Prisernes himmelflugt i Thailand

Det er jo ikke noget nyt, at priserne på alting ræser op i hele verden. Det gør den også i Thailand, men her er det ofte ganget med thai logik.

Priserne går op på stort set alt i hele verden. Her i Thailand rammer prisstigningerne på madvarer og brændstof rigtig hårdt, og mange mennesker er ramt af det på den virkelig hårde måde. Nogle mennesker har faktisk ikke penge nok til at kunne skaffe sig deres daglige måltider, og man hører hele tiden om mange skæbner, hvor de fattigste thaier skal kæmpe for at overleve.

Thailand kører en slags “blandingsøkonomi”. Vi er jo som danskere vant til, at det er udbud og efterspørgsel, der styrer priserne i markedet mixet med nogle statsskatter og -afgifter. Her forsøger regeringen at regulere markedet med forskellige ting som for eksempel minimumspriser på ris til bønderne (4 baht pr. kilo – og ingen opkøber ønsker da at betale mere), minimumsløn ( 300-400 baht som ikke alle overholder) og “ordrer” (som i militæret) hvor regeringen beordrer at prisen på æg eller instant nudler ikke må stige.

Tjah, og hvad sker der så? Hvis risbonden skal betale mere for alting, så kan han simpelthen ikke producere til den pris, der er fastsat. Så går han bankerot, og snart kan Thailand ikke mere producere ris til eksport for slet ikke at nævne til deres eget forbrug. Jeg er ikke nogen stor tilhænger af regeringers indblanding i prissætning – det kommer der som regel ikke noget godt ud af.

Så er der alle os andre faranger, som jo teoretisk set har “vores på det tørre” og sagtens kan betale 20 kr. mere for en hovedret. I kan godt kaste en tudekiks ind til mig, men når man har lagt et budget for sin alderdom, og det hele så skrider, så skal man måske lige tænke det hele om for at sikre sig, at man ikke skal på fattiggården de sidste 10 år af sit liv.

Grunden til at jeg overhovedet bringer det her op er, at vi har haft besøg fra Danmark i en god uges tid. Vi har været en del ude og spise sammen med vores ven, og så har jeg simpelthen næsten skulle have hjælp af hjertestarteren over de prisstigninger vi ser her i Hua Hin. Vi spiser normalt ude en gang hver eller hveranden uge – og vi kaster os over alle mulige typer restauranter undtagen de virkelig dyre på de store hoteller. Men det er som om at holdningen i byen er, at beskeden om, at nu skal turister ikke igennem det store bureaukrati for at komme til Thailand, så nu vælter turisterne ind. Så NU skal vi dælme skrue på prisknappen.

Vi var forleden på en thai restaurant, hvor der stort set ikke kommer nogle udlændinge. De havde sat malertape over priserne i menukortet, og havde skrevet de nye priser på tapen. Vi kunne med det samme se, at det havde fået et ordentligt hug opad (det var jo nemt lige at linde på tapen for at se de gamle priser). Typisk mellem 30 og 40% – og alt det bare siden begyndelsen af juni, hvor vi var der sidst. Det var ikke særlig billigt før men rigtig god mad, men nu er det blevet voldsomt dyrt. Vi måtte bløde 1717 baht for 3 mennesker med helt almindelig thai mad med kylling, gris og ris plus nogle øl. Temmelig voldsomt, når vi betalte 1200 for 5 mennesker for blot en måned siden.

Det samme gælder en populær vietnamesisk/thai restaurant i nærheden, som ellers er kendt for at have god mad til rimelige priser. Restauranten var kun 30% belagt, og der er normalt propfyldt før alt det her krisenoget. Så er thai logik denne: Hvis der er færre kunder, så må de kunder der kommer altså betale noget mere for at kompensere. Deres priser var da også gået op med 20-30%. Ja, den slags går da lige på den korte bane, men gider vi komme der mere, når vi bliver flået? Næh – så god er maden, omgivelser og service heller ikke, så der kommer vi nok ikke lige foreløbigt.

For vores vedkommende betyder udviklingen det, at vi bare kommer til at skære ned på restaurantbesøg, Da jeg i forvejen laver mad herhjemme 95% af tiden, ved jeg da helt nøjagtigt, hvor meget prisen på kylling, gris, grønsager, ris og æg er steget + prisen på gas og strøm, så 30% stigning for en helt almindelig thai ret med lidt ris og kylling skal de da længere ud på landet med. Jeg forstår sådan set godt, hvorfor de prøver at gøre det, men med brillerne omkring “markedspriser” på, så skyder de sig selv alvorligt i foden. Det kan godt være, at vi bare er rige faranger (udlændinge), men vi er jo ikke idioter. Derfor ser jeg fremtiden for restauranterne i Hua Hin som temmelig mørk, hvis de fortsætter på denne her måde. Mange thaier har ikke råd til at købe mad til en høj pris, og de har også lært af Covid, at de sagtens selv kan lave mad i stedet for at købe det på gaden eller på markedet. Farangerne ender også med at spise på de steder, hvor priserne stadig er lave – eller selv lave mad.

Regeringen er med til at puste til denne holdning. I sidste uge kom det fra regeringens side, at hotellerne i Thailand skulle lave to prislister. En for thaier og en for udlændinge, hvor de skulle tage en reduceret pris for thaier og de samme priser som før Covid for udlændinge for at tiltrække kvalitetsturister med mange penge. Ligesom at sælge en Louis Vitton taske til en høj pris. Jamen altså – belægningsprocenten er stadigvæk elendig, så træk da bare nogle flere turister til, ved at de skal betale det hvide ud af øjnene for et halvfyldt hotel med en decimeret morgenmadsbuffet og grums i poolen. I forvejen har stort set alle nationalparker og hospitaler “dual pricing” med regeringens velsignelse (ja de tilskynder nærmest til det), og udlændinge skal nogle gange betale op til 10 gange thai prisen.

Misforstå mig ikke – jeg elsker Thailand. Men jeg hader den effekt hele den holdning, der gennemsyrer store dele af landet, har. På lang sigt kan det at plukke faranger koste dem store dele af deres hovedindtægt fra turister og herboende udlændinge. Jeg er da ligeglad med, om jeg skal betale 10 kr. eller 50 kr. for at komme ind i en nationalpark, men jeg sætter ikke mine ben i en af parkerne, så længe holdningen er som den er. Og alt det går ud over alle de ikke så velhavende thaier, som arbejder indenfor turisme, og de ikke har en kinamands mulighed for at påvirke situationen.

Så hvis du planlægger at rejse til Thailand, og hvis du planlægger at besøge Hua Hin (for jeg ved ikke hvordan prisudviklingen er i resten af Thailand), så tag lige en ekstra skilling med. Forleden betalte vi 180 baht (35 kr) for en ret med ca. 100g kylling i karrysauce med risnudler. Den ret kostede for noget tid siden 100 baht (Til sammenligning ville en almindelig lavindkomst thaifamilie ALDRIG have råd til at betale det. Og jeg giver ingen prisgaranti til dem der kommer her, for hvis der kommer for få turister, så ryger prisen nok op. Jeg håber ikke, at Thailand priser sig helt ud af turismen, men jeg er godt nok bekymret. Kombineret med reduceret købekraft i landene, hvor turisterne kommer fra, har de godt nok gang i en skidt cocktail. Billedet øverst er ikke nyt, skal lige nævnes og restauranten er gået nedenom og hjem.

Til sidst en servicemeddelelse: Onsdag og torsdag i denne uge er religiøse helligdage i Thailand, så alt salg af alkohol er forbudt. Skal du have et glas rødvin eller en øl, så bliver det på terrassen, og den skal du selv købe i supermarkedet eller 7-11 før onsdag (husk ingen alkoholsalg mellem 14-17 og 00.00 – 11.00 hver dag, medmindre man kender en god ølmand).