Her i Hua Hin er det stadig “normal” hverdag. Endnu! Ingen ved, hvordan situationen med Corona virus vil udvikle sig i de kommende dage og uger, men indtil nu virker alt som det plejer.
Vi har haft en ven fra Danmark på besøg i en uges tid, og vi har været ved skrædderen, på restaurant, på bar, på shopping og alt hvad man nu ellers gør som turist. Der har stadig været vesterlandske turister i byen – omend ikke så mange som for nogle år siden. Kineserne er væk, men det siger jo sig selv.
Jeg har læst på Facebook at mange danskere er desperate for at komme hjem herfra, og det er da klart, når man får besked på at komme hjem NU. Og når så mange skal hjem, så kan de ikke komme i kontakt med rejseforsikringen, rejsebureauet eller flyselskabet, og så går man i panik.
Jeg følger selvfølgelig også stadig med i, hvad der sker i Danmark, og jeg må sige, at jeg er noget forbløffet over udviklingen i mit lille hjemland. Jeg forstår godt folks frygt for at blive smittet med COVID-19 og i værste fald dø af det. Til gengæld forstår jeg ikke et pluk af, hvad der sker i folks hoveder, når de køber toiletpapir til et halvt eller et helt år.
Hvis den Corona epidemi bliver ved i så lang tid, som nogle åbenbart har købt ind til, så opstår der nogle helt andre problemer! Hvis et land lukker ned på den måde i et halvt eller et helt år, så vil der komme plyndringer i butikkerne, lovløse tidende fordi politiet står ved grænserne, og samfundet vil bryde sammen. Nøjagtigt som i de værste katastrofefilm.
Tror man på det? Forhåbentlig ikke! Så hvad skal man lige med wc-papir til et helt år??
Hvis man sammenligner de thailandske og de danske forhold (hvis man kan det), så er der kæmpestor forskel i vores grundlæggende kulturer. Danskere er oprindeligt jægere og samlere – thaierne er fra hånden og i munden. Her i Thailand får rigtig mange stadig løn pr. dag, og mange får så lav en løn (3-500 baht), at de kun køber, det de absolut skal bruge hver dag. Ikke mange folk her har køleskabe og frysere eller et viktualieskab med masser af dåsemad, nudler og ris.
Mange boliger og lejligheder her har slet ikke noget køkken, så man kan jo godt forestille sig, hvad der ville ske, hvis alle thaier fik besked om at blive hjemme i 14 dage! Det ville være en katastrofe for rigtig mange mennesker – på den hårde måde. I Thailand er kulturen jo, at mange køber mad og drikke til dagen i nogle gadeboder for den løn de fik i går. Eller man handler på det lokale marked, hvor grønsager, fisk og kød er allerbilligst, og så laver man mad til DEN dag. Her kan man ikke hamstre frisk fisk eller bladgrønsager, frugt og krydderurter. De ville kun holde ganske få dage alligevel.
I Danmark tænker man på, om man kan få en playstation til ungerne i Elgiganten, så de har noget underholdning! Og man tænker på, at MIN familie skal være sikret ALLE de varer, de kan få til dagligt. Og helst i rigelige mængder, så man ikke kommer til at mangle noget. Pyt være med den gamle dame ved siden af!
Undskyld, men jeg blev faktisk ret forarget over det. Selvfølgelig vil man gerne klare sig igennem de næste par uger, men at komme op og slås om Amanda Torskerogn i Netto er helt ubegribeligt for mig. Kontrasten til Thailand bliver simpelthen for stor. Iøvrigt har jeg meget svært ved at forestille mig, hvad der ville ske, hvis Thailand skulle lukkes ned. Jeg tror simpelthen ikke, det er muligt. Jeg ved ikke, hvilke tiltag myndighederne her skulle foretage – det er godt nok ikke nemt. Heller ikke når man tænker på, hvor “gode” thaierne er til at overholde regler, der ikke er kompatible med en hverdag.
Til gengæld, så føler man sig jo også rigtig meget “hjemme” i et land, hvor sundhedsministeren skriver på sin Twitter, at thaierne skal undgå “hvide” turister. “Hvide” turister går nemlig ikke med ansigtsmasker (som iøvrigt er helt udsolgt her), de går ikke i bad, og så går de i beskidt tøj. Jow jow! Da man ikke skal kommentere offentligt på politik her i landet, vil jeg så undlade det!
En gruppe af thailandske forskere mener, at Thailand går ind i 3. fase i løbet af de næste dage. Den fase, som Danmark befinder sig i lige nu, hvor antallet af smittede stiger voldsomt, og hvor mange flere bliver syge, og hvor der sandsynligvis også forekommer dødsfald. Om sygehusene her i landet er klar til det, er nok tvivlsomt. Vi kommer nok til at se de næste dage an og bruge ekstra, ekstra meget håndsæbe, for ansigtsmasker er der ikke nogen af! Hvis man vil testes for COVID-19 på et sygehus, koster det fra 3000 – 25000 baht – ikke noget en almindelig thai har råd til. Til gengæld kan man blive behandlet gratis, hvis man først HAR sygdommen – og det gælder både thaier og andre, der bor i landet.
Jeg skal ikke ud og hamstre, for jeg er dansker. Jeg er ikke nødvendigvis jæger, men jeg er helt sikkert samler – ligesom jeg var i Danmark. Det må være noget, der ligger i generne.
Jeg har allerede fryseren fuld af gode ting, så vi kan klare os rigtig længe, hvis alt går galt. Jeg har en skuffe fuld af konserves, bønner linser og lakrids, og jeg har wc-papir til de næste 3 uger. Til gengæld vil jeg da rigtig gerne være i stand til at købe friske grønsager, mælkeprodukter og æg i de kommende uger uden at skulle op og slås med nogen henne i supermarkedet. Så jeg håber, at thaierne ikke opfører sig som danskere og andre vestlige befolkninger, for her er jo også mad nok til alle!