Liv i Thailand

Det er nu dejligt at have gæster fra Danmark – og glæden ved en ostemad!

For et par uger siden havde vi en rigtig god ven på besøg fra Danmark. Udover at det var skønt at se ham igen efter mere end 2 år, så havde han også en rigtig dejlig godtepose med!

Jeg er i den heldige situation, at jeg stadig har en kerne af meget “gamle” venner tilbage. Når vi mødes, så er det lidt som at tage de bedste gamle sutsko på – det føles bare godt! Vores gæst denne gang er min “ældste” ven. Han er ikke den ældste ven, men jeg mødte ham første gang, da han var 7 og jeg var 6, og vi startede i 1. klasse. Han var til fodbold og den slags – det var jeg ikke – så vi havde egentlig ikke så meget kontakt i skolen. Senere, da han flyttede fra byen, blev vi en slags “pennevenner”, og siden har vi holdt kontakten og set hinanden jævnligt.

Vi har selvfølgelig fulgt hinandens liv igennem tykt og tyndt, men vi har godt nok også lavet nogle gigantiske huller i jorden sammen. Han flyttede til København for mange år siden, og i begyndelsen jeg og andre venner besøgte ham, skulle vi altid starte med at vaske op, gå ud med skrald og smide pizzabakker ud. Han var en rigtig ungkarl! Så var det 3 døgn uden løgn i Københavns natteliv, og i toget hjem stod jeg af på den forkerte station!

Nu har han en dejlig kone og voksen søn. Alligevel rejser han hele vejen til den anden ende af verden for at besøge os, og det skønner vi virkelig på. Min bedre halvdel har “kun” kendt ham i godt 30 år, men han var Best Man til vores bryllup i sin tid, og det giver jo også et særligt bånd. Jeg kan stadig se ham stå der uden for kirken i smoking og høj hat og føre os ind i sin fars fine, blankpolerede veteranbil til en tur rundt i Spandet om omegn!

Meeeeen, nu kommer vi tilbage til den der godtepose! Som altså i virkeligheden var en godte KUFFERT! Næsten 30 kg havde han med, og det var ikke hans få par underbukser, shorts og t-shirts, der fyldte op i bagagen! Jeg havde lavet en ønskeliste med ting fra Danmark, som enten ikke kan fås i Thailand, eller som er så dyre, at man får ondt flere steder, når man skal købe det. Og jeg skal da lige mene, at han ikke havde sparet på gassen! Her er “rovet” denne gang….

Dejlige ting fra Danmark

Det skal lige siges, at ALLE vores gæster er rigtig søde til at tage ting med til os, og vi står altid med en kæmpe bunke guld, når de ankommer! Men denne gang var det helt særligt, og det var på grund af denne her fætter….

Vores ven havde pakket et stykke Fætter Kras med kommen ind i 5-6 fryseposer, og den kom fint frem – omend lidt vind og skæv, men pyt nu med det! Dansk ost er det, jeg savner allermest! Min far var mælkemand (blandt andet), og han solgte ost fra mælkebilen. Nogle af dem lagrede han i et gammelt skab med netlåger, og de oste var til sidst kun 3 cm. høje men til gengæld fyldte de en hel kvadratmeter! Rigtig gammelost! Jeg åd det hele, mens min lillebror hadede ost!

Mens jeg endnu arbejdede i Danmark, kørte jeg forbi Them Mejeri ved Silkeborg på vej på arbejde. Mejeriet laver blandt andet Fætter Kras og Onkel Kras oste, og mejeriet har en lille butik, hvor man kan købe ost til en rigtig god pris. Jeg kom der tit og fik altid en hyggelig sludder med dem i butikken. Osten er meget populær, og jeg havde sågar en leverandør på arbejde, som jeg lige måtte køre derned og handle, når hun var på besøg i vores firma. Jeg har spist i tonsvis af Them ost, og jeg savner det virkelig meget. Det pjatost man kan købe her, er mest tungen ud af vinduet. Jeg har lige taget hul på et 2 kg stykke Edam, som har lagret i to år i mit køleskab. Det er okay, men ikke i nærheden af dansk ost!

Mit hamstergen sagde mig, at jeg skulle gemme det uvurderlige stykke Fætter Kras til en særlig lejlighed. Her hos os betyder det desværre nogle gange at hov…. Nu er det for gammelt. Så jeg besluttede mig for at tage hul på den værdifulde ost og at overraske min husbond med en hjemmebagt bolle med Fætter Kras på vores tur til Bangkok for et par uger siden. Vi stoppede på en rasteplads på halvvejen og satte os ved et bord for at spise den her bolle. Jeg var sikker på, at han ville opdage osten på grund af hørmen (som vi var vant til i Danmark, hver gang man åbnede køleskabet), men det var først da han fik den første mundfuld at lyset i hans øjne blev tændt. Det var en himmerigsmundfuld, og vi sendte mange mange kærlige tanker til vores ven, som allerede var rejst hjem igen. Nøj, hvor smagte det godt!

Nå…. Ikke mere om den ost!!

At have gæster er en skøn ting, og det har været ret hårdt at undvære besøg i næsten 2 år på grund af det Corona væsen. Vi har nu haft 3 rigtig gode venner på besøg siden jul, og det har bare været dejligt at kunne varte dem op og have masser af tid til at hygge og snakke. Selvom vi efterhånden alle sammen er lidt oppe i årene, så opfører vi os stadig, som om vi er teenagere! Nattelivet i Hua Hin kan ikke være i tvivl om, at vi har haft gæster, det er helt sikkert. Vi bor så centralt, at vi nemt kan gå ud hver aften, men det gør vi altså ikke til daglig, men når vi har gæster, så er det bare ud og vifte med ørerne hver aften. Jeg går til fitness sammen med min veninde 3 gange om ugen klokken 8 morgen, så jeg er den fornuftige, mens herrerne indimellem har taget sig en ordentlig tur.  Nu er det ikke mere 3 døgn uden løgn i København – det er 10 døgn uden løgn i Hua Hin!

Når vi har gæster, er det som om, at vi er på ferie i vores egen by. Vi æder og drikker og laver ikke en pind, og det er jo bare skønt. Til daglig her i vores hus er det jo lidt som at være i sit eget sommerhus i Danmark: Der er altid et stakit, der skal males, en hæk der skal klippes eller en skorsten, der skal fuges. Når vi har gæster, parkerer vi alle projekterne og koncentrerer sig om at nyde livet sammen. Og det er jo nærmest som at være på ferie!

Nu håber vi bare på, at tingene bliver så normale både her og i resten af verden, at vi snart kan besætte vores gæsteværelse med gode venner eller familie igen! I mellemtiden har vi nok desværre spist det stykke Fætter Kras og slikket indpakningspapiret flere gange!

 

Liv i Thailand

En tur på sygehuset

Vi var en tur på sygehuset i Bangkok i sidste uge. Det var en rigtig dårlig oplevelse, og det endte IKKE med en Lilly model, kan jeg godt afsløre

De fleste herboende ved, at offentlige hospitaler i Thailand tit er overrendte, og man skal sætte rigtig god tid af til det, hvis man har et ærinde der. Praktiserende læger er der ikke ret mange af her i Hua Hin, så man kan enten vælge et offentligt eller et privat hospital, hvis man skal have checket en forvredet ankel eller noget udslæt. Er det mere specielt, er der små og store klinikker med specialer som hudsygdomme eller sygdomme i vandværket. Er det endnu mere specielt, så må man til Bangkok.

Vi har begge to inden for de sidste par år fået nogle komplicerede øjenoperationer i Bangkok på et velrenommeret (og dyrt) privathospital kun for øjenlidelser, og vi går stadig til kontrol med jævne mellemrum. På grund af vejarbejde er turen til Bangkok til meeeeeeget lang og besværlig, så det er ikke lige noget, vi glæder os til. Vi tager som regel en overnatning på et lejlighedshotel i nærheden af hospitalet, for vi er for gamle til at køre turen begge veje på samme dag, og så kan vi jo lige så godt få en tur ud af det. Vi havde slået vores tider sammen, så vi ikke skulle køre flere gange, og det syntes vi selv var smart!

Vi havde også booket en lejlighed denne gang, fordi vores konsultationer lå på en meget hellig helligdag, og alle andre gange har vi kunnet få værelset, når vi ankom hen på formiddagen. Det kunne vi så desværre ikke denne gang. Der er tydeligvis meget mere gang i svesken på hotellet, end der var i januar 2022. Så vi endte med at kunne få værelset 10 minutter før, vi skulle stille på hospitalet. Galop galop for at få vores mad ind i køleskabet og så ud af døren.

I Thailand er det lige før man får målt blodtryk, bare man skal ind i 7-11. De er vilde med at checke blodtryk! Jeg er ikke særlig vild med sygehuse, så mit blodtryk er ofte helt oppe i loftet, når jeg får det målt. Denne gang var ingen undtagelse, for da vi kom ind på sygehuset og skulle “checke ind”, var der så mange mennesker i kø til alt muligt, og der var totalt kaos. Det lykkedes dem at rode så meget rundt med alle papirerne, at min bedre halvdel fik målt sit blodtryk i mit navn. Noget sagde mig, at han heller ikke var vild med situationen, for hans blodtryk lå da også pænt højt. Vi måtte så tilbage til skranken og få udleveret hans papirer, og så skulle mit blodtryk måles. På det tidspunkt kunne jeg allerede mærke blodet suse i mine ører, så jeg vidste godt, at det var slemt. Det skal lige siges, at mine tidligere erfaringer på sygehuset var med i bagagen. Dengang jeg blev sat i skammekrogen i 15 minutter, fordi jeg målte 37 grader på deres termoscanner – meget naturligt, når man lige har gået en kilometer i rask trav i 36 grader og solskin. Eller dengang jeg blev sat på en stol i et hjørne flere gange, fordi mit blodtryk var for højt. Det blev det altså ikke ligefrem bedre af!

Hvad i alverden har mit blodtryk at gøre med at skulle kigges på af en øjenlæge?? Nå, men tilbage til damen med blodtryksapparatet…. Hun sagde selvfølgelig: “Dit blodtryk er lidt højt med 177 over 91”. Mit låg var lige ved at poppe af. Vi kommer herind i fuldstændig kaos, mennesker overalt, i råber folks navne op med masker på og bagved en plastikskærm, og så fjumrer I også rundt med vores papirer. Hvad tror I selv?? Jeg ved godt, at man skal være flink og rar og holde temperamentet nede her i Thailand, men nogle gange kan jeg simpelthen ikke klare det. Så jeg forklarede damen, at det skulle hun ikke bekymre sig om, for det blodtryk havde de sådan set selv genereret. SÅ fik vi lov at gå videre.

Hospitalet er delt op i forskellige “stationer”, og som patient bliver man bliver man gelejdet fra den ene station til den anden. Da vi op på etagen, hvor det hele foregår, var vi ved at falde om. Mennesker overalt – alt for mange mennesker! Ret hurtigt fik vi begge lavet synstest og taget tryk i øjet. Min bedre halvdel havde en station mere med nogle øjendråber, så jeg gik hen og satte mig foran lægens dør (der er mange læger tilknyttet med hver deres speciale). Vi kom til hospitalet kl. 12.10, og jeg havde en tid klokken 12.50, så jeg skulle vente 40 minutter. På tavlen kunne jeg se, at jeg var nummer 10 i køen, så jeg kunne godt regne ud, at det ville skride med den tid. Min bedre halvdel udkæmpede en kamp ved en anden station, for hans tryk i øjet var for højt, så de ville ikke give ham de nødvendige øjendråber. I stedet for at forklare ham, hvad der så skulle ske, fik han bare lov at sejle sin egen sø, så han vidste ikke hvad han skulle gøre.

Efter en masse (thai) forvirring og renden rundt blev han også sat foran sin læges dør. Efter noget tid kom han ind til lægen, som også er ejeren af hospitalet. Han undskyldte meget det kaos, der var, men det var angiveligt på grund af den her helligdag. Jeg syntes ikke, at der var nogen grund til at min husbond skulle sidde og vente sammen med mig, så ham sendte jeg hjem.

Jeg sad stadig der og blomstrede, og så gik lægen til frokost! Selvfølgelig skal hun da også have noget at spise, men det er jo ikke den fedeste besked at få, når man allerede har ventet ud over sin aftale. Nå, men da hun kom tilbage, var jeg nummer 8 i køen. To unge mænd gik ind, og det tog så over en halv time, inden de kom ud igen. Så var jeg nummer 6! På det tidspunkt var klokken 14.30, så altså mere end 1 1/2 time forsinkelse. Jeg sad et kvarter mere, og der skete ikke en pind. Min telefon var også ved at gå tør for strøm, så underholdningen var også ved at slippe op. Jeg begyndte at regne på, hvor længe jeg skulle sidde på den der ukomfortable stol med en million mennesker omkring mig, larm og råben, en ansigtsmaske der kradsede og en mave, der rumlede.

Da klokken var 14.45 gav jeg op. Køen var der ikke sket noget med, og jeg kunne fint se klokken blive 16 eller mere, før jeg kom ind til lægen. Mit check tager kun 5-10 minutter, så det er lang tid at vente på det. Checket er heller ikke raketvidenskab, så enhver øjenlæge vil kunne foretage det, hvis de bare ved, hvad min øjensygdom er for noget.

Jeg gav op! Og jeg er sikker på, at mit blodtryk på det tidspunkt havde passeret de 200 over 100. Jeg gik op til de 8-10 forvirrede damer bag skranken og bad om at blive lukket ud. De blev helt forvildede – sådan gør man jo normalt ikke i Thailand. Man spilder bare en hel dag af sit liv på at sidde og glo på et dyrt privathospital med dårlig planlægning. Thaierne er meget autoritetstro, og de er vant til, at lægerne er “over” almindelige mennesker. Men jeg er altså stadig dansker, så jeg ville bare ud derfra. Ophobningen af patienter var også vokset, så siddepladserne var sluppet op.

De forsøgte at overtale mig til at blive, for lægen sagde, at der ville gå ca. 40 minutter mere. Næh, sagde jeg. Jeg har fået nok, og vil bare betale for den synstest og så ud herfra. Nej, nej – du skal gå om til tidsbestillings stationen og bestille en ny tid. NOT – jeg ved nemlig af erfaring, at det kan tage op til en halv time at bestille en ny tid. Sidste gang ventede jeg et kvarter, og så spurgte damen ved skranken, om jeg ikke selv kunne ringe ind og bestille en ny tid……

Når man skal betale, skal man lægge sine papirer i en kurv, og så bliver man råbt op. Igen med masker på og bagved en skærm! Og så er thaier ikke særlig gode til at udtale mit mærkelige navn, og det kan jeg sådan set godt forstå. Men hvorfor ikke råbe mit nummer op i stedet? At betale tager snildt et kvarter eller mere, og hver gang jeg kommer dertil er min tålmodighed simpelthen sluppet op, og jeg gider ikke mere bureaukrati. Derfor køber jeg heller ikke min medicin der mere, for udover at koste 30-40% mere end på apoteket, så skal man også vente i pænt lang tid på at komme til, hvorefter de meget omstændeligt forklarer, hvordan man skal tage nogle øjendråber, man har taget i et år….

Min tur tilbage til hotellet foregik i halv galop, for jeg vidste, at der stod en dejlig mand med en kold belønningsøl og en hjemmelavet pastasalat og ventede på mig på terrassen.

Næste dag bad jeg om min journal, så nu kan de altså hoppe i havnen. Den kontrol kommer den lokale og meget søde øjenlæge til at stå for, og får jeg problemer med øje nummer to, må jeg finde ud af det til den tid.

Jeg checkede anmeldelser af hospitalet på nettet, og thaierne er også dybt utilfredse med stedet. De er simpelthen så grådige, at de tager alt for mange patienter ind, og det hele skrider bare fuldstændigt rent tidsmæssigt. Ovenikøbet fandt jeg også ud af, at jeg som udlænding skal betale langt mere end en thai, og med de priser de holder sig, så går vores lille familie bankerot, hvis vi skal derop flere gange om året. Princippet i “dual pricing” er mig inderligt imod, så lige nu kan de bare få en spandt at hoppe i. De får ikke flere af mine penge!!

Nå men, her til morgen læste jeg så om ventetiderne på banale operationer i Danmark, og så er det jo lige før, man skal være glad for systemet her. Her er de så griske, at alt kan lade sig gøre – hvis bare man har penge nok!

 

by Janne
Liv i Thailand

Prisernes himmelflugt i Thailand

Det er jo ikke noget nyt, at priserne på alting ræser op i hele verden. Det gør den også i Thailand, men her er det ofte ganget med thai logik.

Priserne går op på stort set alt i hele verden. Her i Thailand rammer prisstigningerne på madvarer og brændstof rigtig hårdt, og mange mennesker er ramt af det på den virkelig hårde måde. Nogle mennesker har faktisk ikke penge nok til at kunne skaffe sig deres daglige måltider, og man hører hele tiden om mange skæbner, hvor de fattigste thaier skal kæmpe for at overleve.

Thailand kører en slags “blandingsøkonomi”. Vi er jo som danskere vant til, at det er udbud og efterspørgsel, der styrer priserne i markedet mixet med nogle statsskatter og -afgifter. Her forsøger regeringen at regulere markedet med forskellige ting som for eksempel minimumspriser på ris til bønderne (4 baht pr. kilo – og ingen opkøber ønsker da at betale mere), minimumsløn ( 300-400 baht som ikke alle overholder) og “ordrer” (som i militæret) hvor regeringen beordrer at prisen på æg eller instant nudler ikke må stige.

Tjah, og hvad sker der så? Hvis risbonden skal betale mere for alting, så kan han simpelthen ikke producere til den pris, der er fastsat. Så går han bankerot, og snart kan Thailand ikke mere producere ris til eksport for slet ikke at nævne til deres eget forbrug. Jeg er ikke nogen stor tilhænger af regeringers indblanding i prissætning – det kommer der som regel ikke noget godt ud af.

Så er der alle os andre faranger, som jo teoretisk set har “vores på det tørre” og sagtens kan betale 20 kr. mere for en hovedret. I kan godt kaste en tudekiks ind til mig, men når man har lagt et budget for sin alderdom, og det hele så skrider, så skal man måske lige tænke det hele om for at sikre sig, at man ikke skal på fattiggården de sidste 10 år af sit liv.

Grunden til at jeg overhovedet bringer det her op er, at vi har haft besøg fra Danmark i en god uges tid. Vi har været en del ude og spise sammen med vores ven, og så har jeg simpelthen næsten skulle have hjælp af hjertestarteren over de prisstigninger vi ser her i Hua Hin. Vi spiser normalt ude en gang hver eller hveranden uge – og vi kaster os over alle mulige typer restauranter undtagen de virkelig dyre på de store hoteller. Men det er som om at holdningen i byen er, at beskeden om, at nu skal turister ikke igennem det store bureaukrati for at komme til Thailand, så nu vælter turisterne ind. Så NU skal vi dælme skrue på prisknappen.

Vi var forleden på en thai restaurant, hvor der stort set ikke kommer nogle udlændinge. De havde sat malertape over priserne i menukortet, og havde skrevet de nye priser på tapen. Vi kunne med det samme se, at det havde fået et ordentligt hug opad (det var jo nemt lige at linde på tapen for at se de gamle priser). Typisk mellem 30 og 40% – og alt det bare siden begyndelsen af juni, hvor vi var der sidst. Det var ikke særlig billigt før men rigtig god mad, men nu er det blevet voldsomt dyrt. Vi måtte bløde 1717 baht for 3 mennesker med helt almindelig thai mad med kylling, gris og ris plus nogle øl. Temmelig voldsomt, når vi betalte 1200 for 5 mennesker for blot en måned siden.

Det samme gælder en populær vietnamesisk/thai restaurant i nærheden, som ellers er kendt for at have god mad til rimelige priser. Restauranten var kun 30% belagt, og der er normalt propfyldt før alt det her krisenoget. Så er thai logik denne: Hvis der er færre kunder, så må de kunder der kommer altså betale noget mere for at kompensere. Deres priser var da også gået op med 20-30%. Ja, den slags går da lige på den korte bane, men gider vi komme der mere, når vi bliver flået? Næh – så god er maden, omgivelser og service heller ikke, så der kommer vi nok ikke lige foreløbigt.

For vores vedkommende betyder udviklingen det, at vi bare kommer til at skære ned på restaurantbesøg, Da jeg i forvejen laver mad herhjemme 95% af tiden, ved jeg da helt nøjagtigt, hvor meget prisen på kylling, gris, grønsager, ris og æg er steget + prisen på gas og strøm, så 30% stigning for en helt almindelig thai ret med lidt ris og kylling skal de da længere ud på landet med. Jeg forstår sådan set godt, hvorfor de prøver at gøre det, men med brillerne omkring “markedspriser” på, så skyder de sig selv alvorligt i foden. Det kan godt være, at vi bare er rige faranger (udlændinge), men vi er jo ikke idioter. Derfor ser jeg fremtiden for restauranterne i Hua Hin som temmelig mørk, hvis de fortsætter på denne her måde. Mange thaier har ikke råd til at købe mad til en høj pris, og de har også lært af Covid, at de sagtens selv kan lave mad i stedet for at købe det på gaden eller på markedet. Farangerne ender også med at spise på de steder, hvor priserne stadig er lave – eller selv lave mad.

Regeringen er med til at puste til denne holdning. I sidste uge kom det fra regeringens side, at hotellerne i Thailand skulle lave to prislister. En for thaier og en for udlændinge, hvor de skulle tage en reduceret pris for thaier og de samme priser som før Covid for udlændinge for at tiltrække kvalitetsturister med mange penge. Ligesom at sælge en Louis Vitton taske til en høj pris. Jamen altså – belægningsprocenten er stadigvæk elendig, så træk da bare nogle flere turister til, ved at de skal betale det hvide ud af øjnene for et halvfyldt hotel med en decimeret morgenmadsbuffet og grums i poolen. I forvejen har stort set alle nationalparker og hospitaler “dual pricing” med regeringens velsignelse (ja de tilskynder nærmest til det), og udlændinge skal nogle gange betale op til 10 gange thai prisen.

Misforstå mig ikke – jeg elsker Thailand. Men jeg hader den effekt hele den holdning, der gennemsyrer store dele af landet, har. På lang sigt kan det at plukke faranger koste dem store dele af deres hovedindtægt fra turister og herboende udlændinge. Jeg er da ligeglad med, om jeg skal betale 10 kr. eller 50 kr. for at komme ind i en nationalpark, men jeg sætter ikke mine ben i en af parkerne, så længe holdningen er som den er. Og alt det går ud over alle de ikke så velhavende thaier, som arbejder indenfor turisme, og de ikke har en kinamands mulighed for at påvirke situationen.

Så hvis du planlægger at rejse til Thailand, og hvis du planlægger at besøge Hua Hin (for jeg ved ikke hvordan prisudviklingen er i resten af Thailand), så tag lige en ekstra skilling med. Forleden betalte vi 180 baht (35 kr) for en ret med ca. 100g kylling i karrysauce med risnudler. Den ret kostede for noget tid siden 100 baht (Til sammenligning ville en almindelig lavindkomst thaifamilie ALDRIG have råd til at betale det. Og jeg giver ingen prisgaranti til dem der kommer her, for hvis der kommer for få turister, så ryger prisen nok op. Jeg håber ikke, at Thailand priser sig helt ud af turismen, men jeg er godt nok bekymret. Kombineret med reduceret købekraft i landene, hvor turisterne kommer fra, har de godt nok gang i en skidt cocktail. Billedet øverst er ikke nyt, skal lige nævnes og restauranten er gået nedenom og hjem.

Til sidst en servicemeddelelse: Onsdag og torsdag i denne uge er religiøse helligdage i Thailand, så alt salg af alkohol er forbudt. Skal du have et glas rødvin eller en øl, så bliver det på terrassen, og den skal du selv købe i supermarkedet eller 7-11 før onsdag (husk ingen alkoholsalg mellem 14-17 og 00.00 – 11.00 hver dag, medmindre man kender en god ølmand).

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Motion og kolesteroltal

Motion og kolesteroltal er måske ikke det mest interessante emne i verden, men i Thailand er motion billigt – og det er ovenikøbet godt. Nogle vil måske synes, jeg lyder frelst……

Men dette er en sandfærdig historie om, hvor meget motion kan gøre ved alle de grimme ting i en halvgammel slatten krop. Og hermed mener jeg min egen (og lidt min venindes)!

Jeg skrev i november sidste år om min debut ud i fitness verdenen her

Jeg har ikke dyrket nogen form for motion, siden jeg var barn. Dengang kunne jeg godt lide gymnastik og dans, men det døde helt, da jeg blev en lad teenager. Det med at danse tog jeg op engang imellem i mit voksne liv, når jeg havde fået noget at drikke og bare syntes, at jeg dansede lige så godt som dem i Grease og Saturday Night Fever. (Faktisk bedre, jo længere hen på aftenen vi kom). Næste dag måtte jeg så ligge på sofaen, for hele kroppen var totalt ødelagt. De seneste år har jeg holdt bænken og kun danset, når en thai dame byder mig op på den lokale bar.

Men så skete der noget – min veninde og jeg blev enige om, at nu skulle der dælme ske noget, og vi bookede tid til første lektion med en træner i det lokale open air fitness center.

Opstart

Vi startede op i “kravlegården”. Vi kunne nemlig intet som helst og havde bingovinger på spaghettiarmene og slatne lår uden så meget som en enkelt lille muskel. Den første måned tumlede vi bare rundt på vores måtter og kunne hverken holde balancen eller koordinere arme og ben. Vildt pinligt og enormt hårdt, men vi blev ved. Vi nød da også stor respekt i fitness centeret blandt de andre, for vi var helt klart nogle af alderspræsidenterne. Da min veninde tog til Danmark i december, og vores træner sagde op, var jeg så hooked, at jeg simpelthen var nødt til at finde mig en ny træner og blive ved. Min veninde var væk i 6 uger, mens jeg fik en ny mandlig træner, som virkelig gav mig nogle udfordringer.

Da min veninde kom tilbage midt i januar kørte vi videre, og det er jo lidt ligesom golf. Man har hvert sit handicap (altså hvor meget man kan klare), og så kan man sagtens træne sammen alligevel. Jeg var selvfølgelig lidt foran hende, som bare havde ædt julemad og hygget sig med venner og bekendte i Danmark, mens jeg puklede to gange om ugen med vores træner.

John, vores træner er ret speciel af en thai at være (billede øverst). Han har studeret teologi, spiller og underviser i guitar og klaver, og han taler super godt engelsk, fordi han har boet i Singapore. Da Covid kom, var han hotelmanager på et stort hotel her i byen. Jobbet var delt i to, så han havde 12-timers vagter, men så fyrede man den anden halvdel og bad ham om at arbejde 24 timer i døgnet. Så sagde han forståeligt nok op, og genoptog sin gamle hobby som fitness træner. Han har mange kunder nu, og de fleste af dem har stor succes med at træne – inklusive os! Han er superdygtig, forstår at motivere os, og så har han en fantastisk humor. Når vi går i gang i centeret, er ingen i tvivl. Der bliver skrupgrinet meget af tiden!

Lige nu træner vi tre gange om ugen, og selvom det da tager tid, så er der ingen af os, der har lyst til at ændre på det.

Helbredscheck

Siden vi kom til Thailand har min bedre halvdel og jeg ca. hvert år været til helbredscheck. Det er det helt store med blodprøver, urinprøver, afføringsprøver, EKG, scanning af maven, mammografi og hele molevitten. Det gør vi, fordi det er til at betale her i Thailand (ca. 2000 kr), og det giver jo også en god fornemmelse af, hvordan kadaveret har det. Det tager en halv dag, og det er et værre gedemarked, som det for det meste er, når man kommer på et sygehus i Thailand. Alt tager 100 år, og det hele er meget omstændeligt….

Ved de sidste to gange kontrol har mine kolesterol og levertal ikke været for gode. Sidste gang var de faktisk alarmerende høje, og lægen begyndte da også at nævne medicin mod forhøjet kolesterol.

Ja, jeg dyrkede ikke motion, men jeg gjorde da rent og gik en 5 km tur engang imellem. Ja, jeg drak da måske liiiiiidt for meget øl, men når jeg nu godt kan lide det. Ja, jeg vejede måske også lidt for meget, men jeg havde jo allerede tabt mig nogle kilo. Og JA – jeg elsker mad, der ikke er godt for kroppen – men jeg elsker også grønsager og fuldkorn og alt det der, så jeg gjorde da i det mindste NOGET rigtigt.

Jeg læste mig til, at motion godt kan betyde noget for kolesteroltallene, så jeg var meget spændt, da vi gik til kontrol på en klinik her i onsdags.

Resultat af 8 måneders træning

Vi tog på Be Well Clinic her i Hua Hin (som i øvrigt kan anbefales, hvis man ikke orker thaier, der farer forvildede rundt med alle ens papirer og sender en hid og did). Det er et roligt og professionelt sted, og det er ikke så dyrt som feks. Bangkok Hospital eller San Paulo Hospital her i byen.

Efter blodprøve og et par andre test blev vi kaldt ind til lægen. Det var en yngre mand, som da talte noget af det bedste engelsk, vi har hørt fra en thai i lang tid. Han startede med at hive masken ned og sige, at nu var det slut med alt det Covid hysteri, og at ingen skulle bekymre sig om det mere. Se DET var da nye toner – og det var altså inden at maskerne officielt faldt næste dag.

Han kiggede lidt på min helbredsrapport fra et andet hospital i 2020, og så spurgte han: “Have you done something since this report? Exercise?” Det kunne jeg jo svare bekræftende til, og så viste han mig tallene i dette billede. De blå tal er de gamle tal og reference er der, hvor tallene bør ligge. Triglycerider og LDL er de slemme, som kan give blodpropper og andet slemt.

Jeg blev simpelthen så glad! Jeg havde da håbet på, at mine tal ville se lidt bedre ud, og så ville jeg bare kæmpe videre. Men at få at vide, at jeg nu ligger inden for normalen med alt det slemme, havde jeg ikke forventet. At mine levertal så stadig er lidt for høje, skyldes nok de der øl, som jeg ikke gerne vil give afkald på (John, min træner siger også, at min lille topmave vil forsvinde, hvis jeg drikker vin i stedet – not – så lever jeg bare med den bule!).

Uden at ville lyde frelst eller noget, så kan det altså godt betale sig at dyrke motion. Og jeg kan af hele mit hjerte sige, at når man først kommer i gang, så føles det ikke som et offer. Det bliver ligesom et narkotikum, som man ikke vil undvære (endorfiner = happy happy). Det giver en stærkere krop, mere velvære, og så giver det ro oppe i knolden, når man skal koncentrere sig om noget fysisk.

Min veninde havde et knæproblem, ondt i nakken og andre småskavanker. Nu har hun i stedet for muskler og springer rundt som en vårhare!

Alle mine venner måber stadig over, at jeg går i fitness center, for det havde de slet ikke regnet med, at jeg kunne finde på. Jeg måber faktisk også lidt selv! Men hold op, hvor er det vanedannende! Og det er cool, når man får en thumbs up fra en top tunet ung thai kvinde i centeret, når man bøvler rundt med nogle håndvægte!

Jeg klappede mig selv på ryggen, og vores træner, John, var super stolt og kunne bruge historien i sin markedsføring.

Som min veninde siger: “Hold kæft det kommer til at gøre ondt, når den glorie falder ned i hovedet på os!”

God Søndag!

 

PS. Til dem der også gerne vil have en glorie, så kan jeg oplyse, at vi betaler 750 baht pr. måned for at gå i centeret (ubegrænset brug), og 400 baht pr. time for 2 personer – eller 300 baht for 1 person. Sammenlign lige det med danske priser!!

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Farligt kryb og kravl i Thailand

Der er som alle andre steder masser af kryb og kravl i Thailand. Men modsat feks. Danmark, hvor nogle af de giftigste dyr er en hugorm og en fjæsing, hvis bid og stik man sjældent dør af, så er der nogle rigtig slemme krabater her i Thailand. Nogle af dem vi sådan er mest nervøse for kommer her.

Centipeder

Billedet ovenfor er af en såkaldt centipede – en slags skolopender. Det eksemplar fandt jeg i vores køkken-alrum, da jeg stod op i går morges. Jeg tænkte, det var da en mærkelig pølse, der ligger der…. Den var levende, men jeg kunne godt se, at den heldigvis ikke havde det så godt. Jeg tog lige 5 hurtige skridt hen til vores trappe ovenpå og så 4 skridt op. Hårene havde rejst sig på hele min lille krop, og jeg skulle bare væk. Føj for en djævel. Den var ca. 15 cm lang og ligner noget fra en Jurassic Park film. Min bedre halvdel kom ilende og fik den givet noget insektspray.

For et par år siden blev min veninde bidt af sådan en tingest, da hun sad på en stol ude på en græsplæne til en fest. Hun lå brak i mange dage og kunne berette, at det gjorde voldsondt i 4-5 dage. Normalt dør man ikke af et bid fra en centipede, men det er meget, meget smertefuldt. Mange siger, at det er det værste, man kan blive bidt af her i Thailand, og at ikke engang et skud morfin tager smerten.

Eksemplaret i vores stue var en såkaldt Vietnamesisk Centipede. Den kan blive op til 25 cm lang, og den kan leve i op til 10 år. Den kan komme ind alle vegne og er lynhurtig til at bevæge sig. Kommer den i forbindelse med dig, så bider den. Den er sådan set også et nyttedyr, for den æder kakerlakker og forskellige andre insekter, man heller ikke gider have omkring sig. Meeen, jeg lægger altså ikke gerne fødder til sådan en laban – nyttedyr eller ej. Jeg går heldigvis næsten altid i sko, selvom det gør man jo ellers ikke her i Thailand inde i huset. Jeg får mega ondt i mine hæle af at gå på stengulv, så jeg har indesko og udesko, men selv sko er jo ikke nogen garanti.

Jeg må indrømme, at jeg lige tænkte på alle de gange, jeg er gået ned i køleskabet efter en vand midt om natten uden at tænde lys……

Min husbond er handyman, og han har et lille værksted, som er PAKKET med sager. Når jeg går igennem der for at åbne op om morgenen, så tænder jeg altid lys først og kigger, om jeg kan se slanger, centipeder eller andet kryb, inden jeg går ud i rummet. Som man kan se, er der jo en million steder, diverse kravl kan gemme sig.

Mange gode gemmesteder til diverse kravl

Edderkopper

Jeg er ikke sart over for edderkopper. Vi boede op ad en skov i Silkeborg, og vi havde gigantiske edderkopper inde i soveværelset, som man næsten kunne høre trippe hen over gulvet om natten. Hveranden dag måtte vi redde edderkopper op af håndvasken, og de var tit MEGET store og MEGET behårede. Bevares, jeg kunne altså ikke så godt lide, hvis de store krabater ved et uheld kom til at kravle på mig. Eller hvis man vågnede om morgenen og kiggede sådan en ind i øjnene, når den havde indtaget hovedpuden. Vi havde også de der små “kamp edderkopper”, som kan springe på en flue og kværke den. Dem syntes jeg egentlig var meget søde.

Primært var de jo ikke farlige på nogen måde. Da vi kom til Thailand, havde jeg lidt samme holdning til edderkopperne her. Vi har næsten ingen, og det er skønt at slippe for alle de spindelvæv. Så når der endelig dukkede en edderkop op, gik jeg nærmest og passede på den. Indtil denne her sag på størrelse med min hånd kom piskende ind i stuen en aften – lige i hælene på en gigantisk kakerlak.

Jeg googlede straks krapylet og fandt ud af, at det er en Huntsman Spider, og den kan altså også bide, så det gør pænt ondt. Så var det slut med kærligheden! Uanset om den æder kakerlakker eller ej! Ud med ham!

Jeg læste en Jo Nesbo bog for nogle år siden. Den foregår i Thailand, og ifølge ham er en af de farligste edderkopper i Thailand en af de mindste. Jubiiiii….. Meget betryggende, når man nu ikke ser så godt!

Slanger

Her i Thailand er der giftige slanger, og der er masser af dem. Det er en videnskab for sig, og her i Hua Hin er vi heldige, for vi har en tysk ung mand, David Fröhlich, som man kan ringe til, hvis man lige finder en giftig slange i sin have. Han kommer og tager den væk (han slår dem ikke ihjel). Der er ligesom to forskellige slags slanger: De farlige giftige og de harmløse, hvor et bid godt kan gøre ondt, men man dør ikke af det. Jeg skal ikke lave en længere afhandling om slanger her, for det har jeg ikke forstand nok på det til. Men jeg har trodsalt sat mig ind i de forskellige arter af slanger, og hvordan de giftige ser ud.

Vi har i vores snart 6 år med vores hus her i Hua Hin kun set en enkelt slange, og den var en fin lille harmløs en. Vi havde drømt om vand i haven og alt muligt, men vi fandt hurtigt ud af, at det er en meget dårlig ide at tiltrække frøer til sin matrikel. Det er en af slangernes livret!

Bliver man bidt af en slange, skal man forsøge ikke at gå i panik og indprente sig, hvordan den så ud eller tage et billede. Så er det bare afsted til hospitalet og få dem til at hjælpe!

Jeg er ikke bange for slanger overhovedet, men jeg er godt nok bange for at blive bidt af en giftig slange!

Myg

Ja, det der lille, mega irriterende insekt, som man kan undre sig over, hvorfor Gud skabte, og hvorfor Noah tog den med på sin båd. Myg er et rigtig møginsekt, som dræber millioner af mennesker hvert år. I Danmark var et myggestik da irriterende, og tæt på skoven havde vi de store skovmyg, som kunne give et myggestik som et halvt æg, der gjorde ondt i mange dage.

Da vi flyttede til Thailand, lignede jeg elefantmanden, hvis jeg ikke sprayede mig med noget rigtig skrapt. Myggene elskede mig, og jeg bulede op overalt. Nu skelner vi mellem myggene. Der er de små, hurtige og meget irriterende, som stikker, det klør i 10 minutter og så har man en lille rød prik. Så er der de store – de elsker at stikke mig i den tyndeste hud, og det klør som pokker hver morgen i mange dage. Så må jeg bare have noget “Tiger Balm” på, og så fortager det sig efter nogle minutter.

Mange er bange for malariamyggen, og det skal man også være, men der er ikke ret meget malaria i Thailand, og medmindre man skal rode rundt i junglen i ugevis, så er det ikke værd at tage malariamedicin pga. af de mulige bivirkninger.

Men så er der Aedes myggen. Det er sådan en ting med stribede ben.

Læg mærke til de stribede ben. Denne klaskede min mand på sin mave!

Aedes myggen er den myg, der kan give dengue feber, og den har jeg godt nok respekt for. Den kan lægge æg i en lille bitte pyt vand og formere sig. Den er i modsætning til de andre myg, som mest er aktive morgengry og solnedgang, aktiv hele dagen. Den lever i by-områder, og i Asien får rigtig mange børn dengue feber. Ikke alle Aedes myg bærer dengue feber og kan smitte, men de har jo ikke ligefrem vaccinepas eller immunitetspas med.

Dengue er ikke at spøge med, for den kan være dødelig. Læs mere her.

De mere irriterende men ikke dødelige

Cikader kan være vældig hyggelige, når de larmer afsted ude i haven, men at få sådan en basse ind i huset, og den så giver sig til at larme, er temmelig alternativt. Nogle af dem kan sågar lyde som om en brandalarm er gået! De kan også være nogle ordentlige basser, og så er det ikke altid, at piloten har styr over, hvor han flyver!

Gekkoer

Gekkoer er da også meget søde, som de piler rundt på væggene og omkring lamperne om aftenen. De fanger myg og andre insekter og er jo egentlig nyttedyr.

Så skal alle stikkontakter tapes til….

Men de lægger æg i stikkontakterne, og de kravler ind i elektroniske installationer og kortslutter printene, så folk pludselig har et apparat, som ikke virker. Vores aircondition, vores venners gate motor, nogle andre venners lydanlæg osv. osv.

Det næste problem med gekkoer er, at “what comes in – must come out”. Jeg kalder dem “skideprinserne”, for det er de da godt nok gode til. Når jeg brokker mig over alle de små efterladenskaber i løbet af natten, siger min bedre halvdel altid, at der jo er MANGE myg i sådan en lille sort klat. Det er sådan set også rigtigt, men som min veninde siger: “De værste er dem med tynd mave!” And I agree!!

Kakerlakker

Undskyld det utydelige billede. Jeg kan ikke engang fotografere de krapyler uden at ryste billedet

Jeg HADER kakerlakker! De giver mig myrekryb, og finder jeg en død en et sted, så kan jeg dårligt nok feje den op og smide den ud. Det er et af de meste ulækre dyr, jeg kender. På samme niveau som rotter og duer. De spreder bare død og ødelæggelse, fordi de er i skrald og kloaker, og jeg synes de er klamme. For nogle år siden havde vi besøg fra Danmark, og vi sad en flok på terrassen og spiste pizza til aftensmad. Pludselig kom en kæmpe kakerlak flyvende og landede lige på brystet af vores veninde. Hun tog det bare helt cool og baskede den væk. Jeg dansede krigsdans med gåsehud i en halv time bagefter. Jeg KAN ikke li’ dem!

Vi har så fundet ud af, at en af de helt almindelige fugle her (Magpie Robin) er vild med kakerlak steg, så vi smider dem ud i baggården, når vi finder en, og fuglene kommer jævnligt og kigger, om der skulle være en lækkerbidsken.

Nu skal det lige siges, at vi heldigvis ikke har ret mange af de krabater generelt, så vi skal ikke klage. De er meget svære helt at undgå her i Thailand.

Hunde og aber

Ikke ligefrem kryb, men kort og godt: Hold dig væk fra gadehunde og aber i Thailand. Bliver du bidt, kan du hygge dig med 4-5 ture på hospitalet for at få injektioner og en kæmpe regning. Får man rabies, så dør man med 100% sikkerhed. Ikke værd at spøge med. Det samme gælder flagermus, som jeg i princippet også godt kan lidt. Nix pille!

Foodpanda og Food Grab

De sidste jeg vil nævne er de to ovennævnte. Deres motorcykelchauffører, som kører ud med mad, hører nærmest hjemme i kategorien kryb. De kører, som om de ingen hjerne har, og de skaber de mest vilde situationer i trafikken, man kan forestille sig. De overhaler indenom, kører alt for stærkt, kører på fortovet, maser og moser, og så sidder de skisme også og glor i deres mobiltelefon, mens de kører 80 på en stærkt befærdet lille vej.

Der er masser af farlige små og store ting i Thailand, men de der madudbringninger og trafikken generelt er nok en af de farligste ting i Thailand. Om chaufførerne for Grab og Foodpanda så er kryb og kravl eller bare på en slem og dårlig betalt akkord er så en anden ting!

Husk respekt for flora og fauna i Thailand – og Pest Control

Man skal have stor respekt for flora og fauna i Thailand, for der er SÅ meget mere ekstremt i et eksotisk land som Thailand end i Danmark. Uanset om man bor på et fint hotel eller har sit eget hus, så skal man sætte sig bare en lille smule ind i, hvad man kan møde på sin vej, og også tænke over, hvad man gør. Som herboende med hus er vi helt klar over, hvor vigtigt, det er at have professionel Pest Control til at komme og sprøjte jævnligt og holde øje med, at man ikke får sit hus spist af termitter, som vi var ved for at par år siden. Læs mere her.

Husk i Thailand: Ikke noget med lige at gå ind og tisse bag et træ i noget højt græs (og det gælder nok især damerne), ikke noget med røre ved ting, man ikke ved hvad er, og check lukkede sko, før du tager dem på!

Thailand er et skønt land – men også lidt farligt!