Liv i Thailand

Kovendingernes land….

Hvis man er ude efter at opleve nogle ordentlige kovendinger, så skal man bare følge med i, hvad der foregår her i Thailand.

Den sidste uges forvirring

I sidste uge kom det frem i medierne, at der skulle løsnes lidt op på forskellige ting i forbindelse med lockdown pga. Covid 19. Der kom nogle fine skemaer frem med risikovurdering af forskellige forretningssteder og en risikovurdering af de forskellige provinser ud fra sidste udbrud af Covid-19. Der var også sat datoer på, hvornår de forskellige ting kunne lukke op. Da det ikke var “officielle” udmeldinger, skulle man selvfølgelig tage det med et meget stort gran salt.

Torsdag meldte regeringen så ud, at alt skulle fortsætte som det er (lukket ned i stort omfang) frem til 31. maj. Udgangsforbuddet forlænget til 31. maj og alkoholforbuddet gældende indtil videre.

I løbet af fredagen dukkede nyheder op om, at restauranter, forskellige forretninger, frisører osv. skulle kunne lukke op fra 3. maj (i dag) – men stadigvæk med alkoholforbud.

Fredag aften kom det så frem, at regeringen havde vedtaget at fjerne forbuddet mod at sælge alkohol, så man kan købe det med hjem, men man kan ikke drikke det i restauranterne. Der er bare lige den lille finte, at guvernørerne i de enkelte provinser godt kan indføre stramninger i forhold til regeringens udmelding.

I sidste uge anbefalede Covid-19 kommisionen at flytte de feriedage, vi har lige nu her i landet. Det afviste regeringen, så i fredags (1. maj) tog omkring 1 million mennesker afsted fra Bangkok for at besøge deres familier i andre provinser. I går kom så en ny lov, at de mennesker skal i 14 dages karantæne hjemme hos sig selv.

Total forvirring

Her i Hua Hin er forvirringen total, kan jeg godt fortælle! Og det er den jo nok også i store dele af resten af landet!

Hvad mon der sker, når folk ikke kan få en klar udmelding?? Så finder de da bare selv på sandheden, og det er så det, der foregår lige nu. ENDELIG i dag den 3. maj kom en udmelding fra vores guvernør, så folk har fået noget at forholde sig til. Det kommer på et gnidret billede taget med en mobiltelefon af et officielt brev. Gudsketakoglov for Google Translate. Godt nok kan vi godt læse thai på børnehavestadiet, men hvis det er gnidret, så går det ikke. Men når jeg går på facebook på min PC med en ordentlig skærm, kan jeg bruge Google Translate via kameraet på min mobiltelefon!

Den eneste nogenlunde fornuftige information vi får, er “Dagens Tal”, som jeg kalder dem. Omkring middagstid hver dag er der en pressekonference, hvor dagens tal for smittede og døde offentliggøres, der fortælles om thaier der bringes hjem til Thailand fra andre lande, og om de forskellige tiltag fra regeringens side. Det er rigtig godt, og følges op af en engelsktalende thai fra udenrigsministeriet, som gør et formidabelt job. Han kan jo kun videregive, hvad han får besked på, men det gør han til gengæld virkelig godt.

De erhvervsdrivende – pessimister eller optimister?

Restauranterne vil jo rigtig gerne i gang igen – det siger sig selv. Men med et alkoholforbud af den mere mærkelige slags – man kan godt købe det i restauranten, men må ikke drikke det der – så er der flere, der vælger at holde lukket. Kun med mad, kan det simpelthen ikke svare sig. Hvis man sælger en Pad Gapraow eller en nudelsuppe til 80 baht, så skal man dælme sælge mange, før man har tjent en dagløn. For slet ikke at snakke om at aflønne personale. En øl kan man tjene 30-40 baht på – et glas vin nok noget mere.

Så er der “social distancing”, som jo er relevant nok i disse tider. Nogle restauranter opfatter det som, at reglerne siger, at der kun må sidde 1 person pr. bord. Kommer man 2 personer, kan man altså ikke sidde sammen. Andre stiller skærme op mellem de spisende. Hvis restauranten ikke er ret stor, kan det jo ende med, at der kun kan sidde 2 personer i hele restauranten. Det kan jo nok heller ikke svare sig!

Og så forvirringen omkring reglerne. Hvad siger reglerne i denne provins?? Flere provinsguvernører har allerede lukket ned for alkoholsalget igen, blandt andet naboprovinsen Phetchaburi, så det kommer nok til at gå som en steppebrand igennem landet. Derfor kan man også se videoer og billeder af forretninger, hvor folk ligger i en bunke oven på en palle øl for at sikre sig nogle kasser Leo. Ingen er sikre på, at det holder med at kunne købe alkohol, så der skal bare købes til lager. Efter næsten en måned med alkoholforbud er alle de små forretninger tømt for sprit. Også selv om de egentlig ikke har måttet sælge det i ugevis.

Hvad sker der nu?

Det er jo svært at sige, hvad der sker nu. Min personlige holdning er, at folk er ved at gå bananas over at sidde hjemme, og de vil bare ud. Ud og tjene penge til sig selv og deres familier. Vi andre vil også ud, for at se Thailand visne på denne måde er hjerteskærende. Mange steder er det i forvejen “business as usual” – ude på landet og feks. på byggepladser.

I dag kan man igen gå på restaurant i Hua Hin (og resten af Thailand), og det bliver spændende at se, hvor mange restauranter, der lukker op. Mange har jo kørt take-away i de sidste 6 uger, og med den hurtige kovending har de jo ikke haft mange muligheder for at tilpasse sig de nye krav til afstand osv.

Det meste lovgivning her er op til fortolkning, og reglerne VIL blive fortolket helt forskelligt! Det bliver meget interessant – og skræmmende – at følge

Depression og forvirring

Jeg er ikke den type, der let bliver deprimeret, men jeg må indrømme, at jeg kæmper noget med at kunne holde humøret oppe, når folk sulter og er desperate. Når beslutningerne svinger 180 grader fra dag til dag. Når informationskilderne er Google Translate oversatte passager fra Facebook og andre online medier. Der er simpelthen ikke rigtig andet. Mit kontrolgen går helt i selvsving, og jeg er ved at google mig selv ihjel for at finde ud af, hvad f….. der foregår!!

Men et er sikkert: Vi vil ud og støtte de lokale. Og humørbarometeret er lige steget et par grader, nu hvor nogle ting lukker op igen.

Med under 10 smittede personer pr. dag siden 27. april – hvoraf en stor del af de smittede er hjemvendte thaier fra udlandet – så tager vi bare risikoen! Som jeg sagde til min bedre halvdel – der er større risiko for at få syfilis eller dengue feber end Covid-19 med de tal! Just joking! Men i dag var der 3 – T R E – smittede i statistikken i hele dette kæmpe land. I alt er 54 døde af Covid-19 i Thailand…… Og så må vi jo spritte os af fra top til tå, når vi kommer hjem.

Aj – vi tager chancen. Vi vil gerne have, at vi også om et halvt eller et helt år kan spise mad på vores lokale restauranter. Min bedre halvdel og jeg har aftalt, at når lige de har fået lukket op og fundet rytmen (og tømt fryseren og støvet køkkenet af), så skal vi hen og spise nudler med crispy pork og Larb – og alt mulig andet dejligt. Støtte dem, der virkelig trænger til at få gang i butikken igen! Og når vi nu ikke kan nyde en øl eller to til maden, så køber vi dem med hjem, så de også får lidt i kassen fra det.

Vi krydser fingre for, at det er vejen frem – så kan vi måske også komme ud og høre rockmusik inden for overskuelig fremtid igen!

 

 

Hua Hin

Arbejdet på den nye jernbane gennem Hua Hin fortsætter ufortrødent

På trods af nedlukning osv., så går arbejdet på den nye tosporede jernbane gennem Hua Hin ufortrødent videre.

Meningen er at der skal laves 2 sæt nye skinner – i dag er der nemlig kun 1 sæt skinner, og det giver en masse bøvl, når to tog mødes. Det siger sig selv. Sådan er det faktisk i det meste af Thailand, så der er masser af andre projekter som dette i gang lige nu.

Jeg har tidligere skrevet om projektet her, så dette er en lille update på projektet i form af en billedreportage.

Tidligere var jernbanen lidt hyggelig med bevogtede overgange og masser af nostalgi. Specielt den gamle banegård har været et tilløbsstykke for turister, fordi den er ret speciel. Det er jo også ret sjovt at se sådan en gammel banegård i funktion. Det varer dog ikke ved, for der skal bygges en helt ny i 1. sals højde, og så bliver den gamle banegård nok bare et gammelt støvet museum.

Øverst er et billede fra banegården forleden dag. Her kan man se den anden halvdel af vognen med skinner, og der er ret mange i alt…

Skinner køres til Hua Hin banegård
De karakteristiske ledvogterhuse i Hua Hin forsvinder nok snart

Før kunne man godt se konturerne af, hvad der skulle ske, men nu skærer byggeriet sig igennem byen som en kæmpe flænge af stål, beton samt væltede træer og huse. Det er altså ikke særlig romantisk, og også meget trist for de mennesker, som er blevet jaget væk fra deres huse. Godt nok boede de der ikke lovligt, men det er alligevel trist.

Huse delvist nedrevet langs med den nye Bane i Hua Hin
Skinnerne skal ligge oppe på platformen
Sådan laves en betonpille til skinnerne
Næsten færdige piller med platform
Det begynder at ligne noget
Arbejderbolig for jernbanearbejdere
Nogle steder er broen ikke ret høj. Det bliver spændende.

Som man kan se på dette billede, er byggeriet meget tæt på “Den Skøre Rundkørsel”, og angiveligt skulle arbejdet på at få enderne til at mødes lige her i gang efter Songkran. Det er et ret kompliceret byggeri, fordi det skal foregå i en meget trafikeret rundkørsel. Guderne skal så vide, hvornår det sker, for Songkran blev jo udsat på ubestemt tid….. Hvis jeg var borgmester, ville jeg nok se at komme i gang, mens vi allesammen er frivilligt spærret inde.

Det her er Crazy Roundabout. Pga. Covid med meget lidt trafik
Crazy Roundabout fra den anden side

Hvis man stiller sig ud for dragerne i den ene side og kigger til den anden side, vil man opdage, at kun det ene spor flugter. De har forhåbentlig styr over det. Ellers er det nærmest som den ældgamle vits, hvor en entrepenør skal grave en tunnel, og starter fra begge sider. Da han bliver spurgt, hvad han vil gøre, hvis de to tunnelrør ikke mødes på midten, siger han: Jamen så får i to til samme pris!

God søndag!

by Janne
Liv i Thailand

Andre problemer end Covid-19 i Hua Hin

Covid-19 er jo det altoverskyggende problem i verden lige nu, og det er jo ikke så sært. Mange syge og døde, hospitalssystemer der kollapser, nedlukning af samfund og folk der sulter.

Men her hos os i Hua Hin har vi også haft andre problemer i den forgangne uge. Det er selvfølgelig i petitesse afdelingen i forhold til verdens øvrige problemer, men det viser også lidt om de øvrige problemer, der findes i dette land.

Når man er “spærret inde” i sit hjem og skal få det til at fungere, så er der nogle helt basale ting, som man rigtig gerne vil have udover mad og drikke i køleskabet. Det er strøm, vand og internetforbindelse. Det har vi så ikke været så heldige med i den forløbne uge, skulle jeg hilse og sige!

Mangel på vand – et generelt problem

I Thailand er der rigtig mange steder mangel på vand nu. Regntiden – den lille – skulle gerne starte i maj, men nogle år kommer der ikke rigtig noget regn før langt senere. Her i Hua Hin har vi indtil for nogle dage siden ikke fået regn i det meste af et halvt år. Det kan ses på landskabet, som ligner Mojave ørkenen med tumbleweeds og det hele. Det kan selvfølgelig også mærkes på vandforsyningen, for det kommer fra overfladevand og opbevares i kæmpestore reservoirer rundt omkring. Det pumpes så ind i store samlestationer og derefter til mere lokale “vandværker”.

For at spare på vandet, skruer vandværket ned for trykket, så der på nogle tider af dagen slet ikke kommer vand ind her hos os. Derfor er det også klogt at have en vandtank, så man laver sit eget lille “reservoir”. Vi har to tanke med 4 m3 i alt.

For et par år siden fik vi også installeret filtre foran tankene, for det vand der kom ind var bestemt ikke rent.

Sådan så det ud i dag, da der skulle fyldes lidt vand i poolen med vand direkte fra vandværket. Lad mig sige, vi fik ret hurtigt lukket igen.

Vores vandtanke er omkring 1,80m høje, og 80% af tiden er trykket fra vandværket simpelthen ikke nok til at få det op i tankene. Når der så endelig kommer vand, er det nærmest drypvis. Dvs. vandet slipper potentielt op her på matriklen, hvis vi ikke gør noget.!

Nu har min Georg Gearløs mand så selv bygget en booster, der kan tage vandet med det slatne tryk og pumpe det igennem filtrene og op i tankene. Vi skal stadig selv holde øje med vandbeholdningen, men det er da meget bedre end at løbe tør!

Her ses apparatet mens det testes med poolvand

Når man ikke kan komme i bad eller trække ud i toilettet, holder det altså op med at være sjovt. Jeg har det faktisk med at blive lettere utilfreds med situationen, hvilket også flere af vores venner vil skrive under på.

Hans himstregimst er bygget af en skraldespand fra Global House og med pumper, relæer, følere osv. fra on-line butikken Lazada. Han har selv strikket den sammen. Det virker, og så er der det problem mindre!

Strøm og regnvejr – et generelt problem

Når det regner i Thailand……. Ja, så får man fyrværkeri! Ihvertfald var der masser af fyrværkeri her i Hua Hin forleden, hvor det halve af byen var uden strøm i mange timer. Og siden har det faktisk været sådan lidt on/off.

Tirsdag eftermiddag fik vi ENDELIG regn her i Hua Hin efter mange måneder. Som det altid er med for lidt og for meget, så kan det lynhurtigt gå galt med for meget. Vi fik 24mm på ikke ret lang tid, og det kunne kloakerne rundt omkring slet ikke klare. Der var flere steder store oversvømmelser i nogle timer – min bedre halvdel var i byggemarked og måtte næsten ro bilen hjem.

Når det har regnet på denne årstid, så kommer flyvetermitterne, så jeg var herhjemme og havde travlt med at få lukket ned og slukket lys, for de kan komme ind alle vegne.

Jeg lavede aftensmad, vi spiste, der lød tre store brag, og så forvandt strømmen. Fra vores terrasse på 1. sal, kunne vi se dette syn – der er simpelthen ild i installationen i elmasten – og dem kunne vi se flere af i det fjerne.

Den lysende plet er ildebrand i en elmast

Nå, men man kan jo godt rydde væk til lyset af en lommelygte – strømmen kommer vel snart igen. Men nej!

Det blev en forfærdelig nat, for i vores soveværelse var der 34 grader og rigtig fugtigt efter al den regn. Ingen aircondition og ingen vifte. Jeg sov på gulvet, for der var køligst. Med et vådt håndklæde over mig! Når man kommer op i min alder, sover man ikke på et flisegulv ustraffet. Det tog 2 dage, inden det holdt op med at værke i hele kroppen.

Mange siger, at de eksplosioner sker hver gang det begynder at regne efter en lang tør periode…. Men det bliver det jo ikke bedre af. De master er helt nye og sat op i efteråret 2018 (hvor vi iøvrigt havde 5 hele dage uden strøm fra 8-17). Suk!

I løbet af de næste dage faldt strømmen ud flere gange, og andre steder i byen var de uden strøm i mange flere timer end her hos os.

Manglende strøm = manglende internet – et generelt problem

Når man ikke har strøm, så har man vel heller ikke internet eller wifi? Det kan man sådan set godt, hvis man har en såkaldt UPS. Det er en kasse med et batteri, som man kan tilslutte et eller flere apparater, som så kan sørge for strøm ved en strømafbrydelse. Lidt ligesom en powerbank.

Vi har to. De er købt brugte inde hos en gut med en bar i centrum af Hua Hin. De var billige, og de virkede da i ganske kort tid ved en strømafbrydelse – til at starte med. Ved strømafbrydelsen forleden virkede de så slet ikke, så der var kun 4G på telefonen tilbage. Det koster 19 baht for 512MB hos AIS, og så kan man da komme i kontakt med omverdenen via sin mobiltelefon.

Jeg bliver ret negativ, når jeg ikke har strøm eller vand og heller ikke internet.

Men da min bedre halvdel fik skilt den der UPS ad, så fandt vi forklaringen på, hvorfor det ikke virker. Det batteri var nærmest på vej ud af indpakningen! Nu er der nye på vej fra Lazada, og så kan vi bibeholde forbindelsen til verden lidt længere.

Økuller

Ellers er vi efterhånden ved at få en lille smule økuller ligesom så mange andre i verden. Antallet af smittede i Thailand er helt vildt lavt, og det er ret mærkeligt. Måske er der alligevel noget om snakken med, at Covid-19 virus ikke kan lide varme og direkte sol.

Langt de fleste venter på, at nogle af tingene lukker op igen efter 1. maj. Der skal tages stilling til det i næste uge, og det bliver ret spændende.

Situationen er ved at være meget kritisk mange steder, og folk sulter faktisk.

Folk skal have mulighed for at tjene en dagløn og det helst meget snart.

Jeg krydser fingre!

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Frivillig karantæne i Paradis – nu med alkoholforbud….

Her kommer lidt om, hvordan det er at være i frivillig karantæne i paradis og lidt om de forskellige restriktioner, der er indført her i landet.

Frivillig karantæne

Vi har nu som så mange andre verden over, været i frivillig karantæne i hjemmet i næsten en måned på grund af Covid-19. Vi kommer stort set kun ud, når vi skal handle eller tømme postkassen. Som nævnt i tidligere opslag, så er her godt nok bare blevet stille, og vores lokale gade, Soi 94, som ellers er ret så livlig både om dagen om aftenen, er nu næsten lukket helt ned. Man kan godt hente mad i nogle restauranter, medicin på apoteket, de små byggemarkeder har åbent, men ellers er der ret meget lukket ned. Vi har ikke prøvet at være ude i gaden efter mørkets frembrud – der er jo ikke meget at komme der efter, men der er sikkert dystert og stille. Vores foretrukne spillested, Rock Zone, hvor vi har tilbragt mange gode timer med nogle fantastiske musikere, er nu permanent lukket ned. De kunne ikke blive ved med at betale husleje og holde lukket – den slags blev lukket ned for næsten en måned siden. Lige som i stort set alle andre lande.

Så for mig er det at komme ud i samfundet faktisk slet ikke rart. Det er SÅ deprimerende! Jeg troede aldrig, at jeg ville komme til at savne Market Village – vores lokale storcenter. Supermarkedet og apotekerne plus nogle banker har åbent, men man kan ikke købe et par sko eller en pakning til en vandhane lige nu – kun på nettet. Jeg tænker blandt andet også på: Alle de små restauranter og alle de små shops med alt mellem himmel og jord, hvor ejerne er ved at gå i knæ over ikke at kunne holde åbent. Alle de barpiger og massagepiger, som har 0 baht i indtægt nu og alle de mennesker, som har arbejdet på de hoteller, der nu er lukket. Det er fuldstændig kaos og elendighed for de stakkels mennesker.

Dagens tal

Jeg følger nøje med i dagens tal af smittede, og hvad der ellers er af nyheder omkring Covid-19 situationen. Jeg er kontrol-freak, og jeg har det meget svært med en situation som denne her, der er helt ude af kontrol. Jeg har i flere uger været bange for, at der ville blive totalt udgangsforbud, så vi ikke kunne handle ind. Den trussel har været fremført mange gange i medierne. Gør som vi siger, eller vi udvider udgangsforbuddet til 24 timer. Smittetallet har som alle andre steder stor indvirkning på, hvilke tiltag myndighederne indfører. Så hver dag kl. 11.30 følger jeg med på videokonferencen, som jeg med mit stadig sparsomme thai kun forstår brudstykker af. Men tallene er da til at forstå.

Dagens officielle tal er i dag den 11. april: Ialt 2518 personer smittede – heraf 1348 raskmeldte, 45 nye smittede siden i går, og 35 døde ialt siden i marts. I Thailand bor der 69 millioner mennesker.

I Thailand dør der mellem 21.000 og 24.000 om året i trafikken. I 2019 meldte man om ca. 45 trafikofre pr. dag. Heldigvis er det tal nu på grund af den stærkt reducerede trafik nede på 10-15 personer om dagen. Det er 35 sparede menneskeliv hver dag!

Hjælpepakker

Som de fleste andre steder har Thailand også vedtaget en del store hjælpepakker for at lette tilværelsen for de fattigste. I Thailand er der virkelig fattige mennesker, og der er ikke noget sikkerhedsnet under rigtig mange befolkningsgrupper. Her er det faktisk nødvendigt at hjælpe nogle mennesker til noget så basalt som at få noget at spise.

I sidste uge kunne bestemte grupper af arbejdsløse registrere sig til at få udbetalt 5000 baht (ca. 1200 kr.) pr. måned i 3 måneder. De regnede med 5-6 millioner ansøgninger. De fik over 20 millioner og godkendte omkring 9 millioner ansøgninger.

Af andre tiltag er der indført billige lån til selvstændige (hvilket gav kæmpekøer i nogle banker), militæret har udskudt køb af krigsskibe og fremskynding af offentligt byggeri blandt andet.

Thailands elværker bidrog også med noget – de giver 3% i nedslag på elregningen, hvilket ikke er til ret meget gavn for andre en virkelige “storforbrugere”.

Restriktioner

Restriktioner kan indføres enten af regeringen – så gælder de typisk hele landet – eller af guvernørerne i de 77 provinser i landet. Disse restriktioner gælder så kun i den pågældende provins. Premierministeren har lagt en del af ansvaret omkring Covid-19 situationen ud til de lokale guvernører, og han har udtalt, at hvis de ikke gør jobbet ordentligt, så bliver de forflyttet.

Derfor kan der være et sæt regler i Hua Hin og et andet på Phuket.

Vi har stadig udgangsforbud fra 22.00 til 04.00 i hele landet. Det burde ikke genere ret mange, men de har allerede taget flere tusinde for at bryde forbuddet.

I nogle regioner og byer er der forbud mod at rejse ind og ud. For eksempel har Phuket og Pattaya indført regler for folks færden i visse områder.

I hele landet opfordres folk til at blive hjemme og til “social distancing” (et helt nyt ord i den thailandske ordbog). Ikke alle forstår budskabet, men der gøres rigtig meget alle steder for at “masseopdrage” os allesammen.

Alkoholforbud

I denne uge fik vi så alkoholforbud i en del regioner. Bangkok (som er en selvstændig region) lagde ud og indførte forbuddet med 2 dages varsel. Resultat: Fuldstændig kaos i alle butikker, der solgte alkohol. Ikke noget med social distancing der!!

I Prachuap Khirikhan, som Hua Hin hører ind under, var man derfor mere smarte. Man udsendte forbuddet – gældende fra fredag – torsdag aften lige før udgangsforbuddet! Resultat: Fuldstændig kaos fredag morgen i mange af de små og større butikker, der solgte alkohol. De store kæder havde allerede lukket ned, men vores lokale ølmand (på billedet ovenfor) blev angiveligt fuldstændig bestormet af kunder i går, indtil politiet kom og lukkede ned for salg af alkohol. Det skete også andre steder i byen læste jeg. Andre var snu – de kørte de 30 km til nabobyen Cha-Am og handlede, for de lukkede først ned i dag lørdag.

Alkoholforbuddet gælder nogle steder i 10 dage, andre steder indtil videre, og her i Hua Hin til den 30. april. Vi må se!

Songkran

Grunden til forbuddet er højst sandsynligt, at Thailand på dette tidspunkt skulle til at fejre Songkran – det thailandske nytår. Det er en kæmpe begivenhed, der involverer at rigtig mange mennesker rejser “hjem” til deres hjemegne, folk kaster med vand i gaderne, der er masser af religiøse ceremonier, og der er fest og farver alle vegne. Nogle steder varer Songkran kun et par dage som her i Hua Hin, men andre steder varer festen i 10-12 dage. Mange drikker sig fra sans og samling, og stiger op på motorcyklen for at køre ud i trafikken i beruset tilstand. En anden men mere traditionel ting ved Songkran er, at man ærer sine forældre og bedsteforældre ved at besøge dem og dryppe vand på deres hoveder.

Enhver kan sige sig selv, at i en Covid-19 situation er det ikke det smarteste at holde Songkran, og man forstår godt, at regeringen har udskudt alle aktiviteter til senere.

Men for thaierne er det jo en så stor tradition, at det bliver monster svært at forhindre en vis aktivitet. Og på billederne fra butikkerne i Bangkok så det ud til, at mange ikke kom til at gå ned på de våde varer.

Inden nogen begynder at moralisere over, at man jo bare kan lade være med at drikke alkohol, så vil jeg bare sige, at det må være folks egen sag. Vi var så heldige at få et tip af den lokale ølmand….

Kommunikation

Et af de store problemer her har været at få kommunikeret de forskellige tiltag og restriktioner ud til folk. Mange thaier får deres nyheder via TV og endnu flere via sociale medier som Facebook. I starten var kommunikationen meget rodet og ustruktureret. Efter de indførte, hvad jeg kalder “Dagens Tal”, hvor en eller flere talsmænd for regeringen giver dagens opdatering, går det bedre. De laver bagefter en opsummering på engelsk, så udlændinge også kan være med.

Der findes en facebook side, der hedder PR Thai Government, hvor man også informerer på engelsk – den er også okay.

Premierministeren udtaler sig også indimellem, og så må man bare i gang med Google Translate.

De lokale guvernører er desværre stadig ikke de bedste til at kommunikere, men de skulle være blevet pålagt at gøre det bedre. Det er ret vigtigt at kunne få sit budskab ud, da situationen jo kan ændre sig fra time til time. Og så er der den faktor, at hvis myndighederne ikke informerer på en ordentlig måde, så begynder folk selv at opfinde informationerne, og det flyver rundt med rygter…

Karantæne i Paradis

Ja, vi er i karantæne i Paradis og på første klasse – som min bedre halvdel siger. Ihvertfald i forhold til rigtig mange thaier.

Så vi skal ikke klage. Vi har det jo fint – vi kan være udenfor på terrassen, vi har hvad vi skal bruge, og vi skal ikke rive håret ud af hovedet over at være i en frygtelig situation, hvor vi ikke kan brødføde vores familie.

 

 

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Så blev der stille i Thailand…

Fra i går har vi udgangsforbud i Thailand fra kl. 22.00 – 04.00. Men det er ikke kun derfor, der er blevet stille i Thailand, for fra ca. kl. 23.00 er der alligevel ikke ret mange mennesker ude i de fleste områder.

Udgangsforbud – hvad betyder det?

Ja, ordet er jo ret selvforklarende. Vi må ikke gå uden for hjemmet, og det er kun udvalgte ting som feks. sundhedspersonale og vareforsendelser, der ikke er ramt. Altså, ikke at vi går i seng med hønsene, men de fleste aftener er vi alligevel hjemme, så for os betyder det absolut ingenting. De fleste thaier går også tidligt i seng, og de står også tidligt op – en nation af A-mennesker. Så for rigtig mange mennesker betyder det ikke ret meget. Hvad skal det så til for? Det er der mange, der har spurgt om, og jeg tror måske det har at gøre med, at der er nogle områder i feks. Bangkok, hvor nattelivet blandt de unge er ret heftigt. Altså ikke noget med udlændinge – bare unge thaier, der går ud og spiser, drikker og hygger sig. Og netop i de områder er der flest smittede – og i feks. Nonthaburi distriktet, som ligger tæt på centrum af Bangkok, er der allerede indført alkoholforbud. Når man ikke kan gå på bar eller restaurant, så kan man jo holde en privat fest i stedet, og det er sådan set også forbudt, så man håber nok at dæmme op for det med et forbud mod at sælge alkohol.

Allerede inden udgangsforbuddet var trådt i kraft, truede regeringen med at forøge tidsrummet, hvis ikke antallet af smittede og døde reduceres i de kommende dage. Så nu venter alle de handlende – og alle vi andre – bare på at høre, hvad der nu kommer til at ske, og hvor slemt det bliver. Får vi 24 timers udgangsforbud bliver det rigtig slemt. Ikke for os, for vi har mad i fryseren og toiletpapir til et par uger – men nogle thaier vil blive enormt hårdt ramt. De har absolut ingen penge til mad, de har ikke et køkken, og de vil simpelthen dø af sult, hvis ikke der gøres noget.

En lokal opdatering her fra Hua Hin

Hvis jeg skal give en opdatering fra Hua Hin, så er det, at her er MEGA stille. Næsten alt er lukket ned, og folk er gået i flyverskjul, som de har fået besked på. Vores shoppingcentre har kun åbent i supermarkedet og apotekerne/drugstores. Udover barer og restauranter (som dog må lave take-away) er også byggemarkeder, tøjbutikker osv. lukket. I vores lokale gade er der kun åbent ganske få steder, og alt er skoddet til. Vi kender en del mennesker i lokalområdet, som er kommet meget, meget alvorligt i klemme, for der er slet ikke det sikkerhedsnet under folk, som der er i Danmark. Her er du “on your own” i mange tilfælde, og folk er simpelthen desperate.

Nogle thaier er opfindsomme og skifter “produktionen” om. En lille tøjbutik her i området har sat farmand til at sy masker, og dem kan de så sælge til den formidable sum af 39 baht (hvilket altså ikke er så dårligt). Nogle laver take-away eller leverer bøftomater på adressen. Der er masser af måder at forsøge at tjene penge på. Men her er meget lukket og slukket og ikke mange kunder – og slet ikke turister.

Allerede nu er der humanitære tiltag i gang, hvor folk (uden ret meget selv) donerer mad til nødlidende. Hua Hin Hospital får hver dag donationer i form af masker, mad til personalet, udstyr og penge. De har simpelthen ikke ressourcer nok. Det er selvfølgelig fint, men der er folk, der nu er nødsaget til at ransage skraldespandene for noget af værdi, og på nogle af de nyligt ryddede grunde pga. en kommende skat, kan man se folk gå og rode i skrald, som hundene allerede har rodet i i mange dage.

Det er så forfærdelig sørgeligt, at det næsten ikke er til at bære! Vi har ikke været meget ude de sidste 3 uger, og kører vi ud for at handle, er jeg helt knust bagefter. Så er det nemmere bare at blive herinde på matriklen, hvor alt stadig virker nogenlunde normalt.

Nedlukning af et land – for og imod

Man kan sige meget om Thailands regering (hvilket jeg nok skal undlade), men de gør jo ikke det her for at genere folk. De er jo også paniske ved tanken om, at Covid-19 eksploderer mellem hænderne på dem. Som så mange andre regeringer har de valgt strategien at nedsætte eller standse smitten, så det ikke går for stærkt, ved at lukke ned for fysisk kontakt og dermed smitte mellem mennesker.

Ideen med nedlukning og social distancing er sikkert god nok, og det praktiseres jo også i mange lande verden over. Men kan man overhovedet styre en virus på den måde i et land som Thailand?

Efter min mening er det helt håbløst at forsøge på, for så smitsom, som den åbenbart er, så skal vi jo mere eller mindre alle sammen igennem turen. Medmindre man finder en vaccine og får vaccineret hele befolkningen – ja i værste fald hele verdens befolkning (minus dem der er immune allerede). Det kommer til at tage måneder og år, før vi har opnået bare en nogenlunde immunitet, og kan et land som Thailand tåle at være lukket ned i månedsvis? Det tror jeg ikke på, og hvad sker der så?

Thailand – og nedlukning

Thailand er en myretue af mennesker, der kører rundt og arbejder, laver mad, køber, sælger, spiser, socialiser osv. osv på alle tider af døgnet. Det er det charmerende Thailand de fleste af os elsker. Man kan køre under en motorvej, og hov – der ligger jo en restaurant, der er fuldt af spisende gæster hver eneste dag til frokost. Eller hvis der ligger et turisthotel langt uden for lands lov og ret, så popper der lige et par små skure op med thai mad. Food courts er samlingspunkter med masser af mad og masser af folk i alle aldre, der hygger sig med en aften til lavpris. Der er markeder med mad, tøj og andre fornødenheder, og der er malerbutikker, der kun har maling, en stolpebutik, der kun sælger stolper og masser af andre små specialiserede forretninger, som vi havde det i vesten førhen. Det kræver at man drøner rundt og handler i flere forretninger for at skaffe det man skal bruge. Som sagt en myretue.

En anden ting der kendetegner Thailand er, at folk tager derhen, hvor de kan tjene nogle penge. Hvis der ikke er arbejde i en by ude på landet et sted, så tager nogle af familiemedlemmerne til byen for at tjene penge, mens de ældre passer børnene. Sådan har det været i mange år, og for thaierne er det helt normalt. Dem der tjener penge, sender så penge hjem til resten af familien.

Nedlukning del 1 – en katastrofe

Den første del af nedlukningen af Thailand skete for snart 3 uger siden, hvor man lukkede alle barer, restauranter og andre fornøjelsessteder. Dermed sørgede man for, at mange, mange tusinde mennesker fra hele Thailand blev tvunget til at rejse hjem. Barpiger, serveringspersonale, kokke osv. osv. Efter et par dage stod i tusindvis af mennesker på den store busstation, Mo Chit, i Bangkok for at komme hjem. De stod i flere lag og blev proppet ind i busserne, der kørte til alle mulige fjerne egne af Thailand. På vej hjem til deres gamle forældre og bedsteforældre.

Næste bølge var alle gæstearbejderne fra Laos, Cambodia og Burma. De fyldte også busserne godt og grundigt og ville hjemad.

Hvad det kommer til at betyde i antal smittede og døde, kan man kun gætte på. En Covid-19 test koster stadig 3500-10000 baht, hvis man ikke er syg. Hvis man har feber, er den gratis. Ihvertfald her i Hua Hin.

Lokale guvernører og deres beslutninger

Allerede tidligt i forløbet annoncerede premierministeren, at de enkelte lokale guvernører har ansvaret for Covid-19 i deres distrikt. Han fik også lige med, at hvis de gør et dårligt job, bliver de forflyttet. Det har resulteret i, at det flyver rundt med regler og nye tiltag med en hast, hvor ingen kan følge med. Som udlænding må man bare hænge i, for vi kan altså ikke forlange, at få alting serveret på engelsk.

I går kom der et opslag – på Facebook – om, at alle udlændinge skal rapportere ved fysisk at møde frem på 4 forskellige steder (skoler) her i Hua Hin. Pardon my French, men jeg tænkte WTF! Jeg skal sgu (pardon my French igen) ikke hen og stå som sild i en tønde på en skole! Der var heller ikke nogen forklaring på hvorfor eller noget.

Senere på dagen dukkede der så en ny oversættelse op med et meget gnidret foto af et brev men med en lidt bedre oversættelse.

Det gælder så kun alle udlændinge, som er kommet til Hua Hin siden 15. marts. Lige hvordan de har forestillet sig, at en udlænding (som feks. vores nabo, der er englænder som var strandet i Bangkok, og som hellere vil være i Hua Hin i karantæne) skal få den information, kan man så spekulere over. Der er simpelthen ikke nogen ordentlig informationskanal fra de lokale myndigheder.

I dag har vi fået at vide, at vi får en bøde på 20000 baht for at gå uden for matriklen uden maske. Hotellerne skal lukke ned, når der ikke er flere gæster + nogle flere tiltag. Det er til at tage at føle på, så det gør vi bare. Det gælder dog kun i Prachuap Khirikhan som Hua Hin hører under. Igen information via et gnidret foto af et brev på thai.

Alle de tåbelige udlændinge

Når nu myndighederne giver besked om, at man skal holde sig hjemme, og at man ikke må holde fester, så er det godt nok irriterende, når folk gør det alligevel! Hvad thaierne gør skal jeg ikke kommentere på. Men vi udlændinge må skisme da kunne forstå, at vi for det første skal høre efter myndighedernes anvisninger, men for det andet skal vi også være mønster eksemplarer i et land, hvor vi kun er tolereret.

Jeg blev godt nok sur da jeg læste om fester på stranden (udlændinge) på Phuket trods henstillinger om det modsatte. Så blev strandene lukket. Så var der fester med druk og stoffer – med udlændinge indblandet. Til sidst blev hele Phuket lukket helt ned, og det er jo de lokale, der kommer til at lide mest.

I Pattaya skete lidt det samme, og nu er de udenlandske turister åbenbart på vej til Koh Chang i håbet om nogle bedre fester der.

I morges læste jeg, at en restaurant i Hua Hin med schweizisk blev knaldet ejer i går aftes for at servere mad og drikke i restauranten og for at have en smug-bar ude bagved.  I restauranten alene var der 10 gæster. Godt nok er det langt ude på bøhlandet her, men det er da for dumt.

Os der bor her

Alle de irriterende udlændinge i Thailand, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og følge myndighedernes anvisninger er bare SÅ øv. Vi er i forvejen i skudlinjen for at have bragt denne forfærdelige og skræmmende virus til landet, og så behøver vi ikke lige at gøre det værre. På med masken og så hold lav profil.

Om lang tid, når det her er overstået, så vil vi rigtig gerne stadig kunne bo her i Hua Hin. Til den tid vil vi gerne kunne gå ud og møde smil og venlighed fra thaierne, og vi vil selvfølgelig gerne bidrage til at hjælpe dette land på benene igen.

Men skal vi ses skævt til og være “de skide udlændinge”, så kan vi nok ikke bo her på sigt. Med brune øjne falder man nok mere ind i Spanien…..