Da vi flyttede til Thailand for 5 år siden, var min store drøm, at jeg bare skulle lave mad i stride strømme. Min hobby og kæmpestore passion! Tænk at være pensionist og så bare kunne lave, hvad man har lyst til – det er da på det nærmeste den største luksus.
Desværre blev det ikke helt, som jeg havde tænkt. Og hvorfor så ikke det? Ja, vi kunne simpelthen ikke nå at spise alt det, jeg gerne vil lave! Denne blog var oprindelig tænkt til også at indeholde en masse mad og madopskrifter. Det gik også fint i starten, men så gik jeg kold i det. Vi var begge godt i stand mht. vægt, da vi landede her i Hua Hin, og derfor strøg vi simpelthen frokosten. Jeg opdagede, at man ikke dør af at være sulten, og jeg kan nemt klare mig på et stykke rugbrød og nogle grønsager helt frem til aftensmaden. Det tabte vi begge 4-5 kg af i løbet af ret kort tid. Så skulle jeg kun lave aftensmad (udover morgenmad selvfølgelig), og der er da også blevet eksperimenteret en masse gennem de sidste 5 år. Specielt med at finde på noget andet, når man nu ikke kunne få de ingredienser, man skulle bruge til en ret.
Hvorfor stå og lave mad midt på dagen til en blog, når vi ikke skulle spise det? Og jeg kunne ikke få det til at passe ind i mine aftensmadsrutiner at skulle anrette flotte tallerkener (som ikke lige er min stærkeste side) og fotografere, når vi lige skulle til at spise. Så maddelen forsvandt stille og roligt ud af min blog, og jeg parkerede også drømmene om alle mad eksperimenterne.
Nu har jeg fundet mit offer, som gør, at jeg kan lave mad midt på dagen, og det bliver spist!
Min fedekalv
Min husbond spiller i et lille amatørband, og de øver ofte i et værelse ovenpå her hos os. Det er rigtig hyggeligt, at sådan nogle gamle karle kan have så meget glæde af musik sammen, og de er selvfølgelig også blevet rigtig gode venner. Når de har spillet i et par timer, kommer de ned og får en øl eller to og en ordentlig hold snak på terrassen. I starten fik de en skål peanuts og nogle chips, som de hver gang bare plyndrede på rekordtid. Lige meget hvor meget jeg fyldte i de skåle!! På et tidspunkt begyndte jeg at lave hjemmelavede snacks og små tapas til dem, og det var da en kæmpe fornøjelse, for skåle og fade var altid HELT tomme, når de gik igen.
Guitaristen i bandet bor meget tæt på os, og han dropper tit forbi. Han er så tynd, at det er helt uhyggeligt. Hans krop er bare knogler med et (slapt) betræk på. Han snakker enormt meget om mad og sundhed, og han har meget stærke meninger om fødevarer, og hvad han vil spise og ikke spise. Nu hvor jeg kender ham, ved jeg, at han mest har det i munden (no joke!).
Han er gift med en filippiner, og som mange sikkert ved, så spiser asiater, når de er sultne, og mange gange kan de fint sidde og spise alene midt i en gruppe. Hans kone er meget aktiv inden for fitness, og hun spiser ofte sammen med sine veninder. Så hun sørger altså ikke for, at han får noget mad. Nogen vil måske mene, at det da heller ikke kan være hendes opgave, men jeg er af den gamle skole, hvor man sørger for, at ens bedre halvdel får mad, og jeg har smurt utallige madpakker med små overraskelser og kærlighedserklæringer. Når jeg har skullet rejse på mit arbejde, har jeg lavet varme-op mad til flere dage. Sådan er jeg….
Men nu har jeg fundet min fedekalv! En tynd guitarist på næsten 70, som æder stort set alt, hvad jeg sætter foran ham. Han har det problem, at han ikke kan tåle MSG (en kemisk smagsforstærker). Her i Thailand kommer de det nærmest i ALT, og de kommer det i i kæmpe store mængder. Får han bare lidt af det, så bliver han så søvnig, at han må hen og sove. Derfor tør han ikke gå ind på en almindelig thai restaurant, for selv om han spørger ind til det, og de siger nej, nej, så kan han ikke være sikker. Derfor er den ret, jeg har set ham spise 90% af tiden, når han er ude…… Pomfritter!!! Den store sundhedsguru, og så æder han pomfritter?? Han dyppede dem i ketchup, indtil han fandt ud af, at der også var MSG i det meste ketchup her.
Han er blevet min fedekalv og mit lille forsøgsdyr! Jeg har efterhånden været igennem mit kendte repertoire af småretter, så nu begiver vi os ind i eksperimenterne. Og han er med på det meste! Jeg laver ting, som han egentlig ikke vil spise, men han æder det hele alligevel. Alt sammen selvfølgelig uden MSG.
Her er et par eksempler fra ugen, der gik.
Jeg havde købt et par specielle ingredienser, som skulle afprøves
Den første blev til en nudelsalat med dressing af fermenterede bønner, og nummer to blev friteret med en dip til. De to retter indgik i en omgang asiatiske tapas med mangosalat, pesto af thai basilikum, enokifritter med græskarpure og wontonkiks med parmesan.
Lyder det skørt? Det var ihvertfald hammersjovt at lave, og der blev 99% spist op. Vi kunne ikke spise aftensmad, men jeg havde det rigtig godt med, at vores ven havde fået noget andet at spise end pomfritter!!
Thailandsk mad og mig
Hvad mad angår, så er jeg flyttet til det forkerte land…. Min bedre halvdel ELSKER stærk mad, og han er vild med thai mad – inden for rimelighedens grænser – det kommer jeg lige tilbage til. Jeg derimod er verdens største kylling. Jeg kan simpelthen ikke tåle chili, og da slet ikke i thai mad. Mexikansk mad kan jeg godt klare i en vis udstrækning, for der får man masser af ost, bønner og creme fraiche til at “dølle” på den stærke chili. Chilityperne i Mexico er også anderledes og meget mere runde og fyldige i smagen end feks. en birdseye chili i Thailand, som bare rykker hovedet af en. Det er nok godt nok, at vi ikke endte i Mexico, for så havde jeg nok været en trind lille tønde på to ben!
Efterhånden kender jeg de retter, som ikke er så stærke, og går vi ud og spiser thai mad, så ved jeg, hvad jeg kan bestille uden at skulle ringe efter en ambulance bagefter! At dele nogle retter på thai maner er ikke nemt i vores lille familie, og når vi gør det, så går min husbond lidt slukøret hjem, for han har ikke fået sit stærk-thaimad-fix den dag!
Noget af det, der kan skræmme mig ved thai mad, er det som jeg kalder det brune plummervand…. En skål tynd brunlig – til tider grønlig – suppe med noget ubestemmeligt indhold. Man kan købe det færdiglavet på markedet, og ofte står det i 30 graders varme en halv dag. Uha uha. Og så er der køkkenhygiejne og kølig opbevaring, som nogle gange er en by i Rusland, men det skal man altså ikke tænke på her – så bliver man meget tynd! Hvad værre er, at jeg ikke har mulighed for at vide, om det er så stærkt, at det rykker hovedet af. Jeg spiser næsten alt, men jeg vil altså gerne vide, når jeg spiser grisetarme eller andenæb!
Jeg laver stort set aldrig thai mad herhjemme. Jeg er ikke god til at spise det selv, og thaierne er da også meget bedre til at lave thai mad, end jeg er. Jeg laver nogle gange en version af noget thai – feks. en larb burger. Larb er en lun salat af stegt kød (ofte hakket) med grønsager og den lækreste dressing. Burgeren indeholder alle smagselementer og ingredienser – bare på en anden måde.
Mine fans når jeg laver vestlig mad
Til gengæld har jeg mine fans blandt vores thai venner, og de har deres favoritretter, som jeg af og til bliver bedt om at lave. Lasagne eller bagt pasta med sauce er i meget høj kurs! Tam – vores ven, som ejer Rockzone bar – beder mig af og til om at lave hans favorit – min hvidløgssuppe. Dracula ville stige i en rumraket og forlade jorden, hvis han kom i nærheden af den suppe! Hans søn Namo er helt vild med Ahan Denmark (dansk mad), og han er bare glad for mit hjemmebagte brød – pizzasnegle er også en af hans favoritter.
Sidste søndag skulle Tam holde nytårsfest for sit personale, og han spurgte, om han måtte holde det her hos os. Det måtte han da helt sikkert gerne, og der blev spist og drukket, grinet og hygget. Han kom med sin ananasmarinerede gris (som vi grillede) og bartenderen lavede Som Tam salat i alverdens afskygninger (den sidste lavede han kl. 2 om natten). Jeg havde lavet noget kylling og nogle salater + min famøse hvidløgssuppe. Aftenens hit var noget så mærkeligt som broccolisalat – den med rosiner og bacon og den lidt søde dressing. Klokken halv to om aftenen sad thaierne stadig og prikkede i den!!
Nå ja – og så skal jeg ikke glemme abemad! De synes simpelthen det er så sjovt et navn for frugtsalat med råcreme. Det røg lige ned i løgnhalsen!!
Thai mad og mig
Thai mad bliver nok aldrig min favorit, men jeg kan godt lide flere af retterne, hvor der ikke er for meget chili i. Jeg prøver at udfordre mig selv, når vi går ud og spiser, og engang imellem finder jeg faktisk en ny ret. Thai mad er nok også reklameret op til at være HELT fantastisk altid, men der findes altså også dårlige kokke og dårlige ingredienser her. Nogle kokke kommer alt for meget sukker, olie (billig palmeolie) og fiskesovs i retterne, og det kan faktisk godt være en temmelig usund affære. Til gengæld kan man få det mest fantastiske thai mad, hvis man bare kender de rigtige steder. Her i Hua Hin er der tusindvis af spisesteder, så man kommer aldrig igennem dem alle.
Feast Thailand vil jeg gerne slå et slag for. De laver udflugter både morgen, middag og aften, hvor man kan komme ud på de bedste ægte thai restauranter her i byen. Vi følger dem på Facebook, for når de anmelder en god restaurant, kan vi jo følge i deres fodspor. Bare info til de madører, der kunne være interesseret i det.
Nå, i aften står den på “tøm køleskab”. Når jeg mangler at få brugt de sidste slatne rester af grønsager, så laver jeg minestrone. I skrivende stund er jeg i gang med at lave ciabatta brød. De er supernemme, men man skal lige være hjemme til at folde dej nogle gange. Her er fra sidste bagning.
God søndag!
