Termitter – denne gang INDE i huset!!

For lidt tid siden opdagede vi, at vi havde termitter i et palmetræ i haven. En ikke særlig behagelig oplevelse, men det var da trods alt udenfor, og indlægget findes her. Nu har vi så fået ædt det meste af en dørkarm i køkkenet af de små djævle, og det er virkelig skræmmende, når man har et næsten nyt Ikea køkken 50 cm derfra!!

Vi har pestcontrol, som kommer en gang om måneden. Hos os har de primært sprøjtet i haven, og i min verden har det mest været imod myg. Jeg har stor respekt for dengue myg! De har sprøjtet inde i huset en enkelt gang på 3 år, og jeg syntes ærlig talt ikke, at det var bøvlet værd, for vi har ikke mange insekter inde. Huset er 15 år gammelt, og der er ikke tegn på termitangreb nogen steder, så sprøjtning inde var ikke nødvendigt syntes vi. Indtil for et par uger siden…..

Jeg havde da godt registreret, at malingen på dørkarmen ud til vores baggang så lidt mærkelig ud. Det var som om karmen løftede sig fra væggen. Men da der har været meget lav luftfugtighed og døren er i sol, hæftede jeg mig ikke meget ved det. Men da min bedre halvdel for et par uger siden fik øje på det, fik han en prop! Han greb telefonen og ringede til vores pestkontrol med det samme, og han var helt i panik. “Det er termitter!”, sagde han, mens han tørrede angstens sved af panden!

“Ahrrr” sagde jeg “kan det nu også passe?”. Jeg kunne da godt se sprækken mellem karm og ramme, men alligevel…

Men den var god nok. Jeg krattede lidt i kanten af sprækken med en finger, og så kom denne her ud.

Den er meget forstørret – i virkeligheden er den måske 3mm lang. Jeg googlede bare lige ganske kort, og ja – det er en termit. En soldat af slagsen, som skal forsvare boet.

Så lagde jeg øret til dørkarmen, og kunne høre “grskt, grskt, grskt” (eller sådan noget) derinde. De gnaskede simpelthen bare løs i træet. Da vi bankede lidt og trykkede lidt på karmen, kunne vi mærke, at der nærmest kun var malingen tilbage flere steder.

Hvis man kigger på det øverste billede kan man se, at dørkarmen jo ser helt tilforladelig ud. Men man kan også se, at der er gulvlister (i træ), som går ind bag en stor mørk ting. Det er højskabet med integreret køleskab, som er slæbt med fra Danmark, fordi man ikke kan købe det her.

Gik vi i panik? Ja, det gjorde vi! Vi bankede på alt træ i hele huset, og vi rev soklenfronten (plast) af i køkkenet og sprøjtede som gale med gift ind under skabsmodulerne, som står på plastben. Vores pest kontrol kunne nemlig ikke komme før kl. 15 næste dag, og det syntes vi godt nok var meget langt væk. Om natten drømte jeg, at der var termitter i hele huset, og at alt måtte rives ned. Næste morgen checkede jeg vores husforsikring. Den dækker ikke insektangreb og råd og den slags, så der er ingen hjælp at hente.

Hvorfor er termitter så farlige? Det er de, fordi de kan komme ind alle vegne, og de mest almindelige arter her i Thailand bor i jorden og kommer typisk ind i huset langs med rør, via en lille sprække i betonen eller inde i hullerne i murstenene. Da de har brug for fugt og ikke kan lide lys, er selve boet under jorden, og så sender de en delegation ud for at finde mad. For eksempel i en dørkarm lavet af “polsk hurtigvoksende fyr” – altså blødt træ. Selve boet kan være op til 120 meter væk fra angrebsstedet, så man har ikke en chance for at finde det. Derfor bruger man meget en slags lokkedåse, hvor man fodrer termitterne med noget, som de ikke har så godt af. Det slæber de med ned i boet, og når de først for fodret alle med det – og dronningen dør – så går boet til grunde.

Der findes også termitter, som ikke har bo i jorden. De kommer bare flyvende, og så finder en dronning og hendes partner en dørkarm, stifter familie, og så æder de den dørkarm. De har ikke brug for fugt, og vil gerne have høj varme. De er ikke så farlige som de andre, for har man først fået has på dem i karmen, så er der sandsynligvis ikke flere i nærheden.

Vi bor i landet, for ordet for mus og rotte er det samme (nguu) og hvepse og bier er også det samme (pyng). Så man begynder ikke lige at finde ud af, hvilken type det er. Så derfor ved vi ikke, om vi har et bo et sted i nærheden. Men vi har noget fugt i væggen en meter fra karmen – sikkert fra afløbet fra køkkenvasken. Det afløb er muret ind i væggen sammen med vandrørene, så det er ikke sjovt at komme til, men det bliver vi nødt til at få set på. Handymanden har en opgave.

Nå, men tilbage til vores dørkarm. Vores pest control ankom som aftalt, og de konstaterede straks at ja – det var termitter. Han mente dog, at det ikke var den værste slags, som kan æde et helt køkken på 2-3 uger. Så hentede min bedre halvdel et brækjern, så vi kunne brække dørkarmen af. Nej, nej. Der skulle sprøjtes først, og efter 4-5 dage måtte vi brække dørkarmen af. Den dørkarm fik altså en ordenlig dosis gift. Både med sprøjte og med injektionssprøjte direkte ind i træet.

Og der blev sprøjtet højt og lavt i køkkenet – også inde bag ved skabene, der hvor vi kunne komme til. Resten af huset fik også en tur, og så var det bare at vente. De bankede på alt træværk og forsikrede os om, at der ikke var termitter andre steder – gulvpaneler, døre og vinduer er heldigvis lavet af hårdttræ. Selve køkkenet (IKEA spåntræ) blev selvfølgelig også undersøgt meget grundigt, og blev frikendt.

For et par dage siden brækkede vi så dørkarmen ned, og det så sådan her ud.

    Der er “muret op” langs med alle sprækker

Der er ikke meget tilbage af den dørkarm….

Det er altså ikke for sjov! Hvis man får et angreb i klædeskabet, reolen eller køkkenet, så bliver det altså bare udhulet. Og det er ikke sikkert, at man opdager det, før det er for sent. Vi har flere af denne slags dørkarme, så vi skal godt nok holde øje. Denne dør får ikke trædørkarme igen. Den får plastic på, og så er det bal jo ligesom forbi!

Der går mange skrækhistorier her om folk, der har fået spist alle døre og vinduer på ganske få måneder. Og det er jo nok ikke uden grund at nye huse installeres med rør under fundament og sokkel, som man kan pumpe giftgas ned i. Nogle huse har også rør installeret i gulvene, så man kan hælde gift ned i dem med jævne mellemrum. Sådan noget har vores hus desværre ikke, så vi må gøre det allerbedste vi kan for at undgå et nyt angreb. Bevæbnet med denne her og i alliance med vores pestcontrol håber vi, at kunne holde de små s….. på afstand.

 

 

Thailands mest irriterende fugl

Thailand har masser af flotte og spændende fugle, men vi har godt nok også en virkelig irriterende en af slagsen, som kan ødelægge nattesøvnen.

Asian Koel er en stor gøg, som faktisk lidt kan ligne en krage. Den gemmer sig godt i træerne, men man er ikke i tvivl om, at den er der! For den larmer! Den larmer simpelthen ad pommern til, og det kan da endda gå, når det er i dagtimerne, men den starter altså ved 3-4 tiden om morgenen med at sidde og skrige.

Jeg skriver “skrige”, for man kan ikke kalde det at synge. I Danmark vågner man jo op til fuglesang i foråret, og selvom solsorten da godt kan være lidt højrøstet, hvis man er kommet sent i seng, så er denne skrækkelige fugl bare 100 gange værre!

Man kan gå ind og høre, hvordan den larmer på dette link på Youtube

Men som om en enkelt Koel ikke er nok, så sidder de og skriger til hinanden i hele nabolaget. I timevis og selvfølgelig også hele dagen! De er som nævnt gode til at gemme sig i løvet i træerne, så det var også en god grund til at skære vores kæmpe mangotræ tilbage. Der kunne den nemlig side på el-trådene (og de tusind andre ledninger, som findes allevegne her i Thailand) og samtidig være dækket af mangotræet. Det var lige før man skulle ud og kaste sutsko efter den møgirriterende fugl.

Jeg har faktisk set opslag på nettet, hvor folk spørger, hvordan man kan komme en Koel til livs. Når man ikke får lukket et øje efter klokken 3 i en længere perode, så kan man godt blive lidt desperat.

Det er som nævnt en gøg, som lægger æg i de andre fugles reder, som de så for lov at rende livet af sig selv for at opfostre. Bare for at få endnu et skrigende monster, der kan side og larme lige uden for sovekammervinduet! Heldigvis er Koel fuglens yngletid snart slut, så vi kan få fred for dens larm!

Når jeg nu er i gang med at skrive om fugle, så er jeg nødt til at nævne en anden fugl. Ikke fordi den larmer helt så vildt som Koel fuglen. Den larmer også noget og kommer ind på en flot tredjeplads over irriterende fugle lige efter haner! Den også bare MEGET mærkelig. Det er en såkaldt “Red-wattled Lapwing” på engelsk. Man kalder den også “did-he-do-it” fugl. Det er faktisk en slags vibe bare med meget, meget lange gule ben.

Vi ser dem her i Hua Hin på lidt øde steder, gerne sandet jord og ikke for høj plantevækst – i nærheden af vand. Det mærkelige ved dem er selvfølgelig lyden, men de flyver også om aftenen og tidligt om morgenen.

De flyver i mørke! Ja, det er altså ikke en helt almindelig fugl. De flyver i mørket mens de skriger “did-he-do-it, did-he-do-it, did-he-do-it” og lyder som en flok hysteriske hekse på deres koste – lige til en gyserfilm.

Den sidste “larme-fugl” jeg vil nævne er Greater Cougal – en Brunrygget sporegøg, som ligner en mellemting mellem en gøg og en krage. Min veninde kalder den for “Uhu-fuglen”, for det er nok mest beskrivende for, hvordan den siger. Nærmest som en bavian. Så kan den også sige lidt som når en snapsflaske klukker, når man hælder op. Vi ser den af og til i haven – det er en ordentlig basse, og den er ikke så velkommen, primært fordi den tømmer de andre fugles reder og æder vores gekkoer osv. Men den har en meget eksotisk “sound”, som er ret charmerende.

Det var nok om fugle for denne gang – det er jo sjovt nok med dem, men ikke når de spolerer nattesøvnen!

Næste gang handler det om termitter. Igen! Jeg lavede et indlæg om termitter i haven her for et par uger siden. Nu har vi så opdaget et termitangreb inde inde i huset. En halv meter fra et næsten nyt Ikea Køkken i laminat – læs SPÅNTRÆ, som er som at servere banana split for en børnehaveklasse!

Det er meget skræmmende, og vi venter lige nu på, at giften skal virke, så vi kan brække det angrebne område ned om nogle dage.

Et par gode bøger til ferien – eller til en gang støvsugning!

Gode bøger er altid dejligt til ferien i Thailand, men de er altså også dejlige til en gang rengøring og støvsugning – hvis vi altså snakker om lydbøger.

Jeg er ikke den store boglæser – det kan jeg simpelthen ikke finde ro til. Hvis jeg skal sidde i sofaen og læse, så har jeg konstant dårlig samvittighed over ikke at lave noget. Det er nok en reminiscens fra det travle liv i Danmark, hvor vi altid skulle være i gang med noget i vores sparsomme fritid for ikke at spilde tiden!!

Til gengæld er jeg en rigtig god bog-LYTTER. Lydbøger er fantastiske, når man skal bruge øjne, arme og ben til noget andet. Så kan man være super underholdt, grine og græde mens man hører en rigtig god bog.

Jeg har været på lydbøger i en del år, og min allerførste rigtige lydbogssucces var “Duma Key” af Stephen King. Det er en fantastisk bog, og jeg fik med den overbevist flere af mine kollegaer om, at det var top underholdning at høre i bilen, når man skulle køre til og fra arbejde og mellem vores kontorer i Herlev og Silkeborg. På det tidspunkt købte vi dem på CD, og så brugte min bedre halvdel mange timer på at omformatere dem til MP3 filer og så brænde dem på nye CD’er. Ellers skulle man køre rundt med en boks med 20 CD’er, som man skulle skifte hver halve time, og CD’erne kunne heller ikke gå i min lille Philips MP3 afspiller.

Nu kan man jo bare streame, og selv om jeg bor i Thailand, har jeg stadig et Mofibo abonnement, som jeg i øvrigt fik i afskedsgave af mine kollegaer som prøveabonnement, og som jeg fandt ud af, jeg ikke kunne undvære. Så når jeg svinger støvsugeren eller vasker gulv, så hører jeg en god bog, og det er gør bare de mere trælse opgaver til noget hyggeligt.

Jeg hører både lydbøger på dansk og engelsk, men her fornylig faldt jeg over Johan Ottosen, som er en dansk forfatter, der har skrevet “Stenens Tid” og “Apokalypsens Engle”. Johan Ottosen er jazzmusiker og tidligere kaffeguru, men nu har han skrevet sig til at blive kaldt for Danmarks svar på Dan Brown! Hvis man kan lide krimi mixet med action, storpolitisk spil og noget mystisk historie, så er de her bøger altså bare sagen.

Handlingen i bøgerne er meget svær at gengive i korthed, men der er alt fra et attentat på det danske kongehus, atomtrusler fra Iran samt et uopdaget rum under krypten i Århus Domkirke med inskriptioner, der kan ændre danmarkshistorien. Bøgerne er højaktuelle på den skræmmende måde. Personerne i bøgerne er godt beskrevet, og man kommer ret tæt på hovedpersonerne, hvis historier efterhånden vikles ind i hinanden og smelter sammen.

Det er action, action, action i et højt tempo, og man kan næsten se filmatiseringen for sit indre øje.

Forleden gik jeg så og vaskede gulv med superunderholdning i ørerne, da oplæseren (Henrik Hartvig Jørgensen – en af de supergode) læste op, at Johan Ottosen nu sagde “Farvel og Tak for denne gang”.

ÅH NEJ! Hvad var nu det??

Jeg havde ikke lige set, at de to bøger er en del af en trilogi…. Der kommer et tredje bind “Antikaos”, som skal udkomme engang i løbet af 2020. Nu skal jeg så hænge i limbo i månedsvis, indtil det sidste bind udkommer, og jeg kan finde ud af, hvad der sker med hele verdenssituationen, atombomber, kongefamilien, skrifttegnene under krypten, om Birgitte og Søren får en dreng eller en pige.

Aj altså – det er ikke helt fair! Men jeg glæder mig, og det sidste bind vil blive slugt råt, når det udkommer!! Jeg har godt nok læst i anmeldelserne, at det er en rigtig “mande-thriller”, men enten er der lidt for meget dreng i mig, eller også er det bare nogle forbasket gode bøger!

 

Motionens glæder i Hua Hin

I dag handler det om motionens glæder! Altså ud over at man føler sig super-sund, så ser man jo også en masse andet, når man bevæger sig rundt i landskabet uden bil – også her i Hua Hin!

Dem der kender mig godt, har måbet noget over, at jeg pludselig er begyndt at dyrke (lidt) motion. Jeg har en god veninde, som har overtalt mig til at GÅ, og det kan jeg bedre finde ud af end at flintre afsted og råsvede helt vildt. Det gider jeg altså ikke! Men at gå i et raskt tempo kan også få pulsen op, og så kan man jo knævre imens! Jeg er blevet så grebet af den hellige ild, at jeg har presset min bedre halvdel til at gå med mig også. Det er ikke helt frivilligt, for jeg vil gerne afsted om morgenen, og der vil han hellere sidde og drikke kaffe med sin IPad.

Det har været så fedt! Hvor ser man da noget helt totalt andet, hvis man står op kl. 6.30 og går ud i verden. Det kan altså anbefales – også selvom man bare er her på ferie. Ud af fjerene og så gå en tur i lokalområdet, og dermed mener jeg altså ikke lige bargader, for der er ikke meget gang i dem på den tid af dagen.

Hvis man har været i Thailand i nyere tid, har man måske lagt mærke til, at der der mest utrolige steder er opstillet apparater til at dyrke motion. På en lille plads har man samlet feks. en cross trainer, en sit-up bænk og forskelligt andet grej. Nogle steder står tingene så umotiveret, at det aldrig bliver brugt, men her rundt om hjørnet er der faktisk et gratis “Fitness Center”. Og det bliver brugt af thaierne, specielt om morgenen.

Vi bor rimelig centralt i Hua Hin, men vi skal godt nok ikke langt væk, før vi er væk fra turistområderne. Så i løbet af 20 minutters gang står vi midt i et lokalt morgenmarked på Soi 106. I går var der ekstra mange mennesker, fordi det var Makha Bucha Day. Det er en buddhistisk helligdag, hvor man går i templet og beder og mediterer. Desuden giver man almisser til munkene, og vi så munke køre rundt til forskellige hjem og få mad og blomster, men de stod også bare på markedet som ham her, hvor kvinden lige var blevet velsignet, inden hun rejste sig op og tog skoene på.

På selve markedet kan man få alt mellem himmel og jord, selvom det ikke er særlig stort. Der er rigtig meget mad – der er ingredienser til madlavning, men også masser af færdige retter, og der dufter simpelthen fantastisk.

Slagterbutikken var dog ikke lige min favorit! Selve slagteren var der ikke noget i vejen med, men hende damen her fik rørt ved næsten samtlige stykker kød, inden hun købte noget! Jeg er ikke sart, for så kan man ikke købe mad ret mange steder i Thailand, men hun fingererede godt nok liiiiige rigeligt ved det kød efter min mening.

Der er noget særligt ved at gå på marked om morgenen, synes jeg. Folk kommer og køber deres morgenmad eller frokost, som de kan hænge på styret på deres motorbike til at spise senere. Eller de køber ind til en ret, de skal lave senere på dagen. Vi har det slet ikke i den danske kultur – det nærmeste vi kommer det, er nok at folk står i kø ved bageren om søndagen. Eller man handler noget på tanken, man kan tage med på arbejde. Rigtig mange thaier laver ikke mad i løbet af dagen, og hvis de har en madpakke med, så har de købt den ved en lille bod et sted. Jeg undrer mig stadig over, hvad det er de køber i de der plasticposer, der er pustet op med noget brunligt væske i bunden…. Men det er godt nok hyggeligere end at stå på Statoil og købe en kanelsnegl!

Nå, men fra kanelsnegle til motion igen. Der er et par problemer med at dyrke det at GÅ som en motionsform her i Thailand.

Først og fremmest er jeg skrækslagen for hunde (efter at være blevet bidt på Koh Samui, og så skulle igennem en række indsprøjtninger mod rabies). Og hunde er der skisme nok af i det her land – også alt for mange! Når man går rundt i lokalområdet her er der rigtig mange hunde, og langt de fleste er ligeglade med os, når vi kommer trampende. Men forleden gik vi forbi et hegn ind til et hus, og pludselig stak en stor rottweiler hovedet ud gennem hegnet og gøede mig lige ind i hovedet. Hold nu op, hvor blev jeg forskrækket!! Så jeg går i zig-zag alt efter hvor hundene befinder sig, og jeg er ikke så vild med at gå alene, for er man to, er der større chance for, at de holder sig væk.

Så er der jo heller ikke så mange fortove her i Thailand. Og hvis der er et fortov, er der andre problemer – her er et par eksempler: Der kører motorcykler på fortovet, der stikker 30 cm armeringsjern op i luften mellem fliserne, der er et 40 cm hul lige ned i en kloak, der står et skilt, som kun rager 1,5 meter over jorden, eller et kabel i øjenhøjde. Så man skal altså se sig for, når man går rundt. Jeg har flere fine ar på mine knæ, fordi jeg har gået og snakket og ikke set mig for, eller for eksempel fordi nogen havde lagt et kabel tværs over trappen ved indgangen til en restaurant.

Den sidste af de rigtig farlige ting er motorcyklerne. Og om morgenen skal man lige være klar over, at skolebørnene skal i skole. De kommer så 3 børn i 12-års alderen på en motorcykel med 60-70 km i timen. De har jo ikke så stor erfaring i at køre som en voksen, så de kan godt være ret farlige. (Dog kører de ikke helt så råddent som de voksne!). En særlig race af motorcyklister er Food Panda madudbringerne. De er på akkord, og de kører simpelthen som død og kritte, mens de sidder og glor i telefonen efter næste ordre. Hvis man ser en lyserød vest og en lyserød kasse bagpå, så er det bare med at springe for livet!!

Tør man ikke gå rundt i samfundet her i Hua Hin, kan man sagtens dyrke motion alligevel. Her er et væld af motionscentre, vandland, muay-thai centre (thai boksning), og man kan feks. tage til Kao Tao ca. 8 kilometer syd for Hua Hin. Der er en sø med gangsti hele vejen rundt. Der er gudesmukt om morgenen – og også om aftenen. Og så kan man lige nappe en morgenmad i en lokal restaurant på vejen hjem. Der er masser af tilbud, så man kan bare se sig omkring.

Ja, hvem skulle have troet, at jeg ville skrive om motion. Men nu er jeg altså tændt, så der bliver både gået og svømmet. Jeg har også fundet mit konkurrencegen frem, for jeg har købt mig et fitness ur, så jeg kan følge, hvor langt jeg går, hvad jeg forbrænder osv. Hvem skulle have troet det?

Jeg håber bare, at entusiasmen holder gennem regntiden, hvor det bliver noget varmere, og hvor der også kan være regnvejr!! dog lunken regn.

 

Ubudne gæster – termitter

Noget af det krapyl, der er i Thailand som man skal frygte mest, er termitter! De er de mest ubudne gæster, og kun en tåbe frygter ikke den skade en flok termitter kan anrette!

Vi har hørt masser af skrækhistorier om termitter. De kommer snigende ind – de kan ikke lide lys, så de holder sig i det skjulte. Vi har hørt om folk, der har fået spist et helt køkken på ganske få uger. Vi har venner, der har fået spist hele palmetræer og andre som måtte undvære et badeværelse i ugevis, fordi termitterne skulle lokkes ud med lokkedåser – derfor skulle badeværelset være mørkt hele tiden.

Som mange husejere i Thailand, har vi betalt for regelmæssig såkaldt “pest control”. Der kommer et team med jævne mellemrum, typisk en gang om måneden, og de holder øje med hus og have, og så sprøjter de mod utøj og bekæmper resten. Det kan være alt fra myg, kakerlakker, rotter, slanger, bisværme og andre mindre rare ting. Vores pest control har nok ikke lige været de mest effektive, selvom de sprøjtede både højt og lavt, inklusive mine vinduer og krydderurter! Jeg har kun haft dem inde og sprøjte 1 gang på 2 år, og da det bare bestod i at lægge gift langs alle kanter i hele huset, så tænkte jeg, at det kunne vi nok selv finde ud af.

I sidste uge kom der så et nyt team og skulle gå den sædvanlige runde. De sprøjtede ikke højt og lavt – kun lavt – og det var jeg egentlig ikke så tilfreds med. Indtil de kom og sagde, at vi da havde et mindre termitangreb i en af vores store palmer. Som det kan ses på billedet, så er det en slags mudderopbygning på palmen, og der går en fin opmuret, lukket gang ned i jorden, hvor det egentlige bo befinder sig.

 

Der var masser af larver og også voksne insekter. Den nye pest control gav dem noget gift, men jeg kan meddele, at i skrivende stund er der stadig levende termitter derude.

Det skal lige siges, at det nederste “plys” eller “gulvtæppe” på palmen er helt naturligt, og det kan blive til et udmærket sted for andre planter at bo, som det også kan ses på billedet ovenfor.

Termitter lever af cellulose, som de gnasker sig til i træet, men de kan ikke lide lys og udtørring, så de udhuler simpelthen træet under en tynd skal. Man siger faktisk, at hvis man har termitter i noget træ, så kan man lægge øret til og høre dem guffe i sig.

Sådan et dejligt Kvik køkken er sikkert en kæmpe lækkerbisken for sådan en gang termitter, for de kan sidde inden under laminat eller maling og opfostre en større familie. Og man opdager det først, når man trykker en finger igennem en låge – eller den falder af! Og det har jeg ikke lige tænkt skulle ske med mit næsten nye køkken!!

Derfor var jeg også rigtig glad for, at de termitter var UDENFOR og ikke inde i huset. Men skrækken sidder alligevel lidt i kroppen, og vi havde da også den flinke mand fra pest control til at kigge på noget fodliste i stuen, hvor jeg netop havde kunnet stikke fingeren igennem træet (og den relative nye maling). Han bankede bare lidt på det og sagde: “Not termites – maybe rotten”. Nåja, og det har netop regnet ind ad vinduet ovenover, så den er nok ok.

I regnsæsonen har vi også flyvetermitter. Termitternes levevis minder om biers – der er soldater og arbejdere osv. – og også en dronning. I modsætning til bierne, hvor der er mange hanner til at befrugte dronningen, så har termitterne en konge. Parret fortsætter med at parre sig hele livet, og en termitdronning kan blive op til 25 år. Holy smokes! Her i Thailand har vi på visse årstider – typisk i regnsæsonen såkaldte flyvetermitter. De kommer flyvende hen til aften, og de går efter lys, så har man døre eller vinduer åbne, så vælter de ind i hobevis, sværmer rundt om lamperne, smider vingerne og dør. Men finder en han og en hun et godt sted, ja så kan de lige grundlægge et nyt termitbo.

Og sådan et har vi så nu, og det er jeg godt nok ikke glad for!

Jeg har selvfølgelig googlet internettet tyndt for at finde information om det her – tænk hvis vi bor på et kæmpestort termitbo! Det er jo lidt ligesom isbjerge, hvor det kun er 10%, der stikker ud af vandet! Såvidt jeg har kunnet orientere mig, så lever denne her type termitter i jorden og “snylter” så på noget træ. Men da vores hus vist står på en kæmpestor betonplade, og vi ikke har noget træ i forbindelse med jorden, så går det nok ikke så galt.

Men jeg må indrømme, at jeg er glad for, at vi valgte fodpaneler lavet af cement i de to værelser, vi renoverede i foråret. Dem kan de da ikke æde!!  …eller kan de? Fiber cement indeholder jo fibre !

Og så kommer den nye pest control til at patruljere mit køkken hver eneste gang fremover!