Om at flytte til Thailand – del 3 – økonomi og huskøb

Forberedelse 1 – Økonomi

På flere opfordringer vil jeg skrive lidt om økonomi, hvordan man køber hus og hvordan griber man det an.

Flere har spurgt mig, hvad koster det at flytte til Thailand? Ikke sådan ment, at hvad koster selve flytningen, for man kan jo bare fylde en kuffert og drage afsted – eller fylde en 40″ container.. Mange vil gerne vide, hvad det koster at bo, leve, forsikre sig osv., men det er sørme svært at svare på….

Lad mig spørge: Hvad koster det at leve i Danmark? Hvad koster det at købe et hus eller en lejlighed på 120 m2 i Danmark? Hvad koster det feks. at købe bil i Danmark? Og hvad kan man få for sine penge? Det er jo ikke ligegyldigt, om man bor i Arnum i Sønderjylland eller i Hellerup. Og så er der jo også det med opsparing og indtægt.

En pensionist kun med folkepension bor nok ikke i et hus med et kreditforeningslån på 3 millioner og lever af østers og kaviar. Og direktøren for Danske Bank bor nok heller ikke i en 3-værelses lejlighed og lever af tilbudsvarer fra Netto.

Sådan er det jo – vi sætter jo helst tæring efter næring, så vi får det meste ud af vores penge.

Her i Thailand er mange af mekanismerne nøjagtigt de samme som i Danmark. Det er billigere at bo på landet end i byen, det er er dyrt at bo ved vandet, og det er billigere at bo i et rækkehus end i en stor villa. Bangkok er dyrere end Hua Hin, et hus med pool er dyrere end et uden, og hvis man selv bygger i billige materialer, kan det gøres rigtig billigt.

Rent økonomisk skal man først og fremmest tænke over, hvad man vil med det hele. Hvor vil man bo, hvilken boligtype, livsstil, forsikringer, rejser osv. osv. Så må man i gang med Google og melde sig ind i forskellige fora, så man kan spørge nogen, der ved noget om det. Hvad koster de forskellige ting i det område, man gerne vil være.

En af de store poster her er sygeforsikring! Og specielt med alderen kan det blive ekstremt kostbart. Se mere om det i mit indslag om det her. At gå til en almindelig læge er meget billigt i Thailand, men får man feks. kræft eller nyresvigt, så er det altså ikke at spøge med. Det kan løbe op i millioner af baht, så efter min mening er man nødt til at regne det ind som en af de store poster. Visumreglerne spiller også ind, fordi det kan binde noget af ens opsparing. Jeg vil ikke komme ind på visumreglerne her, for de skifter ofte for tiden, men man kan læse om dem på Thailands Ambassade i Danmarks hjemmeside.

Det næste man skal huske er at lave et budget. Det er jo helt almindeligt at have en budgetkonto i Danmark, men her er man nødt til selv at lave det. Vi lavede et gigantisk regneark, hvor vi lagde alle vores tal ind i. Pension, opsparing, anslået friværdi i vores hus i Danmark osv. Dernæst lagde vi anslåede omkostninger ved et hus i Thailand ind. Så anslog vi omkostninger til dagligvarer, restaurantbesøg, bil, telefoner osv. osv.  Derefter blev det lavet, så regnearket selv regnede ud, hvor lang tid der var penge til. Her kunne vi skrue på alle parametre, og vi bruger stadig arket til at ændre den efterhånden forfærdeligt høje baht kurs, så vi kan se vores finansierede tid skrumpe. Så har vi også et overblik over, om der er noget der skal justeres eller ændres.

Hvis vores regneark havde vist, at vi kun kunne være her i ganske få år, var det selvfølgelig aldrig blevet til noget. Når man er fuldtidspensionist, kan man jo ikke lige tjene nogle nye penge, hvis de slipper op. Derfor skal man også være realistisk.

Til sidst skal man mærke efter – hvis mavefornemmelsen er bare nogenlunde ok, så skal man bare springe ud i det!

Huskøb

Nu har jeg ikke tænkt mig at være den store guru på huskøb i Thailand, for hvis man læser mit tidligere afsnit, så kan man også se, at det kunne være gået grueligt galt for os. Men der er nogle helt basale grundting.

1. Man kan som udgangspunkt ikke eje jord i Thailand – med mindre man kommer med 40 mio. baht
2. Man må gerne eje et hus – et mærkeligt koncept for en dansker, hvor vi altid ejer begge dele
3. Man kan købe huse, hvor man leaser sin jord for 30 år, derefter kan leaset forlænges i 2 x 30 år. Det er ret almindeligt her, og så er der ofte fælles havefolk og anden vedligeholdelse, som man betaler for.
4. Hvis man har en thai kone/mand, så kan vedkommende selvfølgelig eje jorden

Så er der en masse andre konstruktioner med usufruct (brugsret på livstid) og andre ting, men det er jeg ikke så meget inde i.

Når man ser på huse skal man lægge mærke til, om de har sætningsskader (hvis der er nymalet er det ikke altid et godt tegn), om der er tegn på termitter og andre skadedyr, om pool og pumper er i orden, om alle installationer virker (luk op for vand, tænd lys, træk ud i toilettet, check hvidevarer, gate, aircons). Brug næsen – lugter huset ok og ikke af fugt osv. Tag masser af billeder ved en fremvisning – specielt hvis huset sælges møbleret – måske er ikke alle møblerne der, når huset overtages….. Og så er det en rigtig god ide at bede om at se huset om aftenen, fordi det giver en fornemmelse af område og hus om aftenen.

Hvis man har bestemt sig for at købe noget, skal der selvfølgelig pruttes om prisen, og så skal man få en advokat på sagen (en god advokat – de hænger desværre ikke på træerne). De skal lave en såkaldt due dilligence (rettidig omhu). Det er ikke en tilstandsrapport, for det findes ikke her, men det er en rapport der viser, hvad husets historie har været, og om der feks. skal en motorvej igennem haven. En advokat er heller ikke billig i Thailand, men de er trods alt noget billigere end i Danmark, og pengene er godt givet ud. Husk at ejendomsmægleren er sælgers mand – ligesom i Danmark. Her i Thailand får de 4-5% af husprisen i honorar, så de vil gå langt for at sikre sig det.

Bliver man enige, skal der falde et depositum – typisk svarende til ejendomsmæglerens honorar (sært nok), og så går advokaterne i gang med en slutseddel.

Jeg ved godt, at det her ikke er fyldestgørende køreplan for at have styr over økonomien og flytte til Thailand, men det var de erfaringer vi tog med. Køber man feks. et hus i et projekt, der først skal bygges er situationen en helt anden – måske bliver det aldrig færdigt…. Eller køber man en lejlighed er det noget helt tredje – hvad hvis ejendomsadministrationen ikke reagerer, hvis der er problemer. Derfor skal man søge råd og vejledning så godt som man kan, og det kræver en del arbejde – og så gerne nogle gode kontakter.

Thailand er ikke et så velreguleret og lovformeligt land som Danmark, så det er med at se sig for. Men det er besværet værd, og så er det også lærerigt!

Næste afsnit handler også om forberedelse – vores forberedelse til at pakke sydfrugterne og flytte til Thailand