Måske du kan huske udsendelsen på dansk TV om at Lykken er at have en asiatisk kone. Det var en noget dyster omgang, hvor man fik nogle af bagsiderne af at være gift med en asiatisk kvinde og bo i Danmark.
Jeg vil fortælle den omvendte historie: Lykken er at have en farang (altså vesterlandsk udlænding) mand. Og det er altså heller ikke altid lykken!
Jeg har en meget sød veninde, som kommer fra Isaan her i Thailand. Jeg har lært hende at kende igennem hendes mand, som kommer fra New Zealand. Det at han har engelsk som sit første sprog gør, at hun også er meget velformuleret på engelsk af en thai at være. De har været gift i over 10 år, og der er ingen tvivl om, at de to er sammen, fordi de er soulmates og elsker hinanden. Hun og jeg har haft mange lange snakke om, hvordan thai kultur er i forbindelse med faranger, og jeg har derfor fået indsigt i, hvordan det i hendes tilfælde er at være gift med en farang.
Min veninde var fornylig nordpå og besøge sin familie, som består af en mor og en søster. Hun havde ikke set dem i lang tid pga. Covid. Allerede efter en enkelt dag på besøg ville hun hjem. Hun hadede at være der på grund af, at både mor og søster pressede på for at få penge.
Min veninde har været under hårdt pres i flere år. Hendes mor og søster mener, at hun selvfølgelig skal forsørge de to, når nu hun er gift med en udenlandsk (rig?) mand. Så for et årstid siden tog hun derop og købte et stykke jord for sine sparepenge (lidt hjulpet af sin mand) i nærheden af sin mors og søsters hus. Hun tog ud i området her i Hua Hin og købte planter til projektet, og så tog hun derop for at starte en have. Hun havde købt plantetyper, som giver hurtigt afkast, og som også kunne give gode penge i form af lidt dyrere afgrøder. Hun ryddede grunden selv med bare næver og plantede haven til med sine planter. Hun forklarede de to, hvordan det hele skulle vedligeholdes, og hvad de kunne høste – og selvfølgelig, hvor mange penge de kunne sælge det for. Rigeligt til at de kunne leve et okay liv og klare sig selv.
Her et år senere tog hun rejsen derop for at besøge dem. De havde på forhånd beklaget sig over, at de manglede penge. Da hun ankom, var haven ikke vedligeholdt overhovedet, og mange af planterne var gået til. Allerede fra første dag begyndte både mor og søster at presse hende. “Du bor jo sammen med en farang. Kan du ikke spørge ham om nogle penge til os?” Jamen altså – hendes søster er ikke engang 40, og hun laver absolut ingenting. Hendes mor har ikke arbejdet i mange år. De forventer simpelthen, at hun skal forsørge dem alle 3.
Her i Thailand er det tradition, at den førstefødte i familien har et ekstra ansvar for at tage vare på familien. Det gælder ikke kun sine forældre, men også søskende, onkler, tanter og bedsteforældre. Den regel gælder især, hvis man er kommet til penge, eller hvis man er blevet godt gift. Godt gift er man, hvis man for eksempel, hvis man er gift med en farang. Og selvfølgelig helst en med penge. Mange thaier tror, at alle faranger er stenrige, og de synes faktisk, at de rige godt kunne dele lidt med de mindre rige i thai familien. Der har været forfærdelige historier om udenlandske mænd, der kommer til Thailand og finder en kæreste eller kone, og få år senere er de fuldstændig blanket af. Eller historier om mænd, der har betalt til både den syge mor, den syge vandbøffel og til nye tandbøjler – uden at være i Thailand. Jeg siger ikke, at det er generelt, men det sker altså bare. Men ikke alle udlændinge er rige! Nogle af os kommer her bare på vores sammensparede penge og pensioner, og vi skal også tænke os om, når vi bruger penge.
Min veninde var meget ked af det, og hun sagde til mig, at der skulle går LANG tid, før hun skulle besøge sin mor og søster igen. Hun havde sagt til dem, at de ikke fik flere penge af hende, når de ikke selv gad at bestille noget. Det havde været et rigtig sørgeligt opgør, hun var virkelig bare knust.
Men det er ikke det eneste pres, hun er udsat for. Hendes mand har selvfølgelig en omgangskreds af farang venner, som han ses med. Mange af dem har også en thai kone, og på papiret skulle det jo være en rigtig god måde at få eller have gode veninder på. Desværre er hun også her udsat for opfattelsen af, at alle faranger er rige.
De thai kvinder hun møder igennem hans vennekreds er alle mere eller mindre alle fokuserede på økonomi. Når de kommer ind i deres nye hus, så skal de vide, hvor meget grunden har kostet, hvor meget huset har kostet, hvad bilen er værd, og hvor mange penge min veninde får af sin mand. Alt bliver målt og vejet, så de kan sammenligne, hvem der er højest og lavest i hierarkiet rent økonomisk.
Efterhånden har hun trukket sig fra de fleste thaier omkring sig, og det er jo ikke særlig godt. Hun orker ikke at blive konfronteret med pengespørgsmål konstant, og det forstår jeg godt. Hendes mand er ikke en rig mand, men bare en mand, der har arbejdet hårdt og tjent nogle penge. Hun skal jo også tænke på, at hun også bliver gammel en dag, og da de ikke har børn, er der jo ingen til at tage sig af hende. Hverken økonomisk eller praktisk. Jeg tænker ihvertfald ikke at hverken mor eller søster kan bruges til noget i den sammenhæng.
For hende er lykken ikke nødvendigvis en farang mand. Ikke fordi hun ikke er glad for ham – ikke fordi de ikke har et godt liv sammen, og ikke fordi de ikke er kompatible rent kulturelt. Men fordi hendes thai familie, venner og bekendte ser hende i et helt andet lys, end hun gerne vil ses i. Hun er en super intelligent, sød og smuk kvinde, og jeg får så ondt af, at hun ikke kan udfolde sig i sit liv. Desværre bor hun så langt væk, at vi ikke så tit ses. Men når vi gør, så går snakken og skvalderen højt. Jeg skønner meget på vores dybe samtaler, de gode grin og de store krammere!
Nogle gange kan man tænke, at Janteloven måske ikke er helt så forkert, som man lige synes. Måske skulle man også her i landet prøve en gang imellem at underspille bare lidt, ud fra mottoet: Hvis du tror du er noget……
Jeg er bare en mand, ikke en rig mand,der har arbejdet hårdt og tjent lidt penge., min kone tjente flere penge end mig i ca 7 år i Danmark , jeg fik rygskade og førtidspension . VI har et lille godt,flot, dejligt hus synes vi selv, os 2 , børn er i Danmark og klare sig selv . Alligevel er misundelsen jo – Hvorfor har I ikke større hus . Har en ven som mødte sin kone for over 20 år siden og han INGEN penge,som i Ingen . Da De et år efter skulle giftes, sagde søsteren, hvorfor har du ikke fundet en rig falang – der gik mange år før de talte sammen igen, nu tjener han ca 60.000 Baht om mdr. – OG Det er jo osse galt – Nu .Mange thaier tror, at alle faranger er stenrige, og de synes faktisk, at de rige godt kunne dele lidt med de mindre rige i thai familien. – DOG forventer de ikke 1 Baht fra en rig Thaier.Højest og lavest i hierarkiet rent økonomisk. Man kan ikke vaere venner med alle pga hireakiet, hvor meget guld har du fået ud af din falang .Min kone trak sig i Danmark fra sladder og spil, fra de fleste thaier omkring sig, orker heller ikke at blive konfronteret med pengespørgsmål konstant, havde andre venner fra Polen, iran og mange Danskere .
Hej Palle,
tak for din kommentar, som helt klart også er sådan jeg ser det. Det må være meget stressende at være underlagt sådan noget.
Venlig hilsen
Janne
Desværre er det nok sådan som hun skriver i langt de fleste tilfælde. Jeg har heldigvis en thaikvinde som ikke er materialistisk.
Hun beder aldrig mig om penge og de ting som bliver gjort i og uden for huset er noget jeg har sat i værk. Nu er vi snart færdige med det vi vil have gjort, og jeg må sige hun har gjort et fantastisk arbejde med at tilrettelægge arbejdet, samt fundet de folk som har udført et flot arbejde som vi begge er tilfredse med. Jeg forsørger hende nu, men hun har flere projekter i gang så hun kan forsørge sig selv i fremtiden.
Hun er en stærk kvinde som vil klare sig selv økonomisk, og det vil hun klare helt fint.
Det her er en solskinshistorie som der er heldigvis findes en del af. Ønsker jer en god dag.
Hej Villy,
der findes mange seje thai kvinder, og du er så heldig at være velsignet med en af slagsen.
Tak for din kommentar – rart at høre, at det ikke altid er penge og grådighed det hele.
Venlig hilsen
Janne
Jeg er ikke længere gift med en thai bedstemor.
Et år var hun i Thailand, hun rejste ikke hjem til sin familie men rejste op til en anden thai nordøst på .
hun havde ikke råd til at komme hjem.
Som syge pensionist kunne jeg ikke fylde det store økonomiske hul familien udgjorde.
Hun har fået et arbejde her; men hendes nye mand brokker sig også over at hun sender alle sine penge i det store sorte hul.
Jeg har en kammerat som en thai har slået en klo i.
jo længere tid de har haft kontakt , jo mere blir kloen forstærket.
han må ikke sende hende gaver – kan skal spare sine penge.
Kan han ikke lige sende lidt til et nyt hus.
Jeg ser mønstret.
Sådanne forhold ønsker jeg ikke for nogen.
Hej Hans,
tak for din kommentar! Ja, man hører mange ikke så gode historier om dette emne. Det er altså bare en del af kulturen her, og det skal man lige være klar over, før man kaster alle spareskillingerne afsted.
Venlig hilsen
Janne
Det her med status og at Thai’er konstant måler sig overfor hinanden tror jeg kommer helt tilbage fra Sakdina – deres feudal system hvor alle havde et nummer. Så vidste alle hvordan de stod overfor hinanden: https://en.wikipedia.org/wiki/Sakdina
Det er vigtigt for dem at kende hinandens status så de ved hvordan de forventes at gebærde sig socialt. Det går igen både i deres tonefald når de taler med hinanden, hvordan og hvor højt de holder deres hænder når de wai’er og andre ting.
Jeg kan erindre at min kone og hendes kusiner skulle sove i det samme rum. Der var 1 madras og ellers klinker at sove på. Helt normalt i øvrigt. Den ældste af damerne fik madrassen – også selv om hun kun var 2 år ældre. Så hvis de alle har samme velstand, så er næste rankeringsfaktor altså alder. Thaier ved altid hvor de står overfor hinanden, og det er selvfølgelig fordi de har brugt noget krudt på at undersøge det. Derfor de mange spørgsmål om bilens værdi osv.
Min kone har samme forhold til sin familie i Isaan som din veninde. Hun har standhaftigt sagt nej til at forsørge andre end sin mor. Vi valgte desuden ikke at blive gift på hjemstavnen da nogle af de gamle kællinger i byen mente at der skulle betales en Sin Sodt (medgift) på 400.000 THB (kotymen er at der ikke betales sin sodt ved andet bryllup, og det var det da vi begge havde været gift før). Det har resulteret i familiedrama og uhøvisk sladder i landsbyen. Heldigvis er min kones mor ligeglad. Hvis hun ikke havde været ligeglad, så havde min kone været under max pres.
Men se hvor ækle de så kan være overfor hinanden: Familiedramaet startede alligevel for en håndfuld år siden da min kones onkel og tante mente at de skulle understøttes af 10.000 THB hver måned som de mente min kone skulle sende dem. Min kone sagde nej. Onklen lagde pres på min kones mor for at hun skulle gøre sin indflydelse gældende. Hun sagde nej, og så var de ellers bragende uvenner på trods af at de altså boede dør om dør med huse på pæle som stod lige op og ned ad hinanden.
Indtil sidste år hvor onklen lå på sit dødsleje og ikke opfattede særlig meget omkring sig. Min kones mor kom til ham og tog hans hånd. De er trods alt søskende. Da han opfattede at det var hende brugte han hvad der næsten må være noget af sin sidste energi til at kaste hendes hånd bort og sige noget rigtig grimt til hende.
Papir er tykkere end hud i Thailand.
Prøv at læse denne beretning. Den gør min og din venindes beretning lidt tam: https://www.stickmanbangkok.com/readers-submissions/2003/12/for-jiraporn/
Hej,
tak for din fine og meget informative kommentar. Jeg tror, der er mange flere triste historier, end vi aner. I Danmark er der også mange, som slår hånden af familiemedlemmer, når det ikke lige går, som de ønsker det. Mange gange er det bare misforståelser…. Men her er det dyb alvor, og det kan splitte familier og liv helt ad. Tak for links til interessante ting, som bliver læst med interesse.
Venlig hilsen
Janne
Det er godt at høre lidt fra det virkelige liv
Hej Peter,
tak for din kommentar!
Venlig hilsen
Janne
sådan er det desværre mange steder også Filippinerne (måske ikke så slemt), man må som udlænding fra start sige fra eller finde et niveau der er acceptabelt. Har selv familie som gerne vil arbejde, men slet ikke kan finde ud af at sætte næring efter tæring. Det er alt for fristene at være den store Boss, med fin Bil, Stort hus (som de ikke ejer),forretning og ansatte. Det hele løber kun rundt så længe banken tillader, så længe leverandører leverer uden at blive betalt.Man prøver/vil ikke ændre noget, bare låne flere penge. Sælge biler ? kan ikke komme på tale, flytte hjemme fra eller betale for at bo ? No No.
Hej Thomas,
jeg tror det er noget asiatisk med den opfattelse. Som dansker stritter det helt af, for hvis vi gør som dem, så er vi bare blærerøve! Ha ha.
Venlig hilsen
Janne
Hej..
vil bare lige nævne.. grunden til at mange thaier tror at farang har mange penge er jo fordi de går og bruger rigtig mange penge når de er på ferie.. men også når de vælger at blive fastboende.. så går de ud og bruger flere 100 tusinde eller millioner baht på grund og derefter flere 100 tusinde baht på at bygge hus.. og ja og så bruge endnu flere penge på dyre ting til huset og en dyr bil… og det er bare nogle af grundene til den måde tænker om os farangs… og der er ingen grund til at bruge de penge… hvis ens kone er glad for hendes mand og kærligheden er ægte.. så burde det ikke være et problem… men der er bare mange thaier der så kun går efter pengene og hvis det er ikke er pengene så er det fordi de er bange for at være alene.. der er meget få farangs der har fået den ægte kærlighed ud af deres lille rejse.. for man aner ikke om det er kærlighed eller ej..
Hej John,
det er en rigtig god kommentar. Nogle udlændinge har så mange penge, at de kan få det til at se ud som om vi alle er stenrige. Så er det jo ikke underligt, at man gerne vil have del i rigdommen. Os som bor her prioriterer ofte at bo godt, og det er ikke altid thaierne forstår en vesterlændings behov for at have et godt hus. Vi bruger så bare lidt mindre penge på alt mulig andet og behøver ikke en 4-hjulstrækker til 1,5 million, som thaierne gerne vil smykke sig med.
Venlig hilsen
Janne