Hua Hin tilbage til næsten normal – ihvertfald om morgenen….

Når man går en tur om morgenen i Hua Hin, så kan man næsten forledes til at tro, at vi er tilbage til næsten normal – og ikke “new normal”, som myndighederne hele tiden snakker om. Hvis det ikke lige var for de manglende skolebørn, så er meget tilbage ved det gamle.

Trafik

For nogle uger siden begyndte vi at gå morgentur igen. De 5 km er en god måde at komme ud på, og vi nyder faktisk turen, selvom det har været slemt varmt her i maj måned. Omkring 30 grader, når vi går afsted lidt før kl. 7 om morgenen.

Da vi startede i april, var gader og veje stort set forladte kl. 7 om morgenen. Det var meget mærkeligt at bevæge sig rundt i – vi følte os nærmest hensat til en af de der apokalypse sci-fi film, hvor stort set alle er døde.

Alle der kender Thailand ved, at thaierne er tidligt på benene og drøner rundt i landskabet efter mad, køre børn i skole, køre på arbejde – ja, ligesom de fleste andre steder i verden. Midt i april var her godt nok bare dødt om morgenen, men nu er der kommet gang i trafik, madboder, små butikker – ja alt det, vi elsker ved Thailand.

Forskellige indtryk

At gå en tur om morgenen i forhold til at gå ud om aftenen er to helt forskellige ting. Og det har ikke noget med Covid-19 at gøre.

Morgenerne har en særlig stemning med summende aktivitet på markeder, streetfood boderne og masser af andre små forretninger, der sælger alt mellem himmel og jord. Folk er klar til dagens aktiviteter, og det mærkes meget tydeligt alle steder. En anden sjov ting, man næsten kun får om morgenen – ihvertfald her i området, er en godmorgen hilsen fra de lokale. Enten “good morning” eller “Sawadikaa” og så de dejlige smil. Når vi som to halvgamle motionister kommer trampende i stram trikot (aj – det gør vi så ikke!!), så kan de også genkende os, og det giver mange søde oplevelser.

Lyset er også ganske særligt, og det giver nogle rigtig flotte og stemningsfulde billeder

Munkene er også ude for at få fyldt deres skåle med offergaver. Det har været et stort problem for munkene at få nok mad i de sidste par måneder, for det er jo ikke nemt at donere til munkene, når man ingenting selv har. Her i Hua Hin er de et velkendt syn om morgenen, og denne gruppe har deres helt faste rute. De bliver kørt rundt af chaufføren med ladmotorcyklen.

Dette byggeri startede op i marts måned, og de må jo mene det alvorligt, for de bygger stadig indædt videre. Det ligger lige foran en etageejendom, som blev påbegyndt i 2015 eller 2016, og som aldrig blev færdiggjort. Nu er det duernes højborg, og så kan de jo altid komme hen og lave store klatter på vores terrasse, når de mangler lidt fred.

Masser af byggeri fortsætter ufortrødent her i Hua Hin, og man kan da håbe, at det meste ikke ender som det halvfærdige byggeri i baggrunden.

Seneste opdatering

Seneste opdatering på Covid-19 situationen her i Thailand er, at vi kun har ganske få nye tilfælde og meget, meget få døde i de sidste par uger. Man har lukket op for nogle ting, feks. shoppingcentre, mens andre steder stadig er lukket ned.

Her i landet har man indført en app til at følge folk med, og den promoverer de ret hårdt. Den skal bruges, hvis man vil ind i et shoppingcenter, og så skal man også scannes ved hver butik. Jeg er ikke maskinstormer, men når man lige udsætter vedtagelsen af en ny databeskyttelseslov nogle få dage inden man introducerer sådan en app, så er jeg ikke helt tilpas. Ikke at jeg har noget at skjule, men det er mere princippet i det.

Jeg har ikke været i et shoppingcenter i næsten 3 måneder, og jeg overlever nok nogle måneder endnu, hvis det skal være. Eller måske for evigt – hvem ved? Jeg vil også hellere støtte de lokale forretninger. Og ellers må jeg jo bare nøjes med det, jeg allerede har. Og Lazada har da heldigvis heller ikke lukket endnu.

Det er i dag kommet frem, at man nok fortsætter undtagelsestilstanden i juni måned også. Det gør ikke den store forskel – de har jo alligevel flertal og behøver ikke at spørge oppositionen om noget. Hvis bare de ville ophæve alkoholforbuddet i restauranter, så de også kan tjene nogle penge. Der er altså ikke den store fortjeneste i en gang stegte ris til 50 baht. Og et spinkelt håb om noget live musik har jeg også, men det har nok lange udsigter….

Folk her trænger til at komme i gang og tjene en løn – det er helt sikkert. Mange venlige mennesker kører stadig ud med mad til de fattigste, men det kan jo ikke blive ved, og det er også totalt uværdigt for de stakkels mennesker. Her har man jo også en vis ære i livet.

Næste step skulle være juni – hvis tallene fortsætter som nu. Jeg håber, vores lokale fodboldbane for lov at åbne snart. Ikke fordi jeg interesserer mig for fodbold, tværtimod! Men de har det så sjovt på den bane, og jeg savner at vågne kl. 2 om natten og høre dem grine og styrte rundt. I sidste uge forlød det, at fodboldbaner kunne åbne uden tilskuere, så ham gutten der passer banen troppede straks op og vaskede og skrubbede. Banen blev renset og kridtet op igen. Alt var klar til søndag – men så blev det taget af bordet som for farligt!

Men det ser bedre ud her i Hua Hin nu, end det har gjort. Det er helt sikkert. De kører igen som sindssyge med Grab Food og Food Panda i spidsen af alle idioterne i trafikken, og det er jo et ret godt tegn på, at vi er nogenlunde normale igen.

Apropos trafik, så så jeg iøvrigt et opslag på Facebook. Et skilt i bagruden på en bil i Bangkok med Covid løsningen på alle ulykkerne i trafikken:

Forestil dig, at ingen får til lov at køre et køretøj, fordi ulykkesstatistikken er alt for høj. Så lukker vi gradvist op for at køre, og hvis antallet af ulykker stiger, så lukker vi ned igen. Sådan bliver vi ved, til vi har et acceptabelt niveau.

DET var tankevækkende!!