Liv i Thailand

Så blev der stille i Thailand…

Fra i går har vi udgangsforbud i Thailand fra kl. 22.00 – 04.00. Men det er ikke kun derfor, der er blevet stille i Thailand, for fra ca. kl. 23.00 er der alligevel ikke ret mange mennesker ude i de fleste områder.

Udgangsforbud – hvad betyder det?

Ja, ordet er jo ret selvforklarende. Vi må ikke gå uden for hjemmet, og det er kun udvalgte ting som feks. sundhedspersonale og vareforsendelser, der ikke er ramt. Altså, ikke at vi går i seng med hønsene, men de fleste aftener er vi alligevel hjemme, så for os betyder det absolut ingenting. De fleste thaier går også tidligt i seng, og de står også tidligt op – en nation af A-mennesker. Så for rigtig mange mennesker betyder det ikke ret meget. Hvad skal det så til for? Det er der mange, der har spurgt om, og jeg tror måske det har at gøre med, at der er nogle områder i feks. Bangkok, hvor nattelivet blandt de unge er ret heftigt. Altså ikke noget med udlændinge – bare unge thaier, der går ud og spiser, drikker og hygger sig. Og netop i de områder er der flest smittede – og i feks. Nonthaburi distriktet, som ligger tæt på centrum af Bangkok, er der allerede indført alkoholforbud. Når man ikke kan gå på bar eller restaurant, så kan man jo holde en privat fest i stedet, og det er sådan set også forbudt, så man håber nok at dæmme op for det med et forbud mod at sælge alkohol.

Allerede inden udgangsforbuddet var trådt i kraft, truede regeringen med at forøge tidsrummet, hvis ikke antallet af smittede og døde reduceres i de kommende dage. Så nu venter alle de handlende – og alle vi andre – bare på at høre, hvad der nu kommer til at ske, og hvor slemt det bliver. Får vi 24 timers udgangsforbud bliver det rigtig slemt. Ikke for os, for vi har mad i fryseren og toiletpapir til et par uger – men nogle thaier vil blive enormt hårdt ramt. De har absolut ingen penge til mad, de har ikke et køkken, og de vil simpelthen dø af sult, hvis ikke der gøres noget.

En lokal opdatering her fra Hua Hin

Hvis jeg skal give en opdatering fra Hua Hin, så er det, at her er MEGA stille. Næsten alt er lukket ned, og folk er gået i flyverskjul, som de har fået besked på. Vores shoppingcentre har kun åbent i supermarkedet og apotekerne/drugstores. Udover barer og restauranter (som dog må lave take-away) er også byggemarkeder, tøjbutikker osv. lukket. I vores lokale gade er der kun åbent ganske få steder, og alt er skoddet til. Vi kender en del mennesker i lokalområdet, som er kommet meget, meget alvorligt i klemme, for der er slet ikke det sikkerhedsnet under folk, som der er i Danmark. Her er du “on your own” i mange tilfælde, og folk er simpelthen desperate.

Nogle thaier er opfindsomme og skifter “produktionen” om. En lille tøjbutik her i området har sat farmand til at sy masker, og dem kan de så sælge til den formidable sum af 39 baht (hvilket altså ikke er så dårligt). Nogle laver take-away eller leverer bøftomater på adressen. Der er masser af måder at forsøge at tjene penge på. Men her er meget lukket og slukket og ikke mange kunder – og slet ikke turister.

Allerede nu er der humanitære tiltag i gang, hvor folk (uden ret meget selv) donerer mad til nødlidende. Hua Hin Hospital får hver dag donationer i form af masker, mad til personalet, udstyr og penge. De har simpelthen ikke ressourcer nok. Det er selvfølgelig fint, men der er folk, der nu er nødsaget til at ransage skraldespandene for noget af værdi, og på nogle af de nyligt ryddede grunde pga. en kommende skat, kan man se folk gå og rode i skrald, som hundene allerede har rodet i i mange dage.

Det er så forfærdelig sørgeligt, at det næsten ikke er til at bære! Vi har ikke været meget ude de sidste 3 uger, og kører vi ud for at handle, er jeg helt knust bagefter. Så er det nemmere bare at blive herinde på matriklen, hvor alt stadig virker nogenlunde normalt.

Nedlukning af et land – for og imod

Man kan sige meget om Thailands regering (hvilket jeg nok skal undlade), men de gør jo ikke det her for at genere folk. De er jo også paniske ved tanken om, at Covid-19 eksploderer mellem hænderne på dem. Som så mange andre regeringer har de valgt strategien at nedsætte eller standse smitten, så det ikke går for stærkt, ved at lukke ned for fysisk kontakt og dermed smitte mellem mennesker.

Ideen med nedlukning og social distancing er sikkert god nok, og det praktiseres jo også i mange lande verden over. Men kan man overhovedet styre en virus på den måde i et land som Thailand?

Efter min mening er det helt håbløst at forsøge på, for så smitsom, som den åbenbart er, så skal vi jo mere eller mindre alle sammen igennem turen. Medmindre man finder en vaccine og får vaccineret hele befolkningen – ja i værste fald hele verdens befolkning (minus dem der er immune allerede). Det kommer til at tage måneder og år, før vi har opnået bare en nogenlunde immunitet, og kan et land som Thailand tåle at være lukket ned i månedsvis? Det tror jeg ikke på, og hvad sker der så?

Thailand – og nedlukning

Thailand er en myretue af mennesker, der kører rundt og arbejder, laver mad, køber, sælger, spiser, socialiser osv. osv på alle tider af døgnet. Det er det charmerende Thailand de fleste af os elsker. Man kan køre under en motorvej, og hov – der ligger jo en restaurant, der er fuldt af spisende gæster hver eneste dag til frokost. Eller hvis der ligger et turisthotel langt uden for lands lov og ret, så popper der lige et par små skure op med thai mad. Food courts er samlingspunkter med masser af mad og masser af folk i alle aldre, der hygger sig med en aften til lavpris. Der er markeder med mad, tøj og andre fornødenheder, og der er malerbutikker, der kun har maling, en stolpebutik, der kun sælger stolper og masser af andre små specialiserede forretninger, som vi havde det i vesten førhen. Det kræver at man drøner rundt og handler i flere forretninger for at skaffe det man skal bruge. Som sagt en myretue.

En anden ting der kendetegner Thailand er, at folk tager derhen, hvor de kan tjene nogle penge. Hvis der ikke er arbejde i en by ude på landet et sted, så tager nogle af familiemedlemmerne til byen for at tjene penge, mens de ældre passer børnene. Sådan har det været i mange år, og for thaierne er det helt normalt. Dem der tjener penge, sender så penge hjem til resten af familien.

Nedlukning del 1 – en katastrofe

Den første del af nedlukningen af Thailand skete for snart 3 uger siden, hvor man lukkede alle barer, restauranter og andre fornøjelsessteder. Dermed sørgede man for, at mange, mange tusinde mennesker fra hele Thailand blev tvunget til at rejse hjem. Barpiger, serveringspersonale, kokke osv. osv. Efter et par dage stod i tusindvis af mennesker på den store busstation, Mo Chit, i Bangkok for at komme hjem. De stod i flere lag og blev proppet ind i busserne, der kørte til alle mulige fjerne egne af Thailand. På vej hjem til deres gamle forældre og bedsteforældre.

Næste bølge var alle gæstearbejderne fra Laos, Cambodia og Burma. De fyldte også busserne godt og grundigt og ville hjemad.

Hvad det kommer til at betyde i antal smittede og døde, kan man kun gætte på. En Covid-19 test koster stadig 3500-10000 baht, hvis man ikke er syg. Hvis man har feber, er den gratis. Ihvertfald her i Hua Hin.

Lokale guvernører og deres beslutninger

Allerede tidligt i forløbet annoncerede premierministeren, at de enkelte lokale guvernører har ansvaret for Covid-19 i deres distrikt. Han fik også lige med, at hvis de gør et dårligt job, bliver de forflyttet. Det har resulteret i, at det flyver rundt med regler og nye tiltag med en hast, hvor ingen kan følge med. Som udlænding må man bare hænge i, for vi kan altså ikke forlange, at få alting serveret på engelsk.

I går kom der et opslag – på Facebook – om, at alle udlændinge skal rapportere ved fysisk at møde frem på 4 forskellige steder (skoler) her i Hua Hin. Pardon my French, men jeg tænkte WTF! Jeg skal sgu (pardon my French igen) ikke hen og stå som sild i en tønde på en skole! Der var heller ikke nogen forklaring på hvorfor eller noget.

Senere på dagen dukkede der så en ny oversættelse op med et meget gnidret foto af et brev men med en lidt bedre oversættelse.

Det gælder så kun alle udlændinge, som er kommet til Hua Hin siden 15. marts. Lige hvordan de har forestillet sig, at en udlænding (som feks. vores nabo, der er englænder som var strandet i Bangkok, og som hellere vil være i Hua Hin i karantæne) skal få den information, kan man så spekulere over. Der er simpelthen ikke nogen ordentlig informationskanal fra de lokale myndigheder.

I dag har vi fået at vide, at vi får en bøde på 20000 baht for at gå uden for matriklen uden maske. Hotellerne skal lukke ned, når der ikke er flere gæster + nogle flere tiltag. Det er til at tage at føle på, så det gør vi bare. Det gælder dog kun i Prachuap Khirikhan som Hua Hin hører under. Igen information via et gnidret foto af et brev på thai.

Alle de tåbelige udlændinge

Når nu myndighederne giver besked om, at man skal holde sig hjemme, og at man ikke må holde fester, så er det godt nok irriterende, når folk gør det alligevel! Hvad thaierne gør skal jeg ikke kommentere på. Men vi udlændinge må skisme da kunne forstå, at vi for det første skal høre efter myndighedernes anvisninger, men for det andet skal vi også være mønster eksemplarer i et land, hvor vi kun er tolereret.

Jeg blev godt nok sur da jeg læste om fester på stranden (udlændinge) på Phuket trods henstillinger om det modsatte. Så blev strandene lukket. Så var der fester med druk og stoffer – med udlændinge indblandet. Til sidst blev hele Phuket lukket helt ned, og det er jo de lokale, der kommer til at lide mest.

I Pattaya skete lidt det samme, og nu er de udenlandske turister åbenbart på vej til Koh Chang i håbet om nogle bedre fester der.

I morges læste jeg, at en restaurant i Hua Hin med schweizisk blev knaldet ejer i går aftes for at servere mad og drikke i restauranten og for at have en smug-bar ude bagved.  I restauranten alene var der 10 gæster. Godt nok er det langt ude på bøhlandet her, men det er da for dumt.

Os der bor her

Alle de irriterende udlændinge i Thailand, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og følge myndighedernes anvisninger er bare SÅ øv. Vi er i forvejen i skudlinjen for at have bragt denne forfærdelige og skræmmende virus til landet, og så behøver vi ikke lige at gøre det værre. På med masken og så hold lav profil.

Om lang tid, når det her er overstået, så vil vi rigtig gerne stadig kunne bo her i Hua Hin. Til den tid vil vi gerne kunne gå ud og møde smil og venlighed fra thaierne, og vi vil selvfølgelig gerne bidrage til at hjælpe dette land på benene igen.

Men skal vi ses skævt til og være “de skide udlændinge”, så kan vi nok ikke bo her på sigt. Med brune øjne falder man nok mere ind i Spanien…..

Liv i Thailand

Undtagelsestilstand fra i morgen i Thailand – og hvordan går det så?

I går annoncerede premierministeren i Thailand, at der er nødretstilstand i landet fra i morgen torsdag. Han havde ikke mange kommentarer, udover at advare om at skrive noget på de sociale medier, så man kan komme i fængsel.

Det kan da godt være, at Thailand holdt vejret før, men nu hænger vi nærmest i limbo. Hvad betyder det så for os alle sammen.

Loven om nødsituationer

Loven om nødsituationer er fra 2005, og den giver premierministeren mulighed for at indføre undtagelsestilstand med en lang række beføjelser, som ellers lå i de forskellige ministerier. Det dækker over følgende muligheder:

  1. Udgangsforbud
  2. Forsamlingsforbud
  3. At sprede nyheder, der kan opskræmme offentligheden (!)
  4. Forbud mod udvalgte transportmuligheder
  5. Forbud mod brug af bestemte bygninger eller steder
  6. Evakuere områder eller forbyde ophold i bestemte områder

Hvad der kommer til at ske i morgen, vides ikke i skrivende stund, men premierministeren har lige sagt, at han først vil sige noget i morgen, men at der er undtagelsestilstand minimum til slut april.

Hvis man lige vil se et billede af PM, da han annoncered nødretstilstand i går, kan man klikke her.

Information på engelsk

Som udlænding kan man jo ikke forlange, at alt skal oversættes til engelsk, bare fordi man ikke lige forstår thai. Det ville man nok heller ikke lige gøre i Danmark, selvom nyhederne da har eksisteret på urdu, grønlandsk mm. Vi klarer os faktisk ok med vores thai kundskaber (som iøvrigt bliver bedre og bedre) og Google Translate. Men det er altså ikke kun på engelsk, at man ikke bliver klogere.

Det flyver rundt med information – noget korrekt – noget direkte forkert. Noget korrekt kl 15 – og lavet om klokken 17. Folk er desperate for at vide, hvad der skal ske, og det er vi såmænd også selv. Her orienterer man sig via TV (måske) og ellers Facebook og Twitter.

Forlængelse af visum

I går læste jeg på en Phuket side på Facebook, at alle udlændinge med visum og forlængelse skal have et brev fra deres ambassade om, at de ikke kunne rejse til deres hjemland pga. Covid 19. Jeg læste nok opslaget 5 gange, inden jeg styrtede ud til min bedre halvdel med tårer i øjnene og sagde, at nu går det sgu da helt galt! Det får vi da ALDRIG fra den danske ambassade, for de er da ikke til for os men mere til pynt. Senere dukkede der så et nyt opslag op, hvor immigrations på Phuket bedyrede, at det selvfølgelig ikke gjaldt os på feks. “retirement extensions”. Men der er ikke nogen officiel udmeldelse omkring det. Vores korrekte visum med extension er det vigtigste lillebitte stempel, vi har. Så jeg var lige ved at sprænge en sikring!

Alt det rod har så resulteret i, at folk står som sild i en tønde på mange immigrations kontorer i dag. Det er da Corona guf!

For et par dage siden blev indført obligatorisk lægeattest for at komme ind i Thailand (fint nok – men hvorfor så bare ikke lukke), og det kom også til at gælde for transitpassagerer. I morges skrev de så, at de havde “fanget” 100, hvor papirerne ikke er i orden. Men hvor skal de sende dem hen, hvis oprindelseslandet ikke vil have dem tilbage? Angiveligt har de ophævet det med transit, men det er også bare rygter.

Om at købe en ansigtsmaske

Vi blev jo beskyldt for at være beskidte vesterlændinge, der ikke går i bad og går i beskidt tøj af sundhedsministeren her til lands. Og vi blev også angrebet for ikke at gå med ansigtsmaske, hvilket jo ikke lige falder naturligt, hvor vi kommer fra.

Men for ikke at blive lagt for had, så besluttede vi at købe nogle masker. Ja, det kan man så ikke, for der er stort set ikke masker at få her i landet. Lazada, som er en af de største webshops her i Thailand har måttet fjerne ansigtsmasker fra deres hjemmeside. Det blev forbudt at sælge masker til overpris for et par uger siden, men der var selvfølgelig lige et par opportunister, som skulle forsøge sig med det via deres platform. Det blev de så anklaget for og har fjernet alt dertil relateret fra deres hjemmeside.

Vi har nu skaffet 1 maske pr. person i vores lokale shopping center – i en smykkebutik. Godt nok til overpris, men what the hell! Nu har vi en N95 maske, som vi tog på i den lokale Makro forleden. Det var mega ubehageligt, og jeg tror ikke en pind på effekten, men jeg gider heller ikke få en tom øldåse i nakken, fordi nogen bliver sur på mig!

Ellers er planen vist, at vi finder nogle hjemmesyede, som kan vaskes, for de andre er da mega uhygiejniske! Jeg kan godt sy, og jeg har også en symaskine, men jeg har ikke noget stof! Og stofforretninger hænger ikke ligefrem på træerne her! Med mindre man vil ned til den lokale indisk- eller pakistanskejede skrædder.

En tur i supermarked – den eneste underholdning

I går kørte vi i Makro. Klokken 7.00 morgen fik vi målt vores temperatur (36.2 og 35.6 – ha ha) og begav os ind i Makro i Hua Hin. Jeg havde hørt, at der var mangel på visse varer, men der var bare flot fyldt op over det hele. Lige med undtagelse af æg. De havde æg, men ikke i 45 mærker og i utallige forskellige pakkestørrelser. Men ellers var alt fyldt godt op i både grønsagsafdelingen, kød, drikkevarer og toiletpapir.

Vores lokale drikkevareleverandør har også åbent, og nu da mange restauranter står tomme, så er han glad for at levere drikkevarer til os. Vi kan endda bare ringe til dem, og så kommer de med det. Så selvom vi skulle blive spærret HELT inde, så går det sandsynligvis heller ikke galt.

I Bangkok går det mere vildt for sig, og det er nok fordi man der er lidt mere mentalt vesterlandske. Der har været masser af hamstring, og specielt instant nudler og dåsemad er ribbet af hylderne. Toiletpapir bliver nok ikke lige et problem, for flertallet af thaierne bruger stadig deres numsebruser, og så længe der er vand i hanen, så er der en løsning på det problem.

En tur til Danmark – nej….

Vi havde billetter til Danmark midt i maj, hvor vi skulle besøge vores familie og venner. Vi har ikke været i Danmark siden 2018, så det havde vi glædet os til. Det kommer vi selvfølgelig ikke nu, og det er også helt i orden. Hvem hulen gider sidder i karantæne i 14 dage for så at tage hjem igen? Eller risikere at smitte sine bedste venner eller familien. Thai Airways har lukket de fleste flyvninger ned, så nu bliver det spændende, om vi kan få vores 47000 baht tilbage igen eller om vi må leve med, at vi skal til Danmark i april ´21 for at nå det, inden vores ombookingsvindue udløber. Danmark i april – aj,hva?

Vi må bare vente, til tilstandene bliver lidt mere normale, og det overlever vi nok. Selv om vi da savner vores soul mates i Danmark rigtig meget!

Musik – et kæmpe afsavn

Hvis ikke det er gået op for mine læsere endnu, så kan jeg her slå fast: Vi er vilde med musik – rockmusik – og helst live. Det er så en by i Rusland lige nu, for alt den slags er lukket ned for snart to uger siden.

Vi følger flere af stederne her i Hua Hin, hvor der for blot et par uger siden var fuld knald på og med mange glade gæster. Specielt skandinaver er glade for live rock musik, og vi har mødt masser af søde og sjove mennesker på de steder. Vi kender også ejerne af flere steder, og de er selvfølgelig desperate som alle andre i den branche. De tjener ingen penge, og de kan ikke betale deres personale. Men nogle af dem lider på en anden måde. Musik er deres livsstil, og de er ved at gå til over ikke at kunne spille! Jeg lever sammen med en bassist, og han kan godt finde ud af at “bumle” i værelset ovenpå til noget musik. Han vil også gerne spille med andre, men han ved også godt, at det må man ikke her uden arbejdstilladelse. Men de gutter vi kender på spillestederne her er ved at gå ud af deres gode skind over ikke at kunne gøre det, de elsker allermest. Og der er kun gået knap 2 uger!!

Hvad sker der så nu?

Ja, det ved vi sådan set ikke. Vi har holdt os hjemme i et par uger nu, og vi skal godt nok – som så mange andre – vænne os til tanken om, at det kan vare i månedsvis endnu.

Til gengæld annoncerer turistmyndighederne, at kinesiske turister nu kommer tilbage til Thailand, for de er jo Corona fri nu. Jeg siger ingenting!

Men hvad pokker. Vi skal altså ikke klage. Vi kan komme ud i frisk luft – det blæser godt nok en halv pelikan, så der er sand alle vegne fra jernbanebyggeriet nogle hundrede meter væk. Men vi kan komme ud og nyde det dejlige thailandske klima på terrassen. Men vi savner friheden til at kunne gå ud og spise eller høre musik – og så savner vi altså også de gode venner, vi har her i Hua Hin…..

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Mens Thailand stadig holder vejret…..

I går skrev jeg, at Thailand holder vejret. I dag holder Thailand stadig vejret, for der er ikke sket ret meget på den officielle front. Til gengæld kan man fortvivle over, hvad man kan læse på forskellige medier.

I går indførte man obligatorisk helbredserklæring (max 72 timer gammel og fri for Covid 19) samt sygeforsikring for alle indrejsende til Thailand. Desuden skal man i 14 dages frivillig karantæne, og man skal rapportere ind via en app. Det skete efter en masse forvirring, hvor det blev annonceret, trukket tilbage og så annonceret igen.

I morges læste jeg så, at der har været et kinesisk fodboldhold i Hua Hin i sidste uge for at spille mod Prachuap FC. De har boet på et af de kendte hoteller inde i byen, og nu er den ene af spillerne testet positiv for Covid 19. Jeg har mange, mange buler i panden af at banke hovedet ind i muren! Hvad i alverden er det der sker?? Jeg skal ikke beskyldes for at producere fake news – man kan læse artiklen her. Det fodboldhold har kunnet smitte gud ved hvor mange i løbet af deres ophold, og jeg forstår slet ikke, at de er blevet lukket ind….

Jeg læste også et meget rørende indlæg af en af de lokale erhvervsdrivende her i Hua Hin. Vi har en pub i byen, som hedder Father Ted’s, og det er et af de mest succesfulde steder af alle. Selv i lavsæsonen er der altid godt med mennesker. Man spiser godt i pubben, der er live musik og sports events, og både manager og personale er super service mindede. Der er altid en dejlig stemning, og vi er selv kommet der pænt meget til live musik arrangementerne (blandt andet et thai orkester, som er Beatles kopier – super gode i øvrigt. Et tilløbsstykke om onsdagen).

Dave, som er manager på Father Ted’s skriver et langt indlæg på Facebook om, hvordan det er at have 17 personer i sin sold og ingen kunder. Han beskriver også, hvordan myndighederne ikke har givet ordentlig information om retningslinjerne. Han fortæller, at han har haft en snak med politiet, som kom på besøg, så nu er han lidt klogere. Stedet må gerne servere mad og drikke, men man de må ikke kun servere drikkevarer. De må ikke spille musik, så alle orkestre er aflyst den næste måned. Man må ikke sidde i baren eller ved høje borde, men man må som nævnt gerne spise ved de almindelige borde. Jeg læste et andet indlæg, hvor en anden restaurantejer havde fået besked på, at de ikke må servere alkohol. Sådan er det med regler her – det er op til “the discretion of the officer” – altså op til den enkelte officielle person, i dette tilfælde politiet. Men hvorfor man kan få Covid 19, hvis man kun drikker noget og ikke spiser noget, forstår jeg bare ikke!

Father Ted’s vil forsøge at overleve ved at levere mad ud i den kommende tid. Jeg læste, at det har været en god succes for restauranter i Danmark, så det burde også kunne gå her. Specielt set i lyset af, hvor mange Food Panda og Grab Food, der allerede drøner rundt i byen. Normalt laver jeg selv mad, men jeg tror, at vi også vil forsøge at supportere dem med noget take-away. Maden er ihvertfald rigtig god. Og så kommer vi nok til at liste hen på de lokale restauranter for at støtte dem. Vi må spritte os selv af både før og efter – vi har stadig masser af håndsprit!

Man kan læse hele indlægget her. Det er på engelsk, men det er letforståeligt.

I lokalområdet har vi også et meget stort Food Court, som er meget populært og utrolig velbesøgt. Hvis man leder efter et hygiejnisk sted med romantisk stemning, så er man gået forkert! Stedet hedder Baan Khun Påå (Fars Hus), og det ligger ved Soi 88. Der er plads til måske 1500 mennesker i open air omgivelser, og så er der et utal af boder, der sælger alt mulig mad og drikkevarer. Det er knaldbilligt, og der er næsten altid god (thai) musik. Maden kan også være god – jeg får dog næsten altid maveproblemer dagen efter (vi kalder det Baan Khun Påå mave). Det lever jeg med, for der er en fed stemning, og MASSER at kigge på. Billedet ovenfor er et gammelt billede, fra før verden gik af lave!

Nu må man gerne købe mad i boderne, men de må ikke spille musik eller servere alkohol, og man må ikke spise ved bordene længere. Det giver så god mening, da hygiejnen som sagt ikke er den bedste, og 1500 mennesker som sild i en tønde er jo heller ikke smart.

Så nu venter vi bare på, om regeringen gør noget mere drastisk eller om det bliver de lokale guvernører, der kommer til at køre løbet. De er ihvertfald blevet opfordret til at sørge for at begrænse smitten, og man kan jo så håbe på, at de tager affære, hvis ingen andre gør det. To regioner er allerede lukket HELT ned, så mon ikke det snart breder sig? Det er ihvertfald ret så tydeligt, at både lokale og faranger allerede så småt er gået i “frivillig karantæne” rundt omkring.

Vi bor meget tæt på et lille lokalt fodboldstadion, og der har også været stille de sidste par aftener. Der plejer normalt at være flere hold og spille på en eftermiddag/aften, men de holder sig åbenbart også hjemme.

Jeg har i går bestilt mad til guppierne i vores nye “havebassin” via nettet, for jeg har ikke lyst til at komme en tur på sygehus af den grund – skrækscenariet. Så klarer vi os nok lidt endnu.

by Janne
Liv i Thailand

Mens Thailand holder vejret…..

Thailand holder vejret lige nu. Ligesom mange af verdens andre lande har gjort, før det for alvor gik løs med Covid-19 tilfælde. Som i alle andre lande, er det der skal ske, en politisk beslutning.

I dag eller i morgen dukker der nok en politisk beslutning op, som baserer sig på, om Thailand har nået 2. eller 3. stadie af udbredelsen, og i disse timer er der møde mellem premierministeren, sundhedsministeren og en gruppe læger.

I starten af hele snakken om Corona virus, forsikrede landets PM om, at alt er under 100% kontrol. Det gør han sådan set stadigvæk, og der har da også været visse tiltag allerede. Skolerne er lukket, indrejserestriktioner mm., som man har gjort andre steder. Og så indførte man i går, at alle barer og underholdningssteder skulle lukkes i 14 dage. Det er jo sådan set klogt nok, men hvorfor lige starte der?? Smitter den virus mere, når man drikker øl og hører rockmusik (jeg tænker her ikke på barpiger og den slags), end hvis man går på et tætpakket marked? Eller hvis man kører i den lokale baht bus, hvor de yderste passagerer må stå på bagperronen? Eller alle de gadekøkkener, hvor man tilbereder mad, udleverer mad og tager imod penge, uden at have mulighed for at vaske hænder? Eller bygningsarbejderne, der køres til og fra arbejde i en gammel bus, pakket som sild i en tønde, og kommer hjem om aftenen til det værste slum af barakbygninger, hvor der er dårlige hygiejniske forhold og høns og hunde snasker rundt i skrald?

Vi kender flere, der ejer barer her og spillesteder (af den pænere slags) her i Hua Hin. Alt deres personale er sendt hjem, og de får altså ikke løn eller støttepakker eller noget. Nogle af dem har heldigvis andet arbejde ved siden af (feks. elektriker, butiksansat eller ejer af en musikbutik), så de klarer sig forhåbentlig. Men mange af barpigerne har ingen anden mulighed end at tage hjem til forældrene i de andre mere fattige egne af Thailand, hvor de kommer fra. Så nu kan de komme hjem og smitte deres gamle forældre og bedsteforældre i feks. Nord- og NordøstThailand.

Imens kører overfyldte busser, markeder, gadekøkkener, restauranter osv. bare videre, som om intet var hændt. Jeg er altså ikke helt med på den prioritering – enten lukker man, eller også gør man ikke!

Men mon ikke, der kommer til at ske stramninger snart, så alt andet også lukker ned.

Heldigvis har vi jo heller ikke mange tilfælde her i Thailand, og nærmest ikke nogle døde. Hvis man ser på andelen af syge i forholdt til næsten 70 millioner mennesker, er det jo forsvindende få. I Thailand er der en lov, der forbyder at udbrede falske nyheder, og man kan blive straffet ret hårdt, hvis man bliver dømt for det. Mere behøver jeg vel ikke at sige.

For nogle uger siden udtalte sundhedsministeren, at thaierne skulle holde sig fra “vesterlændinge”, fordi vi er smittebærere – vi bader ikke, vi går i beskidt tøj, og vi nægter at gå med ansigtsmaske. Da jeg læste det, måtte jeg lige gå ud – og komme ind igen. Han benægtede senere, at han havde skrevet det på sin Twitter profil, og hele profilen blev fjernet. Nu ved vi ihvertfald, hvordan det føles, at være udlænding i Danmark, når man får skyld for al landsens ulykker! Til gengæld kan man næsten ikke købe en ansigtsmaske her i landet lige nu. I dag solgte de masker i “Blueport” et storcenter her i byen – men kun til dem med Thai ID kort. Der kører også en sag lige nu, hvor der “forsvandt” 200 millioner masker fra det thailandske markeder – de skulle angiveligt til Kina og sælges til en god pris.

Hvordan er det at være dansker i Thailand lige nu?

Så, hvordan er det så at være dansker i Thailand lige nu? Mærkeligt! Meget mærkeligt! Vi kigger os omkring, og alt ser normalt ud lige nu. Thailand holder vejret, og der kommer helt sikkert til at ske ting og sager i de kommende dage. Om vi så får militær undtagelsestilstand, hvor vi alle skal blive hjemme og med militær i gaderne, eller om vi stadig kan køre ud og handle bliver interessant. I de sidste dage har vi været ude og ordne nogle vigtige ting, som feks. at få en ny sticker til bilen (som at betale vægtafgift i Danmark), for lukker de alle offentlige kontorer, har vi et alvorligt problem uden en gyldig sticker.

Vi har ikke været ude at hamstre! Vi har været ude at handle ret meget som normalt, og vi har toiletpapir og tørgær nok til et nogle uger (ikke som i DK, hvor man skulle bruge 100 ruller pr. mand i back-up). I Bangkok har der været hamstring, men her er det instant nudler, ris, toiletpapir og dåsemad man går efter. Det kommer vi ikke op at slås om.

Er vi så trygge ved at være her? Ja, i det store hele er vi jo lige så trygge, som vi hele tiden har været. Vi lever i et fremmed land med helt anderledes kultur, og det har vi jo været nødt til at affinde os med fra starten. Men jo, vi har været fint trygge. Det eneste vi kunne frygte nu er, at en af os bliver syg – alvorligt syg – om det så er Covid-19, blindtarmsbetændelse eller en blodprop er sådan set et fedt. For hvis sygehusene allerede er fyldt op, så er det nok ikke “de beskidte vesterlændinge”, der står først i køen!

Som de fleste af vores danske og udenlandske venner her i Hua Hin, så holder vi os hjemme det meste af tiden. Og vi passer på, når vi er ude for at handle eller andet. Hænderne er jo den værste smittekilde (siger hende der har haft Cairo Quickstep på utallige ferier, indtil hun opdagede mr. Magic brilleklude, som virker helt upåklageligt til at spritte hænder). Vi var også så heldige at finde en dunk med 4 liter håndsprit på nettet, så vi går ikke ned på det. Jo, vi har hvad vi skal bruge, og da jeg jo elsker at lave mad, så gør det mig ikke noget at skulle hygge i køkkenet.

Men vi savner som alle andre at kunne gå ud, når det passer os. Vi skal ikke hyle, for vi har jo vores helt eget paradis her, og mine tanker går feks. til dem, der sidder i en 2-værelses lejlighed med 2 børn i en betonby! Vi kan komme udenfor på terrassen og i haven, og vejret her er super dejligt. Men mon ikke alle de “hjemmegående” i verden i disse dage ønsker sig tilbage til en verden, hvor man bare kunne gå ud og være i verden. Der er kun gået ganske kort tid, og ingen ANER, hvor længe det kommer til at tage, inden verden igen bliver normal. Hvis den nogensinde bliver det!

Nu holder vi bare vejret. Sammen med resten af Thailand. Og så må vi se, hvad der sker i de næste dage!

Billedet øverst er efter inspiration fra Danmark, hvor jeg har læst, at man sætter børnene til at tegne regnbuer og skrive: “Det bliver godt igen”.

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Hverdag i Hua Hin – og Corona Virus

Her i Hua Hin er det stadig “normal” hverdag. Endnu! Ingen ved, hvordan situationen med Corona virus vil udvikle sig i de kommende dage og uger, men indtil nu virker alt som det plejer.

Vi har haft en ven fra Danmark på besøg i en uges tid, og vi har været ved skrædderen, på restaurant, på bar, på shopping og alt hvad man nu ellers gør som turist. Der har stadig været vesterlandske turister i byen – omend ikke så mange som for nogle år siden. Kineserne er væk, men det siger jo sig selv.

Jeg har læst på Facebook at mange danskere er desperate for at komme hjem herfra, og det er da klart, når man får besked på at komme hjem NU. Og når så mange skal hjem, så kan de ikke komme i kontakt med rejseforsikringen, rejsebureauet eller flyselskabet, og så går man i panik.

Jeg følger selvfølgelig også stadig med i, hvad der sker i Danmark, og jeg må sige, at jeg er noget forbløffet over udviklingen i mit lille hjemland. Jeg forstår godt folks frygt for at blive smittet med COVID-19 og i værste fald dø af det. Til gengæld forstår jeg ikke et pluk af, hvad der sker i folks hoveder, når de køber toiletpapir til et halvt eller et helt år.

Hvis den Corona epidemi bliver ved i så lang tid, som nogle åbenbart har købt ind til, så opstår der nogle helt andre problemer! Hvis et land lukker ned på den måde i et halvt eller et helt år, så vil der komme plyndringer i butikkerne, lovløse tidende fordi politiet står ved grænserne, og samfundet vil bryde sammen. Nøjagtigt som i de værste katastrofefilm.

Tror man på det? Forhåbentlig ikke! Så hvad skal man lige med wc-papir til et helt år??

Hvis man sammenligner de thailandske og de danske forhold (hvis man kan det), så er der kæmpestor forskel i vores grundlæggende kulturer. Danskere er oprindeligt jægere og samlere – thaierne er fra hånden og i munden. Her i Thailand får rigtig mange stadig løn pr. dag, og mange får så lav en løn (3-500 baht), at de kun køber, det de absolut skal bruge hver dag. Ikke mange folk her har køleskabe og frysere eller et viktualieskab med masser af dåsemad, nudler og ris.

Mange boliger og lejligheder her har slet ikke noget køkken, så man kan jo godt forestille sig, hvad der ville ske, hvis alle thaier fik besked om at blive hjemme i 14 dage! Det ville være en katastrofe for rigtig mange mennesker – på den hårde måde. I Thailand er kulturen jo, at mange køber mad og drikke til dagen i nogle gadeboder for den løn de fik i går. Eller man handler på det lokale marked, hvor grønsager, fisk og kød er allerbilligst, og så laver man mad til DEN dag. Her kan man ikke hamstre frisk fisk eller bladgrønsager, frugt og krydderurter. De ville kun holde ganske få dage alligevel.

I Danmark tænker man på, om man kan få en playstation til ungerne i Elgiganten, så de har noget underholdning! Og man tænker på, at MIN familie skal være sikret ALLE de varer, de kan få til dagligt. Og helst i rigelige mængder, så man ikke kommer til at mangle noget. Pyt være med den gamle dame ved siden af!

Undskyld, men jeg blev faktisk ret forarget over det. Selvfølgelig vil man gerne klare sig igennem de næste par uger, men at komme op og slås om Amanda Torskerogn i Netto er helt ubegribeligt for mig. Kontrasten til Thailand bliver simpelthen for stor. Iøvrigt har jeg meget svært ved at forestille mig, hvad der ville ske, hvis Thailand skulle lukkes ned. Jeg tror simpelthen ikke, det er muligt. Jeg ved ikke, hvilke tiltag myndighederne her skulle foretage – det er godt nok ikke nemt. Heller ikke når man tænker på, hvor “gode” thaierne er til at overholde regler, der ikke er kompatible med en hverdag.

Til gengæld, så føler man sig jo også rigtig meget “hjemme” i et land, hvor sundhedsministeren skriver på sin Twitter, at thaierne skal undgå “hvide” turister. “Hvide” turister går nemlig ikke med ansigtsmasker (som iøvrigt er helt udsolgt her), de går ikke i bad, og så går de i beskidt tøj. Jow jow! Da man ikke skal kommentere offentligt på politik her i landet, vil jeg så undlade det!

En gruppe af thailandske forskere mener, at Thailand går ind i 3. fase i løbet af de næste dage. Den fase, som Danmark befinder sig i lige nu, hvor antallet af smittede stiger voldsomt, og hvor mange flere bliver syge,  og hvor der sandsynligvis også forekommer dødsfald. Om sygehusene her i landet er klar til det, er nok tvivlsomt. Vi kommer nok til at se de næste dage an og bruge ekstra, ekstra meget håndsæbe, for ansigtsmasker er der ikke nogen af! Hvis man vil testes for COVID-19 på et sygehus, koster det fra 3000 – 25000 baht – ikke noget en almindelig thai har råd til. Til gengæld kan man blive behandlet gratis, hvis man først HAR sygdommen – og det gælder både thaier og andre, der bor i landet.

Jeg skal ikke ud og hamstre, for jeg er dansker. Jeg er ikke nødvendigvis jæger, men jeg er helt sikkert samler – ligesom jeg var i Danmark. Det må være noget, der ligger i generne.

Jeg har allerede fryseren fuld af gode ting, så vi kan klare os rigtig længe, hvis alt går galt. Jeg har en skuffe fuld af konserves, bønner linser og lakrids, og jeg har wc-papir til de næste 3 uger. Til gengæld vil jeg da rigtig gerne være i stand til at købe friske grønsager, mælkeprodukter og æg i de kommende uger uden at skulle op og slås med nogen henne i supermarkedet. Så jeg håber, at thaierne ikke opfører sig som danskere og andre vestlige befolkninger, for her er jo også mad nok til alle!

 

 

 

by Janne