Liv i Thailand

A la lavenderia

På dansk betyder det spanske “a la lavenderia” – “på vaskeriet”. Den vending står prentet ind i vores hoveder efter jeg ved ikke hvor mange timers lytning til en spansk sprog CD i bilen på vej til og fra arbejde for år tilbage.

Det er mange, mange år siden, at vi bestemte os for, at vi ikke skulle bruge vores sidste år i Danmark. Drømmen om at flytte til et varmere, billigere og mere eksotisk land har vi haft siden vi var meget yngre. I første omgang gik drømmene på Spanien, hvor vi tilbragte stort set alle ferier hvert år. Vi har rejst rigtig meget rundt i Spanien, og vi var helt sikre på, at vi skulle købe os et lille byhus ved solkysten og så leve vores pensionistliv i en hyggelig by med tapastraditioner og masser af udeliv. Vi var så seriøse, at vi i flere ferier gik på sprogskole, og vi er da også nogenlunde habile til det spanske sprog i dag.

Desværre skete der ting og sager med prisniveauet på alting i Spanien, efter de kom med på EURO for 20 år siden. Over nat blev priserne på feks. en tapasret, der før kostede 100 pesetas (4,50 danske kroner) til 1 euro – altså ca. 7,50. Altså en stigning på ca. 40%. Det samme skete med huspriserne og leveomkostningerne, og det var bestemt ikke nemt for den spanske befolkning. Vores drøm om Spanien faldt også til jorden, for det lille byhus kostede nu efterhånden ca. det samme som i Danmark.

Efter nogle år rettede vi så blikket mod Thailand, og det var så også her vi endte med at bo. Vi havde en hollandsk ven på besøg i dag, og han fortalte, at han får ca. 3 gange mere ud af sin pension her i Thailand end i sit hjemland. Han sagde, at han kun kunne leve et meget skrabet liv i Holland. Ja, sådan er det nok for mange af os. Man kan leve et rigtig godt liv for ikke så mange penge her, selvom nogle ting da er dyre, og nogle ting endda meget dyre! Og som jeg har skrevet om før, så kæmper vi stadig for at lære Thai, og vi er nu så langt, at vi har fattet det med tonerne i sproget, og vi har da også så meget ordforråd, at vi kan klare dagligdags ting. Nu er det jo som bekendt her, vi bor, så vi skal altså også kunne læse og skrive sproget!

Men tilbage til det med vaskeriet…..

I sidste uge har vi været på møntvaskeri for første gang i vores liv, og det var faktisk lidt af en oplevelse! ที่ร้านซักรีด hedder det på dette sprog.

Jeg har en udmærket Siemens vaskemaskine, som har kostet en formue (fordi den både er vaskemaskine og tørretumbler i en – det syntes vi var smart, før vi flyttede hertil, og vi har aldrig brugt tørredelen), men den tager rigtig gerne en gang sangføjsdans i baggangen, hvis den ikke har ordentlig balance i vasketøjet, når den skal centrifugere. Sidste år vaskede jeg vores hovedpuder, og det endte med to puder, der var plaskvåde, fordi maskinen ikke kunne centrifugere. Det tog en uge at få dem tørre ude i solen i 30 graders varme. Der er fjer i kernen i puderne, og de lugtede simpelthen så dårligt af død og ulykke, at jeg troede, at jeg var nødt til at smide dem ud. Men da de så endelig blev tørre, var de rigtig fine.

Nu var det så tid igen. Men nu har vi så fået et møntvaskeri på grunden lige ved siden af os, så jeg tænkte: “Det er da smart – lad os bruge deres maskiner til hovedpuder og dyner denne gang”.

Som sagt, så gjort. Vi pakkede dyner og puder i en sæk, og drog afsted med drikkevarer og lidt underholdning til ventetiden. En almindelig vask i min maskine herhjemme tager godt et par timer, og en kvikvask ca. 1 1/2 time, så vi var selvfølgelig forberedt på at skulle fordrive noget tid. Stedet har været rigtig godt besøgt helt fra åbningen for et par uger siden, har vi kunnet se, så vi var ikke overraskede over, at der var pænt med mennesker dernede sådan ved et-tiden en hverdags eftermiddag. Jeg blev dog mere overrasket over, hvor store maskiner, de i virkeligheden råder over. Den største kan tage op til 28 kg., og det er da alligevel en slat. Min maskine kan tage 7 kg, og det er sjældent, at jeg kan få den fyldt op, selvom jeg kun vasker tøj 1 gang om måneden (jeg vasker selvfølgelig håndklæder, sengetøj og den slags oftere).

Jeg var også helt måbende over, at stedet er bemandet – af 2 mennesker! De tager folks tøj ud af vaskemaskinen og putter det i tørretumblere, de gør maskinerne rene, de holder stedet fint og rent, og så rådgiver de sådan nogle tosser som os, der ikke lige har den store erfaring inden for møntvaskeri! Det her billede viser priserne for at vaske og tørre tøj. I teorien lyder det jo ret billigt, men når man som jeg sorterer i farver, så ville en gang månedsvask med 5-6 maskinfulde blive pænt dyrt.

 

Anyways…. Vi kom vores dyner og puder i samme maskine, og med lidt hjælp fra den søde bestyrer fik vi startet skidtet. Man betaler efter program og så også hvor varmt vandet i maskinen bliver. Nu har jeg lidt svært ved at relatere mig til cold, warm og hot… Så vi satte den på cold og så trillede maskinen i gang. Vi satte os ved et bord, og jeg gik i gang med at lave madplan og indkøbsseddel. 15 minutter senere var der vasket for 60 baht, og maskinen var færdig. Øhhhh – nu er der ikke meget, der bliver rent på 15 minutter i koldt vand, og da slet ikke et par hovedpuder….. På den igen. Denne gang på warm og en længere vask. Det tog så 30 minutter – heller ikke ret lang tid!! Men det hele så fint ud, så vi smed det i tørretumbleren på kold luft for lige at tage den værste fugt ud.

Nu har vi så 1 dyne og 4 puder, der allesammen ser nærmest nye ud, og så synes jeg, at 150 baht er godt givet ud. Jeg fik faktisk så meget lyst til at gentage succesen, at jeg har fundet nogle flere større ting, jeg skal have vasket. Jeg kan da faktisk godt lide at sidde dernede – ca. 100 meter hjemmefra – og glo på trafik og folk og så få ordnet mit vasketøj på en noget mere effektiv måde end i min fine Siemens herhjemme. Hvem skulle have troet det? Altså jeg er damen, der er ekstremt meget mere resultatorienteret end procesorienteret!

Er man i Thailand på ferie, så har man jo mulighed for at indlevere sit tøj på et lille vaskeri om hjørnet. Dem findes der masser af. Men desværre, så er der mange af dem, der hænger tøjet ud i solen for at fremskynde tørreprocessen. Direkte thailandssol gør ikke noget godt for tøjet, og jeg har set flere have lyse striber på skuldrene af deres t-shirt. Sådan et gør-det-selv vaskeri er da meget bedre, og maskinerne siger stort set ingenting. Vores lokale vaskeri er jo også helt nyt, så standarden er virkelig helt i top. Det kan anbefales!

Ja, det var jo et noget ordinært emne i dag, men det var altså så positiv en oplevelse, at jeg slet ikke har kunnet glemme det! Nogle gange kan de ordinære og dagligdags oplevelser godt være de bedste!

Byggeriet i december
Færdigt begyndelsen af februar
Udsigten fra vaskeriet er da også meget hyggelig
by Janne
Liv i Thailand

Thailand på godt og ondt

I de forløbne par uger har jeg oplevet Thailand på godt og ondt….

Alle lande har deres egne fordele og ulemper, men Thailand har dem på sin egen, nogle gange temmelig mærkelige måde. Nogle gange kan jeg ikke finde ud af, om jeg skal grine eller græde, men jeg må jo acceptere, at tingene er som de er, for det gør de fleste thaier ihvertfald.

Blæsevejr, blæsevejr, blæsevejr….

De sidste uger har vejret vist sig fra sin rigtige kuldeside. Vinden er kommet fra nord med masser af kulde fra Kina. Det er første gang i de fem år, vi har boet her, at vi har kunnet sove uden aircondition i over en måned her i den kolde tid. Jeg har måttet vaske ekstra for at holde mig med lange bukser, bluser med ærmer og gode trøjer. Og ikke mindst strømper!! Så meget vintertøj har jeg simpelthen ikke. Jeg har siddet med mit fleecetæppe medbragt fra Danmark, og jeg har frosset, når jeg skulle ud fra den varme bruser om morgenen. Selv min bedre halvdel, som af vennerne bliver kaldt “naked man”, fordi han som regel ses i bar mave og et par shorts året rundt, har været nødt til at få sko på og en t-shirt.

Så begyndte det at blæse en halv pelikan. Vi var simpelthen nødt til at lukke alle vinduer og døre, så koldt var det. Plus at det blæste så meget, at det kunne rykke loftslamperne ned, hvis der var gennemtræk. Vores hus er bestemt ikke nyt, og det har traditionelle thai vinduer og døre, og jeg skulle hilse og sige, at det kan hyle temmelig forfærdeligt, når der kommer luft igennem sådan et gammelt utæt hus – også selvom alt er lukket. Gardinerne i soveværelset hang næsten vandret ud fra vinduerne. Vi har aldrig haft lukket huset af på den måde før….

Og så alt skidtet – hold nu op, hvor kan sådan noget støv da komme ind selv igennem en lukket dør. Noget af vores hegn faldt ned en nat, og vi måtte sikre alt i vores rod i carporten (sådan er det, når man bor sammen med en gør det selv mand).

Min søsters veninde og hendes mand var på ferie i Pattaya, og hun skrev, at de bare var ved at blæse væk.

Fra blæst til røg

Så fra den ene dag til den anden holdt blæsevejret pludselig op. Nej, hvor dejligt, tænkte vi. Temperaturen gik også lidt op, og det hele virkede pludselig noget mere hyggeligt og venligt. Stille og roligt kom shortsene ud af skabet, og efter nogle dage, måtte jeg konstatere, at det var for varmt med de langærmede bluser.

Vi tænkte, nej hvor dejligt, men det gjorde thaierne også. Nu havde de ikke kunnet brænde af i flere uger, og så tog de da godt nok revanche. I to dage, var her så tykt, at man nærmest kunne se smoggen, når man kiggede ud i haven. PM2.5 lå på et tidspunkt over 200 her i Hua Hin – og det var mere end i Bangkok med gud ved hvor mange biler. (PM2.5 er målingen af fine partikler i luften. Den skal helst ligge under 12,5 i gennemsnit over 24 timer). Det er meget usundt med PM2.5, der er for højt. I går læste jeg om en mor og datter, som var på ferie i Chiang Mai. De kunne ikke komme uden for en dør pga. røg. Datteren havde astma, og de havde begge røde øjne, løbende næse og hoste. Deroppe brænder de marker med resterne af sukkerrør af. Her er det ananasmarker.

Det er forbudt at brænde af i Thailand, men det er en udbredt folkesport. I stedet for at tage sit skrald med hen i skraldespanden (vi har ikke ordninger, hvor man kan få hentet skrald ved sin bolig), så samler man det i en lille bunke et sted og brænder pap, plastic, pakkefyld, byggeaffald, gamle klipklappere og hvad man nu ellers har. Når en hel nation på næsten 70 millioner mennesker har den adfærd, så bliver det alligevel til en “pæn” forurening. Det er FORBUDT at brænde affald her i landet, men det er ligesom færdselsloven… Ingen håndhæver den. Brokker man sig til gengæld over naboens afbrændinger til politiet, kan man få problemer. Og så er det sidste værre end det første! Det koster kun 4000 kr. for en lejemorder her i landet, og folk er blevet skudt for mindre end det!

Røgforgiftning

Det endte så med, at vi gik rundt og hostede og spruttede i nogle dage. Når man pudsede næse, fik man et chock! Kiggede vi ud ad vinduet, kunne vi ikke se bjergene her tæt på, og alt lå i en gullig tåge. “Men I bor da ved havet”, ville nogen måske sige. Ja – vi bor under en kilometer fra havet, men de brænder også af i alle landene rundt omkring, så det er vinden, der afgør, om det er godt eller skidt! Her var altså bare stygt! Vi har heldigvis en luftrenser i soveværelset, så vi i det mindste er i sund atmosfære i timer, hvor vi sover!

Men det er det samme hvert år. Det er bare som om at “røgsæsonen” varer længere og længere….. I dag er dog dejlig! Det er et fantastisk vejr med PM2.5 på 29. Vindretning må være god, eller de er løbet tør for tændstikker!

Billede venligst udlånt af min ven Lars. Her brændes af i bakkerne. HVORFOR??

Øverste billede er samme udsigt, men med smog ad pommern til. Og vi er altså nok det længste ude på landet, man kan komme i Hua Hin området.

Duftene

For nogle uger siden, begyndte håndværkerne at klaske denne her bygning op i “vores” baghave. Vi var meget nysgerrige på, hvad det var for noget, men det er altså et supermoderne gør-det-selv vaskeri med helt nye maskiner og plads til at hygge sig, mens man venter. Ikke det værste, der kunne ske. Det kunne være endnu en unga-unga bar eller en hønsefarm.

Det fine nye vaskeri – det er vi RIGTIG glade for!

Nu dufter her simpelthen af vaskepulver og skyllemiddel, når vinden er i den rigtige retning. Skisme da bedre end høns eller noget. Selv lugten af afbrændingen bliver overdøvet i perioder!

Maskerne

I forbindelse med forurening har thaierne, og de fleste andre asiater, benyttet masker i byerne. Også før Corona. Det forstår jeg godt, men en operationsmaske eller stofmaske hjælper jo ikke ret meget imod forurening. Jeg vil så sige, at her i Hua Hin var der før Corona i 2020 meget langt imellem maskerne! Folk tog dem primært på, hvis de var forkølede for ikke at smitte andre.

Jeg har før skældt ud over Corona maskerne. De stoppede med at være obligatoriske i juni sidste år, men her i Hua Hin og i store dele af Thailand har langt de fleste thaier masker på. Jeg nægter at ødelægge mine lunger med det skrammel, og selvom nogle siger, at man skal gå med maske af respekt for thaierne, så er jeg ligeglad. Det har jo ikke noget med respekt at gøre – heller ikke med “skik følge eller land fly”. Skulle jeg gøre som thaierne i alle henseender, så skulle jeg jo også køre uden kørekort og styrthjelm. Jeg tager maske på, når jeg bliver bedt om det og ellers ikke. Jeg nægter at gå på gaden eller træne i fitness centeret med maske på. Jeg hader de masker, og jeg savner stadig at kunne se folks ansigt og kunne føre en samtale, som ikke foregår med en pude over hovedet.

En tur på klinik.

Forleden skulle vi så om på en lille klinik og have taget en blodprøve. Her i Thailand kan man bare gå ind fra gaden på de små klinikker og få lavet blodprøver, urintest og den slags, og det er meget billigt. Det gjorde vi så på en lokal klinik. Da vi kom ind, røg ham den unge mand med pophår op af stolen og sagde, at vi skulle få masker på. Okay – ud i bilen og finde et par masker.

Og nu er det der, hvor det groteske i thai logik kommer ind. Min mand gik ind for at få taget sin blodprøve…. Den blev ikke taget af den kvinde, hvis diplomer og billeder prydede væggen i venteværelset, men af den unge mand med pophåret (tænker det var sønnen i huset uden nogen form for uddannelse). Brugte han gummihandsker?? Næh….. MEN han havde da sin maske på, og plasticvisiret lå klar på bordet.

Amazing Thailand, som de siger.

Logik er altså ikke altid en kernekompetence her i landet. Tag en maske på og glem styrthjelmen. Tag en maske på og pil rundt i det rå kylling i Makro uden handsker…. Øh, nej tak.

Men her ER dejligt – når bare de ikke brænder madrasser, bildæk og skumbakker af. Og inde bag ved maskerne findes masser af søde smil, som vi desværre bliver snydt for.

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Mad i Thailand og mig som madnørd

Da vi flyttede til Thailand for 5 år siden, var min store drøm, at jeg bare skulle lave mad i stride strømme. Min hobby og kæmpestore passion! Tænk at være pensionist og så bare kunne lave, hvad man har lyst til – det er da på det nærmeste den største luksus.

Desværre blev det ikke helt, som jeg havde tænkt. Og hvorfor så ikke det? Ja, vi kunne simpelthen ikke nå at spise alt det, jeg gerne vil lave! Denne blog var oprindelig tænkt til også at indeholde en masse mad og madopskrifter. Det gik også fint i starten, men så gik jeg kold i det. Vi var begge godt i stand mht. vægt, da vi landede her i Hua Hin, og derfor strøg vi simpelthen frokosten. Jeg opdagede, at man ikke dør af at være sulten, og jeg kan nemt klare mig på et stykke rugbrød og nogle grønsager helt frem til aftensmaden. Det tabte vi begge 4-5 kg af i løbet af ret kort tid. Så skulle jeg kun lave aftensmad (udover morgenmad selvfølgelig), og der er da også blevet eksperimenteret en masse gennem de sidste 5 år. Specielt med at finde på noget andet, når man nu ikke kunne få de ingredienser, man skulle bruge til en ret.

Hvorfor stå og lave mad midt på dagen til en blog, når vi ikke skulle spise det? Og jeg kunne ikke få det til at passe ind i mine aftensmadsrutiner at skulle anrette flotte tallerkener (som ikke lige er min stærkeste side) og fotografere, når vi lige skulle til at spise. Så maddelen forsvandt stille og roligt ud af min blog, og jeg parkerede også drømmene om alle mad eksperimenterne.

Nu har jeg fundet mit offer, som gør, at jeg kan lave mad midt på dagen, og det bliver spist!

Min fedekalv

Min husbond spiller i et lille amatørband, og de øver ofte i et værelse ovenpå her hos os. Det er rigtig hyggeligt, at sådan nogle gamle karle kan have så meget glæde af musik sammen, og de er selvfølgelig også blevet rigtig gode venner. Når de har spillet i et par timer, kommer de ned og får en øl eller to og en ordentlig hold snak på terrassen. I starten fik de en skål peanuts og nogle chips, som de hver gang bare plyndrede på rekordtid. Lige meget hvor meget jeg fyldte i de skåle!! På et tidspunkt begyndte jeg at lave hjemmelavede snacks og små tapas til dem, og det var da en kæmpe fornøjelse, for skåle og fade var altid HELT tomme, når de gik igen.

Guitaristen i bandet bor meget tæt på os, og han dropper tit forbi. Han er så tynd, at det er helt uhyggeligt. Hans krop er bare knogler med et (slapt) betræk på. Han snakker enormt meget om mad og sundhed, og han har meget stærke meninger om fødevarer, og hvad han vil spise og ikke spise. Nu hvor jeg kender ham, ved jeg, at han mest har det i munden (no joke!).

Han er gift med en filippiner, og som mange sikkert ved, så spiser asiater, når de er sultne, og mange gange kan de fint sidde og spise alene midt i en gruppe. Hans kone er meget aktiv inden for fitness, og hun spiser ofte sammen med sine veninder. Så hun sørger altså ikke for, at han får noget mad. Nogen vil måske mene, at det da heller ikke kan være hendes opgave, men jeg er af den gamle skole, hvor man sørger for, at ens bedre halvdel får mad, og jeg har smurt utallige madpakker med små overraskelser og kærlighedserklæringer. Når jeg har skullet rejse på mit arbejde, har jeg lavet varme-op mad til flere dage. Sådan er jeg….

Men nu har jeg fundet min fedekalv! En tynd guitarist på næsten 70, som æder stort set alt, hvad jeg sætter foran ham. Han har det problem, at han ikke kan tåle MSG (en kemisk smagsforstærker). Her i Thailand kommer de det nærmest i ALT, og de kommer det i i kæmpe store mængder. Får han bare lidt af det, så bliver han så søvnig, at han må hen og sove. Derfor tør han ikke gå ind på en almindelig thai restaurant, for selv om han spørger ind til det, og de siger nej, nej, så kan han ikke være sikker. Derfor er den ret, jeg har set ham spise 90% af tiden, når han er ude…… Pomfritter!!! Den store sundhedsguru, og så æder han pomfritter?? Han dyppede dem i ketchup, indtil han fandt ud af, at der også var MSG i det meste ketchup her.

Han er blevet min fedekalv og mit lille forsøgsdyr! Jeg har efterhånden været igennem mit kendte repertoire af småretter, så nu begiver vi os ind i eksperimenterne. Og han er med på det meste! Jeg laver ting, som han egentlig ikke vil spise, men han æder det hele alligevel. Alt sammen selvfølgelig uden MSG.

Her er et par eksempler fra ugen, der gik.

Jeg havde købt et par specielle ingredienser, som skulle afprøves

Cowslip creeper (en kodriver på dansk)
Hummingbird flowers (kolibri blomster)

Den første blev til en nudelsalat med dressing af fermenterede bønner, og nummer to blev friteret med en dip til. De to retter indgik i en omgang asiatiske tapas med mangosalat, pesto af thai basilikum, enokifritter med græskarpure og wontonkiks med parmesan.

Lyder det skørt? Det var ihvertfald hammersjovt at lave, og der blev 99% spist op. Vi kunne ikke spise aftensmad, men jeg havde det rigtig godt med, at vores ven havde fået noget andet at spise end pomfritter!!

Thailandsk mad og mig

Hvad mad angår, så er jeg flyttet til det forkerte land…. Min bedre halvdel ELSKER stærk mad, og han er vild med thai mad – inden for rimelighedens grænser – det kommer jeg lige tilbage til. Jeg derimod er verdens største kylling. Jeg kan simpelthen ikke tåle chili, og da slet ikke i thai mad. Mexikansk mad kan jeg godt klare i en vis udstrækning, for der får man masser af ost, bønner og creme fraiche til at “dølle” på den stærke chili. Chilityperne i Mexico er også anderledes og meget mere runde og fyldige i smagen end feks. en birdseye chili i Thailand, som bare rykker hovedet af en. Det er nok godt nok, at vi ikke endte i Mexico, for så havde jeg nok været en trind lille tønde på to ben!

Efterhånden kender jeg de retter, som ikke er så stærke, og går vi ud og spiser thai mad, så ved jeg, hvad jeg kan bestille uden at skulle ringe efter en ambulance bagefter! At dele nogle retter på thai maner er ikke nemt i vores lille familie, og når vi gør det, så går min husbond lidt slukøret hjem, for han har ikke fået sit stærk-thaimad-fix den dag!

Noget af det, der kan skræmme mig ved thai mad, er det som jeg kalder det brune plummervand…. En skål tynd brunlig – til tider grønlig – suppe med noget ubestemmeligt indhold. Man kan købe det færdiglavet på markedet, og ofte står det i 30 graders varme en halv dag. Uha uha. Og så er der køkkenhygiejne og kølig opbevaring, som nogle gange er en by i Rusland, men det skal man altså ikke tænke på her – så bliver man meget tynd! Hvad værre er, at jeg ikke har mulighed for at vide, om det er så stærkt, at det rykker hovedet af. Jeg spiser næsten alt, men jeg vil altså gerne vide, når jeg spiser grisetarme eller andenæb!

Oksekød, kallun og lever
Kallunsuppe med ??
Brunt vand med ??

Jeg laver stort set aldrig thai mad herhjemme. Jeg er ikke god til at spise det selv, og thaierne er da også meget bedre til at lave thai mad, end jeg er. Jeg laver nogle gange en version af noget thai – feks. en larb burger. Larb er en lun salat af stegt kød (ofte hakket) med grønsager og den lækreste dressing. Burgeren indeholder alle smagselementer og ingredienser – bare på en anden måde.

Mine fans når jeg laver vestlig mad

Til gengæld har jeg mine fans blandt vores thai venner, og de har deres favoritretter, som jeg af og til bliver bedt om at lave. Lasagne eller bagt pasta med sauce er i meget høj kurs! Tam – vores ven, som ejer Rockzone bar – beder mig af og til om at lave hans favorit – min hvidløgssuppe. Dracula ville stige i en rumraket og forlade jorden, hvis han kom i nærheden af den suppe! Hans søn Namo er helt vild med Ahan Denmark (dansk mad), og han er bare glad for mit hjemmebagte brød – pizzasnegle er også en af hans favoritter.

Sidste søndag skulle Tam holde nytårsfest for sit personale, og han spurgte, om han måtte holde det her hos os. Det måtte han da helt sikkert gerne, og der blev spist og drukket, grinet og hygget. Han kom med sin ananasmarinerede gris (som vi grillede) og bartenderen lavede Som Tam salat i alverdens afskygninger (den sidste lavede han kl. 2 om natten). Jeg havde lavet noget kylling og nogle salater + min famøse hvidløgssuppe. Aftenens hit var noget så mærkeligt som broccolisalat – den med rosiner og bacon og den lidt søde dressing. Klokken halv to om aftenen sad thaierne stadig og prikkede i den!!

Nå ja – og så skal jeg ikke glemme abemad! De synes simpelthen det er så sjovt et navn for frugtsalat med råcreme. Det røg lige ned i løgnhalsen!!

Thai mad og mig

Thai mad bliver nok aldrig min favorit, men jeg kan godt lide flere af retterne, hvor der ikke er for meget chili i. Jeg prøver at udfordre mig selv, når vi går ud og spiser, og engang imellem finder jeg faktisk en ny ret. Thai mad er nok også reklameret op til at være HELT fantastisk altid, men der findes altså også dårlige kokke og dårlige ingredienser her. Nogle kokke kommer alt for meget sukker, olie (billig palmeolie) og fiskesovs i retterne, og det kan faktisk godt være en temmelig usund affære. Til gengæld kan man få det mest fantastiske thai mad, hvis man bare kender de rigtige steder. Her i Hua Hin er der tusindvis af spisesteder, så man kommer aldrig igennem dem alle.

Feast Thailand vil jeg gerne slå et slag for. De laver udflugter både morgen, middag og aften, hvor man kan komme ud på de bedste ægte thai restauranter her i byen. Vi følger dem på Facebook, for når de anmelder en god restaurant, kan vi jo følge i deres fodspor. Bare info til de madører, der kunne være interesseret i det.

Nå, i aften står den på “tøm køleskab”. Når jeg mangler at få brugt de sidste slatne rester af grønsager, så laver jeg minestrone. I skrivende stund er jeg i gang med at lave ciabatta brød. De er supernemme, men man skal lige være hjemme til at folde dej nogle gange. Her er fra sidste bagning.

God søndag!

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Nye indrejseregler til Thailand – årets første stunt!

I dag trådte nye indrejseregler til Thailand i kraft med huj og hast. Jeg kalder det årets største første stunt, fordi det er ret normalt i dette ellers så skønne land, at man får det hele om halsen i denne slags situationer!

I torsdags fandt et møde sted, hvor myndighederne her i Thailand skulle tage stilling til, hvordan man skulle håndtere, at det første fly med turister fra Kina skulle ankomme i dag. Turister fra Kina udgjorde en meget stor andel af turismen før Covid-19 i 2020 (ca. 28% kilde Nation Thailand), og det antal turister ønsker man selvfølgelig at få tilbage igen. På den anden side er der mange “kloge hoveder” fra forskellige universiteter mm., som påpeger, at kineserne jo har en kæmpe Covid bølge lige nu, fordi de har haft nedlukninger i snart 3 år.

Hvad gør man så? Ja, flere andre lande som USA og Japan kræver en negativ PCR test for turister, der rejser ind specifikt fra Kina. Om det giver nogen mening, kan man så diskutere. I sidste ende skal vi jo mere eller mindre igennem det skidt, og det bliver jo ved med at mutere til verdens ende….

Thailand har så åbenbart følt sig lidt klemt i det her. Indtil i går var der jo ikke nogen indrejsekrav i forbindelse med Covid, så man skulle enten lave noget specielt for kineserne eller ændre reglerne for alle. Så for ikke at “diskriminere” nogen (de gåseøjne kommer jeg lige tilbage til), så ville der komme nye regler for alle indrejsende.

Det er her, ordet “stunt” kommer ind…… Man holder et møde torsdag, og efter det møde udtaler man til pressen, at der vil komme nye indrejseregler, hvor der vil være krav om 2 x vaccine og en rejseforsikring, hvis man rejser videre til et land med krav om PCR test for at komme ind (som Kina kræver). Hvornår?? spørger så hele det samlede pressekorps og alle vi andre også. Ja, det meldte historien så ingenting om.

Lørdag blev det så annonceret, at det gælder fra i dag! Det må man jo sige er med kort varsel, og der var da også mange, som fik kaffen galt i halsen. Rejsearrangører, flyselskaber og turister havde masser af spørgsmål, og i skrivende stund er det stadig ikke klart, hvad der kommer til at ske helt præcist. Richard Barrow, som er en guru inden for alt som vedrører udlændinge her i Thailand har fulgt sagen nøje, og her er hvad der er sket i det sidste døgn:

Sundhedsministeriet og CAAT udsendte retningslinjerne for de nye regler til flyselskaberne i hele verden i lørdags. Det er nemlig dem, der skal checke alt papirkrammet. Desværre havde der indsneget sig en del fejl, i de anvisninger, så lørdag eftermiddag måtte man så udsende en rettelse. I første omgang var det alle over 18 år – nu er det 18 år og derover – skal være vaccineret (eller et brev med lægen med begrundelse for manglende vaccine) eller have haft Covid inden for 180 dage. Det er jo mere end sprogfejl med de 18 år, men måske skulle man lige have ladet en engelskkyndig person læse det igennem først.

I den første version stod også, at hvis man ikke har forsikring og det nødvendige papirkram, så skal flyselskabet afvise passageren.

I går aftes kom så en ny version af anvisningerne – de er sikkert blevet kritiseret sønder og sammen for den første…..  Nu skal flyselskabet ikke længere afvise passageren, men man kan blive testet ved ankomst. Øhhh okay? Hvilken test? Af hvem, hvor og med hvilken konsekvens, hvis man tester positiv?? Ja, der er faktisk flere spørgsmål, end der er svar, men det er altså ikke noget nyt her i Land of Smiles!

Jeg bringer her billedet af de gamle og de nye anvisninger. Selvom der kun er få timer imellem de to versioner, så har den første ihvertfald skabt så meget usikkerhed, at Thailand igen er tilbage på listen over lande, man ikke lige skal rejse til, hvis man ikke er vaccineret. Jeg ved godt, det er lidt gnidret, men man kan se det originale billede på Richard Barrow’s profil – se link ovenfor. Første kolonne er den originale tekst – kolonne 2 den reviderede.

Rygtet siger nu, at der er et nyt møde i gang i Bangkok lige nu, og at der skal komme en videre udmelding fra TAT senere i dag (Turistmyndighederne i Thailand).

Alt det her postyr for ikke at “diskriminere” nogen (læs kineserne). Da det ikke gælder thaier, diplomater og et par andre grupper, så kan jeg ikke se andet, end at man nu “diskriminerer” alle ikke-vaccinerede over 18 år i hele verden uden for Thailand. Det er da det lammeste argument, jeg længe har hørt! Turismen i Thailand er stadig meget skrøbelig, og vi er lige midt i den allerbedste højsæson af året. Den aftager om en måneds tid, og nu splitter de det hele ad med sådan et tiltag. Og så med en tidshorisont, der er helt hen i hegnet. Jeg tænker, at havde de kunnet gøre det med tilbagevirkende kraft, så havde de da også gjort det. Jeg ved godt, at rigtig mange er vaccineret, men den procentdel der må smide en rejse i skraldespanden, synes nok ikke det er så fedt. Det er jo trodsalt ikke lovpligtigt at blive vaccineret! Ikke engang her i landet.

Forleden udtalte en højtstående professor ved et eller andet universitet i Bangkok, at thaierne ikke skal være så bange for de kinesiske Covid varianter, for dem fra Vesten er meget farligere! Hvor i alverden ved han da det fra?? Alle ved da, at Kina ikke slynger om sig med oplysninger, så hvis han ved bare lidt om virologi, så ville han da ikke komme med sådan en udtalelse. Men mange thaier tror ret blindt på alle “eksperterne”, og det er da også derfor, at 95% af befolkningen her stadig går med masker, selvom det ikke er påbudt.

Lige nu krummer jeg virkelig tæer, og jeg har mega ondt af alle de mennesker i turistindustrien, som nu ENDELIG har fået lidt at rive i og nogle penge i kassen. Det her ihvertfald et strålende eksempel på, hvordan man kan punktere en positiv udvikling. Man taler så meget i Asien om “at tabe ansigt”, og det forstår man jo godt, at de ikke ønsker. Det har desværre den effekt, at hvis man laver en fejl, så er det ufatteligt svært at komme tilbage igen. Den her bliver ihvertfald temmelig svær at redde hjem med værdigheden i behold. Foreløbigt gælder det “kun” til den 31. januar, men bliver det forlænget, bliver det sikkert først offentliggjort aftenen før kl. 23.59!

Jeg håber for alle, der står med en billet til Thailand i hånden, at det her løser sig HURTIGT. Jeg kender flere, som skal rejse hertil i denne uge, og som ikke er vaccineret. De er selvfølgelig helt på den, for hvem skal så betale for en mistet flybillet, hvis man bliver afvist i lufthavnen? Og hvad sker der, hvis man tester positiv i Bangkok – i værste fald med deres billige bambus ATK test-sæt, som ikke altid virker (ved jeg af erfaring). Skal man så i karantæne??

Nu må de spænde hjelmen, stramme ballerne og så få rettet op på det kludder, de har fået lavet!

Efterskrift:    Alt er nu annulleret – paphoveder!

Fra Richard Barrow.

IMPORTANT UPDATE: Mr. Anutin Charnvirakul, Deputy Prime Minister and Minister of Public Health has canceled the criteria for vaccination certificates before entering the country on all flights. Effective immediately.
Please SHARE with your friends.
I will post more information as soon as it comes in. I’m told TAT Newsroom will post an update soon.

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Godt Nytår 2023

Rigtig godt Nytår 2023!

Vi kom ind i det nye år med masser af musik, sådan som mange af vores andre dage i året former sig. I går aftes var min gemal stand-in som bassist i en times tid i et thai rock band, hvor bassisten først kunne komme sent pga. et andet arrangement. Inden da var vi til en barbecue fest, hvor der var mennesker fra alle ender af verden, og det var faktisk ret interessant at møde alle mulige nationaliteter.

Hua Hin var tilbage i form, næsten som i 2019, men også kun næsten!

Når vi tænker tilbage på nytårsaftenerne her i Hua Hin og generelt i Thailand, så er det faktisk lidt en trist affære. I 2016 døde den forrige konge, Kong Bhumibhol, og det medførte landesorg i det meste af et år, og året efter var det forbudt at fejre nytår med fyrværkeri osv. af samme årsag. I 2018 var det lidt mere festligt, men i 2019 blæste der en halv pelikan her i Hua Hin, så de fyrede fyrværkeriet af kl. 19 om aftenen, mens vi sad og spiste. Så kom Covid, og så var der lukket ned igen. Sidste år lukkede de alt natteliv nytårsaften i Hua Hin kl. 22.00 – som straf for at nogle barer havde haft åbnet længere end klokken 24 i ugen før. Så i år var alle klar til det helt store knald! Tragisk nok blev kongens ældste datter så meget syg for en uges tid siden, og hun ligger stadig på hospitalet i bevidstløs tilstand. I ugen op til nytår var det faktisk temmelig uvist, om man fra officiel side ville aflyse alle festligheder pga. af prinsessens sygdom.

Det meste blev dog tilladt, og derfor blev nytårsaften denne gang noget af det mest normale, vi har haft i Thailand i mange år. Politiet har været udkommanderet i hele landet for at forhindre spritkørsel, men det tyder ikke på, at det har virket alle steder. Der har været nogle grimme ulykker overalt i landet, og også her i byen, og man kan næsten kun formode, at der har været sprit involveret.

En ting, jeg så undrede mig meget over (altså når man nu ENDELIG kunne give den lidt gas), var, at man så valgte at lave “Countdown” klokken 22 i Hua Hin.

Ja, det er da teoretisk set det længste countdown, jeg længe har hørt om, for at tælle ned fra 10 i 2 timer er da en sej affære. Men kl. 22 i aftes fyrede de alle raketterne af, som om man bare kan ændre på, hvornår man går ind i det nye år. Meget, meget mærkeligt. Men vi valgte at være taknemmelige for, at der overhovedet skete noget Nytårsaften.

Myndighederne havde indskærpet, at alle barer osv. skulle lukke kl. 24, og politiet var da også ude omkring i aftes. Men da vi gik hjem kl. 01.30, var der stadig masser af steder, der var åbne og havde gæster. Tja – måske de alle har givet en skilling til kaffekassen på politistationen…. Men bare dejligt med masser af turister og masser af gang i forretningerne!

Hvad byder 2023 så på for os?

Vi regner da med at tage en runde mere med Thailand, selvom vores sygeforsikringer i år steg igen igen, så det næsten var som at få hevet hår ud af næsen, da præmien for 2023 skulle betales i december. Det er VOLDSOMT dyrt. Men nu har vi til et år mere, og så må vi bare få det bedste ud af det.

2023 byder på parlamentsvalg i Thailand, og det skal nok blive interessant. Jeg har aldrig interesseret mig særlig meget for politik, mens vi boede i Danmark, men her er politik mestendels så grotesk, at man næsten er nødt til at følge med. Det bliver meget interessant, hvordan regeringen vil agere for at forsøge at blive genvalgt. Politik her er virkelig bare anderledes end i Danmark!

2023 byder også på flere runde fødselsdage i vennekredsen, og her snakker vi altså om Superligaen, hvor tallet pludselig starter med 7. Mon ikke vi lige får et par gode fester ud af det? Det tænker jeg – ikke mindst en enkelt en af slagsen her i huset!

I 2023 håber vi også på at se familie og venner, som egentlig gerne ville have været her forlængst, men hvor Corona bare smadrede det hele. Hvis vi får besøg, så ruller vi den røde løber ud og varter op som på et bedre hotel. Det lover vi!

2023 og topmave…. Nu har vi begge tabt 10 kg, siden vi flyttede til Thailand, så 2023 må være året, hvor det sidste af den s….. topmave bare skal forsvinde. Det der sidste mavefedt er da skrupumuligt at komme af med på trods af 3 gange i fitnesscenteret om ugen. Jeg er selvfølgelig lykkelig over, at mine dårlige kolesteroltal og levertal er blevet normale igen efter alle anstrengelserne (se mere her), men den der møgirriterende lille mave er da bare for meget. Min træner sig, at jeg bare skal stoppe med at drikke øl… Men nej…. Jeg har hørt, at øl er godt for håret, så det tør jeg ikke stoppe med!!

Jeg håber også, at 2023 bliver året, hvor turisterne for alvor vender tilbage til Thailand og skaber en masse omsætning og en masse indtægter for thaierne. Det har været hårde år her, og man kan lige præcis nu i den allerhøjeste højsæson mærke, at optimismen spirer. Desværre har de sidste år ikke medvirket til eftertanke om, hvordan man som alternativ til turisme kunne give folk en indtægt – ja, det skulle da lige være Cannabis!

Rigtig Godt Nytår!

 

Jeg har fået lov af min ven, Oat, til at bruge dette superflotte billede, som han har taget i Bangkok tidlig morgen den 31. december 2022. Her kan være utrolig smukt selv i en storby på en ganske særlig måde!

Billedet øverst er taget i dag 1. januar 2023 – der er bare MEGA mange mennesker fra Bangkok i byen, og der er trafikkaos de fleste steder her i Hua Hin!

 

by Janne