikke kunne flyve, men den gør det alligevel! Et godt råd er også ofte, at man starter med at leje sig ind, og så finder det helt rigtige, mens man er her. Så kloge var vi ikke, men det gik jo heldigvis alligevel.

Jeg kan kun sige, at hvis man ønsker at købe noget her i landet, skal man sætte sig GRUNDIGT ind i sagerne og så finde en god advokat. Når jeg i afsnittet i går skrev om kæltringe i Thailand, så har vi fundet ud af, at det sjældent er thaierne, der er værst. Det er sgu alle de udlændinge som os selv, der laver alt muligt snyd og humbug. Man kan læse om det nærmest hver eneste dag på medierne.

Nå, men nu havde vi købt et hus. Og havde vi ikke haft udlængsel før, så fik vi det ihvertfald, da vi pludselig havde et (godt nok lidt bulet) hus, en lille have og en dejlig, dejlig lille swimmingpool. Vi var ved at dø, når vi skulle herfra og rejse hjem til kolde Danmark. Jeg tudede nærmest hele vejen til lufthavnen i Bangkok – som min bedre halvdel sagde: Hold nu op – folk tror sgu da, at jeg banker dig! Vi havde et wifi webcam siddende på muren af huset, og vi tilbragte timer i et vinterkoldt Danmark med at sidde og glo på haven og lytte til fuglene og ismanden der kørte forbi på vejen.

Beslutningen var taget, og vi var klar – men vi havde stadig vores hus i Danmark og et par gode jobs.

Læs med i næste afsnit, som kommer til at handle om forberedelserne til at flytte til Thailand.

Første afsnit i føljetonen finder du iøvrigt her.

by Janne
Liv i Thailand

Om at flytte til Thailand – del 1 – Udlængsel

Her starter min lille føljeton om at flytte til Thailand. Hvorfor?, hvordan? og hvad så? kommer over nogle afsnit i løbet af den kommende tid. Følg med, hvis du er interesseret.

Hvordan kom I på at flytte til Thailand?

Det spørgsmål har jeg fået mange gange, og jeg forstår faktisk godt spørgsmålet, for for de fleste mennesker virker det som en sindssyg handling som at træde lige ud i luften fra taget på en 5 etagers bygning! Jeg mener, jeg kender mennesker, som i midten af livet bor kun ganske få kilometer fra deres barndomshjem, og de kunne ikke drømme om bare at flytte til nabobyen.

Jeg er selv mønsterbryder, og selvom jeg havde min barndom i et trygt og godt hjem i en lille flække i Sønderjylland, så skulle jeg bare væk derfra, da jeg blev bare nogenlunde voksen. Siden da har jeg haft nemt ved at flytte mig – ”wherever I lay my hat – that’s my home” agtigt. Ikke at jeg er flyttet en masse rundt og har været rodløs, men når man skal videre, så skal man videre.

Udlængsel – en kæmpe faktor

Udlængsel har altid været en kæmpe faktor i mit liv. Jeg var så heldig at møde en mand, som også gerne ville rejse, og vi har rejst kloden tynd. Når man ikke har børn og ikke skal bruge penge på pampers, nye cykler og vinterstøvler, så er der råd til noget andet. Vi har været på rigtig mange rejser, og det har været en del af vores livsstil.

Vores første tur til Thailand var i 1993 – det var en rundtur i bus, og jeg var syg fra vi kom til vi tog hjem. Og jeg var ikke den eneste. I bussen stod vi indimellem i kø og tryglede om at komme ind på toilettet! Og jeg som madøre havde glædet mig sådan til det thailandske køkken – jeg kunne ikke spise andet end lidt suppe og nogle ris – resten var så stærkt, at det rykkede mit hoved af. Vi blev snydt ganske forfærdeligt alle steder, vi blev presset til at få skræddersyet tøj for det halve af vores rejsebudget – allerede første dag! Og så var der så forbandet varmt…. Da vi kom hjem svor jeg, at jeg ALDRIG skulle tilbage til Thailand med alle de kæltringe og deres lortemad!

Derfor blev det til at rejse til en masse andre steder i verden. På et tidspunkt besluttede vi, at vi IKKE skulle blive gamle i Danmark. Derfor faldt kærligheden på Spanien. Vi ville rigtig gerne flytte dertil senere, så derfor gik vi i gang med at lære sproget, og vi gik i flere år på sprogskole i Spanien i vores sommerferie. Så kom de med i EU, og så strøg alle priser til himmels.

Men tilbage til udlængsel – hvad er det for en størrelse?

Ja, udlængsel er, når man er ved at gå i spåner, når man kommer hjem fra ferie, og kun har i hovedet, hvordan man kan komme afsted igen. Lidt som at tage stoffer! Så vi rejste som nævnt rigtig meget, og vi har været rigtig mange dejlige steder.

I 2000 tog vi endnu en tur til Thailand – denne gang til Bangkok og Hua Hin – også en pakkerejse, hvor vi dog kun var 4 personer på ”rejseholdet”. Det var en helt anden type tur end vores første til landet. Og så var vi nok også blevet lidt mere ”erfarne” turister, samt at det var den kølige tid i februar. Det var en fantastisk tur, og derefter begyndte vi at komme til Thailand med jævne mellemrum for at udforske landet mere. Og det blev til ægte kærlighed.

Et par af vores venner blev også hooked, og de begyndte så småt at snakke om at købe hus i Thailand. Der var vi ikke endnu, men vi fulgte ivrigt med i deres ”projekt Thailand”.

Det udviklede sig til udlængsel i 4 potens!

Nogle år er vi kommet til Thailand 3-4 gange i løbet af året, og vi begyndte at få en forståelse af klima, mennesker og omgivelser. Og det er også nok de 3 største faktorer for at flytte hertil. Klima er nummer 1 for mig. Jeg er en frossenpind, og jeg var træt af at rende rundt i 7 lag tøj og støvler, selv om sommeren i Danmark. Jeg frøs nærmest altid! Jeg savnede varmen, de flotte solnedgange, lugten af Thailand, som møder en allerede, når man træder ud af flyet, plus en masse andre dejlige ting.

Når vi kom hjem fra Thailand efter en ferie, var jeg så desperat, at jeg næsten ikke kunne holde det ud. Jeg måtte bestille en ny rejse hertil, og indimellem havde vi 2-3 rejser til forskellige steder i Thailand booket på en gang.

Vi snakkede tit om at flytte til Thailand, men vi havde jo begge to jobs, og så havde vi et stort hus, der var svært at sælge. Men vi var helt sikre på, at vi måtte afsted på et tidspunkt.

Læs mere om hvordan beslutningen om at flytte til Thailand blev taget, og om hvordan vi greb det an i næste afsnit af min lille føljeton.

by Janne
Hovedretter, Mad

3-trins raket på en kylling – mad til 3 dage

En stor lækker kylling kan blive til mad til to i 3 dage – og endda med tre helt forskellige retter, så man ikke tænker: “Kylling igen….” Vi havde heller ikke fornemmelsen af at få restemad i to dage, så det var virkelig en smart måde at udnytte en kylling på.

Jeg købte en stor kylling på lidt over to kilo – her i Thailand kostede den 120 baht – eller hvad der svarer til ca. 27 kroner. Den kommer med hoved, fødder og det hele, men det skærer man jo bare væk. Kylling i Thailand er generelt af høj kvalitet og er mørt og saftigt – uden at være pumpet med saltvand.

Første aften blev grillet kylling med kryddersmør

Grillet kylling med kryddersmør

  • 1 stor kylling
  • 50 g smør
  • krydderurter efter smag (feks. hakket persille, dild, rosmarin, estragon, )
  • 1 fed hvidløg presset
  • olivenolie
  • salt og peber

  1. Rør blødt smør med krydderurter, hvidløg, salt og peber

  2. Løsn forsigtigt skindet fra bryst og lår på kyllingen

  3. Kom smørret ind under skindet på kyllingen og fordel det godt

  4. Tør kyllingen udenpå i køkkenrulle og smør den ind i olivenolie. Drys med salt

  5. Steg den i en varm gasgrill (gerne på rotisserie) ved ca. 200 grader i 5 kvarter

  6. Skru eventuelt op til sidst for at få kyllingen ekstra sprød

  7. Lad kyllingen hvile 10 minutter, inden den skæres ud.

  8. Serveres med feks. pastasalat, bagte kartofler og salat eller tomatsalat med feta og brød

Husk at gemme alt saft og kraft til suppen.

På andendagen pillede jeg kødet af resten af kyllingen og kom skrog og ben i en gryde med nogle suppeurter: Blegselleri, forårsløg, gulerod i en times tid. Herefter blev suppen siet og sat på køl, så den var klar til dag 3.

Aftensmaden dag 2 var pasta med kylling:

Pasta med kylling i flødesovs

  • 2 stængler blegselleri
  • 1 rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 4 forårsløg
  • 2 store tomater
  • 1/2 bdt broccoli
  • 1 dl fløde
  • 8-10 blade frisk (thai) basilikum
  • salt og peber
  • 200 g tilberedt kylling
  • Olivenolie
  • 1/2 dl revet parmesan

  1. Snit grønsager, tomater og løg i mindre stykker

  2. Skær kyllingekød i store tern, ca 1,5 x 1,5 cm.

  3. Svits blegselleri, forårsløg, rødløg og hvidløg i olivenolie, tilsæt tomaterne og lad det stege lidt.

  4. Tilsæt fløden, salt og peber og kog i nogle minutter.

  5. Tilsæt broccoli og kyllingetern og varm det godt igennem

  6. Bland basilkum i retten og smag til med salt og peber

  7. Bland kogt pasta i retten og server straks med revet parmesan

Sidste dag var nem – suppen var jo kogt.

Asiatisk kyllingesuppe

  • 1 l kyllingesuppe (kogt på en stegt kylling – skrog og ben med urter)
  • 3-4 stk. (mini)bok choi – delt i stykker på langs (Kinakål kan også bruges )
  • 5 forårsløg
  • 1 pk. æggenudler (gerne tykke/brede)
  • 2 spsk lys soya
  • salt og peber
  • 1/2 tsk. tørrede chiliflager til pynt
  • 3 spsk top af forårsløg eller purløg til pynt
  • 1-2 Frisk chili i styrke efter smag – lægges i vand til de serveres

  1. Kog nudlerne efter anvisning på pakken og skyl dem under koldt vandt

  2. Kom kyllingesuppen i en gryde og bring den i kog

  3. Tilsæt bok choi og bring i kog ganske kort – 1-2 minutter

  4. Tilsæt nudlerne og varm dem igennem

  5. Anret med chiliflager og snittet purløg eller top af forårsløg

  6. Server med ekstra frisk chili

Det var nemt og billigt, og så smagte det virkelig godt.

 

by Janne
Liv i Thailand, Rejsetips

Sygeforsikring i Thailand – og alder…

Dette indlæg handler ikke om rejseforsikring for turister, for det er logik for perlehøns, at man ikke rejser nogen steder uden en rejseforsikring. Og husk at læse det med småt, så man ikke kører motorcykel eller fræser rundt på en vandscooter uden at man er dækket af forsikringen – men det er en anden historie, som du kan læse mere om her.

Det her handler om at have en sygeforsikring, når man bor og opholder sig i Thailand uden at være dækket af det offentlige sygehusvæsen. Det kan man godt være, hvis man feks. har en  arbejdstilladelse, men de fleste af os er dækket med nul komma nul dut, hvis vi bliver syge. Derfor skal vi tegne en forsikring, så vi ikke bliver efterladt udenfor døren til hospitalet med blindtarmsbetændelse.

Sygeforsikring og alder

De fleste ved jo godt, at jo højere risiko for forsikringsselskabet, jo højere pris. Det gør sig i ekstrem grad gældende for sygeforsikring, og det er en post på økonomien, man skal tage ganske alvorlig, hvis man overvejer at bosætte sig uden for EU.

Vi har prioriteret en god sygeforsikring ret højt, fordi vi ikke vil dø “unødvendigt” på grund af manglende behandling. Og så har jeg selv haft en alvorlig sygdom for år tilbage, hvor jeg var helt klar over, at det kostede mange penge at behandle mig i Danmark. Det samme er tilfældet her i Thailand.

Så den relativt store omkostning til sygeforsikring har vi fra starten lagt ind i vores “pensionistbudget” med et meget højt beløb – også for at tage højde for prisstigninger undervejs, som uvægerligt vil komme.

Men ih guder – vi har da lige fået et kæmpechok! Når man kommer over de 65, så stiger præmien altså med over 50%, som om man fra den ene dag til den anden er blevet højrisiko kunde. Min bedre halvdel faldt nærmest ned af stolen, da han fik fornyelsen på sin forsikring, som stiger fra 93000 baht (ca. 20.000 kr. pr. år) til 139000 baht. Han har aldrig fejlet noget og tager ingen medicin, men det er der ikke taget hensyn til. Det er simpelthen bare en computer, der kalkulerer en pris ud fra alder.

Efter at have støvet rundt på nettet i adskillige timer, fandt vi ud af, at de fleste forsikringsselskaber nok bruger den samme computer til at regne prisen ud…. Der var nogle marginale forskelle, men ellers er prisen omtrent den samme for de forskellige dækninger.

Selskaber der tilbyder sygeforsikring

Der er masser af selskaber, der tilbyder sygeforsikring, og den simpleste måde er at bruge sider som Mr. Prakan, som er en “pricerunner” på sygeforsikringer i Thailand. Man kan også bruge en forsikringsbroker – de undersøger markedet for dig og kommer med forskellige tilbud. Det koster ingenting, da de får kick-back fra forsikringsselskabet. Til gengæld kan det være en slatten affære, som vi oplevede med vores bilforsikring.

Vi har selv to forskellige selskaber, fordi Luma, som min bedre halvdel er forsikret i, ikke ønsker kunder med eksisterende eller tidligere sygdomme og skavanker. Meget simpelt – de siger simpelthen nej. Jeg er forsikret i Cigna, som har en mere detaljeret tilgang til et sygeforløb, og de godkendte mig uden forbehold for et gammelt sygdomsforløb – til gengæld kan jeg ikke få hjælp til en eksisterende øjensygdom. Fair nok.

Luma findes her i Thailand og er okay – Cigna er amerikansk og lidt tungere at danse med men med god dækning. Begge forsikringer dækker rejser til hjemlandet og mange andre lande i perioder af forskellig længde.

Der er også “rene” thai sygeforsikringer, men dækningen er lav, og med den nye lov om, at de offentlige sygehuse nu frit kan fakturere en udlænding 2-3 gange mere end en thai, så skal man nok lige tænke sig om.

Obligatorisk sygeforsikring – noget nyt

Fornylig er det blevet offentliggjort, at det for udlændinge i Thailand er blevet obligatorisk at have en sygeforsikring med en specifik dækning. Det gælder personer, som søger non-oa visum – et visum som man får i sit hjemland, og som gælder i 12 måneder. Os som bor her på “retirement extension” er ikke berørt af det, men mon ikke det kommer?

Man kan håbe, at denne nye obligatoriske forsikring kan få presset priserne ned generelt på at tegne en sygeforsikring i Thailand. Det er jo ikke nødvendigt at tage på det dyreste privathospital, men bliver man alvorligt – og langtidssyg, så kan det være et kæmpe problem at være underforsikret.

Jamen, jeg kan da bare rejse tilbage til Danmark

Ja, det kan du godt, men du kan først blive bopælsregistreret og få behandling efter 3 måneder – og det vel at mærke kun, hvis du har en bopæl.

Og så kan man jo lige lægge ventetider osv. oveni – så er man godt nok solgt til stanglakrids, hvis man er rigtig syg.

Men det vidste vi jo, da vi tog afsted, så derfor er sygeforsikringen også ultra vigtig for os! Men endnu en “pind i ligkisten” på at Thailand er et billigt sted at bo….

by Janne