Liv i Thailand

Hva’ kan man få for en tier?

Ja, hva’ kan man få for en tier? Som Shubidua synger, så kan man få pis og papir….. Men her i Thailand kan en tier godt række et stykke vej!

Jeg har før skrevet om, hvad der er dyrt, og hvad der er billigt i Thailand. I den dyre ende er alle importerede varer, biler, øl, vin og spiritus (undtagen det thai whisky thaierne selv drikker!), ordentligt oksekød, brød og mange andre ting. Mange af de varer har vi simpelthen lært at leve uden, for jeg har ikke lyst til at betale 50 kr. for en lille gnalling kedelig fetaost af ringe kvalitet eller 50 kr. for en pakke med 25 breve kedelig Lipton te. Nogle af de dyre ting er nu erstattet af lokale varer eller hjemmelavede produkter her i vores husholdning.

Vælger man så at fokusere på, hvad der er billigt, så er der nogle produkter, hvor man næsten ikke kan forstå, at det kan lade sig gøre at producere, transportere, emballere og sælge dem til den pris. Her er feks. 6 flotte agurker til en flad tier. Så er der dømt tzatziki, agurkeraita, agurkesalat og leverpostejmadder med agurk!

Jeg købte også fire fine kyllingeskrog til 50 baht. Sammen med en masse grønsagsender, skræller, stilke med mere blev de til godt 4 liter rigtig fin kyllingesuppe, og der var alligevel kød nok på de skrog til en god gang hønsesalat med karry og bacon.

Jeg skulle også bruge noget frugt til en brunch og holdt ind hos den lokale grønthandler i vejkanten. Jeg fik ikke hele denne bunke for en tier, men for 30 kr. Bunken af bananer kostede dog kun 50 baht – en flad tier!

Der er nu et eller andet tilfredsstillende ved at lave et rigtig godt måltid til ikke så mange penge. Det var det såmænd også i Danmark, men her kan man gøre det utrolig billigt og også med nogle okay råvarer. Jeg googlede mig frem til, at et realistisk madbudget for et par uden børn er ca. 3000 kr. i Danmark – omregnet til ca. 15000 baht. Det bruger vi ihvertfald ikke, selvom vi går ud en og spise en gang eller to om ugen, og jeg køber også “luxusvarer” som ost, godt kød og andet, som jeg blander ind i lokale grønsager og kylling eller gris.

I dag fik vi vores vandregning for sidste måned. 128,42 baht! Det er ikke en flad tier, men det er da tæt nok på. Ca. 25 kr. kostede det, og denne gang var det dyrt, for vi er i den tørre tid og må vande haven intensivt hveranden dag. Vi har også haft gæster i en uges tid, så der er brugt ekstra vand. Normalt koster det i omegnen af 15 kr. pr. måned for vand, her hvor vi bor, og her er der ikke noget, der hedder vandafledningsafgift, og hvad ved jeg.

En anden ting er strøm. Elregningen kommer her slut måneden til alle i Thailand, og lige nu hyler og skriger folk over elregningen for den forgangne måned på de sociale medier. Vores regning steg fra lige under 5000 baht pr. måned (1000 kr.) til 5900 baht, og det er ikke så mærkeligt med gæster, den hedebølge vi har lige nu, plus at vores air condition i soveværelset har brugt alt for meget strøm, fordi den var beskidt indeni og defekt. Thaierne er helt oppe og køre, og vi kender flere, hvor elregningen er fordoblet – eller sågar triplet. Vi forstår ikke helt, hvordan thaierne får de kæmpe stigninger, men det er ikke sjovt for en ung børnefamilie, når elregningen for en måned pludselig er 10.000 baht i stedet for 5000 baht! Regeringen har derfor varslet at prisen går ned fra 1. maj, og det er vi da ikke utilfredse med! Der er jo snart valg i Thailand (den 14. maj), så det kan hurtigt koste mange stemmer, når folk bliver ramt på pengepungen!

Så er der mobiltelefonerne…. Vi har begge taletidskort, for vi taler stort set aldrig i mobiltelefon, med mindre vi da bliver ringet op. Vi topper bare op via banken, og det koster altså ikke mange basseører om måneden. Jeg har fri mobildata til 99 baht om måneden (en flad tyver), og min bedre halvdel kører med 160G data pr. måned for 27 baht (en flad femmer). Hvordan vi har opnået det, kan jeg næsten ikke forklare, for går man ned i butikken, så er billigste tale/data pakke 299 baht! Vi skal bare huske at toppe op, så der altid er penge på kortet, og så kører det ellers bare.

Nogle gange skal man bare lige tænke sig om…. Jeg har slæbt utallige flasker Cillit Bang med hertil i kufferten til 20 kr. flasken. Efter Covid og svigtende forsyninger fra venner og familie måtte jeg bide i det sure æble og købe noget lokalt til 10 kr. flasken. Det er da bare så meget bedre end Cillit Bang….. I dag opdagede jeg, at en Vanish pletfjerner (som jeg da heldigvis ikke bruger ret meget af) koster ca. 180 baht, men en lokal produceret koster 35 baht. Det må prøves!!

Vi skal ikke klage….. Man kommer godt nok noget længere for en tier her i Thailand end i Danmark. Især hvis man kan holde sig fra dyre import specialvarer (går fint) og alkohol (går så ikke helt så godt….).

Vores største post er vores sygeforsikring, og der får man altså ikke meget for en tier i vores alder. 170 kr. om dagen koster det for os to gamle, og så er jeg endda ikke dækket for mine øjne, fordi jeg havde sygdommen, før jeg tegnede forsikringen. Det skal man altså lige tage med i betragtning, hvis man vil leve uden for EU og ikke vil risikere, at man ikke kan betale for akut sygdom eller feks. kræftbehandling. Men det er en helt anden sag!

I aften står den på dansk mad – frikadeller og stuvet hvidkål. Frikadeller til to og pålæg til et par dage = en flad tier! What’s not to like?

Songkran er slut

Songkran er endelig slut. Her i Hua Hin varede det kun nogle dage i sidste uge med de sidste snigskytter med vandpistoler frem til sidste weekend. Her er et link til en video fra Soi 94, da det gik vildest for sig. I Pattaya sluttede det først midt i denne uge – har man lyst til at se billeder derfra, kan de ses her.

Billedet øverst er vores bil efter en lille tur ud i byen under Songkran. Hvis man ikke ville druknes i vand eller kastes til med farvet pulver, var det bare med at blive hjemme i sidste uge her i Hua Hin. Min husbond tog turen ud til en meget ødeliggende café på Soi 102 for at hente et mikrofonstativ. Han tog afsted på ægte spejdermanér: Vær beredt!

Bilvask inde og ude med undervognsvask. 5 flade tiere!

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Songkran er lige om hjørnet

Ja, så er Songkran  – altså det thailandske nytår – lige om hjørnet. Fra den 13. til den 15. april går det løs, og så er der også en helligdag den 17. april.

Traditionelt er Songkran tiden, hvor man ærer sine ældre familiemedlemmer ved at besøge dem, vise respekt og blandt andet hælde lidt vand på deres hænder. Songkran falder i den allervarmeste tid, og derfor kan vand være en knap ressource. Ud over det thailandske nytår, markerer Songkran også overgangen til køligere tider (hvilket ikke lige altid er tilfældet). Der er masser af lokale, traditionelle ritualer tilknyttet Songkran, så festlighederne ser ikke ens ud over hele landet. Thaierne valfarter også til templerne for at sige tak for det forgangne år og bede for et godt nyt år. Mange rejser hjem og besøger familien, og der er giga meget trafik i Songkran dagene. Det medfører også rigtig mange ulykker på vejene, og vores venner måtte flytte deres flyvning fra Samui til Bangkok i næste uge, hvis de ikke ville betale dobbelt op for en tur over Chiang Mai, som tog hele dagen!

Thaierne fejrer godt nok nytår her i april, men deres “kalender nytår” følger nu vores, og fra 1. januar gik vi ind i år 2566.

Før Covid havde nogle af aktiviteterne i forbindelse med nytåret mange steder udviklet sig til en KÆMPE vandkamp, hvor man smed med isvand, vand fra floden, vand fra pick-up trucks, vandpistoler, babypudder og farvet pudder. Ja kort sagt vand alle vegne. Der blev spillet øredøvende musik og folk væltede rundt imellem hinanden i skumparties, og jeg ved ikke hvad. Det tog nok en lille smule overhånd og i 2018 skærpede myndighederne reglerne for, hvilken påklædning damerne måtte have på, og hvor vildt det måtte gå for sig.

Her i Hua Hin gik det ihvertfald rigelig vildt til i 2019, hvor et par af vore venner på besøg tog afsted til vandkamp og kom hjem fuldstændig pladdervåde og smurt ind i farvet pulver fra top til tå!

Så kom Covid, og så blev Songkran selvfølgelig aflyst i 2020. Året efter måtte man kun besøge sine ældre familiemedlemmer og hælde vand på dem fra en flaske på en pind. I 2022 var det mere normalt, men alle vandkampe og alt det sjove var stadig forbudt.

I år skal de nok tage revanche tænker jeg…..

Stay Home – Stay Safe

Det bliver simpelthen vores motto i den næste uges tid! Man kan sandsynligvis næsten ikke bevæge sig ud, uden at man får smidt en spand vand i hovedet. Der er specielle steder i byen, hvor man samles til vandkamp, og i nogle gader (som feks. gaden der fører til natmarkedet i Hua Hin) står både børn og voksne klar i vejkanten med store baljer med vand og med kæmpe pumpguns med rygtank!

Så er der de mere luskede! Man kører på en lille sidegade (for at undgå brandslangen henne på Star Bar på Soi 94), og så står der dælme tre små unger og overdænger en med vand i indkørslen til deres hus! Hvis man kører i en åben bil f.eks en tuktuk eller song taeo, risikerer man at blive gennemblødt, når man holder for rødt! Det er simpelthen overalt! Er man interesseret, så er her et link til festlighederne i Hua Hin.

Jeg er ikke særlig vild med at rende rundt i vådt tøj, og det er min bedre halvdel sådan set heller ikke. Så når det går løs i næste uge, så barrikaderer vi os herhjemme og venter på, at det hele går over igen!

En anden faktor i Hua Hin er, at halvdelen af Bangkok valfarter hertil, og de er begyndt at indfinde sig.

Fyld lagrene op

Når man går i frivillig “karantæne” derhjemme, så er man jo også nødt til at sørge for, at lagrene er fyldt op. Man kan sikkert sagtens køre ud og handle uden at blive oversprøjtet med vand. Men når det halve af Bangkok nu kommer til Hua Hin for at nyde ferien, havbrisen og den billige seafood, så vil der sikkert være trafikkaos i mange dage! Strandene bliver sikkert også proppet, og nogle hoteller og restauranter vil være fyldt til bristepunktet.

Så vi har her i weekenden sørget for, at vi kan overleve uden at gå uden for en dør i et par uger, hvis det skulle være.

Vores køleskab er fyldt med gode sager (og her kan man ikke se en velproppet kummefryser med forskellige slags kød, hjemmebagt brød og forskellige færdigretter).

Vores “ølleskab” (ja det kalder vi det gamle vrag af et køleskab, hvor vi køler vores drikkevarer) er fyldt til randen med kolde drikke (og dansk lakrids). Så er vi også klar, hvis et par andre fortabte sjæle skulle komme forbi i ugen, der kommer.

Alle holder fri

Stort set alle thaier holder fri i forbindelse med Songkran – nogle enten før eller efter. Vores havemand holder fri fra onsdag til mandag, og han skal besøge sine forældre mange hundrede kilometer væk helt oppe ved grænsen til Laos. Vi plejer gerne at pakke en lille “madkurv” til ham og hans kone, så han får en pose med lidt snacks og drikkevarer og en kuvert med et lille økonomisk tilskud til turen. Med tak for supergodt arbejde i året der gik og gode ønsker for året, der kommer. Det skal han selvfølgelig også have i år, for de sidste to år har han ikke været afsted….

Udover at alle offentlige kontorer er lukket, så holder mange butikker og restauranter også lukket nogle dage, så man risikerer nemt at komme til en lukket dør eller presenning foran indgangen. Derfor kan man ligeså godt holde sig til de hjemlige sysler og så udskyde de fleste aktiviteter til efter Songkran.

Hvad skal vi så lave?

Som min mor sagde: “Der er altid meget at lave på en stor gård” (og de havde et lille husmandssted). Det kan jeg kun skrive under på! Jeg har masser af projekter at gå i gang med (selvom det er blevet så varmt nu, at man næsten ikke gider andet end at ligge i poolen).

Når Songkran er ovre, så har jeg forhåbentlig bagt en masse brød og boller, kogt suppe og lavet en stor gryde hjemmelavet tomatsauce. Jeg mangler også at føre saksen flere steder i haven, og så skal jeg også bruge noget tid på at lytte til thai videoer, så jeg kan blive noget bedre til at forstå, hvad de siger.

Tirsdag får vi besøg af en thai veninde, og vi skal lave frokost sammen. Jeg skal lave et par danske retter, og hun skal lave et par thai retter. Jeg håber, at hun lader vandet blive hjemme og ikke oversprøjter os!

Og så skal min husbonds band øve en eftermiddag i værelset ovenpå. De magre gutter har jeg fået forvænt med, at der altid er tapas og øl, når de er færdige, så der er også en lille hyggelig opgave.

Happy Songkran

Godt Nytår. Har man mulighed for at deltage i Songkran festlighederne i Thailand, så er det en kæmpe oplevelse. Man har muligheden for at vælge imellem den traditionelle og rørende fejring af Songkran, og også for at kaste sig ud i nok nogle af verdens største vandkampe!

Alt det udstyr man har brug for, kan man købe i blandt andet Makro, som man kan se på billedet øverst.

Så på med den blomstrede skjorte og ud og se på, at Thailand fejrer nytår!

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Gæster fra Danmark

Det er altid dejligt at have besøg af gæster. Når venner og familie fra Danmark kommer på besøg, så sætter vi det hele på stand-by og nyder bare at have kvalitetstid sammen.

Det er også dejligt at kunne forkæle vores gæster, for de fleste af dem har en hård hverdag med arbejde op til begge ører og mange andre ting at tage hensyn til. Så kan vi to gamle jo sagtens forsøge at sørge for, at gæsterne får slappet af og hygget sig.

Denne gang har vi besøg af min skolekammerat (som jeg har kendt siden vi var omkring 10 år gamle) og hans søde kæreste. Han har været her mange gange og besøge os, og vi har da meget mere ud af hinanden, efter at vi flyttede til Thailand. Før havde vi kun tid til at ses til fester og den slags, og det blev jo ikke til meget “taletid” i de sammenhænge. Vores hus er godt til gæster, fordi vi ikke behøver at sidde lårene af hinanden, og da han kender Hua Hin ud og ind, drager de selv på ture, så vi lige kan få tid til at svinge en støvsuger og en gulvmop.

2023 et særligt år

2023 er et særligt år for os, for min husbond har rund fødselsdag i juni, og det skal vi selvfølgelig fejre. Vi skal jo nok holde en fest for vores venner her i Hua Hin på selve dagen, men det er jo også skønt at fejre det sammen med vores gæster fra Danmark, uanset om de kommer før eller efter selve dagen. Så vi har allerede tyvstartet på festlighederne….

Min bedre halvdel spiller bas, og han har efterhånden samlet en pæn samling af basguitarer. Det forhindrer ham så ikke i at blive ved med at snakke om en særlig bas, han har læst om. Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg har hørt om den 5-strengede Steinberger bas, som man desværre ikke kan købe her i Thailand. Jeg har hørt alt om den bas – jeg har hørt alt om, hvad den koster, og hvad fragten fra Thomann i Tyskland koster. Jeg har hørt om alle fordelene ved denne lille hovedløse letvægtsbas i ugevis!

Til sidst tog jeg mod til mig og spurgte min kammerat, som skulle komme på besøg nu her, om han da for hulen ikke kunne slæbe en bas med. Den vejer kun 4 kilo, og man må have et styk musikinstrument med gratis med Thai Airways (nok ikke et flygel eller en kontrabas tænker jeg). Vores ven var superflink, så jeg bestilte bassen og fik den sendt til ham. Min basmand BLEV VED med at køre i det helt til 2 dage før, vores venner skulle rejse (han havde jo også set, at de måske kunne have den med). Da de så ankom her hos os, havde de været så flinke at pakke den lille bas ind i nogle plasticsække, og min søde mand opdagede ikke en pind, da de ankom. Jeg fik den nemt ekspederet op i mit klædeskab (og der forvilder han sig ALDRIG ind).

Jeg syntes ikke, at bassen skulle stå i skabet helt til juni, så vi aftalte, at vi skulle holde “surprise party” for ham, selvom vi kun var i marts. Stor var overraskelsen, da vi havde stillet an med flag og gaver godt 2 måneder før selve dagen. Han blev simpelthen så glad, så der måtte lige “basses” lidt på terrassen til en dram. Vores venner kom med et par skønne T-shirts, som passede til temaet.

En gammel basrotte i Hua Hin

 

2023 bliver ikke bare et særligt år – det bliver ganske særligt

Samme dag skete noget andet meget uventet, og for mig var det, som vi også skulle fejre min fødselsdag…. Min dejlige veninde sendte mig et billede af en flybillet. Jeg kunne næsten ikke tro det! Hun kommer på besøg hos os midt i juni sammen med sin kæreste. Jeg blev simpelthen så GLAD! (Ja, det gjorde fødselaren altså også – han elsker hende næsten lige så højt, som jeg gør). Vi har ikke set hinanden andet end på Messenger siden august 2018, og jeg savner hende helt enormt. Vi er gået igennem tykt og tyndt, siden vi var teenagere, og vi har altid været to MEGET røde køer. Nu glæder jeg mig simpelthen bare SÅ meget til at kramme hende og snakke med hende uden en computerskærm.

Jeg har sagt til min husbond, at han nok skal forberede sig på Niagara Falls, når hun ankommer, og endnu værre, når hun skal hjem til Danmark igen. Jeg har også forberedt hende på, at hun nok skal regne med et par brækkede ribben, når jeg skal kramme hende.

Men sikke en dag – “surprise party” for to!

En anderledes fødselsdagsgave

For et par uger var vi på Rockzone, hvor vi traf på en rigtig sød thaikvinde, som jeg efterhånden har lært ret godt at kende. Vi har tit snakket om mad og madlavning. Hun fortalte, at hun havde fødselsdag den 31. marts og at hun gerne ville lave thai mad til os. Jeg tænkte, at det nok var noget med at tage noget mad med på Rockzone, men det var det ikke.

I fredags – altså den 31. marts – på hendes fødselsdag – troppede hun op her hos os med de thai retter, som hun vidste var mine favoritter. Hun ville ikke spise med, for hun skulle hjem og holde lidt fest for nogle venner. Jeg var rigtig, rigtig glad for, at jeg havde tænkt så langt som til at sørge for en fint indpakket gave til hende. Vi og vores gæster kunne så hygge os med hjemmelavede thai retter, der var lavet med kærlighed og omhu. Det smagte man tydeligt.

Det er godt nok første gang, at jeg har holdt fødselsdag for nogen på den måde! Jeg tror, at det faktisk er thaiernes måde at vise, at de holder af en, når de kommer med mad. Tam er kommet med masser af mad til os igennem tiden også. Jeg tager det ihvertfald i den ånd og glædes over, at vi kender nogle mennesker, som holder af os, og som viser det med et måltid mad.

Snart farvel

Nu må vi snart sige farvel til vores to dejlige gæster. Sådan en uge går simpelthen urimeligt hurtigt, og jeg forstår godt, at de også gerne vil ud og opleve andre dele af Thailand. Vi siger mange tak for dejlig mad, som de lavede til os i går her i mit køkken. Det har vi lige godt aldrig prøvet før, men det var da super skønt.

Nu må vi så se, hvor mange brækkede ribben og våde t-shirts, de drager videre med!

Og nu har vi jo min veninde og hendes kærestes besøg at glæde os til. Jeg er allerede i gang med at ordne den røde løber, så den kan rulles ud midt i juni!

Gæster er guld!

 

Liv i Thailand

Det er hårdt at være pensionist…..

Ja, man skulle jo tro, at når man går på pension, så er det for at slappe af og nyde sit otium. Men det er faktisk hårdt at være pensionist! Eller – sådan en som mig har ihvertfald bare mere travlt end nogensinde!

Aldersmæssigt er jeg ikke helt kvalificeret til at være pensionist, men jeg forstår dælme godt de ældre mennesker der påstår, at de aldrig har haft så travlt, som siden de blev pensionist. Den kan jeg helt klart følge! Når en travl hverdag med mange aktiviteter krydres med lidt nedbrud af forskellige installationer i huset, for mange besøg hos lægen og forskellige aktiviteter med visum, bank og advokat, ja, så føles det som om man hænger i en streng. Igen….. Det var jo det, vi ville undgå ved at flytte til Thailand!! Vi skulle bare slappe af og hygge os….

Eller var det nu også lige det?

“Nissen” flytter med

Når man nu er født med krudt i numsen og altid kører med 120 km i timen, så er det godt nok bare svært at sætte sig på terrassen og kigge på, at græsset gror…. Det er superskønt, at jeg ikke skal stå op klokken skrot om morgenen og køre på arbejde, hvor jeg så er “fanget” i mange timer, mens jeg føler, at jeg bliver overhalet af mit eget liv. Det nyder jeg stadig i fulde drag! Jeg ville da rigtig gerne arbejde nogle timer hver dag, men det må man jo ikke her uden arbejdstilladelse, og det skal jeg vist ikke lige rode mig ud i.

Men “Nissen” er flyttet med i den forstand, at jeg ikke bare kan sidde og glo. Jeg har stadig et kæmpe højt aktivitetsniveau lige fra jeg vælter ud af sengen om morgenen. Jeg kan ikke slippe mine to-do sedler og mine madplaner flere uger frem. Det er jo lidt fjollet, for to dage efter jeg har lavet en madplan, så sker der et eller andet uforudset, så det hele skal laves om. I Danmark var det praktisk, for med et travlt arbejdsliv kunne jeg bare parkere hjernen og følge min liste. Både når jeg skulle handle friske varer som grønsager, og når jeg skulle tage madvarer op af fryseren til aftensmaden dagen efter. Her i mit Thailandsliv er det vist bare mest en vane, som i mange situationer kan være ret praktisk at have.

Min mad passion

Så er der min madpassion, som giver mig en masse (dejligt) ekstra arbejde i perioder. Det er enormt givende for mig, at jeg kan skabe noget i mit køkken, som folk kan lide, og som folk roser mig for. De fleste, som bare kender mig perifært her i Hua Hin, ved at jeg er vild med at lave mad…. Så påtager jeg mig så indimellem nogle lidt større projekter, som så har en eller anden magisk tendens til at kollidere med noget andet, så det hele bliver helt vildt stressende!

Sidste måned lavede jeg biksemad med vagtelspejlæg i lange baner til Rockzone’s jubilæum. Jeg skulle lige hilse og sige, at den traditionelle danske ret skrider helt fint ned ved folk af alle nationaliteter, inklusive thaierne! I denne uge var det så hummus, salsa og hjemmelavede majschips som snacks til 45 mennesker til vores vens 70 års fødselsdag. Vores ven ville betale mig, men vi sagde til ham, at det var vores gave til manden, der har alt.

Han sendte mig en besked dagen efter: “Thank your for the delicious hummus. It was the best birthday present ever!”. Aj hva? Så bliver man da lidt smørblød indeni – også selvom vi sad 2 personer i 5 kvarter og pillede skaller af kikærter!! Han er iøvrigt mit offer for opfedning – han er så tynd, at han kun har en enkelt stribe på sin pyjamas! Så jeg laver mad til ham, ligeså snart jeg kan, så der er altid (verdens)tapas af forskellige slag når det lille band øver her, og han roser det altid til skyerne. Til gengæld er han forsøgskanin på mange, mange ting her i mit køkken.

Så det der mad, det fylder altså indimellem også en del. Jeg skal faktisk lægge bånd på mig selv, for vi er jo trodsalt kun 2 personer i husholdningen, og jeg kunne brødføde en familie på 10 hver dag, hvis jeg fik lov.

Men det tager jo altsammen tid….

Blæsevejr ad pommern til

Det er dejligt, at der er en god brise, når temperaturen sniger sig over de 30 grader her. Der er bare det, at blæsten medbringer så meget snask, at det knaser, når man stiller noget på et bord – selvom det blev tørret af for få timer siden. Vores hus står pivåbent fra morgen til sengetid, og jeg skal lige hilse og sige, at der bliver transporteret mange kilo støv og skidt ud via støvsugeren hver måned. Lige nu er blæsten vild, så nu ligger her også halvdelen af en neriebusk i stuen hver aften, og terrassen har bladene fra et flammetræ over det hele. Min tærskel for rengøring er gået nedad i mange år, og den har nu nået et pænt lavt niveau, men jeg er ikke god til, når man skøjter rundt på et tykt lag støv på gulvene, og der er gekko klatter overalt. Gekko er i øvrigt et nyttedyr, der går rigtig mange myg i en klat.

Blæsten på denne årstid er slem! Den kan presse klistret støv ind alle vegne, og så får den alle planter til at smide alt, der bare er det mindste løst.

Hvad værre er, at man kan støvsuge og vaske gulv, og så ser det da fuldstændig ligesådan ud dagen efter! Jeg gider ikke gøre rent, men jeg kan heller ikke holde ud, når det bliver for vildt beskidt….

Et hus har godt af gæster

Et hus har godt af gæster har været vores motto i mange år. Pludselig får man sig taget sammen til at skrue de sidste pyntelister op, reparere vandhanen eller få ryddet op i en bunke skrammel. Så ja, gæster har altid været godt for vores hus – eller i hvert fald det meste af tiden.

I går ville min kreative husbond lige lave det, så vi kunne få nogle flere fjernbetjeninger på vores gate i anledning af, at vi nu får gæster fra Danmark i morgen. Han havde købt en eller anden wi-fi remote dims, som skulle sættes på, og så kunne gæsterne få deres egen fjernbetjening. Efter noget tid kom han ind og lignede et tordenvejr. Han havde fået forbundet det, så han havde brændt styringen af til vores gatemotor. Normalt er han da bare super god til alt sådan noget, men det må lige have været en tanketorsk.

Så lige nu skal vi lukke gaten op manuelt, og det dør vi jo ikke af, men det er jo lidt ærgerligt at smadre en gate åbner, der virkede fint. Han har rykket hårene ud af hovedet lige siden, men jeg har prøvet at sige, at det er bedre, at en gate motor ikke virker, end at vi ikke har vand (som det skete for et par år siden, hvor vi havde to gæster, der ikke kunne komme i bad, før de skulle rejse til Danmark).

Ja, et hus har godt af gæster, men det giver også en masse ekstra opgaver, som godt kan give bagslag! Om lidt, når jeg lige har vasket gulve i en times tid, så er der klar til gæster. Eller – det er der i hvert fald ind til halvdelen af nabogrunden ligger inde i stuen og gekkoerne har muntret sig med at klatte over det hele i nat. For slet ikke at snakke om de s…… duer på taget, som synes, at deres toilet skal være lige ovenover vores fortrappe. Og de kan virkelig lave nogle KÆMPE spejlæg!

I morgen får vi gæster, og de skal bare forkæles for fuld skrue! Fryseren er fyldt med gode sager, der er muget ud de fleste steder, og Vorherre har sørget for at swimmingpoolen er over 32 grader det meste af tiden. De skal bare have det bedste (altså lige bortset fra en gate, der virker….)

Så må vi slappe af i sofaen, når vi bliver RIGTIG gamle!

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Luftforurening, lakridser og lækre fyre

Dagens overskrift er inspireret af TV-udsendelsen “Kender Du Typen?” (ja det ser jeg så stadig, selvom jeg bor i Thailand!). Så i dag skal det handle om noget så forskelligt som luftforurening i Thailand, en oplevelse med thaier og lakridser og så nogle lækre fyre, der kan spille rockmusik.

Luftforurening

Lad os starte med det alvorlige først: Luftforureningen…. Her brænder de af!! De brænder simpelthen ALT af – resterne af afgrøder som sukkerrør og ananasmarker – skrald – gamle sofaer – you name it! Der brændes af overalt, og så går der også lidt ild i noget utilsigtet som de for årstiden meget tørre skovområder med mere. I sidste uge opnåede Thailand en pinlig førsteplads. Chiang Mai er den by i verden, hvor luftforureningen er værst. Med den “fornemme” titel som verdens mest forurenede by, ligger den nu foran Calcutta, Delhi, Lahore og andre meget forurenede byer.

Her i Hua Hin er det ikke helt så slemt – men det snerper. Hvis man vil følge real time tal for PM2.5 (partikler i luften), så kan man kigge med her. Vi har en ven, som har astma, og han må sidde hjemme i sin stue for lukkede døre og klamre sig til sin luftrenser, og det er faktisk ikke ret spændende for ham. Vi bor lige ud til havet, og vi har den tykkeste tåge af smog, man kan få i en kystby – også selvom det blæser en halv pelikan indimellem….

Forleden morgen, da vi kørte hjem fra fitness centeret, så vi en stor, sort sky af røg en gade længere henne. Vi kalder den hundevejen på grund af alle de s….. vilde hunde, der holder til der. Nu kan vi vist bare kalde den affaldsafbrændingsvejen…. Her brændte de virkelig bare skrald af, og bålet blev sandsynligvis startet med dieselolie! Vi måtte simpelthen lukke til i vores hus, for der var helt klart alt mulig skidt i den røg, vi også fik glæde af her. Det har nu brændt i et par dage, og det er da et under, at det ikke har taget de nærliggende grunde med.

 

Forleden læste jeg om en gut i Chiang Mai, hvor naboen brændte af, så hans have gik op i flammer. Brandvæsenet kom først efter 45 minutter, og da var ilden 2 meter fra fordøren!!

Politisk set siger man bare fyyyyyhhh – det har man gjort i årevis, og i år er der valg, så der er ingen, der lige ønsker at få fingrene ned i den hvepserede. Men jeg forstår simpelthen ikke, at thaierne kværker sig selv og hinanden i dårlig luft… Den kølige sæson fra december til april skulle jo være med høj himmel og sprød og frisk luft, men det får de godt nok ødelagt. Det er tradition at man brænder markerne af, og man brænder også sit affald. Helst ude ved vejen, så naboerne også kan få fornøjelsen!

Heldigvis har ingen af os respiratoriske sygdomme, men det kan da være, at man også får sådan nogle skavanker på sigt – hvem ved? Her mærker vi det mest ved, at man trækker lange sorte streger, når man tørrer køkkenbordet af (sod), og så er alle fliser udenfor totalt fyldt med sorte pletter fra et lille bitte regnvejr for et par uger siden. De går kun væk, hvis jeg sprayer med en rigtig stærk rengøringsspray – ja det er da kun 100m2 vi snakker om. SUK!

Lakridser

Så til noget helt andet nemlig lakridser. Som udenlandsdansker er det en ting, de fleste kommer til at savne. Rigtig lakrids som Saltbomber, Piratos, Heksehyl, Labre Larver, Lakridsæg osv. osv. Derfor er det også en kærkommen gave – eller ligefrem fra vores bestillingsliste – når vi får gæster fra Danmark. Ikke fordi vi spiser lakrids hver dag eller noget, men engang imellem går vi lige amok til en god film, og så spiser vi ALT for meget dejligt lakrids (som jeg personligt blander med nogle sure cola vingummier fra 7-11). Nogle gange så meget, at vi får hjertebanken og tunnelsyn!

Så da vi var inviteret til 9 års fødselsdag hos Tams søn Namo skulle der da indgå noget dansk slik i fødselsdagsgaven til knægten, som er en rigtig sukkergris. Vi lavede en pakke med en masse små pakker i, så der var lidt forskelligt at pakke op, og det var han vild med. Den ene pakke var så en pose Pinocchio Kugler (ja – hvad i alverden skete der med det navn? Hvorfor hedder de Pepito nu?? Nå ja, det var Disney der ikke tillod det…)

Drengen pakkede ud og pakkede ud, og han hyggede sig. Han er ikke det nemmeste barn, og systemet i Danmark kunne sikkert godt stille en diagnose eller to. Men de fleste af vores pakker vakte jubel, selvom det bare var små ting købt i den lokale “Tiger” butik.

Pinocchio kuglerne skulle straks åbnes og smages (neeeejjjjjj – slik fra Danmark!!), og der blev delt ud til personalet på Rockzone og til mor og far. Efter ca. 10 sekunder, hvor de suttede det yderste sukkerværk af og nåede ind til lakridsen, og så fór de allesammen hen og spyttede ud i buskene. Nogle af dem prøvede endda til flere gange, men de KUNNE bare ikke spise lakridsen. Altså ud over at se dyrebar lakrids ryge på jorden, så var det da urkomisk at se en flok thaier, der SLET IKKE kunne klare smagen af lakrids! Det var lidt hævn over alle de gange, de har serveret brunt plummervand med mærkelige ting i for os – eller rå muslinger – eller stegte grisetarme!

Nu forstår jeg bedre, hvor meget det betyder, hvad man er vokset op med at spise. Jeg havde en israelsk kollega på arbejde, og han havde boet i Danmark i 20 år. Han forstod stadigvæk ikke rugbrød…. Jeg forstår stadig ikke rigtig magien ved fiskesauce og sødt svinekød.

Lækre Fyre

Nu til de lækre fyre. Selvom man er lidt oppe i alderen, så må man jo godt lægge mærke til, når der er mennesker, der skiller sig ud fra mængden.

Lækre Fyre handler vel i bund og grund om udstråling eller hvad? Det gør de ihvertfald for mig, og engang imellem kan man være heldig at støde på sådan nogle. I går var vi nede på Rockzone og høre Tams nye band spille. De har spillet sammen i et par måneder nu, og vi har fulgt udviklingen fra famlende – ja grænsende til lidt pinligt, og så til et sammenspillet band, der bare giver den fuld gas. De har så meget udstråling, at baren er propfuld om lørdagen, når de skal spille, og folk er helt oppe på tæerne og SKRÅLER med. Man kan bare se på alle i bandet, at de nyder at spille, og de har det superdejligt med hinanden. Det smitter altså af på publikum. Her kan man se, at de er glade for hinanden – også efter lukketid (og i en halv hestes brandert….)

Det må simpelthen være den mest fantastiske følelse, når man er barejer, og det mest populære band af alle ugens bands er ens eget band. Sådan er det på Rockzone lige nu, og folk var bare vildt begejstrede i går. Vi ønsker ham bare alt godt med den bar og også med det nye band The Answer. Nu tager turiststrømmen dog af igen, og så skal han altså padle i nogle måneder igen.

Her er et billede af de lækre fyre minus Tam, men med hans søn Namo på 9 år på trommer. Rage against the Machine – godt gået af en bette dreng på 9 år.

Doven Søndag

Ja… Resultatet af sådan en lørdag aften fornægter sig ikke. Man er vist blevet en lille smule mat i koderne! Det bliver en noget doven søndag, hvor det ikke bliver til så meget. Til gengæld kan jeg så skrive to-do lister til mig selv, for om et par uger kommer en højt elsket ven, og så skal der bare være styr på “pensionatet” her i Baan Jet. Uhhh – jeg hader at gøre rent… (Det eneste jeg hader mere, er at få en thai til at gøre rent – ha, ha!!) Men vi glæder os rigtig meget til at få besøg igen!!

God Søndag!

 

 

by Janne