Undtagelsestilstand fra i morgen i Thailand – og hvordan går det så?

I går annoncerede premierministeren i Thailand, at der er nødretstilstand i landet fra i morgen torsdag. Han havde ikke mange kommentarer, udover at advare om at skrive noget på de sociale medier, så man kan komme i fængsel.

Det kan da godt være, at Thailand holdt vejret før, men nu hænger vi nærmest i limbo. Hvad betyder det så for os alle sammen.

Loven om nødsituationer

Loven om nødsituationer er fra 2005, og den giver premierministeren mulighed for at indføre undtagelsestilstand med en lang række beføjelser, som ellers lå i de forskellige ministerier. Det dækker over følgende muligheder:

1. Udgangsforbud
2. Forsamlingsforbud
3. At sprede nyheder, der kan opskræmme offentligheden (!)
4. Forbud mod udvalgte transportmuligheder
5. Forbud mod brug af bestemte bygninger eller steder
6. Evakuere områder eller forbyde ophold i bestemte områder

Hvad der kommer til at ske i morgen, vides ikke i skrivende stund, men premierministeren har lige sagt, at han først vil sige noget i morgen, men at der er undtagelsestilstand minimum til slut april.

Hvis man lige vil se et billede af PM, da han annoncered nødretstilstand i går, kan man klikke her.

Information på engelsk

Som udlænding kan man jo ikke forlange, at alt skal oversættes til engelsk, bare fordi man ikke lige forstår thai. Det ville man nok heller ikke lige gøre i Danmark, selvom nyhederne da har eksisteret på urdu, grønlandsk mm. Vi klarer os faktisk ok med vores thai kundskaber (som iøvrigt bliver bedre og bedre) og Google Translate. Men det er altså ikke kun på engelsk, at man ikke bliver klogere.

Det flyver rundt med information – noget korrekt – noget direkte forkert. Noget korrekt kl 15 – og lavet om klokken 17. Folk er desperate for at vide, hvad der skal ske, og det er vi såmænd også selv. Her orienterer man sig via TV (måske) og ellers Facebook og Twitter.

Forlængelse af visum

I går læste jeg på en Phuket side på Facebook, at alle udlændinge med visum og forlængelse skal have et brev fra deres ambassade om, at de ikke kunne rejse til deres hjemland pga. Covid 19. Jeg læste nok opslaget 5 gange, inden jeg styrtede ud til min bedre halvdel med tårer i øjnene og sagde, at nu går det sgu da helt galt! Det får vi da ALDRIG fra den danske ambassade, for de er da ikke til for os men mere til pynt. Senere dukkede der så et nyt opslag op, hvor immigrations på Phuket bedyrede, at det selvfølgelig ikke gjaldt os på feks. “retirement extensions”. Men der er ikke nogen officiel udmeldelse omkring det. Vores korrekte visum med extension er det vigtigste lillebitte stempel, vi har. Så jeg var lige ved at sprænge en sikring!

Alt det rod har så resulteret i, at folk står som sild i en tønde på mange immigrations kontorer i dag. Det er da Corona guf!

For et par dage siden blev indført obligatorisk lægeattest for at komme ind i Thailand (fint nok – men hvorfor så bare ikke lukke), og det kom også til at gælde for transitpassagerer. I morges skrev de så, at de havde “fanget” 100, hvor papirerne ikke er i orden. Men hvor skal de sende dem hen, hvis oprindelseslandet ikke vil have dem tilbage? Angiveligt har de ophævet det med transit, men det er også bare rygter.

Om at købe en ansigtsmaske

Vi blev jo beskyldt for at være beskidte vesterlændinge, der ikke går i bad og går i beskidt tøj af sundhedsministeren her til lands. Og vi blev også angrebet for ikke at gå med ansigtsmaske, hvilket jo ikke lige falder naturligt, hvor vi kommer fra.

Men for ikke at blive lagt for had, så besluttede vi at købe nogle masker. Ja, det kan man så ikke, for der er stort set ikke masker at få her i landet. Lazada, som er en af de største webshops her i Thailand har måttet fjerne ansigtsmasker fra deres hjemmeside. Det blev forbudt at sælge masker til overpris for et par uger siden, men der var selvfølgelig lige et par opportunister, som skulle forsøge sig med det via deres platform. Det blev de så anklaget for og har fjernet alt dertil relateret fra deres hjemmeside.

Vi har nu skaffet 1 maske pr. person i vores lokale shopping center – i en smykkebutik. Godt nok til overpris, men what the hell! Nu har vi en N95 maske, som vi tog på i den lokale Makro forleden. Det var mega ubehageligt, og jeg tror ikke en pind på effekten, men jeg gider heller ikke få en tom øldåse i nakken, fordi nogen bliver sur på mig!

Ellers er planen vist, at vi finder nogle hjemmesyede, som kan vaskes, for de andre er da mega uhygiejniske! Jeg kan godt sy, og jeg har også en symaskine, men jeg har ikke noget stof! Og stofforretninger hænger ikke ligefrem på træerne her! Med mindre man vil ned til den lokale indisk- eller pakistanskejede skrædder.

En tur i supermarked – den eneste underholdning

I går kørte vi i Makro. Klokken 7.00 morgen fik vi målt vores temperatur (36.2 og 35.6 – ha ha) og begav os ind i Makro i Hua Hin. Jeg havde hørt, at der var mangel på visse varer, men der var bare flot fyldt op over det hele. Lige med undtagelse af æg. De havde æg, men ikke i 45 mærker og i utallige forskellige pakkestørrelser. Men ellers var alt fyldt godt op i både grønsagsafdelingen, kød, drikkevarer og toiletpapir.

Vores lokale drikkevareleverandør har også åbent, og nu da mange restauranter står tomme, så er han glad for at levere drikkevarer til os. Vi kan endda bare ringe til dem, og så kommer de med det. Så selvom vi skulle blive spærret HELT inde, så går det sandsynligvis heller ikke galt.

I Bangkok går det mere vildt for sig, og det er nok fordi man der er lidt mere mentalt vesterlandske. Der har været masser af hamstring, og specielt instant nudler og dåsemad er ribbet af hylderne. Toiletpapir bliver nok ikke lige et problem, for flertallet af thaierne bruger stadig deres numsebruser, og så længe der er vand i hanen, så er der en løsning på det problem.

En tur til Danmark – nej….

Vi havde billetter til Danmark midt i maj, hvor vi skulle besøge vores familie og venner. Vi har ikke været i Danmark siden 2018, så det havde vi glædet os til. Det kommer vi selvfølgelig ikke nu, og det er også helt i orden. Hvem hulen gider sidder i karantæne i 14 dage for så at tage hjem igen? Eller risikere at smitte sine bedste venner eller familien. Thai Airways har lukket de fleste flyvninger ned, så nu bliver det spændende, om vi kan få vores 47000 baht tilbage igen eller om vi må leve med, at vi skal til Danmark i april ´21 for at nå det, inden vores ombookingsvindue udløber. Danmark i april – aj,hva?

Vi må bare vente, til tilstandene bliver lidt mere normale, og det overlever vi nok. Selv om vi da savner vores soul mates i Danmark rigtig meget!

Musik – et kæmpe afsavn

Hvis ikke det er gået op for mine læsere endnu, så kan jeg her slå fast: Vi er vilde med musik – rockmusik – og helst live. Det er så en by i Rusland lige nu, for alt den slags er lukket ned for snart to uger siden.

Vi følger flere af stederne her i Hua Hin, hvor der for blot et par uger siden var fuld knald på og med mange glade gæster. Specielt skandinaver er glade for live rock musik, og vi har mødt masser af søde og sjove mennesker på de steder. Vi kender også ejerne af flere steder, og de er selvfølgelig desperate som alle andre i den branche. De tjener ingen penge, og de kan ikke betale deres personale. Men nogle af dem lider på en anden måde. Musik er deres livsstil, og de er ved at gå til over ikke at kunne spille! Jeg lever sammen med en bassist, og han kan godt finde ud af at “bumle” i værelset ovenpå til noget musik. Han vil også gerne spille med andre, men han ved også godt, at det må man ikke her uden arbejdstilladelse. Men de gutter vi kender på spillestederne her er ved at gå ud af deres gode skind over ikke at kunne gøre det, de elsker allermest. Og der er kun gået knap 2 uger!!

Hvad sker der så nu?

Ja, det ved vi sådan set ikke. Vi har holdt os hjemme i et par uger nu, og vi skal godt nok – som så mange andre – vænne os til tanken om, at det kan vare i månedsvis endnu.

Til gengæld annoncerer turistmyndighederne, at kinesiske turister nu kommer tilbage til Thailand, for de er jo Corona fri nu. Jeg siger ingenting!

Men hvad pokker. Vi skal altså ikke klage. Vi kan komme ud i frisk luft – det blæser godt nok en halv pelikan, så der er sand alle vegne fra jernbanebyggeriet nogle hundrede meter væk. Men vi kan komme ud og nyde det dejlige thailandske klima på terrassen. Men vi savner friheden til at kunne gå ud og spise eller høre musik – og så savner vi altså også de gode venner, vi har her i Hua Hin…..