Motion og kolesteroltal

Motion og kolesteroltal er måske ikke det mest interessante emne i verden, men i Thailand er motion billigt – og det er ovenikøbet godt. Nogle vil måske synes, jeg lyder frelst……

Men dette er en sandfærdig historie om, hvor meget motion kan gøre ved alle de grimme ting i en halvgammel slatten krop. Og hermed mener jeg min egen (og lidt min venindes)!

Jeg skrev i november sidste år om min debut ud i fitness verdenen her

Jeg har ikke dyrket nogen form for motion, siden jeg var barn. Dengang kunne jeg godt lide gymnastik og dans, men det døde helt, da jeg blev en lad teenager. Det med at danse tog jeg op engang imellem i mit voksne liv, når jeg havde fået noget at drikke og bare syntes, at jeg dansede lige så godt som dem i Grease og Saturday Night Fever. (Faktisk bedre, jo længere hen på aftenen vi kom). Næste dag måtte jeg så ligge på sofaen, for hele kroppen var totalt ødelagt. De seneste år har jeg holdt bænken og kun danset, når en thai dame byder mig op på den lokale bar.

Men så skete der noget – min veninde og jeg blev enige om, at nu skulle der dælme ske noget, og vi bookede tid til første lektion med en træner i det lokale open air fitness center.

Opstart

Vi startede op i “kravlegården”. Vi kunne nemlig intet som helst og havde bingovinger på spaghettiarmene og slatne lår uden så meget som en enkelt lille muskel. Den første måned tumlede vi bare rundt på vores måtter og kunne hverken holde balancen eller koordinere arme og ben. Vildt pinligt og enormt hårdt, men vi blev ved. Vi nød da også stor respekt i fitness centeret blandt de andre, for vi var helt klart nogle af alderspræsidenterne. Da min veninde tog til Danmark i december, og vores træner sagde op, var jeg så hooked, at jeg simpelthen var nødt til at finde mig en ny træner og blive ved. Min veninde var væk i 6 uger, mens jeg fik en ny mandlig træner, som virkelig gav mig nogle udfordringer.

Da min veninde kom tilbage midt i januar kørte vi videre, og det er jo lidt ligesom golf. Man har hvert sit handicap (altså hvor meget man kan klare), og så kan man sagtens træne sammen alligevel. Jeg var selvfølgelig lidt foran hende, som bare havde ædt julemad og hygget sig med venner og bekendte i Danmark, mens jeg puklede to gange om ugen med vores træner.

John, vores træner er ret speciel af en thai at være (billede øverst). Han har studeret teologi, spiller og underviser i guitar og klaver, og han taler super godt engelsk, fordi han har boet i Singapore. Da Covid kom, var han hotelmanager på et stort hotel her i byen. Jobbet var delt i to, så han havde 12-timers vagter, men så fyrede man den anden halvdel og bad ham om at arbejde 24 timer i døgnet. Så sagde han forståeligt nok op, og genoptog sin gamle hobby som fitness træner. Han har mange kunder nu, og de fleste af dem har stor succes med at træne – inklusive os! Han er superdygtig, forstår at motivere os, og så har han en fantastisk humor. Når vi går i gang i centeret, er ingen i tvivl. Der bliver skrupgrinet meget af tiden!

Lige nu træner vi tre gange om ugen, og selvom det da tager tid, så er der ingen af os, der har lyst til at ændre på det.

Helbredscheck

Siden vi kom til Thailand har min bedre halvdel og jeg ca. hvert år været til helbredscheck. Det er det helt store med blodprøver, urinprøver, afføringsprøver, EKG, scanning af maven, mammografi og hele molevitten. Det gør vi, fordi det er til at betale her i Thailand (ca. 2000 kr), og det giver jo også en god fornemmelse af, hvordan kadaveret har det. Det tager en halv dag, og det er et værre gedemarked, som det for det meste er, når man kommer på et sygehus i Thailand. Alt tager 100 år, og det hele er meget omstændeligt….

Ved de sidste to gange kontrol har mine kolesterol og levertal ikke været for gode. Sidste gang var de faktisk alarmerende høje, og lægen begyndte da også at nævne medicin mod forhøjet kolesterol.

Ja, jeg dyrkede ikke motion, men jeg gjorde da rent og gik en 5 km tur engang imellem. Ja, jeg drak da måske liiiiiidt for meget øl, men når jeg nu godt kan lide det. Ja, jeg vejede måske også lidt for meget, men jeg havde jo allerede tabt mig nogle kilo. Og JA – jeg elsker mad, der ikke er godt for kroppen – men jeg elsker også grønsager og fuldkorn og alt det der, så jeg gjorde da i det mindste NOGET rigtigt.

Jeg læste mig til, at motion godt kan betyde noget for kolesteroltallene, så jeg var meget spændt, da vi gik til kontrol på en klinik her i onsdags.

Resultat af 8 måneders træning

Vi tog på Be Well Clinic her i Hua Hin (som i øvrigt kan anbefales, hvis man ikke orker thaier, der farer forvildede rundt med alle ens papirer og sender en hid og did). Det er et roligt og professionelt sted, og det er ikke så dyrt som feks. Bangkok Hospital eller San Paulo Hospital her i byen.

Efter blodprøve og et par andre test blev vi kaldt ind til lægen. Det var en yngre mand, som da talte noget af det bedste engelsk, vi har hørt fra en thai i lang tid. Han startede med at hive masken ned og sige, at nu var det slut med alt det Covid hysteri, og at ingen skulle bekymre sig om det mere. Se DET var da nye toner – og det var altså inden at maskerne officielt faldt næste dag.

Han kiggede lidt på min helbredsrapport fra et andet hospital i 2020, og så spurgte han: “Have you done something since this report? Exercise?” Det kunne jeg jo svare bekræftende til, og så viste han mig tallene i dette billede. De blå tal er de gamle tal og reference er der, hvor tallene bør ligge. Triglycerider og LDL er de slemme, som kan give blodpropper og andet slemt.

Jeg blev simpelthen så glad! Jeg havde da håbet på, at mine tal ville se lidt bedre ud, og så ville jeg bare kæmpe videre. Men at få at vide, at jeg nu ligger inden for normalen med alt det slemme, havde jeg ikke forventet. At mine levertal så stadig er lidt for høje, skyldes nok de der øl, som jeg ikke gerne vil give afkald på (John, min træner siger også, at min lille topmave vil forsvinde, hvis jeg drikker vin i stedet – not – så lever jeg bare med den bule!).

Uden at ville lyde frelst eller noget, så kan det altså godt betale sig at dyrke motion. Og jeg kan af hele mit hjerte sige, at når man først kommer i gang, så føles det ikke som et offer. Det bliver ligesom et narkotikum, som man ikke vil undvære (endorfiner = happy happy). Det giver en stærkere krop, mere velvære, og så giver det ro oppe i knolden, når man skal koncentrere sig om noget fysisk.

Min veninde havde et knæproblem, ondt i nakken og andre småskavanker. Nu har hun i stedet for muskler og springer rundt som en vårhare!

Alle mine venner måber stadig over, at jeg går i fitness center, for det havde de slet ikke regnet med, at jeg kunne finde på. Jeg måber faktisk også lidt selv! Men hold op, hvor er det vanedannende! Og det er cool, når man får en thumbs up fra en top tunet ung thai kvinde i centeret, når man bøvler rundt med nogle håndvægte!

Jeg klappede mig selv på ryggen, og vores træner, John, var super stolt og kunne bruge historien i sin markedsføring.

Som min veninde siger: “Hold kæft det kommer til at gøre ondt, når den glorie falder ned i hovedet på os!”

God Søndag!

 

PS. Til dem der også gerne vil have en glorie, så kan jeg oplyse, at vi betaler 750 baht pr. måned for at gå i centeret (ubegrænset brug), og 400 baht pr. time for 2 personer – eller 300 baht for 1 person. Sammenlign lige det med danske priser!!