Liv i Thailand

En veloverstået fest….

I går holdt vi fest, og hvor er det skønt, når man dagen efter står op alt for sent og kan tænke tilbage på en dejlig fest i venners lag.

Min bedre halvdel rundede et skarpt hjørne i går (sammen med grundloven), og det var vi da nødt til at fejre på behørig vis. Når man er pensionist i et fremmed land, så kan man altså sagtens holde en rund fødselsdag på en højhellig mandag, for langt størsteparten af gæsterne skal da heller ingenting næste dag. Vi havde mange spekulationer omkring konceptet – stort party – lille og intimt – primitivt – fancy…. Ja, alt det man nu overvejer, når man gerne vil holde en fest.

Vi valgte at gå lidt utraditionelt til værks, så det blev på Rockzone Bar – også lidt for at støtte vores ven Tam, for det er godt nok bare lavsæson lige nu. Der er ikke så mange der holder deres 70 års fødselsdag på en rockbar, men det gjorde vi så.

Sikke en fest!

Jeg havde besluttet, at jeg selv ville lave noget af maden, og så bestille noget Isaan mad fra en nærliggende restaurant. Det betød, at jeg lavede mad i dagevis og slet ikke havde tid til at skrive her på min blog. Jeg havde 25 lister med retter, ingredienser, indkøbssedler, fremgangsmåder, timing osv. osv. Jeg har fundet ud af, at hvis jeg har de lister, så i den stressede situation op til servering følger jeg bare listen og slår hjernen fra – det virker. At vi så stod og lavede kyllinge sliders i underbukser (det lyder måske lidt forkert) lige før gæsterne skulle komme er en anden sag. Vi nåede det trodsalt.

Kunsten denne gang bestod i, at jeg skulle transportere al maden hjemmefra og til baren (som godt nok kun er 900 meter væk), men alligevel….. Og da vi kom til baren med alt det hele, så var alt bare på ægte thai maner kaos. Men med et par veninders hjælp fik jeg stablet en buffet på benene til 35 mennesker – vores største problem var faktisk Tam og personale, som var så interesserede i maden, at de stod i vejen hele tiden! Men vi fik det fuldendt, og jeg fik ros for maden, og det var jeg rigtig glad for! Tarteletter med høns i asparges og min vitello tonnato (godt nok med gris) var et kæmpe hit!

Maskeret blomkål, tarteletter, gris med tunsauce, hjemmelavet brød
Sliders med kylling, broccolisalat, salat med feta og bagt græskar, minestrone, langtidsstegt lam og nogle thai retter.

 

Som det er her i Thailand og også i mange andre kulturer, så er tidspunktet på en invitation bare vejledende. Det betyder, at når man er inviteret til kl. 18.30, så dukker man da bare op kl. 20. De stakler, der gjorde det, kom til en temmelig raseret buffet med kold mad, men det var jo deres eget valg. Vi havde også nogle stykker, som “gate crashede” – de var ikke inviteret, men de havde en rigtig fin aften, så det ud til…..

Jailhouse bageri her i Hua Hin leverede en kagemand (jeg gider ikke godt de der lagkager med fondant og alt det). Den blev serveret på ægte dansk maner – vi skar halsen over på den og skreg i vilden sky. Alle ikke-danskere tænkte helt sikkert, at de der danskere var nogle værre barbarer og skøre idioter! En af mine thai veninder spiste alle tavlekridt lakridser på kagemanden – dem var hun vild med.

Min husbond er meget involveret i musik, og det gav nogle rigtig gode musiker- og bandsammensætninger på kryds og tværs. Masser af live musik i løbet af aftenen. Så sluttede vi af med Tam’s band (rock) The Answer, som spillede så taget lettede. Alle gæsterne var positive og glade, og min bedre halvdel smilede op til begge ører hele aftenen. Lige hans stil. Jo, vi fik altså med vores venners hjælp banket en ret god fest sammen.

Tam og personalet gav os VIP behandling hele aftenen, og Oat, en af tjenerne, tjente lidt ekstra ved at tage billeder og video. Han er bare en guttermand og en af mine absolutte thai favoritter!

Vi blev kørt hjem med alle potter og pander ved halv to tiden, og så tog jeg lige opvasken til et par cool-down øl og lidt musik. I seng lidt over 3, og for en gangs skyld sov vi til kl. 9.30!!!

Min husbond er så lykkelig over aftenen, og det viser bare, at man ikke behøver at holde en helt vild dyr og fancy fest for at det er fedt! Men i min opfattelse skal man også give den gas til de mærkedage der nu er, hvis man er til det. Det gjorde vi så, og nu er jeg så træt som et helt alderdomshjem. I aften står den på “kom-hjem-mad” – millionbøf – det har vi i alle årene fået, når vi er kommet hjem fra ferie. Det er nemt og smager godt. Og så er det bare på hovedet i seng – jeg tænker, at vi begge kommer til at snorke helt vildt……

I morgen er nemlig en ny dag! Vores venner fra Danmark kommer om en uge for at fejre forsinket fødselsdag, så der er mange ting, der skal laves og ordnes! Jeg har ikke set min veninde i næsten 4 år, så det bliver bare SÅ godt….

 

 

Hus i Thailand

Håndværkere i Thailand

Jeg plejer gerne at sige, at kun en tåbe frygter ikke en håndværker i Thailand! Og det mener jeg alvorligt – det kan være rigtig, rigtig slemt!

Projekt Pumpehus

Efter vores seneste projekt sidste år, hvor vi skulle bygge et nyt pumpehus, svor jeg, at vi ALDRIG mere skulle have en thai håndværker ind på matriklen. Heller ikke selvom hele huset er ved at falde sammen. Det var så slemt, at vi var meget tæt på at give dem deres penge og bede dem om at forsvinde, men da vi havde fået kontakten igennem vores caretaker af huset, så ville vi ikke fornærme ham.

De var en virkelig prøvelse! Ikke nok med at de svinede helt vildt med cement og mørtel overalt – der lå byggeaffald i bunker, som de bare gik og jokkede rundt i – de smed rundt med værktøjet og fjernede vores afdækning – de sendte min bedre halvdel ud at handle flere gange på samme dag (i samme butik – med andre ord de tænkte ikke 5 minutter frem!) Men som sagt, ikke nok med det! Ham formanden af de to var så arrogant, at han ikke ville snakke med os, så vi måtte ringe til vores caretaker flere gange og gå igennem ham. Han var helt klart til “my way or the highway”, og vi skulle ikke fortælle ham noget om, hvordan det skulle laves. Nu er det jo ligesom os, der skal leve med resultatet, og vi er altså ikke specielt krakilske eller perfektionistiske.

Sidst men ikke mindst, så var kvaliteten af deres arbejde så ringe, at hvis det var det, der skulle til for at være murer og snedker, så tænker jeg også, at jeg kunne være med! Prisen holdt heller ikke, så det blev noget dyrere, end vi havde regnet med. Til gengæld måtte min bedre halvdel udbedre flere fejl og mangler (vi orkede ikke mere) – blandt andet kunne døren hverken åbne eller lukke, og de påstod ellers, at den ene var snedker.

Men men, nu er det blevet fint, og vores poolmand er glad for, at han ikke mere skal kravle ned i bunkeren (det gamle pumpehus), hvor han tit sad i vand til knæene!

Vores fine lille pumpehus

Projekt fuge swimmingpool om

Jeg skal så ikke brodere alt for længe over et andet projekt, der kørte samtidigt, hvor vores caretakers team kom og skulle fuge vores pool om. Selve arbejdet er blevet nogenlunde okay – men de SVINEDE med det der to komponent fugemasse overalt på kanterne (som er mørkegrå). De svinede helt over i vores sala, og så smed de resterne ud forskellige steder i haven i vores bede, hvor det hærdede op og nu ligger som en slags betonflager. Da de forsøgte at rense de grå fliser af, tværede de bare rundt i det og efterlod en tynd hvid film. For at camouflere den, smurte de så alle fliserne ind i ………. MADOLIE!!! Jeg sad i mit ansigts fodsved i 2-3 hele dage og skrubbede i det med noget virkelig skrapt rengøringsmiddel og en skuresvamp for at få det olie af, inden det hærdede op!

Uddannelse af håndværkere i Thailand

Der er ikke rigtig nogle håndværkeruddannelser her, så man er så at sige “sidemandsoplært”. Materiel og redskaber er ofte underdimensioneret eller decideret helt forkerte til opgaverne. Passe på kundernes ting og ikke svine er for mange en by i Rusland (de siger bare soooooorrry eller kommenterer slet ikke på det). Og så gør man en del ting, som vi ville gøre for 50 år siden. Du kan godt vise en thai en smart dims fra Danmark – ja, du kan endda forære ham den, fordi han har mere brug for den end dig, men han bruger den ikke…. Når de lægger fliser, hamrer de dem ned med en gummihammer, så der altid er en rigtig god chance for at få skrukke fliser (spørg bare vores venner, der har fået lagt flere hundrede fliser om i deres nye hus og have). Ja, jeg kan fortælle skrækhistorier i en uendelighed, men det vil jeg undlade. Jeg kan også godt huske en håndværker eller to i Danmark, som har lavet noget rigtig klyt og regnet med, at det bare var okay.

       

Projekt råddent hegn

For nogle måneder siden begyndte dele af vores hegn ind til naboerne på begge sider at falde ned. Det var sådan et træskelet med cementplader på, og pladerne faldt simpelthen ned, fordi træværket indeni var fuldstændig rådnet væk (nok ikke så mærkeligt med et ca. 20 år gammelt hegn). Vi snakkede med naboerne, og vi blev enige om, at vi skulle prøve at få nogle tilbud hjem (selvom det med håndværkere var en skræmmende løsning). Vi fik et tilbud hjem igennem et farang ejet firma, og det var da så højt, at det slet ikke kunne komme på tale, og så gik projektet lidt i stå.

Så gik vores aircondition i soveværelset i stykker for nogle uger siden, og da vi har ulidelig hedebølge, var vi nødt til at få gjort noget ved det i en fart. Vores normale aircondition mand havde ikke tid, så vi spurgte vores venner, om de kendte en. Sådan fik vi kontakt til Rose, en sød ung kvinde (godt nok med et barn, de kalder terroristen – han skreg da også som en stukken gris, mens de var her). Rose taler også udmærket engelsk af en thai at være, og de lavede simpelthen en super stykke arbejde her til en ordentlig pris. Vi anbefalede hende til en anden ven, og der lavede de også et rigtig fint arbejde med at skifte rør inde i en mur og reparere bagefter.

Så jeg tog mod til mig og spurgte hende, om hun kendte en, der kunne lave vores hegn. Ja, da – det kunne hendes bror da. Roses bror virkede lige så sympatisk som hende – lys i pæren, ikke noget med at galopere rundt som en skamskudt hest, forståelse for opgaven og ingen arrogance over for min husbonds tegninger til projektet. (Thaier kan generelt ikke lide, hvis man fortæller dem, hvordan man synes, de skal løse opgaverne). Bare det, at der kommer en håndværker i en bil, der ikke ligner noget fra en krigszone eller en losseplads og som har noget grej, der er i orden, det er ikke helt almindeligt her. Et par dage efter fik vi et rigtig godt tilbud, som også vores naboer var begejstrede for, så vi besluttede at sætte i gang.

De kom torsdag morgen klokken 9. Tre yngre mænd og en dame, som helt klart var vant til at arbejde sammen. Broren styrede det hele med kyndigt overblik, og i løbet af 1 1/2 time havde de revet det gamle hegn ned og slæbt det væk. Så kom fruen (som sjoskede så slemt i sine gummistøvler frem og tilbage over vores terrasse, at vi var ved at få grineflip) med sin kost og spand, og så blev der ryddet op og gjort rent.

Imponeret handymand

Så kom vi til der, hvor min egen handymand blev virkelig imponeret! Håndværkerne svejsede stellet sammen til plankeværket ude i vores alley, og så monterede de også lige den side, der vender ind til naboen, inden de monterede det på muren. Dermed behøvede de ikke ind på naboens side og arbejde. Det var da smart! Min mand var bare åben mund og polypper over sådan en tankeaktivitet! Han var faktisk totalt næsegrus!

Siden ind til naboen er monteret og klar

Som det jo er her i Thailand, så skal der en god lang frokostpause til, så man både kan nå at spise noget og få sig en vejfortjent lur i middagsvarmen. På trods af at de brugte 5 kvarter på det, så var de færdige med 17 meter hegn på en enkelt dag! Bim bam busse – så var der lige et hegn.

Med thailandske håndværkere, skal man også indregne “ups’er” – altså ting de smadrer eller på anden måde ødelægger. De her havde kun kvæstet en palme på naboens side (hele det fag skvattede ned, for der var ikke noget træstel tilbage indeni), og så en enkelt underskål inde hos os. Det er altså billigt sluppet!

Sekundet efter, faldt naboens side ned og kvæstede deres palme

Der går nemlig som regel altid noget i stykker, eller noget bliver ødelagt, når man har håndværkere her. Med pumpehuset måtte vi efterfølgende hyre nogen til at rense fliserne for mørtel, og det gjorde de med grydesvampe til den nette sum af 4200 baht. De her ryddede superfint op efter sig, og alt byggeaffald tog de med, så man kunne næsten ikke se, at vi havde haft håndværkere. De bad os checke, at alt var okay, og vi skulle bare overføre pengene til deres konto.

Jamen altså – det var fantastisk. Vi skulle betale 15000 baht for arbejdet, og naboerne tog så halvdelen, så det kostede os 7500 baht at få helt nyt hegn (vi regnede ellers med at genbruge de gamle plader). Ja, så plus lidt maling. Så i morges kl. 6 stod vi med morgenhår (selvom vi var i byen i aftes) og malede hegn, inden der kom sol på. 2. gang får det i eftermiddag, når solen er væk igen, og så skal der bare hænges lamper og planter op igen. Det har været “piece of cake”, og vi har fået ordnet en ting, som vi har vidst var galt helt fra vi købte huset i 2016.

I morgen tidlig kommer Rose igen. Vi har en gennemtæret galvaniseret tagrende (kun 5 år gammel), så det drypper ned på vores terrasse med sådan noget rustvand, som jeg ikke gider at få i mine fine hvide fuger. I morgen starter regnsæsonen officielt, og så skal der bare lige gøres noget efter gode gamle A.P. Møllers motto: Rettidig Omhu. Rose kender selvfølgelig også en, der kan ordne tagrender, så vi  håber bare, at det er lige så gode folk som hendes bror.

Jeg er meget, meget glad for at vi har lært Rose at kende, og hun får helt klart servicen på vores aircons fremover. Gode folk hænger ikke på træerne, men vi er heldigvis velsignet med Hua Hin’s bedste gartner og også den bedste poolmand. Med Rose er vi nu godt dækket ind, og vi ved, at vi kan få håndværkere til en fair pris.

 

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Valg i Thailand

Næste søndag er der valg til parlamentet i Thailand, men allerede i denne uge har man taget hul på “festlighederne”. Det med “festlighederne” kommer jeg lige tilbage til sidst i indlægget.

Thailands parlament

Thailands parlament består af 500 medlemmer og desuden har man et senat med 250 medlemmer. I 2016 (efter et militærkup i 2014) lavede man en folkeafstemning, hvor militæret havde lavet ændringer til grundloven. Den fik opbakning fra befolkningen, så fra 2017 skulle senatorerne udpeges af militæret i stedet for ved et senatsvalg som tidligere. Premierministeren behøver ikke længere at være medlem af parlamentet, og ved dette valg, skal senatorerne være med til at stemme om premierministerposten sammen med parlamentet. Da senatet er udpeget af militæret, og de 104 af 250 medlemmer er enten fra politiet eller militæret, er det en hård nød at knække for de “ikke-militære” partier.

Parlamentsvalg finder sted hvert 4. år i Thailand, og sidste valg var i 2019. I 2014 tog militæret magten i landet ved et kup, og først 5 år senere fik man et valg her i landet. Her vandt “militærpartiet”, som var sammensat til at understøtte General Prayuth Chan-O-Cha, så han kunne blive premierminister i Thailand. Det tog nogle måneder, inden valgresultatet endelig kom frem, og det viste sig, at et nyt progressivt parti, Future Forward, havde haft en kæmpe sejr, så de sammen med landets største parti kunne danne regering. Future Forward blev dog senere opløst som parti, og de to øverste i partiet, heriblandt Thanathorn fik en dom, så de ikke måtte være aktive i politik i 10 år. Thanathorn (som er en meget interessant mand – se mere her) var ikke sådan at slå ud, så han startede “Progressive Movement”, som er en slags græsrodsbevægelse, der bla. kæmper for at få militæret ud af styret.

Mange har sikkert også hørt om alle demonstrationerne i Bangkok, hvor unge mennesker kæmpede for demokrati og bedre muligheder for befolkningen. Nogle kæmper også for at få afskaffet “lese-majeste” loven, som er en lov om majestætsfornærmelse, som kan få folk i fængslet, hvis det vurderes, at de laver landsskadelig virksomhed. Demonstrationer er der ikke så mange af mere, og der sidder et ukendt antal helt unge mennesker i fængsel, fordi de var frontfigurer i demonstrationerne.

Thailand er kendt for militærkup, hvor militæret går ind og tager magten i landet, og der har været over 20 af slagsen siden 1912 – nogle af dem med mere eller mindre succesfulde. Kuppene har været brugt til at lægge låg på forskellige politiske hårdknuder eller kriser, og det har været generelt accepteret, at sådan løser man bare den slags situationer. Traditionelt har der kun rigtig været to sider af politik – højre og venstre – altså konservative (konge, militær, fædreland, tradition) og “peoples party”. Derfor har kanterne også været markeret skarpt op, som det jo er, når man er på hver sin fløj. Så kunne militæret lige tage magten noget tid, og på den måde tage “dampen” ud af det politiske klima

Med de nye progressive kræfter, som vil modernisere samfundet og have militæret ud af den politiske magt i landet, er der skabt et parti, Move Forward, som ser ud til at komme meget langt ved dette valg ifølge alle meningsmålinger. Partiet er et produkt af Future Forward, som man opløste efter sidste valg, men det ser ud til, at de er endnu stærkere ved dette valg. Det betyder, at politik ikke mere er sort/hvid, men at der skal andre og mere progressive tanker ind.

Det bliver meget interessant at se, hvad der kommer til at ske i de næste måneder. Sidst tog det lang tid at få opgjort valget, og valgkommissionen havde store problemer med at forklare, hvad kriterierne for opgørelserne og valgresultatet var. Så selv om vi skal spise valgflæsk den 14. maj, så bliver vi nok ikke særlig meget klogere den dag!

Valgprognoserne siger, at de partier, der er ved magten nu, bliver decimeret til en meget lille procentdel, og da vinderne af valget skal “dele magten” med senatet, så kan blive noget af et politisk klima efter dette valg.

Valgsystemet i Thailand er meget kompliceret, så det kommer som sagt til at tage lang tid, før de får det redet ud.

Hvad mente jeg med “festligheder”

Ja, jeg mente, at i dag er der “forvalg”, så de der ikke kan stemme næste søndag kan stemme i dag. Thailand har ca. 52 mio. stemmeberettigede i landet, og over 2 millioner har registreret sig til at stemme i dag – altså en uge før.

Og festligt er det altså desværre ikke. Et valg i Thailand betyder nemlig alkoholforbud! Fra dagen før afstemningen kl. 18 og så 24 timer frem. Argumentet er, at man ikke ønsker, at folk skal møde frem og være fulde, når de skal stemme, og så i værste fald stemmer forkert…… Men det gælder så ikke kun selve valget næste søndag – nej, nej – det gælder da også i denne weekend, hvor man kan stemme på forhånd….

Så alle barer osv. havde lukket fra i går kl. 18 – og det samme i næste weekend. Restauranterne må gerne holde åbent – men ingen alkohol. Denne weekend er en lang weekend med hele to helligdage, og for mange af de lokale barer og restauranter er det en kæmpe bet, når de ikke kan servere alkohol for alle horderne fra Bangkok og vi andre, som gerne vil have en øl eller et glas vin til maden. Jeg tænker nok, at hvis jeg havde drukket i aftes (hvad jeg så gjorde hjemme bag mine egne mure), så havde jeg nok været klar nok i knolden til at stemme kl. 8…. Det er simpelthen så synd for de næringsdrivende, der går glip af deres omsætning, som så bare går til de store butikskæder, for folk skal da nok få skrabet det sprit sammen, de skal bruge til en lang weekend!!

Vi kørte en tur i området i aftes ved 21-tiden bare for at se, hvordan der så ud. Det var godt nok en sølle omgang de fleste steder. Jeg tog et billede af et af barkomplekserne her i området (de der med en stak basthytter i en klump) – det så sådan her ud.

Til gengæld var alle Cannabisbutikkerne åbne, så selv om man kun må bruge cannabis til medicinske formål, og man ikke må ryge det i offentlighed, så kunne man altså godt købe det. Man kan så bare tage en kaffe og cannabis (kage) kombi og så hygge sig med det.

Vi kørte også forbi et hus, hvor der holdt 6 biler fra Bangkok, og der var gang i en kæmpe fest med øl, thaiwhisky og andet godt. De havde nok købt ind før kl. 18.

Vores Covid restaurant

Tæt herpå ligger en restaurant, hvor vi altid kunne få en øl til maden, mens der var alkoholforbud i ugevis overalt i Thailand under Covid-krisen. Vi fik det bare i et termobæger, og de beholdt flaskerne ude bagved. Det så vi mange mennesker gøre derhenne – både faranger og thai. De havde altid mange kunder, men de laver altså også rigtig god Isaan mad og er hammersøde.

I går aftes var der propfuldt, og folk spillede pool, spiste og hyggede sig. Der var selvfølgelig ikke alkohol på bordene, men der var MASSER af termobægre…

Politiet kommer nok ikke lige forbi og checker der, for manden i huset er selv politimand. Så det……

Politik og mig

Politik har aldrig interesseret mig i Danmark, for jeg syntes, at det hele var lige ringe, og der blev indgået så mange studehandler, at det nærmest kunne være ligemeget, hvem man stemte på. Men her er det anderledes, for noget af det der foregår er så tykt, at man ikke kan lade være med at følge med i næste episode af “Soap” (hvis man er gammel nok til at vide, hvad det er). Så jeg følger med, selvom jeg bare er en sk…. udlænding!

God Søndag.

PS. Vi har brugt folderen øverst som læseøvelser i vores thaistudier hver morgen. Hæftet indeholder en liste over de 67 partier, der stiller op, deres kandidater og så valgprogrammet. At læse det er en god måde at lære, hvordan thai varm luft lyder.

 

 

Liv i Thailand

Rotter på loftet….

Vi har rotter på loftet. Den flyvende af slagsen, og det er duer. Duer er bare irriterende og også temmelig ulækre! Medmindre man da lige får dem som dueunger i en dejlig flødesauce!

Duer er en plage over hele kloden. De tilpasser sig menneskene og de lever tæt på os og er ikke sky eller bange for os. De spiser næsten alt, og de kan leve og yngle de mest umulige steder. De kan være frække og nærgående. Jeg har oplevet duer, der var så frække, at de kom og spiste maden af min tallerken i Malaga, selvom jeg sad og fægtede med arme og ben for at holde dem væk. Lidt længere henne ad vejen stod en aften en “venlig” dame og smed korn ud til hundredevis af duer…. SUK!

Der sker lidt det samme her i Thailand. Mange steder har folk bare deres høns rendende frit rundt, og når de skal fodres, så deltager alle duer i nabolaget også! Eller også fodrer man bare duerne ligesom i Spanien. Sådan holder man bestanden oppe!!

Vi har hele tiden haft duer på taget her i huset. Vi har murede tagrender, hvor der er masser af plads til at sidde på kanten og nyde udsigten, kissemisse lidt og så lave reder og lave æg.

Og det gør de så! Det er da irriterende med de duer, men vi har indtil fornylig levet med dem. Vi har så betalt Khun Karn og hendes team for at komme og rydde op deroppe engang imellem, så afløbene ikke stopper. Men efter at de for nogle måneder siden rev den her ufærdige ejendom i vores nærmeste nabolag ned, så har vi fået mange flere problemer med duer.

Hele den bygning var proppet med duer, og man kunne se dem flyve ud og ind af bygningen i flokke. Nu måtte de jo så holde flyttedag, og det kan man se på mange af husene omkring her. Hvor der er mulighed for at bygge rede, er der duer. Her i huset er antallet mangedoblet, og nu skrumler og skramler de rundt oppe på vores tag. Hvis det så bare var det, men det er det jo ikke… Sådan nogle duer spiser noget, og det skal jo som bekendt ud igen. Så de skider (ja undskyld udtrykket) ud over det hele! Her i huset har vi lært at kigge op, når vi går ud. Kigger man op i en duerumpe, så skal man altså lige tage afstand. De sender nogle KÆMPE splattere ud fra 10 meters højde, og det siger SPLAT, når det lander, og så sprøjter det op ad husmure, vinduer og døre, blomsterkrukker og alt andet i nærheden.

Vi skal altid lige tænke over, hvor vi stiller ting rundt om huset, og vi er nødt til at bede folk om ikke at stille deres sko ved indgangen, for så skal vi sandsynligvis i gang med en børste og noget sæbevand. For noget tid siden havde jeg lokket min bedre halvdel til at pudse et højt vindue lige i indgangspartiet, og han fik så lige en splatter ned oven i skallen, så han måtte en tur i bad! Det var han bestemt ikke tilfreds med, skulle jeg hilse og sige, og jeg får ham nok aldrig til at pudse det vindue igen….

Sådan her ser vores altaner ud på 1. sal – og det er kun en uge siden, vi fik skrubbet dem fine og rene.

         

Men hvordan kommer man så af med de s….. duer? Ja det er der ikke nogen endegyldig opskrift på! Mange her i Thailand har net over hele taget, og har man altaner skal de måske også pakkes ind, fordi de også tiltrækker duerne. Vores venner har alle deres trærælinger beskyttet med en stram fiskesnøre på et par søm – det kan duerne ikke lide. En anden bekendt har 2 liters vandflasker stående på balkonen i hans lejlighed, og andre prøver sig med CD’er, der kan blinke i solen. Vi prøvede også at slæbe sådan en kæmpe rovfugl i plastic (en slags drage) med fra Danmark, men det blæser så meget her, at man bliver vanvittig af den der store fugl, der bare høvler rundt og skrasler med sit plastik.

Vi købte de her pigge i dyre domme, men vi kan ikke selv sætte dem op, og så er de da også meget lidt kønne. De er i kategori med at have glasskår på sin havemur! Og så skal de jo sættes op, og ingen af os har mod på at klatre rundt oppe på det tag!

Vi har selv været i gang med at designe sådan nogle indsatser til at sætte ned i tagrenderne, så duerne ikke kan komme derned. De skulle laves i sådan noget fast gitternet, som skulle bukkes og vrikkes på plads i tagrenden. Det var en god ide, indtil vores venner fortalte os, at duerne skam sagtens kan have reder i både sol og regn – de er ligeglade. Vi har også lidt problemer med at finde nogen, som vi kan lokke til at montere nettene. Det er jo ikke sådan, man plejer at gøre…..

Det er så heller ikke kun deres efterladenskaber, der generer. De bygger reder, der kan stoppe vores tagafløb helt ud til kloaken i vejen – det kan man jo godt se her.

Der dør fugle, og de efterlader alle mulige ting i vores tagrender, og det tiltrækker så min hadefavorit: Kakerlakker! Førhen boede der en hel koloni af kakerlakker oppe på vores loft, men efter at vi fik sprayet skum op under tagstenene for nogle år siden (isolering), har der været nogenlunde ro for det. De kan simpelthen ikke komme ind. Så er der alle bakterierne og andre underlige ting, de slæber med sig. De er altså for mig bare flyvende rotter.

Jeg er ellers glad for at se på fugle, men jeg gider ikke duer, for de har altså en mani med at sidde på en kant eller en pind og bare tømme tarmen ud i landskabet. Når de kommer ned fra taget og forsøger at drikke af vores pool, kommer jeg styrtende ud og jager dem væk. Jeg synes bare, de er mega ulækre!

Hvad skal man gøre? Ja, måske skal man gøre ligesom i den thailandske by Lopburi. Her væltede man rundt i duer (og også i tusindvis af aber, som er en plage for byen den dag i dag), så borgmesteren gav 10 baht for hver due, borgerne kunne indfange. De blev så aflivet, og så kunne man få de døde duer med hjem, så man kunne lave sig en god gang due stir-fry med papayasalat. Velbekomme!

Her er historien. fra Bangkok Post for nogle år siden.

Vi har en ven, som bor langt fra alfarvej, og han siger, at når man har skudt nogle stykker med et luftgevær, så forsvinder resten af sig selv i et års tid. Det skal vi nok ikke lige eksperimentere med her i et tæt bebygget område….

Vi er ihvertfald nødt til at finde en løsning på vores problem, for det er meget uhygiejnisk at have gæster på taget! Jeg har heller ikke plads til dem alle i suppegryden, så jeg så dem egentlig hellere forsvinde fra matriklen – og det i en fart!

 

 

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

En mystisk sygdom

I dag vil jeg fortælle om en mystisk sygdom – eller måske nærmere – et mystisk sygdomsforløb, som vores lille familie har her i starten af året.

Jeg skal ikke trætte folk med lange beretninger om sygdom, for det er da ikke lige det mest fede eller interessante i verden. Jeg vil også sige, at jeg ikke lige er den, der hiver sølvpapirshatten op af skuffen i tide og utide (den slags mennesker er der RIGTIG mange af her i Hua Hin). Altså dermed ment, at jeg ikke er til konspirationsteorier og alt det der. Til gengæld er der sket noget meget mærkeligt her, som vi nok aldrig finder ud af, hvad er for noget….

Historik

Jeg er lige nødt til at komme med lidt historik, for at man kan få hele billedet.

Min husbond, som ellers er sund og rask, men som alligevel nærmer sig de syv årtier med hastige skridt, fik ved et årligt helbredscheck i juni sidste år konstateret hjertearytmi i form af noget kaldet PVC. Det er, når hjertets nederste kamre trækker sig sammen en anelse for tidligt, når det skal pumpe blod. Når man tager pulsen, føles det, som om der mangler et eller flere slag. Vi var temmelig forbavsede/forskrækkede, men en scanning af hjertet viste, at det er sundt og raskt. Vi skulle altså ikke bekymre os for meget over det (endnu).

Jeg har hele mit voksne liv dyrket 0 motion, men for 1 1/2 år siden fik min veninde slæbt mig med hen i fitness centeret til en personlig træner, og det er til den dag i dag en del af min hverdag og en del af min livsstil, som jeg forhåbentlig aldrig skal opgive igen. Derfor var det vigtigt for mig at få min ligeså inaktive bedre halvdel til at sørge for, at hans hjerte bliver ved med at være sundt. Det holdt hårdt, for motion var absolut noget opreklameret skrammel i hans verden!!! Det endte med, at vi indgik et væddemål: Han skulle tage med mig i fitnesscenteret i 3 måneder, og jeg skulle synge en sang i hans band. Jeg må sige, han er sej, for jeg sang en enkelt sang til et event på Rockzone, og så takkede jeg af. Han følger stadig med mig i fitness centeret 3 gange om ugen et helt år senere!

Derfor er vi begge i ret god form (for ikke at sige super form for sådan et par gamle knallerter som os). Vi har tabt i omegnen af 12 kg. hver, siden vi kom til Thailand, og vi ligger begge pænt tæt på idealvægten. Vi spiser relativt sundt (selvom vi drikker lidt øl…..), og vi sørger for at få vores nattesøvn og alt det der.

Pludselig….

En dag i slutningen af februar, hvor jeg var ved at fylde køleskab, fik jeg pludselig åndenød og hjerteflimren. Her i huset har vi en aftale om, at hvis man føler sig utilpas, så sætter man sig ned på gulvet, så man ikke slår sig til plukfisk, hvis man besvimer. Så min husbond fandt mig siddende på køkkengulvet i en virkelig skidt forfatning nogle minutter senere. Mit hjerte slog som hø og hakkelse, jeg havde åndenød og tunnelsyn. Og så var jeg bange…..

Nu er jeg lavet sådan, at jeg undgår læger og sygehuse, hvis jeg overhovedet kan. Jeg skal som regel altid lige se, om jeg ikke selv kan plastre en skade sammen (gaffatape på min pegefinger, da jeg startede stavblenderen med fingeren i) eller om at noget smerte eller ubehag ikke går væk af sig selv. Det fænomen er altså ikke blevet mindre, siden vi er flyttet til Thailand. Med de privathospitaler og deres grådighed her i landet, så risikerer man at ligge på intensivafdelingen til 50.000 baht i døgnet, fordi man har betændelse i en storetå!

Hjerteflimmer og så køre ned på Bangkok Hospital….??? NEJ – jeg vidste, at jeg ville ligge i en seng i løbet af nul komma split, hvis de målte min hjerterytme!

Så jeg ventede i nogle timer…. Jeg målte min puls og blodtryk undervejs, og min puls var så lav som 57, selvom JEG følte, at den var 150…. Mit hjerte slog i valsetakt – 1-2-3 udsætter – 1-2-3 udsætter – eller også bare helt i utakt. Jeg var bange for at stille træskoene, og da det på et tidspunkt begyndte at snurre i fingre og tæer, blev jeg faktisk alvorligt bange. Altså ikke blod nok til ekstremiteterne….

Sidst på eftermiddagen tog jeg mig sammen og ringede til vores klinik, Be Well, her i Hua Hin. Her var de fully booked, men de bad mig alligevel komme med det samme, da de hørte om mine symptomer. Det viste sig, at de ikke var fully booked, men de var ved at få ordnet deres air condition anlæg, og der var håndværkere overalt. De tog mit blodtryk og min puls, og så røg jeg ellers i en EKG scanner med det samme. Pulsen var i virkeligheden 140, men mere end halvdelen af slagene kunne ikke måles, fordi de var helt ved siden af en rytme.

Jeg fik en betablokker pille (sænker puls og blodtryk) og blev truet med en tur på hospitalet. Jeg bad nogle stille bønner til guderne, og langsomt men sikkert begyndte hjerteslagene at normaliseres. Efter en times tid havde jeg det okay igen, og jeg fik lov at komme hjem med nogle flere piller. Beskeden var, at jeg BÅDE havde PVC (altså arytmi i det nederste kammer af hjertet), men også PAC (som er problemer i den øvre del af hjertet og mere farligt i forhold til hjertestop og blodpropper). Derhjemme var jeg noget slap, men hele aftenen var jeg “normal”, og da jeg gik i seng, var alt helt fint.

Næste morgen startede det hele forfra! Pillerne jeg havde fået, var beregnet til akuttilfælde, så når jeg tog en pille, så holdt hele gedemarkedet med det hjerte op.

Jeg begyndte at læse på internettet, og jeg kunne godt se, at det var noget rigtig skidt, jeg havde gang i der. Sådan noget kan faktisk være livstruende…. Da jeg kom til kontrol på klinikken næste dag, var min hjerterytme som fire slags musik sat sammen på en forkert måde. Fuldstændig ude af takt… Så fik jeg monteret en såkaldt Holter måler. Det er en lille elektronisk brik, som sættes fast under brystet, og den måler hjerterytmen. Den skulle jeg så gå med i et døgn, og i den tid måtte jeg ikke tage piller (så ville det jo være et forkert billede). Efter 9 timer ringede jeg til lægen og tiggede om at måtte tage en pille, for jeg var helt udmattet af ikke at have normal puls. Skrækslagen for natten var jeg også…. Jeg fik lov at tage en pille, men på betingelse af, at jeg kørte på sygehuset til indlæggelse, hvis pillerne ikke virkede inden for en time. Det gjorde de ikke, men så åd jeg en pille mere, og to timer senere var der ro! Næste morgen kørte jeg ned og fik “afmonteret” måleren.

Jeg skulle vente nogle dage på resultatet af målingerne, og i mellemtiden forsvandt skidtet af sig selv! Da jeg kom til kontrol en uge senere, var der intet i vejen, og alt var normalt. Lægen kiggede i målingerne fra det lille apparat og fortalte, at jeg på de ni timer havde haft 16000 “fejlslag” af hjertet. Heraf 16 alvorlige, som kunne give hjertestop eller blodprop. Han havde rådført sig med deres kardiolog, og de mente, at jeg skulle på meget stærke betablokkere og også stærk blodfortyndende medicin. Til den nette sum af 5000 baht pr. måned….

Altså jeg hader medicin. Jeg tager mine øjendråber hver dag resten af livet, fordi jeg SKAL, men det er ikke med min gode vilje! Og så sådan noget stærkt skrammel??? Jeg havde jo ikke haft problemet i over en uge…. Så jeg sagde nej, og han forklarede mig, at det måske ikke var det klogeste, men for mig var det at skyde gråspurve med kanoner!

I de næste dage læste jeg side op og side ned på Google, og jeg kom via Sundhed.dk og andre danske hjemmesider frem til, at man faktisk kan få en infektion i hjertevævet, som kan give netop de problemer, vi begge to havde. Da jeg spurgte lægen, fejede han det nærmest bare af bordet som “sølvpapirshat”, men jeg tror nu stadig på, at det danske sundhedsvæsen ikke er helt tossede (de er bare langsomme). Nå, men da jeg jo ligesom var “kommet over” det, så valgte jeg at leve mit liv videre på samme måde som før.

To uger senere

To uger senere sker det virkelig mærkelige så! “Jeg har det så underligt”, siger min mand en morgen efter morgenmaden. “Hvordan underligt?”, siger jeg. “Ja, som om det flagrer indeni”. Jeg tog hans puls, og hvad fandt jeg? 1-2-3 udsætter, 1-2-3 udsætter, 1-2-3-4-5 udsætter 1 og udsætter. Og så videre og så videre!

Nu havde han altså fået det samme som mig?? Godt nok havde han PVC før, men det var sådan noget med en udsætter engang imellem og ikke den her fuldstændig crazy rytme. Han fik et par af mine beta blokker piller, og så lagde det sig igen efter en halv times tid. Men hvordan kan to mennesker få de samme symptomer med et par ugers mellemrum??

Tilbage på Google…. Man kan få det, som man kalder myokarditis eller endokarditis (alt efter hvor det sidder i hjertet). Det er en betændelse i hjertet, som kan komme fra bakterier eller virus eller noget helt andet. Ved nærmere studier viste det sig, at man kan få det, hvis man har haft Covid – eller åbenbart også hvis man er vaccineret med Pfizer, som vi er (gid F…. havde det vaccine). Det kan være ret alvorligt, og man kan faktisk dø af selve betændelsestilstanden – eller man kan få skader på hjertet.

Vi spurgte igen vores læge, og han sagde, at det da lød meget mærkeligt med to personer i en husstand med samme symptomer på nogle få uger. Men han mente stadig ikke, at det kunne være noget, vi havde raget til os, og han anbefalede igen bare, at vi gik i gang med at fylde medicinskabet!

Hvor er vi nu?

Pludselig en morgen for et par uger siden i fitness centeret fik jeg igen hjerte kvababbelse. Øv – jeg åd en pille og gik videre i mit træningsprogram. 10 minutter senere måtte vi så finde piller til min husbond, for nu fik han også et anfald. ØV. 10 minutter efter havde vi det begge fint igen. Hvad er det der sker???? Jeg får måske et anfald en gang om ugen nu – min bedre halvdel hveranden dag…

Det kan godt være, at det lyder som om vi leger plat og krone med vores eget liv, men ingen af os kan overskue at gå længere ind i det her med et sygehus. Thaierne elsker medicin, og vi vil bare få medicin til op over begge ører til total overpris. Der er måske også noget andet, der skal undersøges (infektion?), men det får du dem simpelthen ikke til her.

Vi håber bare på, at det at vi er i rigtig god form kan holde os i live, indtil det her skidt går over! Vi har jo betablokkere, som man iøvrigt kan købe i håndkøb her i Thailand til 1 baht stykket, og 1 eller 2 af de piller, når hjertet går i valsetakt (som vi kalder det), hjælper ret hurtigt. Vi er ihvertfald enige om, at vi ikke vil på stærk medicin, hvis det ikke er nødvendigt.

Om det så er Pfizer vaccine, Covid, en generel infektion – eller hvor pokker det kommer fra. Tjaaaaa. Det får vi aldrig at vide! Og hvis det skulle være Pfizer, så kan man jo ikke gå tilbage til de store medicinalfirmaer, som tjente kassen på Covid, og forlange erstatning.

 

by Janne