Hus i Thailand

Når der går håndværkere og sort uheld i tingene….

Kombinationen af håndværkere, der ikke kan lave tingene ordentligt, materialer der ikke er i orden og så en masse uheldige omstændigheder, kan næsten få en til at løbe skrigende bort.

På et tidspunkt var vi så langt ude, at jeg stortudede og foreslog, at vi bare skulle sætte en tændstik til skidtet og køre vores vej!

Her går det helt galt

Jeg tuder mest, når jeg ser sørgelige film, eller hvis jeg bliver edderspændt rasende, men her var det afmagt og dyb, dyb frustration. Det der væltede læsset var, at afløbet fra køkkenvasken valgte at stoppe – som i HELT midt i det hele. Vi prøvede alt muligt med kogende vand, natron, afløbsrens, svupper og hvad ved jeg, men det sad bare HELT fast, og ude i brønden bagved, kom der ikke noget ud. Jeg så lige i ånden, at nu skulle vi også til at brække gulv og sandwash op ude bagved. Som om vi ikke havde rod nok! Og jeg måtte tømme opvaskeren og vaske det hele af i hånden og gøre maskinen ren indeni.

Min dygtige husbond satte sig på en skammel og begyndte at banke hul i væggen, hvor afløbsrørene går – selvfølgelig klods op og ned ad vandrørene! Efter to dages banken, kunne han save afløbsrøret over, og så forsøgte vi at hælde afløbsrens i derfra. Det hjalp ingenting, og der var jeg godt nok ved at knække….. Men så kom det ridende kavaleri. Nogle af vores venner kom forbi med en højtryksrenser med spulehoved, og efter at have bøvlet rundt med det i noget tid, fik vi den endelig igennem. Der var fedt og snask fra et par årtier i de rør – afløbet har aldrig trukket særlig godt i køkkenet, så det var ikke kun “vores fedt”. Men sikke en lettelse!

Vi har dog ikke haft tid til at mure op igen, så nu kan man læse den seneste reklame fra Thai Watsadu byggemarked.

Tilbage til håndværkerne

De første par etaper af husrenoveringen gik helt fint og smertefrit. Vi fik lavet en ny havemur over til naboen, og han betalte ovenikøbet halvdelen. Vi fik også lagt fliser i et lille værelse og på en stor terrasse over carporten. Den havde sandwash belægning før, og der var en revne inde ved huset, så det regnede ned i carport loftet. Med en membran og fliser ovenpå skulle det problem være løst. Vi fik også malet et værelse og vores soveværelse, walk-in og badeværelse. Det blev rigtig fint – lige bortset fra at ingen tænkte på at tape vores klædeskab til, inden de brugte en rundsav og en vinkelsliber lige ved siden af. Der var alt vores tøj, sengetøj og håndklæder, og det var bare væltet ind i støv. Det tog mig nogle dage at vaske og stryge det hele, men til gengæld blev der 4 sække tøj og sko til Jungle Aid, som hjælper fattige mennesker i området.

Så gik vi i gang med køkken/alrum, og der skulle de reparere noget gips og male loftet. Jeg var mest til bare at reparere og lappe, men de fik os overtalt til at male hele loftet, for der var en del “reparationer” rundt omkring. Det var her, det begyndte at gå galt. Håndværkerne, som havde bygget havemuren, og som havde malet soveværelset blev sat på opgaven, og det loft blev bare SÅ stribet. De malede køkkendelen 4 gange – stribet. Resten fik 3 gange – stribet. Vi snakker 100 m2 med masser af lysindfald fra alle sider, så det er en sart størrelse.

De var meget ulykkelige og kunne ikke forstå, at det blev så ringe. Vi tror, at det er for dårlig grunding, men det kan være ligemeget nu. I sidste uge fik de så lov at prøve igen – vi havde ellers sagt nej. Vi har selv malet mange, mange m2 igennem tiden, for i Danmark har man ikke råd til at hyre en maler. Vi forsøgte at forklare dem, hvordan de kunne undgå striberne og brugte en halv dag på det. Derefter gjorde de som de plejer, og så var det nøjagtig lige så stribet. Så havde køkkenloftet så fået 6 gange…..

Så var det nok

Så måtte vi sige stop. Ham der kan male det loft er ved at male vores hus udenpå. Han har malet flere lofter her, og han er bare så god! Men han kan først male indenfor, når han er færdig udenfor, og det tager 2-3 uger.

Vores køkken-alrum har nu stået afmonteret i næsten 3 uger, og vi orker ikke mere. Derfor er gemalen også ved at male loft, og det er han altså bedre til. Selvom det er svært at dække over deres striber, så bliver det fint. Gipspladerne er nogle steder er ved at gå i opløsning af al den maling, så vi har kørt med aircondition på “dry” i nat. Han skal nok få det fixet og det skal nok blive godt. Selvgjort er velgjort – det havde bare været nemmere selv at gøre det fra starten. Og så havde de ikke brugt 25 liter loftmaling på ingenting.

Stilladser

Vi havde også en udfordring med malerne, der skulle male huset udvendigt. Nogle steder på huset er meget utilgængelige, og de mente nok, at de kunne stille et tungt stålstillads op på et lille halvtag af tegl, og der nedlagde gemalen veto. De kom en tidlig morgen med hele familien, børn og hund og kat og begyndte at stille stillads op og skrabe gammel maling ned i alle vores ting i carporten. Der måtte vi også lige træde på bremsen.

At bruge bambusstillads er en uddøende ting i Thailand, men vi fik heldigvis en anden maler, der kan. Nemlig ham der malede værelserne ovenpå sidste år. Det kræver teknik at bygge stilladset op, så det ikke dingler, og så er det også en kunst at arbejde på det. Han er branddygtig, og han ved det selv!! Han synger til arbejdet, bevæger sig som en balletdanser, og det er en fornøjelse at have ham. Ingen svineri, ingen “Ups, jeg kom vist til at ødelægge jeres trappestige” – eller “Ups – der kom vist maling på jeres fliser”. Det bliver så flot, det han laver, og han nægter at gå på kompromis med kvaliteten.

Sådan her bygger man et bambusstillads. Bambussen skal være frisk og grøn, så det ikke knækker, og det kræver en bestemt teknik at hæfte rafterne sammen med reb og en “strammer”. Der er ingen platform at stå på, så man går på rafterne og hænger spande op strategiske steder. Arbejdet foregår i bare tæer.

Opbygning af bambusstillads
Færdigt stillads

Andre forhindringer

Vores bøvl med fliserne forfulgte os også i et stykke tid. Vi måtte pille de første fliser op, da de var helt buede, og forretningen nægtede at kendes ved problemet. Men efter adskillige henvendelser fra vores “byggedame”, skrev jeg en klage på thai til hovedkontoret i Bangkok med hjælp fra Google Translate. SÅ kom der hul igennem, og i forgårs fik vi en tilgodeseddel på de resterende fliser. Det var immervæk 10.000 baht, så nu skal vi bare finde på noget at købe for dem, og så sætter jeg aldrig mine ben i den forretning igen!

Fliselæggeren spurgte, om vi ville have forkant på trappen af fliser eller om vi ville beholde sandwash. Vi ville gerne beholde sandwash – hvorefter han tog en hammer og bankede kanten af. Derefter lavede han verdens grimmeste fuge. Det brokkede vi os over, og forleden kom der en sandwash ekspert og lavede det om. Han var supergod, men efter en tur med en vinkelsliber lignede det hele skrot igen…

Fortrappe med grim fuge
Tæt på
En dygtig håndværker
Resultat

Midt i det hele holdt vores aircondition op med at virke ordentligt, og de mente, der skulle en rengøring til. Det hjalp ikke så meget, men til gengæld bankede han hul i en dørkarm og lavede en ordentlig kradser i en væg med sin stige….

Rensning af aircon med højtryksrenser

Så var der jo lige gemalens operation for nethindeløsning i Bangkok, hvor vi måtte sætte det hele på stand-by i begyndelsen af måneden. Ugen efter var han til kontrol igen med en overnatning, mens jeg passede butikken herhjemme. Nu er vi kommet dertil, hvor han selv kan dryppe øjne (mange gange om dagen), og han er også begyndt selv at vaske hår (han må ikke få vand i øjet)! Han kan også køre bil og løfte en spand maling. Det er fantastisk – jeg er simpelthen sådan en kagearm. En 18 liters maling må jeg trille rundt, for jeg kan simpelthen ikke løfte den.

Flybilletter og andre penge ude at sejle

Vi har simpelthen også bare så mange penge ude at sejle….

Vi havde planlagt en tur til Danmark i maj, men vi kom af gode grunde ikke afsted. Jeg gjorde med det samme Thai Airways opmærksom på, at vi ville have pengene tilbage, men hørte aldrig noget fra dem. Så læste jeg på Facebook, at man kunne lave indsigelse via sin bank – også selvom man havde brugt sit Visakort.

Vores bank tog noget tid om at behandle sagen, men i går fik vi næsten 10.000 kr. tilbage for billetterne. Hurra!

Nu mangler vi bare pengene fra vores sygeforsikring – det ser ud til, at de vil betale det meste af regningen på øjenhospitalet i Bangkok. Bare ikke medicin til hjemmebrug. Men de er mega sløve, og der er nu gået næsten en måned siden operationen. Heldigvis må man gerne svine et europæisk firma til på Trustpilot. Her i Thailand risikerer man at få en sag på halsen, hvis man nævner navnet på den restaurant, hvor man fik madforgiftning, eller skriver navnet på et firma, der har snydt en. Sådan er loven om bagvaskelse.

Skidt, skidt og mere skidt

Jeg kan godt leve med lidt skidt, men efter 6 uger, hvor der er skidt ALLE steder, så er jeg ved at være træt af det. Forleden gjorde jeg rent i værelset, hvor vi sover, mens vi laver soveværelse. 10 minutter senere brugte de en rystepudser på ydersiden af vinduet, hvorefter der lå rødt støv en halv meter inde i rummet.

Alle lamper, nips osv. fra stuen er i vores kontor. Her er ikke gjort rent i flere uger, så man kan skrive SVIN på hylderne herinde. Det kan jo ikke betale sig at gøre rent, før vi kan sige klart skib indvendigt. Og det er heller ikke til at komme til for alle de sager.

Malerne har malet vinduer udvendigt flere steder med en alkydmaling. Når de er færdige med det, så gør de ruderne “rene” med en terpentinklud. Det bliver ret så stribet skulle jeg hilse og sige, og det er svært at få af igen. Nogle af vinduerne kan jeg ikke komme til, så jeg må nok hyre en vinduespudser, når det hele er overstået….

Sådan her ser vores carport ud – 2 malerhold og en snedker, der lige afleverede havelamper i går…. Kaos alle vegne.

Vi slutter lige af med noget positivt. Vi har nogle store elefanthoveder på vores havemur. De var ret anløbne, men de fik en tur med en skrubber og til sidst en tandbørste fra 7-11, så nu kan man godt se forskel på vores elefanter og naboens.

Naboens elefant
Vores elefant

God søndag!

 

by Janne
Liv i Thailand

Sikke en uge det har været…..

Den sidste uges tid har godt nok været kaotisk. Nogle gange går alting bare helt banan, og det eneste man kan gøre er at flyde med strømmen.

En tur til Bangkok med en stor øjenoperation til gemalen i sidste uge. Det er gået fint med øjet efter selve operationen, men han må kun kigge nedad og skal sove på maven. Han ligner en, der har været oppe at slås med et næsten lukket øje og en stor blå plamage under øjet. Jeg skal lege sygeplejerske, og der er altså ikke gået nogen Florence Nightingale tabt i mig. 3 forskellige slags øjendråber 4 gange om dagen, og så var der også lige 3 slags piller de første dage. Det er ikke nemt at vaske hår, når man ikke må få hovedet bagover (ansigtet opad) og absolut ikke må få vand i øjet. Så hvis man så os to “akrobater” i brusekaninen, ville det sikkert være et godt grin! I skrivende stund er han på vej til Bangkok til kontrol. Jeg må blive hjemme og “passe håndværkere”, for her sker rigtig meget i disse dage.

Forsikringen har vi stadig ikke hørt noget fra, på trods af at jeg har ringet til dem 3 gange. Det har kostet en formue, for jeg skal ringe til Skotland – og så skal jeg høre en flere minutter lang smøre om Covid-19 og hvad jeg kan finde på deres hjemmeside. Det er SÅ irriterende. Jeg lå vågen forleden nat og tænkte på, hvad der ville ske, hvis en af os bliver akut syg. Feks. en hjerneblødning eller hjertestop. Hvis ikke vi kan hæve nok penge på kreditkortene, så risikerer vi jo at hospitalet ikke vil gøre noget. Det spurgte jeg så Cigna om. Jeg fik beskeden, at de nok skulle godkende en sag inden for 24 timer. Jamen, så er jeg jo død, sagde jeg. I nødstilfælde kunne de så gøre det inden for 6 timer – jamen, så er jeg jo bare død i lidt kortere tid…. Jamen så må sygehuset ringe til Cigna og få godkendelse. Så spurgte jeg, om sygehuset har et andet nummer, for en thai der ringer op til hele den lange smøre (og så med skotsk accent), smider da røret på, inden de kommer til at trykke 2 for dit og 3 for dat. Så blev ham Cigna medarbejderen godt nok sur. Og det gjorde jeg også! Heldigvis slap mine 400 baht på telefonen op midt i det hele, og så tog jeg mig en kold øl at hidse mig ned på!

Policen hos Cigna udløber i december, og vi kommer godt nok til at overveje, hvad vi så gør. Lige nu vil vi bare gerne have dækket den operation, for det var godt nok dyrt.

Vi blev faktisk også lidt eksistentialistiske forleden dag. En velkendt dansk mand her i Hua Hin, Sven Dokkedal, døde ved en ulykke i torsdags. Han kom kørende på sin motorcykel med sidevogn og blev påkørt bagfra af en minibus. Sven var tourguide her i området, og han har taget rigtig mange danskere med på tur til de seværdigheder der findes tæt på og også lidt længere væk. Selvom vi kun kendte ham lidt, var vi begge ret chokerede over det. Det viser bare, hvor hurtigt lyset kan slukkes, når man mindst forventer det! Hvil i fred Sven!

Og så er der renoveringsprojektet her i huset. På nogle fronter går det helt fint, men som det næsten altid er med sådan noget, så kommer man til nogle bump, man skal over. De bump kan så være større eller mindre. Vi har en pænt stor overdækket terrasse, som havde røde og hvide fliser i forskellige mønstre, som ikke gav ret meget mening. Ihvertfald ikke med vores møbler. Og så var de mega glatte, så man altid skulle gå som om man havde en fuld ble, når man havde våde fødder. Vi fandt nogle fine 60 x 60 fliser, men da fliselæggeren havde lagt omkring 40 af dem, så opdagede vi, at det lå fuldstændig ujævnt og med mange kanter og store niveauforskelle. Ved nærmere eftersyn kunne vi se, at de fliser var støbt lidt ligesom en Pringle chips. Lagde man dem med den glaserede side nedad på et jævnt underlag, kunne de simpelthen snurre rundt.

Vi ventede i 5 dage på, at forretningen skulle komme ud og kigge, og da de så endelig kom (også en time forsinket), viste det sig at være nogle teenagere, som bare havde fået besked på at sige, at vi skulle have 2-3mm fuge mellem fliserne. Det stod der ikke noget om på pakkerne, og iøvrigt ville det heller ikke hjælpe på en niveauforskel på 2mm midt på flisen og 0 ude ved kanten. Hvis der skulle komme en overordnet fra forretningen, skulle vi vente i 10 dage. Jeg bad håndværkerne rykke dem af igen, og forklarede de unge mennesker fra flisebutikken, at hvis vi ikke finder en ordning på sagen, så vi får pengene tilbage, så kommer jeg ud og smider fliserne i deres indgangsparti. Heldigvis fandt vi nogle fine nye fliser, og de er af en ordentlig kvalitet. De er ved at blive lagt på nu, og så må vi jo diskutere om det andet bagefter. Fliselæggeren har brugt 1 1/2 dag på at tage fliserne op og fjerne fliselimen. Desværre havde han brugt den dyreste og bedste fliselim i guldversionen, og den bliver hård som sten. Det har været en sej omgang for ham – og hans faglige stolthed fik vist også et knæk. Til gengæld har han nu nye fliser til soveværelset derhjemme – “der er der alligevel ikke nogen der ser det”, sagde han. Nu skrider det så fremad, og de bliver nok færdige i løbet af i morgen eller overmorgen.

Vi har også fået malet en masse udendørs træværk – blandt andet 14 trælamper, som skulle repareres og males. Og billedet ovenfor er fra vores badeværelse, hvor møblet er ved at blive renoveret. Alle vores badeværelser indenfor har et lignende møbel i træfiner. De bærer alle præg af “The Thai Way” at vaske gulv på. Man smider bare vand ud over hele gulvet og tværer rundt i det. Eller man kan jo også bruge numsebruseren! De har lavet det SÅ fint i to af badeværelserne hvor det var værst, og i morgen kommer de og maler. Snedkeren har aldrig gået i skole, fortalte Natta, vores bygmester. Alligevel kan han lave 3D måltegninger, og så er han en formidabel håndværker.

Når vi så kommer til den mindre morsomme side af festen, så har vi også haft et par ture, hvor man er lige ved bare at lukke sig inde i et rum og ikke komme ud igen! Feks. skulle de ordne en vindueskarm i vores walk-in, og det foregik med en rundsav. Ingen tænkte på lige at sætte et stykke tape for sprækkerne i vores klædeskabe…… Alt tøj brunt, men træstøv kunne jeg teoretisk også godt støvsuge af. Dagen efter skulle muren ved karmen også ordnes, og inden vi så os om, var tøjet i skabet ikke kun brunt men nu også hvidt. Inklusive alle mulige tasker, sengetøj, håndklæder, sko, regnfrakker og en masse andre ting…..

De har malet loft i vores thai køkken to gange – men det skal have tre gange. Men så gik de i gang med vores depot. De malede loft og vægge der men ikke døre og vinduer. Vi troede, det var fordi de ville vente, til de skulle male med alkyd i soveværelset. Vi var nødt til at flytte vores soveværelse og badeværelsesting ind i depotet (og det fra depotet er proppet ind i et værelse), og så begyndte de at lave gipsarbejde og male vægge og lofter i soveværelset. Da de var færdige med det, kom de glædestrålende mandag morgen og sagde, at nu ville de i gang med at male loft i stuen. Aj, så måtte jeg godt nok lige forklare dem, at jeg kender alt til 80/20 reglen (80% færdig og de sidste 20% holder hårdt). Så de sidste dage har de malet døre og vinduer. I depotet har de også slebet dørene fint af – lige op i alle sagerne fra sove- og badeværelset. Altså….. Men jeg kan nærmest kun grine af det, for jeg skal jo ikke noget, og så er det jo rart at have et rengøringsprojekt på en 2-3 måneder bagefter. Her er simpelthen støv overalt…..

I dag var maleren så. Han skal male hele huset udenpå, og det kommer til at tage en måneds tid. Bare at få stilladser op er en udfordring, for der er bygget thai køkken og værksted på to af siderne af huset. Helt uden til naboens plankeværk – nærmest ud OVER hans plankeværk. Men at få malet udvendigt er “piece of cake” for privatlivets fred i forhold til at have 8-10 mennesker løbende ind og ud hele dagen – 6 dage om ugen – og nogle gange 7…..

Derfor er det godt at have en blog. Så kan man med god samvittighed gå ind for sig selv og skrive lidt, mens håndværkerne hamrer og banker over det hele. I morgen skal gemalen som sagt undersøges på Rutnin Eye Hospital, og så håber vi, at lægen er tilfreds med ham, så vi snart kan komme lidt hen på baren i vejkrydset og glo på trafik!

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

En ufrivillig tur til Bangkok

Vi fik pludselig en ufrivillig tur til Bangkok i søndags. Vi elsker Bangkok, men det er altså ikke så meget ved at være her, når det er for at komme halvvejs akut på sygehuset!

Søndag morgen bemærkede min bedre halvdel en mørk skygge i det nederste af sit synsfelt. Vi var faktisk ikke i tvivl om, at det var ret alvorligt, og efter en tur på Bangkok Hospital i Hua Hin, stod det klart, at vi skulle afsted til Bangkok med det samme.

Han havde nethindeløsning, og gør man ikke noget ved det med det samme, kan man blive blind på det øje af det. Vi ringede lidt rundt, for at se om han da ikke kunne få det lavet lokalt, men de sagde alle, at han skulle til Bangkok. Så i al hast fik vi pakket en kuffert og ringet efter en taxi. Han kunne jo ikke køre, og jeg skal dælme ikke køre ind midt i Bangkok.

Vi er jo midt i en større renovering af huset, så vi tog afsted fra noget, der lignede en slagmark. Jeg skulle jo bruge søndagen til at få ryddet op og gjort lidt “grov” rent. Men sådan skulle det ikke være. I stedet brugte vi 5 timer på at komme til Bangkok. Hua HIn er propfuld af turister fra Bangkok i weekenden, og de skulle altså allesammen hjem. Der er masser af vejarbejde, så meget af tiden var det “stop-and-go” trafik.

Vi tog til et hotel i nærheden af et meget stort hospital, som udelukkende laver øjne. Vi boede på Asoke Residence, hvor de havde 75% rabat på værelserne, så vi fik en suite for 1800 baht. Inklusiv en sød lille balkon, så vi kunne sidde udenfor. Priserne på hoteller her i Thailand er droppet til lavpunktet, og de kæmper simpelthen for at overleve. Så vi valgte at bo med stil denne gang.

2 værelses lejlighed med køkken, stue og balkon – 1800 baht pr. nat

Vi skulle mandag morgen til Rutnin Hospital, og vi havde en tid til operation klokken 9.00. Troede vi…. Før vi kom til at snakke med lægen, var vi igennem 7 stationer – så var der gået 3 timer – og 3 stationer mere derefter. Det hele tog 5 timer, og ingen operation. Vi ventede og ventede alle steder, og det med at vente er altså ikke lige min spidskompetence. Til gengæld er det et imponerende hospital med alt det nyeste grej til behandling af alverdens øjensygdomme. Der er  omkring 30 specialister, som har hver deres specialområde og en hel horde af sygeplejersker og andet personale.

I går aftes var vi ude at tage temperaturen lidt på byen. I Soi 11 er der en tysk restaurant, der hedder Old German Beer House. Der kan man blandt andet få gode pølser med kartoffelmos og kål (til mig) og rigtig god Thai mad (til gemalen). Vi har boet i Soi 11 mange gange, men det er nogle år siden, vi var der sidst. Dengang havde det charme, og man kunne få en billig øl hos Cheap Charlies, som var en meget speciel lille butik. Der var Suk 11 – en restaurant i et gammelt træhus og flere andre charmerende restauranter.  Det meste er væk, og det samme er charmen! Der var stort set ingen mennesker, men til gengæld patruljerede 3 politifolk frem og tilbage i gaden.

Covid 19 har godt nok ændret bybilledet i Bangkok. Bangkok – byen der aldrig sover. Det mylder af boder med mad og ting og sager er væk mange steder, og her går ALLE med masker. I Hua Hin er der blandt thaierne gået lidt slendrian i det, mens vi andre ikke tør andet end bruge maske, når vi er ude. TIl gengæld er trafikken stort set lige så slem, som den hele tiden har været.

Vi tog en Grab bil til Soi 11 fra Soi 21 – et par km. Det tog pænt lang tid på grund af trafikken, men det var billigt – 82 baht. I en af de lyserøde eller grøngule taxier havde vi nok fået lov at betale det 3-dobbelte, fordi de ikke vil slå taxameteret til. Vi bruger faktisk også Grab en del i Hua Hin. De er som regel totalt pålidelige, og så er det billigt.

Nå, men i dag skulle min bedre halvdel så opereres. Lægen er “Mr. Eyes” her i Thailand, mr. Rutnin himself. En utroligt behagelig mand, som taler perfekt engelsk, og så har han sågar været i Danmark 3 gange! Det er en meget stor og meget dyr operation, så vi håber på, at forsikringen vil dække det. Dem kunne vi ikke få fat på i går. Hvor længe vil man sidde i ventekø på telefonen, når man skal ringe til Skotland?? Cigna er ikke på listen her på hospitalet, så det var bare at betale ved kasse 1 i morges. Vi er utroligt glade for vores danske kreditkort lige nu, for vores thai bankkort er begrænset til 20000 baht – også ved køb.

Operationen er veloverstået, og det er godt nok en meget kompliceret operation, hvor de roder rundt inde i øjet. Puha – godt jeg kun skulle opereres for grå stær for nogle år siden. Det var rigeligt. Nu skal patienten så kigge nedad i 14 dage og sove på maven – det skal nok blive sjovt med et byggeprojekt og en ølmave!

Nu har vi et værelse på hospitalet. Det ligner et hotelværelse, og så koster det bare lige det 4-dobbelte i forhold til hotellet overfor. Der er 3 måltider inkluderet i prisen, og aftensmaden serveres kl. 16.30. Det bliver en lang aften….. Heldigvis er der room service menu også.

Et deluxe værelse på Rutnin – det koster så 6500 baht.

Vi satser på at komme hjem i morgen. Jeg GLÆDER mig, selvom huset jo er et kæmpe kaos.

Men det vigtigste er, at det er gået godt, og det skal det bare blive ved med. Man skal ikke sætte sit syn på spil!

Hus i Thailand

Renovering af hus i Hua Hin – og om at finde gode håndværkere

Vi har startet et ret stort projekt op, hvor vi skal renovere vores ret “bulede” hus.

Vi har selv lavet en del malerarbejde, og da vi flyttede hertil, lavede vi nyt køkken og renoverede vores alrum. Sidste år fik vi fjernet trægulv og lagt fliser samt malet i to værelser på 1. sal, og det blev virkelig flot. Vi var så heldige at finde et rigtig godt firma til at udføre arbejdet, MPM, her i Hua Hin. Firmaet ejes af en supersød og meget kompetent thaikvinde, Natta, som er svensk gift og har boet i Sverige i mange år. Nu er hun tilbage i Thailand og har arbejdet for et andet maintenance firma, før hun startede sit eget.

“Håndværkere” i Thailand

At finde gode håndværkere her i landet kan være en kæmpe udfordring. To say the least! Danskere forbinder jo håndværkere med fagfolk, der har stået i lære, eller i det mindste er i lære. Ikke dermed sagt, at der ikke findes dårlige håndværkere i Danmark – det kan vi skrive under på. Men udlærte håndværkere findes ikke her.  Som min husbond siger: “Det er sidemandsoplæring”. Så hvis sidemanden ikke er ret god til sit job, ja så er undervisningen derefter.

En god håndværker her i Thailand er guld. De kan være superdygtige, selvom de gør mange ting helt anderledes, end vi ville gøre. Men en god håndværker er også guld, fordi han som regel anbefaler andre gode håndværkere. Så kender man en god murer, så kan han ofte anbefale en god maler eller elektriker.

Der kan dog være meget langt mellem snapsene, som man siger. Vi kender bunkevis af hårrejsende historier, hvor folk får lagt fliser med forkert fald, der laves det mest groteske sjusk (nok mest pga. uvidenhed), og så er der håndværkere, der sviner og ødelægger ting.

Man får, hvad man betaler for

For et par år siden havde vi et team til at lave noget ekstra overbygning på vores terrasse. Det skulle laves med nye stolper, og det eksisterende tegltag skulle forlænges. Vi kaldte dem Team Nick, fordi formanden hed Nick, og kontakten til dem fik vi gennem vores “caretaker” af huset.

Det var Nick, hans kone og så “Assistenten”, som vi kaldte ham.

Arbejdet kostede ikke mange penge – 20.000 baht (ca. 4500 kr.), og de var her i 18 arbejdsdage. Men hold nu op, hvor var det stressende. De ejede ikke et eneste stykke værktøj. De kom bare med deres hænder og kiggede på os.Min bedre halvdel kørte fra Herodes til Pilatus for at købe materialer. Han måtte låne dem alt værktøj, pånær en svejsemaskine. Og så måtte han være “formand” på byggepladsen, for de anede ikke ret meget, om det de lavede. Resultatet blev dog flot, og de var rigtig glade for at være her, for de fik eftermiddagskaffe med kage hver dag og en fyraftensøl.

Så faldt vi over Natta og hendes firma MPM. Natta taler thai, svensk og engelsk, og så omgiver hun sig med kvalitetshåndværkere. Nogle gamle, garvede og erfarne gutter, som ved hvad de gør, og som har glimt i øjet. De har håndværksmæssig faglig stolthed – en sjælden ting i Thailand, hvor jobbet tit bare skal gøres.

Det kan godt være, at vi betaler noget ekstra for hendes service, men vi får også valuta for pengene. Hun styrer håndværkerne med blød kvindehånd, og de har tydeligvis stor respekt for hende. Hun tager med os ned og købe maling i HomePro – tilfældigvis kender hun sælgeren af maling rigtig godt, og så finder hun lige flere rabatkuponer i sin taske. Hun ringer til byggemarkedet og reder en leveringsfejl ud. På godt dansk er hun bare GULD!

Den første uge

Vi startede i mandags med at renovere vores hegn ind til naboen. Hvis ikke vi havde gjort det, var det simpelthen faldet sammen. Man har oprindeligt lavet det med cement brædder på en ramme af (blødt) træ. Der har både været termitter, råd og andet godt i det træværk, og det var nærmest væk.

Ikke meget tilbage af træværket

Det største problem med sådan et hegn kan tit være naboen. I Thailand er mange mennesker meget private, og man vader altså ikke bare ind igennem gaten til et hus. Vores nabo har lejet sit hus ud til turister og kun været i huset en enkelt gang, mens vi har boet her. En nabo til bagsiden har vi aldrig talt med, på trods af at vi har boet her i 2 1/2 år. De er meget private, og vi har kun set dem, hvis vores palmegrene faldt ned på deres side – så kylede de dem over hegnet og smadrede mine små hængeplanter…… Men pga. Covid 19, så er vores “hegns” nabo faktisk i landet og hjemme i huset indimellem. Vi har fået kontakt, og nu har vi delt omkostningerne. Alternativet havde været, at vi fiksede vores side, og så måtte hans side bare falde ned.

Nu har vi så haft “fælles have” i en uges tid, og så kommer man jo ligesom hinanden lidt nærmere!!

Håndværkerne har gjort et fantastisk fint stykke arbejde for små penge, og så har de genbrugt de brædder, der ikke var i stykker. Lige nu er de færdige med at male, og det ligner en million!

Samtidigt har andre håndværkere været i gang med at lægge fliser i det sidste rum med trægulv ovenpå. Der lå et billigt trægulv (dansk!!) og så er rummet GULT!

Det er vores pulterrum, men det er godt nok gult!

Og snedkeren har været og hente vores gamle frønnede gynge, så den kan få en kærlig omgang.

Man hjælper vel hinanden

Håndværkerne er bare de bedste. De rydder op efter sig og er utroligt betænksomme og påpasselige med vores ting. Det er en drøm!

Og hvor kan vi mærke, at vores thai studier giver pote. Vi kan nu gøre os forståelige og forstå på simpelt thai, og det er dælme en kæmpe fordel!!

Næste uge – og de kommende uger

På mandag skal der lægges fliser på en stor terrasse over vores carport. Der er revner i dækket, så det regner ned i gipsen i loftet i carporten. Fliser på – problem slut. Pris for 32 m2 fliser 2200 kr. De skal også i gang med at male rummet med nye fliser, og så må vi se, hvad ugen ellers bringer.

Det største projekt er, at hele huset og havemuren ude og inde skal males. Der er godt nok mange kvadratmeter, og hele bagsiden af huset er meget svært tilgængelig.

Og så er der masser af råddent træværk, der skal repareres.

Materialer er ofte meget billigere end i Danmark. Feks. koster et cement bræt 18 kr. i Thailand og 59 kr. i Jem og Fix. Alt det her maling og grunder af super kvalitet fik vi for 5800 kr.

Til gengæld er det en pest at handle ind. Man skal checke ind og ud, sprittes af og have klistermærker på. Og at købe fliser i LED lys er noget rigtig hø, så vi har nu en del pakker fliser, som ikke bestod prøven herhjemme i dagslys.

En uge med håndværkere uden stress – det skal fejres!

Vi har besluttet at fejre en god håndværkeruge uden så meget stress med en tur i byen aften. Vi har ikke været meget ude at spise de sidste 3 måneder, for det er en meget sørgelig oplevelse. Masser af tomme restauranter og helt lukkede barer. I mandags tog vi ned på en meget populær lokal restaurant i Soi 94. Der plejer at være mange mennesker, men vi var de eneste udover take-away. Min udsigt var at kigge på den unge dame, der skulle måle temperatur på alle dem, der skulle ind i 7-11 og så kokken ude i køkkenet, der kedede sig gudsjammerligt. Deprimerende. Jeg var dog så heldig at få en madforgiftning med hjem, og den har jeg haft glæde af det meste af ugen!

I aften skal vi på Father Ted’s. Pubben åbnede i mandags, da det blev tilladt at servere alkohol i restauranten igen. Åbningen blev vist lidt af et brag, og nu vil vi ind og støtte dem på den lange bane. Så håber vi bare, at vi ikke er de eneste gæster…..

Hua Hin er ellers pænt fyldt med mennesker i weekenden. Det er folk fra Bangkok, som kommer ned for at nyde den friske luft. Nogle hoteller snakker om 70% belægning, og det er da ikke så ringe endda her i begyndelsen af regntiden.

I denne uge har barerne i Hua Hin været i clinch med borgmesteren. De har sammen forfattet et brev til guvernøren i Prachuap Khirikhan (vores provins) og til regeringen, hvor de forklarer, at Hua Hin skal være prøveboble for genåbning af barerne. Netop på grund af mange indenlandske turister. Lad os se…

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Covid 19 og 4. fase af genåbningen af Thailand

Så kom vi til 4. fase af genåbningen af Thailand efter Covid 19 nedlukningen. Her er lidt om ændringerne fra 15. juni.

Jeg kan kun sige: Man har et standpunkt, til man tager et nyt. Og det gælder også her i Thailand. Ifølge den oprindelige plan skulle det meste lukke op den 15. juni, men det er blevet besluttet, at barer og andre underholdningsetablissementer skal forblive lukket. Det er nok noget af et slag i ansigtet på rigtig mange, fordi man for længe siden offentliggjorde en plan, der forudsagde, at det meste skulle åbne op nu, hvis alt gik som det skulle rent smittemæssigt.

Hvordan er det så gået?

Smittetallene i Thailand er 0, og det har de været i næsten 3 uger nu. Alle nye smittede er thaier, der kommer hjem fra udlandet, og de kommer ikke ind uden at skulle i 14 dages karantæne, om de er syge eller ej. Det vil sige, at Thailand i teorien er Covid 19 fri – hvis man tør tro på det.

Der prædikes stadig hver dag, om at folk skal holde afstand, vaske hænder og gå med maske. Myndighederne kører den samme plade om og om igen, og man kan egentlig godt forstå, at thaierne er ved at være trætte af at høre om det. Hvis ikke der er nogen syge, der kan smitte andre, så er der jo ingen grund til alt det her. Derfor kan man også godt se i bybilledet, at folk er begyndt at gøre, som de plejer. De moser rundt på markederne og ved gadekøkkenerne som sild i en tønde. Rigtig mange har ikke maske på, eller også sidder den ikke, der hvor den skal.

At handle er stadig bøvlet. Den fantastiske Thai Chana app, som man skal checke ind med i forretninger, shoppingcentre og restauranter er der ikke mange, der gider bruge. Så vi er tilbage ved den gode gamle blyant og papir. Man skal skrive sit navn og telefonnummer, så man kan spores, hvis der kommer et nyt udbrud. Her i Hua Hin har der været prominente gæster som både Mickey Mouse og Donald Trump har jeg set. En anden fin ting er, at vi alle skal bruge den samme blyant…. Men så er der jo også sprit ved siden af – som ingen bruger…..

Hvad må åbne på mandag den 15. juni

På mandag er der en række ting, som må åbne igen. Som de har for vane her, så nævner de også de ting, som allerede ER åbne eller som hele tiden har været det. Først og fremmest bliver udgangsforbuddet om natten ophævet indtil 1. juli som en prøve. Jeg tvivler på, at der kommer flere tilfælde ud af det, men you never know.

Til gengæld har vi stadig undtagelsestilstand.

Nogle af de ting, der kan åbne er:

Transport mellem provinserne, vandparker, museer, gaming i shopping centre, konferencecentre, koncerter og filmoptagelser. Alt med masser af restriktioner.

Hvad må ikke åbne nu?

Grænserne er fortsat lukkede for udlændinge – der er ingen dato for genåbning.

Barer, Muay Thai boksestadioner, og såkaldte “wet massage parlours” skal forblive lukkede. Jeg måtte godt nok lige læse lidt op på det sidste, for det har jeg aldrig hørt om. Det er åbenbart steder, hvor man får massage med skum…. Say no more!

Jeg nævnte, at koncerter er tilladt, men det gælder alså ikke rock koncerter, som hører til i den lidt mere “hårde” genre. Det er fordi, folk synger med til rockmusik, og så kommer de til at spytte, og det kan jo sprede smitte.

Muay Thai boksning er utrolig populært her, og nogle af de største steder er ejet af militæret. Det gør sikkert nas, når der ikke er nogen indtægter, og de hyler sikkert også meget højt. Men da et af de største udbrud kom fra et stadion i Bangkok, så tør man ikke lukke det op endnu.

Barerne skal også holde lukket, men til gengæld må restauranter, hoteller og food courts sælge alkohol igen. Jubiiiii. Så kan man da gå ud og spise og hygge sig med en øl eller et glas vin til sin mad (lovligt). Det er jo også med til at gøre en forretning rentabel, for det er her, de tjener pengene. Og så kunne det jo også være, at man blev lidt længere.

Ophævningen af alkoholforbuddet har fået en del lukkede steder her i Hua Hin til at annoncere, at de nu åbner op igen efter 3 måneders nedlukning. Hvornår barerne kan åbne igen er der ingen information om. Til gengæld vil der i Thailand være i titusindvis af dem, der aldrig lukker op igen. Der skal jo også være et klientel, og det har jo typisk været vesterlændinge.

Shopping Centre i Hua Hin

Vi har to store shopping centre i Hua Hin: Market Village og Blueport. Blueport er dyre mærkevarer og i den mere dyre ende generelt. Efter sigende har en meget stor del af forretningerne ikke åbnet igen, og et par af etagerne er lukket af. Market Village går det lidt bedre siger de. Og jeg skriver “siger de”, for jeg har ikke været der selv. Jeg gider ikke checke ind og ud i hver enkelt butik – det er simpelthen for besværligt. Og så har jeg også fundet ud af, at en maske simpelthen fjerner mit shopping gen. Det er ikke nogen fornøjelse at rende rundt og pruste i et stykke kunststof for at glo på tøj eller sko. Jeg tager masken på af nød, når vi skal købe mad, og det er så det.

Arbejdsløshed

For nogle dage siden blev det offentliggjort, at arbejdsløsheden i Thailand er steget til omkring 10%. Men når man nu ved, at alle de “uofficielle” arbejdere ikke tæller med, så kan man jo godt regne ud, at tallet nok er større. En uofficiel medarbejder kan være en massør i en massageklinik, en barpige eller en bygningsarbejder fra udlandet.

Jeg har hørt tal, der er meget højere, og det er meget, meget trist for de mennesker, det går ud over.

Det sidste nye skrig – REJSEBOBLER

Der tales her i Thailand meget om at få turismen i gang igen. Først snakkede man om at give vouchers til thaierne, for at få dem til at være “indenrigs turister”. Men man kan altså nu engang ikke leve af at barbere hinanden.

Det sidste nye er, at man vil oprette rejsebobler. Altså afspærrede områder, hvor turister kan komme, og kun fra godkendte lande.

I første omgang vil man forsøge sig med forretningsfolk fra lande som Kina, Australien, nogle lande i Mellemøsten, Sydkorea og andre “lav risiko lande”. Forretningsfolk har et godt potentiale for forbrug, siger de. Da jeg arbejdede og var på forretningsrejser var det typisk arbejde fra tidlig morgen til sidst på dagen, en gang aftensmad på restaurant eller hotellet og så i seng. Jeg brugte stort set ikke penge andet en på mad, drikke og transport. Måske er det anderledes her.

Der er ingen europæiske lande blandt de godkendte, og USA er heller ikke med.

Lad os nu se, hvad det bliver til, men det har nok lange udsigter med udenlandske turister fra Europa eller USA.

by Janne