Liv i Thailand

And now to something completely different!

I dag skal det handle om noget helt andet en Covid 19 og situationen her i Thailand.

I dag skal det handle om, hvordan man frivilligt raserer sin have, så den kommer til at ligne en sørgelig ruinhob af træstubbe!!

Fældning af palmetræer

Forleden dag fik vi fjernet 12 alt for store palmer, som vores havefolk ikke mere var i stand til at vedligeholde. Det betød at de stod og blev grimme og visne, smed “kugler” over det hele, som misfarvede vores fliser. Et par af dem var halvfarlige, for sådan et palmeblad eller en frøstand vejer temmelig meget, og får man sådan en i hovedet, så kan man komme rigtig galt afsted.

Vi kaldte den ene palme for enden af vores pool for Edgar Scissorhand (efter filmen om en stakkels mand, der havde sakse i stedet for hænder). Den havde simpelthen de mest modbydelige torne på 2-3 cm langs hele bladet. Da vores havemand skulle beskære den for nogle måneder siden, var han nødt til at stå på havemuren til det. Det ville aldrig gå i Danmark, men sådan gør man altså her i Thailand. En af grenene faldt ned på ham, og en torn borede sig dybt ned på langs af hans tommelfinger. Det kostede ham flere ture på sygehuset, og en tommelfinger, der ikke helt virkede som den skulle i mange uger.

Efter den hændelse bestemte vi, at vi måtte gøre noget! Palmerne har været rigtig flotte, men på et tidspunkt bliver de så høje, at de ikke er kønne mere. Lidt lige som i min barndom, hvor jeg blev sendt afsted på cykel til frisøren i nabobyen. Så ringede min mor til frisøren og gav instrukser, og mit pandehår blev klippet næsten ned til rødderne, for så holdt det længere. Jeg hylede hele vejen hjem….

At fælde træer i Hua Hin

Når man skal fælde meget store træer i Hua Hin, har det vist sig, at det kan være rigtig, rigtig svært at finde de rigtige folk. For et års tid siden tog vi en 15 meter høj vandrepalme ned. Thaierne kunne ikke forstå, at de ikke bare kunne save den over ved roden og lade den falde “lige så forsigtigt” ned på græsplænen og kvase alt i bedene. Under protest tog de alle bladene af først og savede den i skiver, som de hejsede ned. Det sidste stykke ville de så lægge ned på et leje af alle bladene. Det fik de så lov til, hvorefter den sidste del af stammen lavede et ordentligt hul i græsplænen. Hele træet blev kørt væk på en motorcykel med sidevogn!!

Det team turde vi ikke rigtig bruge til denne opgave, fordi de to største palmer var så tæt på poolen, elledninger og havemur. Gennem et iøvrigt rigtig godt lille firma, som vi har brugt til fliselægning mm., fik vi kontakt til et andet træfældningsteam. Han gav en pris på opgaven, uden at have set stedet, og det ville tage 7-10 dage. Angiveligt skulle han have adgang til en af kommunens liftvogne (!), men det viste sig ikke at holde stik.

Han havde dog kun set træerne udefra, og da han kom ind i haven og så forholdene, gik han helt i baglås.

Så blev der ringet efter byggefirmaet (som formidlede kontakten), som har en rigtig dejlig thai dame som chef. Hun har boet i Sverige i mange år, og hun har bare styr på sagerne. Hun er også virkelig god på engelsk (og svensk).

Hun kom anstigende, og vi kom frem til, at vi nok skulle bruge en kran. Hun gik i gang med at finde sådan en og kørte så sin vej. Imens sad 5 thaier i haven og pillede bussemænd. Pludselig kom en gammel (næsten tandløs) mand haltende ind i haven på en krykke. Han kiggede på træerne og sagde uuuuuhhhh. Den forstod vi godt, selvom vi ikke er helt stive i thai endnu. Det viste sig, at han er verdenskendt i Hua Hin for at kunne fælde træer de mest umulige steder. Desuden ejer han et firma, der har alverdens maskiner – herunder også en kæmpe kran.

De to thai mænd diskuterede sagen. Vi havde jo fået en fast pris på opgaven, så ham den første måtte jo forhandle om, hvad kranmanden skulle have. De blev enige, og så skulle de komme med kranen kl. 13.

Kl. 14.30 dukkede de op, og vi var ret opgivende. Himlen var sort i horisonten, og det var jo ved at være ret langt henne på dagen.

Så gik de i gang

Så gik de i gang, og vi var skræmt fra vid og sans. Der blev lagt en løkke omkring det første træ, og så savede den gamle mand ellers. Han holdt kontakten til kranføreren via walkie-talkie, og de to mænd arbejdede, som om de delte deres hjerner.

Den gamle mand og motorsaven – bemærk krykken, som står op af træet.

Det første træ, svingede i en elegant bue ud over poolen og forsvandt ud over elledningerne i løbet af 7-8 minutter. Jeg fik ikke fotograferet eller filmet det øjeblik, for mit hjerte stod simpelthen stille, og alle thaierne var ved at dø af grin over det. Selvom de nu også stod med åben mund og polypper og gloede.

Så var der kun 11 tilbage, heraf en enkelt rigtig stor djævel (hvori det viste sig, at der var en bisværm).

Kanubapalme hænger i luften.

Den snurrede lige et par omgange om sig selv og væltede et stillads, som ramte ind i havemuren. Det fik 3 brædder til at falde ned inde hos naboen (som iøvrigt tog det med stoisk ro). Det var alt hvad de ødelagde. Ikke et knækket blad eller en væltet ting. Vi har en rigtig rodehave, så det var svært at flytte alting.

En fagmand, der kan sit kram
Her ses den kæmpestore kran

I løbet af 3 timer og et kvarter var alle palmerne løftet ud. De var pakket på en lastbil og blev kørt væk som hele træer.

Imponeret? Ja mon ikke!

Jeg tror simpelthen ikke, at jeg nogensinde har været så imponeret over en thai. Jeg gik rundt og grinede over hele femøren i flere timer bagefter. Han var så professionel og rolig, og han tog sig endda tid til at lære det andet team, hvordan de skulle save. Det var jo nærmest kunst! Vores veninde fra byggefirmaet kunne han rigtig godt lide, så nu kan hun altså også tage store træer ned med lidt hjælp fra en ny ven og samarbejdspartner.

Det oprindelige team havde lige sparet 8-9 dages arbejde, og de har sikkert klasket sig på lårene hele vejen hjem. Han smilede ihvertfald op til begge ører, da han hentede pengene næste dag! Det må have været århundredets nemmeste job. De lavede jo stort set ikke noget! Men fred være med det.

Nu kender vi den gamle mands adresse, så skal vi bruge en eller anden maskine engang, så ved vi, hvor vi skal gå hen!!

Smilet falmer

Ja, smilet er godt nok falmet nu. Vores have er slet ikke som før. Den gamle mand med motorsaven sagde ca. 50 gange i løbet af eftermiddagen: ” Mai suay loej”. Not beatiful at all! Og det er det ved gud heller ikke! Ingen skygge for solen mere i den ende af haven, og de fleste fugle har forladt matriklen. Kun de to mynnaer, der har rede i en træafdækning på naboens gavl er tilbage. Og de sidder og glor helt betuttet på os det meste af tiden.

Vi har sagt til os selv masser af gange, at det ikke hjælper noget. De SKULLE væk. Det viser bare tydeligt, at man saftsusemig skal huske at planlægge, når man anlægger have. At plante 10 ens palmer på samme tid er at bede om problemer. Og at plante en palme, der både er fjendtlig og bliver alt for stor så tæt på en pool er heller ikke klogt.

Palmer før massakren
Udsigten efter
Skyggehjørne før
Efter

Da vores havemand ankom i går gloede han sig bestyrtet omkring. Da vi sagde, at det jo også var for at gøre livet nemmere for ham, sagde han, at han hellere havde beholdt palmerne.

Men nu er det gjort, og vi skal videre. Nu skal vi bevise, at man godt kan få det til at se ordentligt ud MED 12 træstød (og potentielt nye termithjem) i haven. Vi orker nemlig ikke at få rodfræset og få dem ind i haven med maskiner og splitte græsplænen ad, grave ned i alt strøm og vand, knække fliser osv. osv.

I dag har vi været på planteskoler og kigge på lidt større palmer og træer på et par meter. Det skal nok blive fint igen…. Håber vi…..

Liv i Thailand

Fra i morgen må man gå i biografen igen i Thailand

Fra i morgen må man gå i biografen i Thailand igen…. Hvad så end man skal bruge det til, for man må alligevel ikke spise popcorn eller drikke noget i biografen…..

Hvad vil jeg så sige med det?

Jo, fra i morgen går vi ind i tredje fase af genoplukningen i Thailand efter første “bølge” af Covid 19.

3081 smittede ialt – 57 døde med (ikke nødvendigvis af) Covid 19. Der er stadig 61 personer på hospitalet med Covid 19 infektion.

Det er jo noget af en bølge!

Især, når man tænker på, at vi er næsten 70 millioner mennesker i Thailand. De sidste mange dage har langt de fleste nye tilfælde været thaier, som er kommet hjem fra udlandet, og de ryger lige direkte i statskarantæne eller på hospitalet.

I kølvandet på nedlukningen i marts, har millioner af thaier mistet deres eksistensgrundlag, og det er gået meget hårdt ud over store dele af befolkningen. Private deler stadig mad ud til de fattigste, men man kan godt mærke, at det er svært at holde dampen og pengestrømmen oppe efter mere end 2 måneder.

Regeringen har bedt om at optage et kæmpe lån (et af mange), så man belåner op til næsten 58% af BNP. Grænsen er 60%, så hvis BNP går ned, så kan man jo godt regne ud, at det ikke er så godt. Hvordan pengene skal fordeles, melder historien ikke noget om.

Tredje fase i genoplukningen

Tredje fase starter i morgen, og betyder blandt andet, at udgangsforbuddet reduceres en time til at gælde fra 23.00 – 03.00. Shopping centre må holde åbent en time længere til kl. 21.00. Der må spilles fodbold, og der må dyrkes vandsport. Altsammen selvfølgelig med “social distancing”, maske på når man er uden for hjemmet og alle mulige kontrolforanstaltninger.

Jeg må sige, jeg kan ikke bruge det til en pind. Jeg går ikke i shopping center, for der skal man registrere sig, når man går ind og ud – også af alle de enkelte butikker. NOT. Det gider jeg simpelthen ikke.

Jeg gider ikke sidde i biografen i 2 timer uden hverken vådt eller tørt og med en maske på.

Jeg skal heller ikke i fitness center eller hen og købe amuletter…

Hvad må man så ikke lige nu?

Ja, man må gerne gå på restaurant, og man kan godt købe en øl, men man må ikke drikke den på stedet.

Nogle steder må man ikke sidde ved samme bord i restauranter. Jeg hørte om en familie med 2 voksne og 2 børn, som kørte på nudelrestaurant i Bangkok. De skulle sidde ved hvert sit bord!! Til gengæld må man gerne stå som sild i en tønde i Sky Train i Bangkok. Man må også gerne mose rundt i et lokalt marked med masser af folk.

I nogle dele af landet, kan man slet ikke købe alkohol – som i nogen steder overhovedet.

Nogle steder er strandende stadig lukket – det er den lokale guvernør, der bestemmer det. Her i Hua Hin var den kun lige lukket under Songkran af frygt for fester på stranden. Man må dog stadig ikke “ligge” på stranden.

Man må ikke gå på bar eller spille koncerter.

Man må faktisk ikke rejse unødigt mellem provinserne, men der går alligevel bus og tog i et vist omfang…..

Som man kan se af ovenstående, så er det på mange områder helt forskelligt, hvordan loven fortolkes, og hvordan den lokale guvernør laver reglerne. I Bangkok er reglerne ofte meget strammere, mens man helt ude på landet slet ikke mærker noget til det. De gør såmænd da bare som de plejer!

Hvordan er det så at være i Hua Hin?

Når vi er ude at handle eller ude efter et ærinde, så ligner det meste faktisk sig selv nu. Trafikken er igen et mareridt, og folk kører som de vilde inklusiv alle budene med mad, Grab og Foodpanda.

Mange bærer maske, men der er godt nok også mange, som ikke gør. Eller også har de den på, men den sidder nede på halsen! Der vanker en bøde på 20.000 baht, hvis man ikke har maske på og bliver taget, så vi beholder pænt vores på. Vi var på en lokal restaurant forleden, og personalet havde da ikke masker på nogen af dem.

Der bygges på livet løs, der handles mad i stor stil i alle gadekøkkenerne, og der er stor aktivitet alle steder.

Folk orker det ikke mere, og de forstår heller ikke hele den store panik. Ser man på tallene, så bliver det jo mere og mere pjattet at holde på en masse regler, som skader folk og deres økonomi.

Næste step

Næste step skulle være den 15. juni, hvor barerne, boxing stadioner mm får lov at åbne. Men lad os nu se! Her i landet er regeringens opfattelse, at alkohol er roden til alt ondt. En bar uden alkohol er godt nok ikke det samme! I fredags blev det sagt, at restauranterne først må sælge alkohol, når barerne får lov. Det er rigtig synd for restauranterne, for de mister jo en vigtig indtægtskilde ved ikke at kunne sælge en flaske vin eller en øl. Alle skal jo være hjemme kl. 23 alligevel….

Går det, som det skal, så skulle vi være tilbage til “normalen” 30. juni. Meeen, det er nu ikke sikkert, at det går så vel. Dette er rygternes land, og det kan nemt blive lavet om flere gange inden da.

Økonomien er jo smadret under alle omstændigheder, og det bliver nok aldrig det samme Thailand igen.

De gratis glæder

Når alt det Covid 19 snak så er sagt, så er Thailand og Hua Hin jo stadig et skønt sted at være. Vi nyder stadig klimaet, vores hus, de flinke mennesker og det kludetæppe af indtryk man kan få her. Vi snakkede om forleden, at vi godt nok ikke gerne ville bo i Danmark med lange udsigter til at komme hertil igen. Vi forstår godt de mennesker, som lider af et forfærdeligt savn og udlængsel – nogle endda adskilt fra deres familie. Jeg ville simpelthen revne midt over i frustration over ikke at kunne komme afsted.

Jeg er også begyndt at sætte pris på de gratis glæder, og jeg nyder derfor også vores morgen gåture, hvor vi ikke behøver at bevæge os ret langt væk fra matriklen for at se noget spændende. Ikke altid særlig kønt, men sådan er Thailand jo. En blanding af gammelt og nyt, smukt og grimt, godt og dårligt.

Billedet ovenfor er fra en lille sidegade til Soi 94, hvor også de næste billeder er fra. Smukt på sin egen måde!

Den flotteste bourgainvillea i en lille gyde tæt på Soi 94 i Hua Hin
En flok køer – kun 50 meter fra Soi 94 i Hua Hin
Liv i Thailand

Hua Hin tilbage til næsten normal – ihvertfald om morgenen….

Når man går en tur om morgenen i Hua Hin, så kan man næsten forledes til at tro, at vi er tilbage til næsten normal – og ikke “new normal”, som myndighederne hele tiden snakker om. Hvis det ikke lige var for de manglende skolebørn, så er meget tilbage ved det gamle.

Trafik

For nogle uger siden begyndte vi at gå morgentur igen. De 5 km er en god måde at komme ud på, og vi nyder faktisk turen, selvom det har været slemt varmt her i maj måned. Omkring 30 grader, når vi går afsted lidt før kl. 7 om morgenen.

Da vi startede i april, var gader og veje stort set forladte kl. 7 om morgenen. Det var meget mærkeligt at bevæge sig rundt i – vi følte os nærmest hensat til en af de der apokalypse sci-fi film, hvor stort set alle er døde.

Alle der kender Thailand ved, at thaierne er tidligt på benene og drøner rundt i landskabet efter mad, køre børn i skole, køre på arbejde – ja, ligesom de fleste andre steder i verden. Midt i april var her godt nok bare dødt om morgenen, men nu er der kommet gang i trafik, madboder, små butikker – ja alt det, vi elsker ved Thailand.

Læg mærke til, at de fleste boder var lukket i april.
Masser af morgenhandel
Masser af boder til de morgenfriske

Forskellige indtryk

At gå en tur om morgenen i forhold til at gå ud om aftenen er to helt forskellige ting. Og det har ikke noget med Covid-19 at gøre.

Morgenerne har en særlig stemning med summende aktivitet på markeder, streetfood boderne og masser af andre små forretninger, der sælger alt mellem himmel og jord. Folk er klar til dagens aktiviteter, og det mærkes meget tydeligt alle steder. En anden sjov ting, man næsten kun får om morgenen – ihvertfald her i området, er en godmorgen hilsen fra de lokale. Enten “good morning” eller “Sawadikaa” og så de dejlige smil. Når vi som to halvgamle motionister kommer trampende i stram trikot (aj – det gør vi så ikke!!), så kan de også genkende os, og det giver mange søde oplevelser.

Lyset er også ganske særligt, og det giver nogle rigtig flotte og stemningsfulde billeder

Morgenlys i eltrådene – ikke særlig romantisk, men flot ser det ud

Munkene er også ude for at få fyldt deres skåle med offergaver. Det har været et stort problem for munkene at få nok mad i de sidste par måneder, for det er jo ikke nemt at donere til munkene, når man ingenting selv har. Her i Hua Hin er de et velkendt syn om morgenen, og denne gruppe har deres helt faste rute. De bliver kørt rundt af chaufføren med ladmotorcyklen.

Donation til munkene – derefter chanter de, og så hopper de op i ladet og kører videre til næste stop.

Dette byggeri startede op i marts måned, og de må jo mene det alvorligt, for de bygger stadig indædt videre. Det ligger lige foran en etageejendom, som blev påbegyndt i 2015 eller 2016, og som aldrig blev færdiggjort. Nu er det duernes højborg, og så kan de jo altid komme hen og lave store klatter på vores terrasse, når de mangler lidt fred.

Masser af byggeri fortsætter ufortrødent her i Hua Hin, og man kan da håbe, at det meste ikke ender som det halvfærdige byggeri i baggrunden.

Det bliver vist en halvstor villa.

Seneste opdatering

Seneste opdatering på Covid-19 situationen her i Thailand er, at vi kun har ganske få nye tilfælde og meget, meget få døde i de sidste par uger. Man har lukket op for nogle ting, feks. shoppingcentre, mens andre steder stadig er lukket ned.

Her i landet har man indført en app til at følge folk med, og den promoverer de ret hårdt. Den skal bruges, hvis man vil ind i et shoppingcenter, og så skal man også scannes ved hver butik. Jeg er ikke maskinstormer, men når man lige udsætter vedtagelsen af en ny databeskyttelseslov nogle få dage inden man introducerer sådan en app, så er jeg ikke helt tilpas. Ikke at jeg har noget at skjule, men det er mere princippet i det.

Jeg har ikke været i et shoppingcenter i næsten 3 måneder, og jeg overlever nok nogle måneder endnu, hvis det skal være. Eller måske for evigt – hvem ved? Jeg vil også hellere støtte de lokale forretninger. Og ellers må jeg jo bare nøjes med det, jeg allerede har. Og Lazada har da heldigvis heller ikke lukket endnu.

Det er i dag kommet frem, at man nok fortsætter undtagelsestilstanden i juni måned også. Det gør ikke den store forskel – de har jo alligevel flertal og behøver ikke at spørge oppositionen om noget. Hvis bare de ville ophæve alkoholforbuddet i restauranter, så de også kan tjene nogle penge. Der er altså ikke den store fortjeneste i en gang stegte ris til 50 baht. Og et spinkelt håb om noget live musik har jeg også, men det har nok lange udsigter….

Folk her trænger til at komme i gang og tjene en løn – det er helt sikkert. Mange venlige mennesker kører stadig ud med mad til de fattigste, men det kan jo ikke blive ved, og det er også totalt uværdigt for de stakkels mennesker. Her har man jo også en vis ære i livet.

Næste step skulle være juni – hvis tallene fortsætter som nu. Jeg håber, vores lokale fodboldbane for lov at åbne snart. Ikke fordi jeg interesserer mig for fodbold, tværtimod! Men de har det så sjovt på den bane, og jeg savner at vågne kl. 2 om natten og høre dem grine og styrte rundt. I sidste uge forlød det, at fodboldbaner kunne åbne uden tilskuere, så ham gutten der passer banen troppede straks op og vaskede og skrubbede. Banen blev renset og kridtet op igen. Alt var klar til søndag – men så blev det taget af bordet som for farligt!

Men det ser bedre ud her i Hua Hin nu, end det har gjort. Det er helt sikkert. De kører igen som sindssyge med Grab Food og Food Panda i spidsen af alle idioterne i trafikken, og det er jo et ret godt tegn på, at vi er nogenlunde normale igen.

Apropos trafik, så så jeg iøvrigt et opslag på Facebook. Et skilt i bagruden på en bil i Bangkok med Covid løsningen på alle ulykkerne i trafikken:

Forestil dig, at ingen får til lov at køre et køretøj, fordi ulykkesstatistikken er alt for høj. Så lukker vi gradvist op for at køre, og hvis antallet af ulykker stiger, så lukker vi ned igen. Sådan bliver vi ved, til vi har et acceptabelt niveau.

DET var tankevækkende!!

 

Liv i Thailand

Hvad sådan en aircondition kan indeholde……

Jeg lider ikke af rengøringsvanvid, men jeg gør da jævnligt rent, og jeg renser da også filtrene i vores aircondition enheder med jævne mellemrum. Men i går fandt jeg ud af, hvad sådan en djævel kan indeholde…..

Våd hund

De fleste har prøvet at gå ind et rum med en aircondition, der lugter af våd hund. Det kan være på et hotelværelse eller i en restaurant eller andet. Hvis der også lugter af skimmel og luften er godt fugtig i lokalet, så er den helt gal.

Vi har prøvet det utallige gange på vores ferier, og værst er det i storbyer som feks. Bangkok, hvor man ikke lige kan åbne et vindue og lufte ud. Vi har faktisk også prøvet at sengetøjet var totalt klamt og håndklæderne ikke til at tørre sig i. Nogle gange har alt indholdet i vores kuffert lugtet af våd hund, når vi kom hjem fra ferie!

Her har jeg tit tænkt på, at jeg ikke vil vide, hvordan den aircon så ud inden i!

Næsten “ny” enhed

Vi skiftede enheden i vores soveværelse, fordi den larmede, så jeg ikke kunne lukke et øje om natten. Den kørte op og ned i tempo, der kom raslelyde fra dens indre, og enheden udenfor lød som en gammel flyvemaskine. Jeg har svært nok ved at sove, så jeg var ved at gå ud af mit gode skind over mangel af søvn. Den kølede heller ikke særlig godt, så jeg havde også en blæser til at stå ved siden af sengen. Vores soveværelse får masser af sol på visse tidspunkter af året – lige nu for eksempel – og der er 35 grader, når vi skal i seng. Har prøvet – det KAN jeg ikke sove i, men til gengæld skal der ikke køles helt vildt – bare ned til 26-28 grader, det er fint.

Vi købte en pænt dyr “maskine” for at få en god og lydløs enhed. Der var flere mærker, der reklamerede med 99,9% sikkerhed mod bakterier, men det var jeg sådan set ligeglad med. Den skulle bare være stille, så vi købte en ny fra LG, og det var bare en lise. Sikke en ro, og så god køling uden at blæse os ud af sengen!

Men de sidste uger har det ikke været optimalt, og soveværelset har været alt for varmt at sove i. Den virkede nærmest kun som en almindelig blæser. Og den våde hund havde også sneget sig ind! Lige nu er det den allervarmeste tid af året, så det er nu, at skramlet skal virke. Selv om vi startede den en time før sengetid, var der stadig langt over 30 grader i lokalet, når vi skulle i seng.

Manglende væske – en mindre ting

Der skal være væske på sådan en sag  – ellers virker den ikke! Så vi fandt nummeret på det firma, der sidste år fyldte en anden enhed op med væske for os. De dukkede så op i går og skulle fylde på.

Pludselig hentede de en masse grej i bilen og begyndte at rulle vores vandslange ud, og jeg var ærlig talt noget forbavset over, hvad der foregik. Vi fik at vide, at nu skulle enheden rengøres. Altså, jeg kunne ikke se, hvorfor de skulle bøvle med det. Jeg kan jo selv tage det filter ud og vaske det og spare 500 baht – men jeg blev klogere!

Da de begyndte at skille både indendørs og udendørs enhederne ad, kunne vi godt se, den var helt gal. Det var den våde hund!!

Teamet gjorde meget ud af at sørge for ikke at svine gulvet til.
Sådan ser sådan en ting ud, når den er skilt ad. Læg mærke til tromlen.
Her er så synderen – den våde hund…. Alt det snask fra os og vores soveværelse. Aaaaaaaad
Rengøring af både indendørs og udendørs enhed

I chock – og time flies when you’re having fun

Ja, jeg var nærmest i chock over, hvor slemt det var. Jeg kunne ikke begribe, hvordan søren den aircon var kommet til at se sådan ud. Den er jo næsten ny!! Ved et lille check fandt jeg så ud af, at den aircon ikke er ny mere! Den er sådan set 2 år gammel… Hvordan dælen det så end er gået til – jeg synes lige, vi har købt den!! Tiden går så ufattelig hurtigt, og det er det her da et godt eksempel på.

Det her var i vores eget soveværelse/badeværelse (vores er 1 stort rum), men i disse Covid-19 tider, kan man da lige forestille sig, hvad der kan ske af spredning af alt muligt! Jeg må også indrømme, at jeg græmmes over alle de våde hunde, jeg har sovet sammen med på hotelværelser, der bestemt ikke har været billige.

Fremtiden i Baan Jet

Ja, du har gættet rigtigt! Fremover ringer vi til det gode firma, og får dem til at checke vores enheder mindst en gang om året. Det kostede 500 baht at få renset en enhed både inde og ude samt få fyldt op med væske. Påfyldning af væske alene i vores kontor, som også var blevet en sauna: 300 baht. De 200 baht for rengøring skal jeg dælme ikke spare mere!

De efterlod alt pænt rengjort og fint, så bortset fra 500 fodspor i soveværelset, så kunne man ikke se, de havde været der. De var søde og smilende og en fornøjelse at have i huset.

Da vi skulle i seng, blev der næsten omgående køligt i lokalet, og der lugtede friskt og fint. Den våde hund var væk, og det var bare dejligt.

Eneste “Aber dabei” – husbonden klagede over i morges, at det havde været for koldt i nat. Ha – ha!!!

 

Liv i Thailand

Tam – en thailandsk mand med mange talenter – og en stor vilje

Det her er Tam. Han har ikke tænkt sig at lade sig slå ud af Covid-19, selvom hans livsværk blev lukket på grund af regeringens tiltag for at begrænse Covid-19 smitte.

I dag vil jeg gerne fortælle en positiv historie, for det trænger vi godt nok bare til i disse tider!

Vi har lært Tam at kende, fordi han har drevet Rock Zone, et af de allerbedste steder at høre rockmusik i Hua Hin. I vores øjne nok DET bedste. Selve stedet har været både forfærdeligt og godt på samme tid. Noget bulet skrammel, og så kørte toget for fuld hammer 3 meter væk mange gange hver eneste aften.

Men folkene og musikken! Det har været det bedste. Vores favorit var (og er) Zuperjune, som spillede lige netop den musik, vi godt kan lide – og så er de super dygtige musikere.

Boat er en virkelig habil bassist, June er Thailands svar på Jimi Hendrix og Tam er en fantastisk dygtig trommeslager.

Der har også været andre orkestre i løbet af en uge: Blues, mere populær rock og andre spændende ting. Vi har virkelig været glade for stedet, og vi har slæbt de fleste af vores gæster (hvoraf de fleste heldigvis kan lide god musik) med derned, når de har været på besøg fra Danmark.

Vi har ikke siddet på Rock Zone flere gange om ugen eller noget, men det var en favorit at cykle derned efter en middag i lokalområdet. Få blæst ørerne godt igennem og så blive glad i låget (og måske slingre lidt på cyklen hjem….)

Men alt det blev lukket ned i marts – og det bliver også det sidste, der får lov at åbne op igen. Regeringen her er helt besat af at alkohol, musik og andre fornøjelser er roden til alt ondt.

Hvad gør man så, når man mister sin livsdrøm og største indtægtskilde? Rigtig mange thaier aner ikke deres levende råd og er fuldstændig på spanden og kan ikke forsørge sig selv eller familien. Tam kunne ikke betale huslejen på Rock Zone uden indtægt, og da udlejeren ikke var til at tale med, så måtte han tage den tunge beslutning at lukke ned. Det har helt sikkert været enormt hårdt for ham, for han havde jo også ansatte, og så elsker han musikken.

Rock Zone lukkes ned – ihvertfald på denne lokation

Tam ejer også en forretning og et studie, hvor han blandt andet sælger trommer, men det er der jo ikke meget salg i nu, hvor alt er lukket ned. Han opdrætter også akvariefisk og sælger dem, men det er nok også svært at leve af det.

Kylling efter Fars opskrift

Hvad kan man så gøre i denne krisetid? Ja, alle skal jo spise, så man kan jo for eksempel begynde at lave noget mad.

Tams far har for år tilbage været meget berømt pga. sin stegte kylling – så berømt, at han kom på TV for det. Nu er der jo rigtig mange, der steger kylling i dette land, og der skal alligevel noget til at skille sig ud. Men Tam har det ultimative – sin fars opskrift, sin far til at lære sig kunsten, og en kæmpe portion goodwill der følger med et godt produkt.

Nu har han så lært at marinere og stege kylling af sin far.

Og nu har han så sin egen “Stegt Kylling” butik, hvor han både er kok og kører ud med varer.

                         

Hvordan går det så?

Det går da godt! Selvfølgelig gør det da det. Han er bare så flittig og arbejdsom, og så kaster han hele sin energi i det projekt, han nu er i gang med!

Og så smager det kylling da bare fantastisk. Vi bestilte en combo æske, og vi fik så meget kylling, at vi spiste det i tre dage, men hold op det var godt! Marineret i en lage og så stegt sprødt og krydret – slet ikke fedtet, så selv skindet kunne spises efter en tur i køleskabet til næste dag. Og så med masser af hvidløg!

Der er åbenbart andre end os, der synes det er godt, for han har stort set udsolgt hver dag!

Den mand er bare en fighter, der ikke lader sig slå ud af situationen, og så forstår han at glæde sig over, når det han har sat sig for lykkes. Også selvom det ikke lige er hans drømmejob. Det er en formidabel evne at besidde!

Musikken trækker

Musikken trækker stadig i Tam og Zuperjune, og det gør den såmænd også i publikum. Derfor sad vi også klar med to kolde kl. 16 for et par uger siden, hvor Zuperjune gav en “Social Distancing” koncert på nettet. Det var bare så godt, og vi var begge helt opløftede bagefter.

Nu glæder vi os bare til, at det her vanvid er overstået, så vi kan høre vores favoritorkester live igen. Det fysiske sted er ikke mere, men vi har lovet Tam, at vi nok skal hjælpe ham i gang, når han engang forhåbentlig kan åbne Rock Zone på et nyt og endnu bedre sted.

Vi glæder os! På gensyn!

                             

 

PS – jeg glemte lige…..

Pæren falder sjældent langt fra stammen, så den næste generation af musikere er allerede på vej.

Tam’s søn – Namo. Og believe me, han kan spille!

Alle billeder med tilladelse fra Tam.