Liv i Thailand

Hua Hin er kedelig!

I morges har jeg læst det igen på Facebook…. Hua Hin er kedelig!

Jeg har set mange udtrykke, at Hua Hin er kedelig og kun for halvskaldede pensionister. Det lyder som om, at Hua Hin er en halvsøvnig by, hvor alle går i seng med hønsene, og hvor der ikke foregår en pind, men det synes jeg altså er temmelig uretfærdigt!

Hua Hin bliver ofte sammenlignet med Pattaya og Phuket, og når jeg læser at Hua Hin er kedelig, så må jeg jo formode, at det har noget at gøre med nattelivet, eller hvad? Jeg kan simpelthen ikke se, hvad det er Patong Beach eller Pattaya har at byde på, som vi ikke også har her. Det kan da godt være, at mange lokale barer lukker omkring midnat, fordi det nu engang er reglen, men hvis man er bare en lille smule opsøgende, så er der også her i Hua Hin en del steder, hvor man kan tilbringe natten og huje rundt, til det næsten bliver lyst. Der er flere steder – nogle temmelig store – fordelt rundt i byen. Problemet for en udlænding er nok, at ALT her foregår på Facebook, og man skal ofte også kunne læse thai eller bruge Google Translate. Og så skal man selvfølgelig lige indstille sig på, at der bliver spillet thai musik og ikke vestlig “unga-unga musik”. Men thaier der går i byen er totalt festlige, og det kan være en virkelig sjov oplevelse at være på et thai spillested. Der spises, snakkes, skråles, danses og hygges. Et par eksempler på steder med thai mad, thai musik og thaier der hygger sig er:

  • Baan Samoriang  – ligger tæt på Soi 94. God mad og live musik
  • Wink Club – ligger lidt uden for byen – har aldrig været der. De tidligere ejere fik fængselsstraf i 2020 for at arrangere en koncert og sprede Covid
  • Pimniyom – ligger på Canal Road. De trækker mange store thai musiknavne, og har rigtig hyggelige omgivelser
  • SamSam Bar + flere andre barer i samme område i centrum af Hua Hin kører løs til klokken skrot
  • Thongsuk Cafe – spise- og drikkested lidt uden for byen – er også åben til sent.

Udover de her steder (hvor jeg lige måtte have hjælp fra en ven, som er kendt i “branchen”), så er der jo også andre steder at spise og drikke om aftenen:

  • Baan Khun Por – Fars Hus på dansk – åbent hver aften. Kæmpe Foodcourt med masser af madboder, live musik og i weekenden fest i gaden (bogstavelig talt)
  • Cicada Market – Tamarind Market – Cicada Market er et weekend marked med masser af forskellige boder med ting og sager, og Tamarind Market er et madmarked lige ved siden af. Ligger lige syd for Hua Hin i Khao Takiab.
  • Natmarkedet – er stadig lidt en skygge af sig selv efter Corona, men hop i en taxi og prøv det. Det er stadig ret charmerende med gode fiskerestauranter og nogle barer undervejs igennem boderne
  • Father Ted’s er lidt af en institution. Her er live musik hver aften og altid god mad, kanon stemning og superdejligt personale. Stedet ligger i centrum

Ja, så kan jeg også nævne, at der nok i det sidste år er poppet flere end 100 nye barer op omkring Soi 94! Herunder også vores favoritbar “Rockzone”. Da han åbnede sin bar i december 2020, var han ret alene lige på den lille vej. Nu er der masser af små barer, og lige ved siden af er der et gigantisk sted under opførelse. Det bliver til endnu et thai sted med mad og musik og plads til flere hundrede mennesker.

Jeg kan simpelthen ikke forstå, at Hua Hin skulle være kedelig!

Tager vi turistattraktionerne omkring Hua Hin, så er der jo alle de sædvanlige mere eller mindre spændende templer. Men der er da også en dejlig strand (måske ikke lige den bedste i Thailand, men den er der da) med flere slags vandsport. Der er utallige golfbaner – nok det sted på kloden med flest golfbaner inden for et lille område. Man er indenfor køreafstand af at se vilde elefanter, en trecking tur til et underjordisk tempel, en vingård, smukke bjerge, vandfald, foodtours hvor man kan opleve madkulturen og og og… Hvad er der nu kedeligt ved det?

Det hele handler nok også lidt om research! Hvis man bare tager afsted, så har man jo ikke noget begreb om, hvad man står i, når man kommer frem. Lad mig forklare…. Vi skal snart på en tur til Surin, hvor vi skal fejre en vens 70 års fødselsdag. Når vi nu alligevel skal afsted, så kan vi jo lige så godt se, hvad vi kan få ud af turen og lægge et par ekstra overnatninger ind. Vi kører aldrig “ud i det blå” mere efter en tur i Sedona, Arizona, hvor vi endte med at spise toastbrød og skinke ud af pakkerne efter at have ledt efter et hotel en hel aften! For mig er det også en spændende del af rejsen at forberede mig. Jeg kan godt lide at prøve at tilrettelægge turen, så vi får mest muligt ud af vores tid. Det betyder ikke nødvendigvis at se 1000 ting men mere at få lavet en grov slagplan, så de væsentlige ting som overnatning er på plads. Lokation, lokation, lokation, som man siger. Det går vi rigtig meget op i. Skal vi bare sove, kan det jo være lige meget, men vil vi gerne ud og spise eller se noget, så betyder det altså en del.

Jeg kan så sige, at turen til Surin ikke byder på de kæmpestore oplevelser. Vi er ikke til at se templer – been there, done that. Hvis ikke der ligefrem foregår noget i templet, så er de altså ret ens de fleste af dem. Jeg googlede lidt på de byer, vi skulle igennem på rejsen. Når et shoppingcenter er nummer 1 som attraktion i den ene by og et thai boxing center nummer to i en anden, så siger det altså lidt om, hvad nogle områder i Thailand har at byde på. Jeg må indrømme, at jeg havde det lidt svært med at finde steder at se andet end landskaber (og som da også er fint nok). Når folk siger til mig, at man skal tage ud på landet og nyde det “rigtige” Thailand, så går JEG i “kedelig – mode”. Jeg ville ALDRIG tage på bondegårdsferie i Danmark f.eks. Jeg boede på landet i hele min barndom og ungdom og svor, da jeg rejste derfra, at det skulle jeg ALDRIG igen! Der er nogle områder i Thailand med masser af interessante steder at se og masser af liv, men der er ved grød også masser af områder med bøfler og rismarker.

Så kalder man Hua Hin for en kedelig pensionistby??

Ja! Jeg indrømmer, at man ser mange gråhårede faranger i Hua Hin! Jeg er selv en af dem, selvom jeg ikke er gråhåret mer (de grå hår forsvandt mirakuløst, da vi flyttede herud og kom ikke igen). Ja, jeg er da ikke helt ny mere, og min bedre halvdel er da slet ikke. Men at kalde os kedelige er nok ret misforstået. Man kan ikke dømme folk på deres hudfarve. Og altså heller ikke på hårfarven – eller mangel på hår i det hele tager!

Man skal nemlig bare vide, hvor man skal gå hen for at have det sjovt. Nu er “sjovt” jo en subjektiv vurdering, og nogle mennesker skal have “sjovt” serveret på et sølvfad. Hvis ikke kulisserne er sat op, så det hele kører på skinner, så er det pr. definition kedeligt. Min tidligere chef, som var skotte, havde et motto. “If you fail to prepare – you prepare to fail”. Altså, hvis du ikke forbereder dig, forbereder du din fiasko. Og han har helt ret – i alle facetter af livet. For mig gælder det også det at rejse på ferie.

Derfor har ingen af de steder, vi har rejst til, været kedelige. Vi har nemlig sørget for, at vi ikke kom kedelige steder. Men vi har været steder, som på overfladen lød kedelige, men som var fantastiske, når man dykkede lidt ned i dem. Os, der bor her i Hua Hin og har venner og bekendte, ved jo godt, at man bare lige skal køre ud på den og den restaurant, hvor der er live musik af lokale hyggefætre. Eller hvor der er et sjovt marked langt udenfor byen. Eller hvor der ligger en cowboy tema restaurant med fuld knald på – langt ude på bøhlandet.

Hua Hin er en perle! Hua Hin er ikke kedelig. Og så skal man huske, at det ikke er uden grund, at der ligger hele to kongepaladser i byen. Mens Phuket og Pattaya sejler rundt i vand lige nu, så er der behageligt og dejligt i Hua Hin (men lige nu lidt koldt….). Og så kan du jo med en positiv indstilling være med til at gøre Hua Hin til et endnu mindre kedeligt sted!

Live musik på stranden i Kao Tao. Lokal og hyggelig Full Moon Festival

 

by Janne
Liv i Thailand

Træt af regnvejr og om at veksle danske kroner i Thailand lige nu

Regntiden i Thailand er ved at være slut, og det bliver bare skønt at slippe for gråvejrsdage og styrtregn i tide og utide.

Tyfoner og regntid i Thailand

Vi er lige nu midt i det, vi her i huset kalder “Den Store Regntid”. Regntiden i Thailand starter officielt engang i april/maj og slutter oktober/november. Det afgør Meteorologisk Institut her i landet, og det gør de ud fra monsunen mm. Det betyder ikke, at det ikke kan styrte ned i en måned enten før eller efter. Vejret her har sin helt egen rytme, og det kan skifte fra flot blå himmel og solskin til sure sorte skyer med blæst og styrtregn på ganske kort tid. Der er også kæmpe forskel på, hvor i landet man befinder sig. Det kan fint være helt tørt og solskin her, mens de vader rundt i 80 cm vand i Bangkok under 200 km væk. Hvad det angår, er Hua Hin helt klart et smørhul, og vi skal faktisk ikke klage! I skrivende stund advarer man folk om at gå/køre ud, for det vælter ned, og mange gader og fortove er totalt oversvømmede.

I år føles det lidt, som om vi har haft flere regnvejrsdage her i Hua Hin end f.eks. sidste år. Måske ikke regn i kæmpe mængder, men det har godt nok været gråt og trist rigtig mange dage. Vi snakker tit om, at det er synd for turisterne, for vi har også prøvet at sidde på hotelværelset i 2 dage på Koh Chang med møgvejr. Vi hyggede os da bare med bøger og internet, men efter et par dage fik vi alligevel økuller, når vi kom til aften. Koh Chang er altså ikke lige stedet med masser af taxier, og dengang fandtes Grab ikke. Så det var ud på gåben i mørke og regn, hvis vi ikke ville spise aftensmad på værelset. Men pyt – det gik jo fint.

Turist eller fastboende

Nu hvor vi bor her, kan vi faktisk godt nyde en dag med regnvejr, hvor vi er nødt til at tænde lyset om dagen for at kunne finde rundt, så mørkt er det. Efter at vi har fået ordnet vores tag, afløb og vinduer, så det ikke regner ind alle steder, og hele grunden bliver oversvømmet, så kan vi også slappe af, selv om det tæsker ned.
Men når det er gråvejr i mange dage, og det regner on-off hele dagen, så gider jeg det ikke mere! Det er heldigvis ret usædvanligt, men både i september og august i år har vi haft ret mange gråvejrsdage. Regnvejr gør også mange ting utroligt bøvlede! Vi er nødt til at ”evakuere” vores ellers ret store overdækkede terrasse, for med regnen kommer ofte også vind, så hynder, badehåndklæder og måtter flyver rundt og bliver plaskvåde.

Der er KÆMPE vandpytter rundt omkring, så man kan ikke gå nogen steder uden risiko for at ligne en druknet mus, hvis en firehjulstrækker er kørt igennem den nærmeste vandpyt med 80 km i timen. Man skal altså i bilen, for at være ”sikker”.

Vasketøjet vil ikke tørre, og der er våde fodspor overalt, hvis man ikke lægger måtter både her og der. (I Danmark hadede jeg måtter – her har jeg lært at ELSKE dem, hvis jeg ikke vil vaske gulv hele tiden). Det regner tit så hårdt, at det meste af jorden i bedene i haven hænger oppe på havemuren. Fliser og andre belægninger udenfor er begyndt at blive sorte, for de bliver aldrig rigtigt tørre.
Regn er en fantastisk livgiver, og jeg elsker det frodige look, som vores by har i regntiden. Meeen efter nogle måneder kan jeg godt lige nøjes med, at det regner om natten, og det er fint vejr om dagen! Og vupti – sådan er oktober i Hua Hin tit. I nat lynede og tordnede det helt vildt i timevis, og vi fik 25mm regn, der bare væltede ned på få timer. Her til morgen var det tungt og gråt med lidt regn af og til, uden at det blev til rigtig noget. Ved middagstid klarede det op, og nu er det den fineste dag igen. Og vejrudsigten sagde faktisk 78mm i dag! Okay – dagen er jo ikke ovre endnu, men lige nu er det rigtig dejligt, for regnen har også sørget for at sænke temperaturen til lige omkring de 30 grader. Faktisk frøs jeg fødderne i formiddags!

Det thailandske Meteorologiske Institut har bebudet, at regntiden officielt slutter i 4. uge af oktober, og det skal jeg glæde mig til!

Den kolde årstid er på vej, og jeg glæder mig faktisk til at få et par lange bukser på og nyde, at det er næsten lige som en rigtig god dansk sommerdag, mens thaierne hundefryser (og det gør jeg også). De seneste måneder har også været meget varme, og vores venner kalder min bedre halvdel for “Naked Man”. Han går kun i shorts! De skulle bare se “Naked Woman”, når hun styrter rundt og leder efter sin bluse, når det ringer på døren!

Danske kroner i Thailand

Et lidt andet emne, som jeg lige vil give en lille kommentar til.

De sidste par uger har der åbenbart været problemer med at veksle de nordiske valutaer, og hermed den danske krone, her i Thailand. Der har været mange teorier fremme om det. F.eks. at man kun kan veksle 2000 kr. ad gangen (som i pengeautomaterne), og at det er et krav fra bl.a. Danmark.

Nogle mente, at det er fordi de nordiske valutaer i thaiernes øjne er for usikre, fordi de tror DKK er forbundet med de britiske pund. Andre mener, at det er et week-end problem her i Thailand, og at man fint kan veksle på hverdagene.

I går skrev en dansker på Facebook, at han og hans kæreste havde været flere forskellige steder her i Hua Hin, hvor man ikke ville veksle danske kroner. Andre skrev, at det ikke var noget problem andre steder i landet, men den kurs de fik, var også rigtig dårlig (ca. 4,70 mod den officielle omkring 5,00).

Jeg kender ikke årsagen til hele misæren, men min konklusion på det hele er: Tag EURO eller USD med til Thailand, hvis du skal hertil. Hvis først der er sået usikkerhed om den danske valuta i Thailand, så ved man ALDRIG, hvad der sker, når man forsøger at veksle. Der er ikke ret mange vekselboder tilbage efter Covid. Hvis de få, der er + bankfilialerne, har fået ind i deres hoveder, at danske kroner er farlige, så kan man ryge i problemer. Også selvom de har ”løst problemet”. Det er måske bare ikke lige nået ud til bankfilialen eller til den enkelte medarbejder.

Man kan også hæve på sit VISA kort eller sit kreditkort i bank automaterne. Det er bare voldsomt dyrt. Først betaler man gebyr i Danmark, så får man en dårlig kurs, og så betaler man gebyr til banken her i Thailand (200 baht = 40 kr.). Og maximum hævning er 2000 kr. pr. dag.

Rigtig god søndag!

by Janne
Liv i Thailand

Ting man IKKE skal gøre, når man bor i Thailand

Der er visse ting, man bare ikke skal gøre, når man bor i Thailand som udlænding! Sådan er det jo nok i alle lande, og det er bare med at holde tungen lige i munden!

Som en temmelig stor selvfølge er det, at man skal overholde loven. Også uanset hvor tåbelig den måtte virke – og også uanset om ikke en eneste thai overholder en lov eller bestemmelse. Et eksempel: Kør IKKE motorbike uden kørekort, styrthjelm og forsikring som udlænding. Godt nok kører rigtig mange thaier uden alle tre ting, men det smækker altså endnu hårdere, hvis man bliver taget eller er involveret i noget som udlænding.

Kom ikke i klammeri med politiet. I Danmark kan man sikkert argumentere over for politiet i en given situation, men som udlænding her i Thailand skal man altså være ret avanceret på thai, hvis man kaster sig ud i det. Hvis man bliver rodet ind i noget, så ring til en livline – helst en thai person med lidt pondus – lige med det samme!

En tredje ting – og der er helt klart mange, mange flere ting man skal undgå som udlænding i Thailand – er, at man ikke skal lave kludder i noget som helst med Immigrations!

Dengang vi flyttede hertil svor vi på vores afdøde mødre og alt mulig andet, at vi ALDRIG ville lave noget, så Immigrations kunne sætte en finger på os! Inden vi flyttede hertil, læste jeg side op og side ned om de forskellige visa, så jeg til sidst var totalt forvirret og skræmt til døde over alt det bureaukrati. Men vores venner, som allerede boede her, fortalte os, at hvis man holdt “sin sti ren”, så var der aldrig problemer.

I næsten 5 år har vi haft fuldstændig styr på det med Immigrations, og det er gået uden nogen problemer overhovedet – indtil i denne uge!

Bo i Thailand

Jeg skal ikke gå ind i reglerne for at bo i Thailand i detaljer, for det er meget omfattende. Men jeg kan kort forklare, at hvis man ønsker at opholde sig i Thailand, skal man opfylde nogle økonomiske og formelle krav, og så kan man ansøge om et visum. Det gør man i sit hjemland – i Danmark på den thailandske ambassade i Hellerup. Der findes mange forskellige visumtyper, alt efter hvilken status man har: Pensionistvisum, Ægtefællevisum (hvis man er gift med en thai), uddannelsesvisum, visum med arbejdstilladelse og mange flere. Nogle af dem har økonomiske krav tilknyttet, så man kan bevise, at man ikke “nasser” på samfundet.

Når man har fået (eller rettere betalt for) sit visum, så kan man rejse ind i Thailand. Det oprindelige visum udløber efter noget tid (typisk 3 måneder), og så skal man ansøge om at forlænge det.

Vores visum er et pensionistvisum, og det kan vi forlænge et år ad gangen – for vores vedkommende i marts. Man tager hen på det lokale Immigrations kontor med en hulens masse papirer og formularer. Jeg fylder altid tasken med kopier af alt muligt, for der er ikke nogen faste landsdækkende regler for, hvad de forlanger for at forlænge vores visa. Det er helt op til fortolkning. Nogle steder skal man feks. tage et billede af sig selv og sin thai ægtefælle siddende på ægtesengen, hvis man skal forlænge sit ægteskabsvisum. Andre steder er det nok, hvis man står foran husnummeret, hvor man bor. Nogle steder kommer de ud fra Immigrations for at checke, at ægteparret virkelig bor sammen. Det er altså helt op til den enkelte medarbejder, hvad de mener, der skal til. Det kaldes her “up to the officer’s discretion”.

I Danmark fik jeg altid klamme hænder, hvis jeg skulle i forbindelse med skattekontoret eller borgerservice. Jeg følte altid, at jeg stod med “hatten i hånden”, og at det hele var lidt op til medarbejderens “nåde”. Nu har jeg lært, at det kan jeg godt gange med 100, når jeg bor i Thailand. Så rigtig godt, at de ikke har blodtryksmålere stående på de offentlige kontorer, for så røg jeg direkte hen på intensivafdelingen på det nærmeste sygehus!

Megafejl!

Jeg har lavet en megafejl!!!!

Når man bor i Thailand på et visum, så skal man 90-dages rapportere. Det vil sige, at man skal melde sig hos myndighederne hver 90. dag for at bekræfte, at man stadig bor samme sted. Vi skal også rapportere ind, hvis vi har gæster fra udlandet, så Immigrations altid kan finde dem. Bor gæsterne på hotel, er det hotellet, der rapporterer deres gæster ind.

Forleden skulle vi så 90-dages rapportere, og det kan vi gøre 15 dage før og 7 dage efter datoen i vores pas. Jeg plejer altid at checke vores pas, og så skriver jeg sidste dato ind i vores fælles kalender i køkkenskuffen. Denne gang lød datoen på 1. oktober, så den 28. september var i fin tid at rapportere ind – også selvom der kunne være et problem (hvad der aldrig har været indtil nu).

Man kan godt rapportere online, men der har (som med alt andet thai software og apps) været masser af problemer med det. Vi plejer bare at køre ned på det lokale kontor og ordne det for en sikkerheds skyld. Men denne gang syntes min bedre halvdel, at vi skulle ordne det online i stedet for at køre afsted. Så jeg tog mit pas frem og fandt hjemmesiden til registrering. Da jeg så kiggede på udløbsdatoen i mit pas, sagde den pludselig 22. august 2022 – og ikke 1. oktober som i min bedre halvdels! Min første tanke var, at jeg havde fået den gamle seddel clipset i mit pas….

Men der var jo noget, der ikke stemte! Der er ikke 90 dage mellem 22. august og 1. oktober! Det løb mig bare iskoldt ned ad ryggen!!! Noget var HELT galt!

Jeg hentede den store kalender og begyndte panisk at checke datoer. Ifølge den, havde vi være på Immigrations sidste gang den 22. maj 2022. Det passede jo med 22. august. Men hvor kom 1. oktober så fra??

Hvad var der sket?

Ja, efter noget tid kunne jeg konstatere, at da vores seneste gæst fra Danmark meldte sin ankomst, kørte min husbond ned for at melde ham ind. I stedet for at registrere det, så lavede de en 90-dages rapport på ham, så han nu havde fornyet 4. juli med udløb 1. oktober. Noget der jo ikke burde kunne lade sig gøre (15 dage før og 7 dage efter reglen).

Så vi havde kvajet os og kun kigget i det ene pas, nemlig hans med 1. oktober. Og summa summarum – jeg var 36 dage for sent på den til at rapportere! Jeg gik helt i sort! Jeg var helt sikker på, at jeg ville blive deporteret og få en kæmpe bøde. Jeg så mig selv på flyet på vej til Danmark og bo på et værelse og arbejde i døgndrift for at få råd til det, mens min bedre halvdel var nødt til at blive her og passe huset. Jeg googlede det og fandt ud af, at det kunne udløse en bøde på 2000 baht (5000 hvis man blev arresteret), og så faldt jeg da lidt ned. Også selvom jeg læste om folk, der havde betalt 20.000 baht for det samme!

Vi drak så en (STOR) øl for at berolige nerverne, og så kørte vi derned efter deres middagspause kl. 13. Thaierne er altid flinkere, når de har fået noget godt at spise! Jeg havde fundet min hat frem, som jeg skulle holde i hånden. Pungen var også fyldt op, så vi kunne betale bøden. Selv masken var på for første gang i mange uger!

Immigrations dom

Der var absolut ingen mennesker, da vi kom ned til det lokale kontor i Blueport Centeret. Vi gik faktisk næsten lige til skranken. Jeg var så skræmt, at jeg næsten var ved at begynde at tude, da vi satte os i stolen overfor den uniformsklædte medarbejder. Hun tastede mit pasnummer ind i systemet og sagde, at jeg jo skulle have rapporteret ind den 22. august. Jeg forsøgte at forklare, at jeg havde troet, at det var den 1. oktober som i min mands pas. Og at vi altid kom samme dag.

Så kiggede hun lidt på skærmen, og så forklarede hun noget om 45 dage minus nogle dage og plus nogle dage. Jeg fattede ikke en pind! Hun prøvede igen, og jeg forstod stadig ikke noget. Så sagde hun med et smil (tror jeg – bagved masken): “You are 2 days before deadline so you are good”. Så printede hun et nyt papir ud med næste dato 26. december  og clipsede det i mit pas. Jeg fattede stadig ikke noget, men jeg var så MEGA taknemmelig og havde lyst til at springe over plastikskærmen og give hende en krammer.

Det var det!

Da vi gik ud derfra trillede tårerne ned af mine kinder af bare lettelse. Aldrig, aldrig, aldrig mere skal sådan noget ske! Vi lovede hinanden i Danmark, at vi altid skulle checke og dobbeltchecke ALT, som kunne bringe vores ophold i Thailand i fare. Det her var en reminder!! Da vi gik ud af shopping centeret sagde min husbond, at nu skulle jeg holde op med at hyle, så ikke folk troede, at han bankede mig.

Jeg har intet dårligt at sige om Immigrations her i Hua Hin. De er og har altid været søde og flinke over for os, og jeg håber ikke, at jeg har fået en dårlig karakter i min lille bog for det her.

Ændringer for turister 1. oktober 2022

Til noget helt andet:

Som en sidste lille information, så er Covid-19 nu pillet af tapetet som slem, slem sygdom i Thailand. Det betyder blandt andet, at f.eks. danskere nu kan rejse ind som før Covid. Ikke nogen krav om vaccinepas eller forsikring. Plus at man indtil marts får et visum på 45 dage som turist mod før 30 dage. Ihvertfald indtil marts næste år. Desuden er undtagelsestilstanden endelig ophævet efter mere end 2 år. Normaliteten breder sig forhåbentlig, men kommer du til Thailand, så forvent ikke “Land of Smiles”, men som nogle vittige mennesker skriver på Facebook “Land of Masks”. De sk…. masker går ikke så let væk!

God Søndag!

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Kinesisk indflydelse i Thailand

I dag vil jeg skrive lidt om den kinesiske indflydelse i Thailand, fordi det emne betyder rigtig meget for, hvordan landet har udviklet sig.

Thaierne er meget, meget stolte af, at de aldrig har været koloniseret – som et af de eneste lande i Asien. De thailandske folk har i deres egen opfattelse bekæmpet alle fjender og er stået sammen som 1 folk og har holdt fjenderne ude. Men stemmer det nu også??

Hvis man dykker lidt ned under overfladen i Thailand, så finder man ud af, at landet måske alligevel er blevet koloniseret. Bare mere ind ad bagdøren så at sige…. I hvert fald fornægter den kinesiske indflydelse sig ikke, når man kigger på, hvem der sidder på indflydelse og værdier her i Thailand.

Man mener, at den kinesisk etniske del af befolkning i Thailand udgør omkring 11-14% – ca. 10 millioner mennesker. Det er jo ikke alverden, men visse kilder mener, at de 10 millioner mennesker ”sidder på” mellem 80% og 90% af værdierne i landet sammen med størstedelen af magt og indflydelse.

Historie

Handelsrejsende fra Kina begyndte at komme til Ayuttaya, som var hovedstad i landet, i det 1300 århundrede. Det var hovedsageligt mænd, der kom ind i landet over de næste århundreder, og disse handelsmænd giftede sig med thai kvinder, og de fik selvfølgelig også børn. I det 19. århundrede begyndte også kinesiske kvinder at indvandre til landet.

De kinesiske indvandrere bragte en masse med sig. De indfødte thaier dyrkede primært kun ris, men med kineserne fik man gang i at dyrke gummitræer og mange andre afgrøder, som den dag i dag udgør en stor del af eksporten i landet. Kineserne arbejdede primært inden for fag, som krævede håndelag, viden og iværksætterånd, og de tog også nogle af de jobs, som thaierne ikke ville have. Blandt andet arbejdede kineserne som skatteopkrævere, og de handlede også med opium. Begge meget forhadte beskæftigelser i den thailandske befolkning. I en lang periode tillod man også dygtige kinesiske handelsmænd at blive del af den royale orden. Opdelingen med kineserne og thaierne blev kort sagt, at thaierne tog sig af “styringen” af landet, nemlig militæret osv., mens kineserne tog sig af produktion, handel og den slags.

I slutningen af 1800-tallet var de kinesiske indvandrere en betydende faktor inden for mange sektorer. De kontrollerede over 60% af skibsfarten i Bangkok, og de dominerede inden for gummiindustrien, sukkerproduktion og fiskeeksport. Desuden var de også stærke inden for medieverdenen og i banksektoren.

Kineserne var ikke altid vellidt af den thailandske befolkning, og man kunne bestemt ikke lide deres republikanske tankegang. De blev faktisk kaldt Asiens jøder, og fik ofte skylden for økonomiske kriser og den thailandske befolknings fattigdom. Kineserne havde stærke bånd til deres familier i Kina, og de sendte ofte penge hjem til deres familier i hjemlandet. Thailand opfordrede de kinesiske indvandrere til at søge om thai statsborgerskab, og det gjorde langt de fleste.

Man forsøgte i det 20. århundrede at dæmme op for den kinesiske indflydelse i landet med flere forskellige love og tiltag. Konge Rama VI lavede en lov, der påbød alle udlændinge at få thai efternavne. Senere konfiskerede staten en del af kinesernes virksomheder og værdier, og man indførte også en lov, der påbød, at al undervisning i skolerne skulle være på thai. På det tidspunkt ejede 50 thai/kinesiske familier ca. 80-90% af det totale markedsværdi i Thailand. Det er da også en slat!

Kinesisk indflydelse på kulturen

I dag er de etnisk kinesiske indvandrere integrerede i den thailandske befolkning. De taler thai og ikke kinesisk, og de følger den buddhistiske tro og kultur. Men man skal ikke være i tvivl om, at den befolkningsgruppe har sat et kæmpe fingeraftryk på Thailand.

Der er ingen tvivl om, at det kinesiske mindretal har haft stor indflydelse på kulturen i Thailand. Man kan jo bare se på China Town i Bangkok, hvor en stor bid af den originale kinesiske kultur er bevaret. Thaier i hele landet fejrer også kinesisk nytår, i går startede årets Vegetarfestival, som er en kinesisk opfindelse, hvor man ikke må spise kød og visse grønsager som chili og hvidløg. Man må heller ikke dyrke sex eller lyve i perioden, som varer 10 dage.

Mange af de madretter, som man tror er thai, er faktisk oprindeligt kinesiske. Tag bare Thailands nationalret “Pad Thai”. Den blev indført af en konge for at få folk til at spise flere nudler, men den stammer oprindeligt fra en kinesisk ret. Faktisk kommer hele street food kulturen fra Kina og er ført til Thailand af de kinesiske immigranter.

Hvis man ser thai TV, så opdager man, at der er rigtig mange serier, der kommer af kinesisk “Wuxia”. Det er en bestemt type fiktion, film eller TV serier, der er spækket med sværdsvingende superhelte.

Thailand er et buddhistisk land, men ved siden af den buddhistiske tro, så praktiserer rigtig mange også delvist forskellige grene af kinesisk religion.

Sprogligt har kinesiske ord også sneget sig ind i sproget. Basale ord som f.eks. tallene fra 2 til 10 stammer fra kinesisk. Rigtig mange ord inden for den kulinariske verden var også oprindeligt kinesiske.

Den kinesiske indflydelse i dag

Der er ingen tvivl om, at de kinesiske indvandrere har bragt Thailand til det, landet er i dag, nemlig et land med produktion, eksport og handel. Der er dog den lille hage ved det, at stort set alle større virksomheder er ejet af familier med kinesisk baggrund. Kigger man på f.eks. banker, fødevareindustri og -handel, produktionsvirksomheder, så er det stort set 100% ejet af familier med kinesisk baggrund

Det har desværre ført til, at der nærmest er monopollignende tilstande på f.eks. fødevarer. 2 virksomheder står for en meget stor andel af markedet, CP Group (ejer blandt andet alle 7-11 butikker i Thailand – ca. 425.000 ansatte) og Central Group. Derfor er der ikke rigtig nogen priskrig på noget, og en liter mælk eller en bakke æg koster det samme mere eller mindre overalt (medmindre man går i specielle farang butikker og betaler kassen). Disse gigantiske konglomerater er familieejet af etnisk kinesiske familier, og de familier har stadig stærke bånd til Kina. Mange af disse thai/kinesiske virksomheder har investeret i virksomheder i Kina, og har tjent store summer på opsvinget i Kina.

Det er dog ikke kun inden for handel, industri og produktion, at den kinesiske indflydelse gør sig gældende. Også magteliten i Thailand er fuldstændig domineret af etniske kinesere. De udgør nærmest en isoleret, meget privilegeret social klasse, som sidder på penge, magt og indflydelse. Stort set alle politikere og højtstående personer i samfundet har kinesisk blod i årerne – i hvert fald mindst delvist.

Thailand er dog dybt afhængige af disse familier, for ellers ville landet være tilbage til at dyrke ris og holde høns. Generelt er båndene til Kina også meget stærke, og det er jo ikke så sært, når alle med indflydelse og penge har rødder dertil. Sjovt nok er mange af de etnisk kinesiske indbyggere også ultra royalister (den nuværende kongerække startede med en konge, som var halvt thai, halvt kineser), og de er ofte også ultra konservative. De hjælper sig selv og hinanden til vigtige poster i politik, i militæret, i politiet, og de har indflydelse alle vegne helt op til de øverste luftlag.

Så er Thailand så en koloni? Ja, det må man så selv afgøre, men der er ingen tvivl om, at den etniske minoritet har overtaget magten og midlerne her i Thailand. Uden dem ville Thailand ikke være det, landet er i dag. På godt og ondt.

Som en kuriositet vil jeg lige nævne nogle kendte personer, som har kinesisk baggrund

  • Ikke mindre end to konger igennem historien
  • Det nuværende konge dynasti stammer fra en halvt kinesisk konge
  • Ikke mindre en 25 premierministre gennem historien, inkl. den nuværende, Prayut Chan-O-Cha
  • Ejeren af Red Bull – milliardær
  • Ejeren af CP Group – multi-milliardær
  • Dronningen af Thailand, Dronning Suthida
  • Ejeren af Bangkok Bank
  • Ejeren af King Power (tax free butikker i lufthavnene)

 

Kilde: Wikipedia

by Janne
Liv i Thailand

Thailand og masker

I Thailand er det ikke mere påbudt at bære masker pga. Covid-19 smitte. Det har det sådan set ikke været i nogle måneder….. Men det kan man ikke se her i Hua Hin.

Den 24. juni vågnede jeg op til den glædelige meddelelse i Royal Gazette (Statstidende i Thailand), at vi nu ikke var tvunget til at gå med maske mere. Jeg flåede mit træningstøj ud af skabet og drønede ud i Hua Hin for at nyde den “nye verden”, hvor vi igen skulle kunne se det berømte “Thai Smile” efter over 2 år i maskehelvede. Allerede nede på vejen kunne jeg godt se, at vi stort set var de eneste uden masker på. Nu har det hele tiden været lidt uklart, om man skulle have maske på, når man dyrkede sport eller motion, så vi var ikke helt ved siden af i vores sportstøj. Derfor var følelsen ikke helt slem ved ikke at bruge maske den dag, men vi følte os alligevel som en “padde i en storkerede”…. ALLE bar stadig masker den morgen.

Okay tænkte jeg. De har nok ikke hørt det endnu, for det var stadig ret tidligt om morgenen. Men jeg blev klogere! I den næste tid var kampagnerne fra myndighedernes side stadig, at man ikke skulle men burde bruge maske i det offentlige rum. Der blev lavet masser af plancher og fremstød på de sociale medier og på TV for at få folk til at bruge maskerne alle steder akkurat som før. Alt sammen angiveligt for at beskytte sig mod Covid-19.  Så i hvert fald her i Hua Hin – og også i Bangkok – beholdt thaierne maskerne på!

De masker er simpelthen blevet en del af den sociale norm. Man tager en maske på om morgenen, og i nogle situationer sidder den så nede på halsen eller på armen, men som hovedregel har man den på. Skolebørnene går med maske hele dagen, de fleste butiksansatte går med masker hele dagen, mange kontoransatte har masker på hele dagen. Jeg tror ikke, at det er så meget Covid-19 relateret mere. Eller det kan det da næppe være. I dag rapporteres 18 døde (ikke af – men med Covid-19) og 477 nye indlagte. Ialt er 9223 personer indlagt med Covid-19 i dag. På en befolkning på knap 70 millioner mennesker, så kan jeg næsten ikke tælle nullerne bagved det komma…. Det er jo ingenting. Desuden har myndighederne annonceret, at sygdommen skal erklæres endemisk i oktober. Det sagde de godt nok også om 1. juli for et halvt år siden, så vi får se. Myndighederne mener også, at ved årets udgang har ca. 80% af befolkningen været smittet med sygdommen.

Men hvorfor går de så alle med masker??

Jeg har tænkt en del over det, og jeg kan kun få det til at passe med Thaiernes måde at tilpasse sig på og acceptere “new normal”. Der har været uendeligt mange skræmmekampagner og trusler med død og alskens ulykker, hvis man ikke havde maske på. Der er stadig krydser på halvdelen af alle siddepladser i hele landet, og der er plasticvægge og skærme overalt. Alligevel står temperaturmålerne og de krøllede lister, hvor man skulle skrive sine personlige oplysninger stadig uden for forretningerne ubrugte hen. Myndighederne har aldrig sagt, at man godt kunne stoppe med at registrere folk i alle forretninger, men det sker ikke mere. Sådan er det her. Man indfører noget, og så ebber det ganske stille ud og folk går tilbage til “normalen”.  Men det er altså ikke sket med maskerne.

Thaierne (i hvert fald her) har accepteret, at de skal gå med masker, når de er uden for deres hus. Det er ligegyldigt, om de er alene på en motorbike med ikke et øje i sigte i nogen retninger. Masken er på. De er vant til at se hinanden med masker på, og de er vant til at kommunikere med en maskemumlen og uden mulighed for at se andet i ansigtet end øjnene. Det er blevet en slags uniform, lidt ligesom at mange kvinder ikke går uden for en dør uden make-up. En hel generation vokser nu op med at man bare går med maske som en selvfølge, og jeg har mine tvivl, om vi nogensinde kommer til at se et bybillede i Hua Hin, hvor ikke en meget stor procentdel har maske på.

Når jeg går udenfor matriklen, så har jeg det med maskerne sådan, at de minder mig om en meget, meget sort tid i vores liv. En tid hvor vi alle var spærret inde, og hvor de fleste var skræmt fra vid og sans over en ukendt sygdom, som blev blæst op til uanede dimensioner i alle medier. En tid, hvor vi savnede vores familie og venner, savnede vores normale liv, savnede at komme ud og gøre ting. Maskerne er for mig et symbol på alt det værste i den skide pandemi i et land med en militærregering. Jeg HADER de masker! Alligevel har det taget mig næsten 3 måneder at samle mod til, ikke blot at være en “skide udlænding” men også en “skide udlænding uden maske” i et miljø, hvor alle de lokale bærer maske. Måden jeg kom over den “hurdle” på, var at sige til mig selv, at hvis thaierne kigger skævt til mig, så tænker de nok, at jeg bare er en “skide turist”, og så gør det jo ikke så meget.

I sidste uge læste jeg en dansk tråd på Facebook, hvor netop dette emne blev diskuteret. Mange har jo den holdning, at man skal tilpasse sig og gøre som de lokale. “Få nu bare den maske på og gør som thaierne gør. Der er ingen grund til at støde dem”, var der en der skrev. Det funderede jeg lidt over….. Altså jeg bryder jo ikke loven ved at smide masken ad pommern til eller grave den ned i haven. Det er da det første. Men hvis jeg skal gøre som thaierne, så skal jeg da i den grad ændre adfærd. Jeg skal holde op med at tage sikkerhedsselen på, når jeg kører i bil. Jeg skal tage en maske på, når jeg kører på min motorbike med hele familien men styrthjelmen behøver hverken jeg eller mine børn.

Fire på en motorbike. Alle med masker men ingen styrthjelme

Jeg skal anmelde min nabo til politiet for støj, fordi jeg er sur over, at hans restaurant har flere kunder end min. Jeg skal lade mine børn køre i skole på en big bike, og de behøver i øvrigt aldrig at tage et kørekort eller tegne en forsikring. Jeg skal køre ud på en stor trafikeret vej uden at kigge hverken til højre eller venstre. Og det sidste nye eksempel fik jeg forleden aften, da en pige brasede op i en anden pige på motorbike – hun sad og gloede i sin mobiltelefon. Jeg kan nævne utallige, utallige ting, hvor thaierne er helt ligeglade med lovgivningen. Den er vejledende. Men er det så meningen, at man skal gøre det samme som udlænding i landet. NEJ. Don’t do it! En udlænding, der laver en lovovertrædelse i Thailand er MEGET værre, end hvis en thai gør det. Men sådan er det jo også i Danmark. Hvis det er en person af udenlandsk herkomst, der bryder loven, så skal vedkommende bare smides ud. Ikke noget nyt i det.

Men den der maske…. Den gider jeg simpelthen ikke mere! Jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg ser en thai komme kørende alene i sin bil – med maske på! Eller folk der kommer på vores lokale kæmpe food court med masker på. Så mødes de med familie og venner og roder i den fælles mad med deres eget bestik. Eller alle de små butikker der sælger mad, hvor de alle har masker på, men de roder med mad og penge med deres hænder uden mulighed for at vaske hænder. Eller når de deler en fælles vandkøler og alle drikker af samme kop. Men de har sørme masker på! Maskerne er blevet en del af at være thai, og de er et symbol på, at man gør hvad man kan for at bekæmpe Covid-19 i fælles front. Som om Covid kan bekæmpes….

Så nu føler jeg mig som en hippie i 70’erne, som har smidt brysteholderne og går i hulkorte kjoler. Jeg stikker ud imod normen, men hvad pokker…. Da jeg var teenager, syntes de lokale drenge, at jeg var mærkelig med mit sen-hippie tøj og mærkelige hår, så jeg klarer nok at være anderledes som en gammel sveske. Men jeg synes ærlig talt, at det er noget trist at tænke på, at så mange mennesker risikerer at få alle mulige senfølger af gamle, sure klude for ansigtet. En ungdomsgeneration, hvor masker er en social norm, og hvor man ikke kan se hinandens ansigter.

Og så er det jo nok heller ikke lige en booster for turismen tænker jeg. Jeg tænker, der er andre, der ikke gider mindes om en forfærdelig tid, når de er på ferie….

Mit nye motto er: NEJ til masker – uanset hvad de andre siger!

Billederne er fra en morgen gåtur i Bon Gai området her i Hua Hin i morges – en søndag morgen, hvor der var relativt stille. På en hverdag ser her noget anderledes ud, fordi der skal købes mad til både børn og voksne, så de kan klare dagen, så der er fuld knald på. Prøv en gåtur mellem 7 og 8 om morgenen – det er en oplevelse.

 

by Janne