Motionens glæder i Hua Hin

I dag handler det om motionens glæder! Altså ud over at man føler sig super-sund, så ser man jo også en masse andet, når man bevæger sig rundt i landskabet uden bil – også her i Hua Hin!

Dem der kender mig godt, har måbet noget over, at jeg pludselig er begyndt at dyrke (lidt) motion. Jeg har en god veninde, som har overtalt mig til at GÅ, og det kan jeg bedre finde ud af end at flintre afsted og råsvede helt vildt. Det gider jeg altså ikke! Men at gå i et raskt tempo kan også få pulsen op, og så kan man jo knævre imens! Jeg er blevet så grebet af den hellige ild, at jeg har presset min bedre halvdel til at gå med mig også. Det er ikke helt frivilligt, for jeg vil gerne afsted om morgenen, og der vil han hellere sidde og drikke kaffe med sin IPad.

Det har været så fedt! Hvor ser man da noget helt totalt andet, hvis man står op kl. 6.30 og går ud i verden. Det kan altså anbefales – også selvom man bare er her på ferie. Ud af fjerene og så gå en tur i lokalområdet, og dermed mener jeg altså ikke lige bargader, for der er ikke meget gang i dem på den tid af dagen.

Hvis man har været i Thailand i nyere tid, har man måske lagt mærke til, at der der mest utrolige steder er opstillet apparater til at dyrke motion. På en lille plads har man samlet feks. en cross trainer, en sit-up bænk og forskelligt andet grej. Nogle steder står tingene så umotiveret, at det aldrig bliver brugt, men her rundt om hjørnet er der faktisk et gratis “Fitness Center”. Og det bliver brugt af thaierne, specielt om morgenen.

Vi bor rimelig centralt i Hua Hin, men vi skal godt nok ikke langt væk, før vi er væk fra turistområderne. Så i løbet af 20 minutters gang står vi midt i et lokalt morgenmarked på Soi 106. I går var der ekstra mange mennesker, fordi det var Makha Bucha Day. Det er en buddhistisk helligdag, hvor man går i templet og beder og mediterer. Desuden giver man almisser til munkene, og vi så munke køre rundt til forskellige hjem og få mad og blomster, men de stod også bare på markedet som ham her, hvor kvinden lige var blevet velsignet, inden hun rejste sig op og tog skoene på.

På selve markedet kan man få alt mellem himmel og jord, selvom det ikke er særlig stort. Der er rigtig meget mad – der er ingredienser til madlavning, men også masser af færdige retter, og der dufter simpelthen fantastisk.

Slagterbutikken var dog ikke lige min favorit! Selve slagteren var der ikke noget i vejen med, men hende damen her fik rørt ved næsten samtlige stykker kød, inden hun købte noget! Jeg er ikke sart, for så kan man ikke købe mad ret mange steder i Thailand, men hun fingererede godt nok liiiiige rigeligt ved det kød efter min mening.

Der er noget særligt ved at gå på marked om morgenen, synes jeg. Folk kommer og køber deres morgenmad eller frokost, som de kan hænge på styret på deres motorbike til at spise senere. Eller de køber ind til en ret, de skal lave senere på dagen. Vi har det slet ikke i den danske kultur – det nærmeste vi kommer det, er nok at folk står i kø ved bageren om søndagen. Eller man handler noget på tanken, man kan tage med på arbejde. Rigtig mange thaier laver ikke mad i løbet af dagen, og hvis de har en madpakke med, så har de købt den ved en lille bod et sted. Jeg undrer mig stadig over, hvad det er de køber i de der plasticposer, der er pustet op med noget brunligt væske i bunden…. Men det er godt nok hyggeligere end at stå på Statoil og købe en kanelsnegl!

Nå, men fra kanelsnegle til motion igen. Der er et par problemer med at dyrke det at GÅ som en motionsform her i Thailand.

Først og fremmest er jeg skrækslagen for hunde (efter at være blevet bidt på Koh Samui, og så skulle igennem en række indsprøjtninger mod rabies). Og hunde er der skisme nok af i det her land – også alt for mange! Når man går rundt i lokalområdet her er der rigtig mange hunde, og langt de fleste er ligeglade med os, når vi kommer trampende. Men forleden gik vi forbi et hegn ind til et hus, og pludselig stak en stor rottweiler hovedet ud gennem hegnet og gøede mig lige ind i hovedet. Hold nu op, hvor blev jeg forskrækket!! Så jeg går i zig-zag alt efter hvor hundene befinder sig, og jeg er ikke så vild med at gå alene, for er man to, er der større chance for, at de holder sig væk.

Så er der jo heller ikke så mange fortove her i Thailand. Og hvis der er et fortov, er der andre problemer – her er et par eksempler: Der kører motorcykler på fortovet, der stikker 30 cm armeringsjern op i luften mellem fliserne, der er et 40 cm hul lige ned i en kloak, der står et skilt, som kun rager 1,5 meter over jorden, eller et kabel i øjenhøjde. Så man skal altså se sig for, når man går rundt. Jeg har flere fine ar på mine knæ, fordi jeg har gået og snakket og ikke set mig for, eller for eksempel fordi nogen havde lagt et kabel tværs over trappen ved indgangen til en restaurant.

Den sidste af de rigtig farlige ting er motorcyklerne. Og om morgenen skal man lige være klar over, at skolebørnene skal i skole. De kommer så 3 børn i 12-års alderen på en motorcykel med 60-70 km i timen. De har jo ikke så stor erfaring i at køre som en voksen, så de kan godt være ret farlige. (Dog kører de ikke helt så råddent som de voksne!). En særlig race af motorcyklister er Food Panda madudbringerne. De er på akkord, og de kører simpelthen som død og kritte, mens de sidder og glor i telefonen efter næste ordre. Hvis man ser en lyserød vest og en lyserød kasse bagpå, så er det bare med at springe for livet!!

Tør man ikke gå rundt i samfundet her i Hua Hin, kan man sagtens dyrke motion alligevel. Her er et væld af motionscentre, vandland, muay-thai centre (thai boksning), og man kan feks. tage til Kao Tao ca. 8 kilometer syd for Hua Hin. Der er en sø med gangsti hele vejen rundt. Der er gudesmukt om morgenen – og også om aftenen. Og så kan man lige nappe en morgenmad i en lokal restaurant på vejen hjem. Der er masser af tilbud, så man kan bare se sig omkring.

Ja, hvem skulle have troet, at jeg ville skrive om motion. Men nu er jeg altså tændt, så der bliver både gået og svømmet. Jeg har også fundet mit konkurrencegen frem, for jeg har købt mig et fitness ur, så jeg kan følge, hvor langt jeg går, hvad jeg forbrænder osv. Hvem skulle have troet det?

Jeg håber bare, at entusiasmen holder gennem regntiden, hvor det bliver noget varmere, og hvor der også kan være regnvejr!! dog lunken regn.