Vi har startet et ret stort projekt op, hvor vi skal renovere vores ret “bulede” hus.
Vi har selv lavet en del malerarbejde, og da vi flyttede hertil, lavede vi nyt køkken og renoverede vores alrum. Sidste år fik vi fjernet trægulv og lagt fliser samt malet i to værelser på 1. sal, og det blev virkelig flot. Vi var så heldige at finde et rigtig godt firma til at udføre arbejdet, MPM, her i Hua Hin. Firmaet ejes af en supersød og meget kompetent thaikvinde, Natta, som er svensk gift og har boet i Sverige i mange år. Nu er hun tilbage i Thailand og har arbejdet for et andet maintenance firma, før hun startede sit eget.
“Håndværkere” i Thailand
At finde gode håndværkere her i landet kan være en kæmpe udfordring. To say the least! Danskere forbinder jo håndværkere med fagfolk, der har stået i lære, eller i det mindste er i lære. Ikke dermed sagt, at der ikke findes dårlige håndværkere i Danmark – det kan vi skrive under på. Men udlærte håndværkere findes ikke her. Som min husbond siger: “Det er sidemandsoplæring”. Så hvis sidemanden ikke er ret god til sit job, ja så er undervisningen derefter.
En god håndværker her i Thailand er guld. De kan være superdygtige, selvom de gør mange ting helt anderledes, end vi ville gøre. Men en god håndværker er også guld, fordi han som regel anbefaler andre gode håndværkere. Så kender man en god murer, så kan han ofte anbefale en god maler eller elektriker.
Der kan dog være meget langt mellem snapsene, som man siger. Vi kender bunkevis af hårrejsende historier, hvor folk får lagt fliser med forkert fald, der laves det mest groteske sjusk (nok mest pga. uvidenhed), og så er der håndværkere, der sviner og ødelægger ting.
Man får, hvad man betaler for
For et par år siden havde vi et team til at lave noget ekstra overbygning på vores terrasse. Det skulle laves med nye stolper, og det eksisterende tegltag skulle forlænges. Vi kaldte dem Team Nick, fordi formanden hed Nick, og kontakten til dem fik vi gennem vores “caretaker” af huset.
Det var Nick, hans kone og så “Assistenten”, som vi kaldte ham.
Arbejdet kostede ikke mange penge – 20.000 baht (ca. 4500 kr.), og de var her i 18 arbejdsdage. Men hold nu op, hvor var det stressende. De ejede ikke et eneste stykke værktøj. De kom bare med deres hænder og kiggede på os.Min bedre halvdel kørte fra Herodes til Pilatus for at købe materialer. Han måtte låne dem alt værktøj, pånær en svejsemaskine. Og så måtte han være “formand” på byggepladsen, for de anede ikke ret meget, om det de lavede. Resultatet blev dog flot, og de var rigtig glade for at være her, for de fik eftermiddagskaffe med kage hver dag og en fyraftensøl.
Så faldt vi over Natta og hendes firma MPM. Natta taler thai, svensk og engelsk, og så omgiver hun sig med kvalitetshåndværkere. Nogle gamle, garvede og erfarne gutter, som ved hvad de gør, og som har glimt i øjet. De har håndværksmæssig faglig stolthed – en sjælden ting i Thailand, hvor jobbet tit bare skal gøres.
Det kan godt være, at vi betaler noget ekstra for hendes service, men vi får også valuta for pengene. Hun styrer håndværkerne med blød kvindehånd, og de har tydeligvis stor respekt for hende. Hun tager med os ned og købe maling i HomePro – tilfældigvis kender hun sælgeren af maling rigtig godt, og så finder hun lige flere rabatkuponer i sin taske. Hun ringer til byggemarkedet og reder en leveringsfejl ud. På godt dansk er hun bare GULD!
Den første uge
Vi startede i mandags med at renovere vores hegn ind til naboen. Hvis ikke vi havde gjort det, var det simpelthen faldet sammen. Man har oprindeligt lavet det med cement brædder på en ramme af (blødt) træ. Der har både været termitter, råd og andet godt i det træværk, og det var nærmest væk.
Det største problem med sådan et hegn kan tit være naboen. I Thailand er mange mennesker meget private, og man vader altså ikke bare ind igennem gaten til et hus. Vores nabo har lejet sit hus ud til turister og kun været i huset en enkelt gang, mens vi har boet her. En nabo til bagsiden har vi aldrig talt med, på trods af at vi har boet her i 2 1/2 år. De er meget private, og vi har kun set dem, hvis vores palmegrene faldt ned på deres side – så kylede de dem over hegnet og smadrede mine små hængeplanter…… Men pga. Covid 19, så er vores “hegns” nabo faktisk i landet og hjemme i huset indimellem. Vi har fået kontakt, og nu har vi delt omkostningerne. Alternativet havde været, at vi fiksede vores side, og så måtte hans side bare falde ned.
Nu har vi så haft “fælles have” i en uges tid, og så kommer man jo ligesom hinanden lidt nærmere!!
Håndværkerne har gjort et fantastisk fint stykke arbejde for små penge, og så har de genbrugt de brædder, der ikke var i stykker. Lige nu er de færdige med at male, og det ligner en million!
Samtidigt har andre håndværkere været i gang med at lægge fliser i det sidste rum med trægulv ovenpå. Der lå et billigt trægulv (dansk!!) og så er rummet GULT!
Og snedkeren har været og hente vores gamle frønnede gynge, så den kan få en kærlig omgang.
Håndværkerne er bare de bedste. De rydder op efter sig og er utroligt betænksomme og påpasselige med vores ting. Det er en drøm!
Og hvor kan vi mærke, at vores thai studier giver pote. Vi kan nu gøre os forståelige og forstå på simpelt thai, og det er dælme en kæmpe fordel!!
Næste uge – og de kommende uger
På mandag skal der lægges fliser på en stor terrasse over vores carport. Der er revner i dækket, så det regner ned i gipsen i loftet i carporten. Fliser på – problem slut. Pris for 32 m2 fliser 2200 kr. De skal også i gang med at male rummet med nye fliser, og så må vi se, hvad ugen ellers bringer.
Det største projekt er, at hele huset og havemuren ude og inde skal males. Der er godt nok mange kvadratmeter, og hele bagsiden af huset er meget svært tilgængelig.
Og så er der masser af råddent træværk, der skal repareres.
Materialer er ofte meget billigere end i Danmark. Feks. koster et cement bræt 18 kr. i Thailand og 59 kr. i Jem og Fix. Alt det her maling og grunder af super kvalitet fik vi for 5800 kr.
Til gengæld er det en pest at handle ind. Man skal checke ind og ud, sprittes af og have klistermærker på. Og at købe fliser i LED lys er noget rigtig hø, så vi har nu en del pakker fliser, som ikke bestod prøven herhjemme i dagslys.
En uge med håndværkere uden stress – det skal fejres!
Vi har besluttet at fejre en god håndværkeruge uden så meget stress med en tur i byen aften. Vi har ikke været meget ude at spise de sidste 3 måneder, for det er en meget sørgelig oplevelse. Masser af tomme restauranter og helt lukkede barer. I mandags tog vi ned på en meget populær lokal restaurant i Soi 94. Der plejer at være mange mennesker, men vi var de eneste udover take-away. Min udsigt var at kigge på den unge dame, der skulle måle temperatur på alle dem, der skulle ind i 7-11 og så kokken ude i køkkenet, der kedede sig gudsjammerligt. Deprimerende. Jeg var dog så heldig at få en madforgiftning med hjem, og den har jeg haft glæde af det meste af ugen!
I aften skal vi på Father Ted’s. Pubben åbnede i mandags, da det blev tilladt at servere alkohol i restauranten igen. Åbningen blev vist lidt af et brag, og nu vil vi ind og støtte dem på den lange bane. Så håber vi bare, at vi ikke er de eneste gæster…..
Hua Hin er ellers pænt fyldt med mennesker i weekenden. Det er folk fra Bangkok, som kommer ned for at nyde den friske luft. Nogle hoteller snakker om 70% belægning, og det er da ikke så ringe endda her i begyndelsen af regntiden.
I denne uge har barerne i Hua Hin været i clinch med borgmesteren. De har sammen forfattet et brev til guvernøren i Prachuap Khirikhan (vores provins) og til regeringen, hvor de forklarer, at Hua Hin skal være prøveboble for genåbning af barerne. Netop på grund af mange indenlandske turister. Lad os se…