Liv i Thailand

Forbudt i Thailand

Igennem de seneste år er der dukket mange nye love op, som gør forskellige ting forbudt i Thailand. Nogle af dem er sådan set fine nok forbud, men de kommer nok lidt bag på en helt almindelig turist.

Om lidt vil jeg fortælle om bare nogle af forbuddene – og til sidst også lidt om det seneste tiltag inden for medicin. Først skal jeg lige nævne, at her i Thailand er lovene ofte meget lidt specifikke og temmelig fluffy. Den slags har vi også i Danmark, men i Danmark er det op til domstolene at fortolke lovene fra folketinget, hvis de ikke er specifikke nok. Sådan noget kan også ende ved domstolene i Thailand, men ofte er det op til feks. politiet eller immigrations ikke bare at håndhæve lovene men også fortolke dem. Det kalder vi her: “Up to the officer’s discretion”. Så den ene betjent ser igennem fingrene med at folk kører uden styrthjelm i Hua Hin – på det næste gadehjørne deler de bøder ud. Den ene fyr på immigrations her i Hua Hin er bare altid sød og venlig, mens der er en dame, som simpelthen gør alt hvad hun kan for at finde et eller andet, så hun kan afvise folk. Sådan er det bare her i Thailand. De er også derfor, at folk ofte forsøger at slippe igennem ved at lægge en brun kuvert med penge i – det er jo den enkelte person man “forhandler” med.

Her kommer nogle af forbuddene, som er sådan af nyere dato – altså mens vi har haft militærjunta styre og den seneste regering, som sådan set er de samme folk – nu bare i parlamentet i stedet.

Stranden er “lukket” om onsdagen og rygning er forbudt

Denne lov blev indført efter at man ryddede mange af strandene for alle de små hyggelige og interimistiske restauranter og massagesteder. De var der jo sådan set ikke lovligt, men da de var væk og liggestolene stod i indrammede firkanter uden nogle faciliteter til, blev de godt nok lidt kedeligt. Nå, men så fandt de på, at de der udlejere af strandstole og parasoller skulle lukke om onsdagen – officielt fordi de skulle ordne stranden på denne dag. Jeg skriver “lukket” i gåseøjne, for man kan jo fint gå derned med sit håndklæde og være der. Der er som regel ikke et øje på de strande uden solstole om onsdagen, for det gider folk da ikke. Så der ødelagde de lige en dags omsætning for de folk.

Rygning blev forbudt på mange strande for nogle år siden. Dog har de fleste strande et rygerområde, så man ikke går helt kold. På en eller anden strand talte de alle cigaretskodderne i sandet, og der var gud ved hvor mange skodder i det sand. Mange, mange tusinde. Spekulerede på, hvem der talte dem op….

Man skal også lige være opmærksom på, at en del strande ligger i nationalparker her i landet, og der er alkohol også forbudt. Vi har en fin strand syd for Hua Hin ved Khao Kalok. Den er mest brugt af thaierne, så de drikker alle sammen cola og soda (dansk vand) – dog er det der dansk vand lidt misfarvet…..

E-cigaretter og vandpiber

E-cigaretter er dybt forbudt her i landet siden 2014, selvom rigtig mange faranger bruger dem alligevel. Vi har en ven – han har fundet en e-cigaret, der ligner en rigtig cigaret med filter. Det er da smart! For et par år siden nappede de en fransk dame i lufthavnen i Bangkok med sådan et apparat. Hun fik en bøde på 100.000 baht og blev sendt hjem!! De snakker tit om emnet i parlamentet, men da al cigarethandel her i landet er statsejet (TTM), og tobakssalget giver en pæn stor indtægt for statskassen, er man selvfølgelig ikke interesseret i at få konkurrence. De siger godt nok, at det er fordi det er dårligt for helbredet, og det vil blive en ekstra byrde på sundhedsvæsnet. Men så skulle de måske se på cigaretpriserne (kun thai mærkerne), som jo er så lave, at selv en bygningsarbejder på mindsteløn har råd til at ryge. Moral er godt…….

Vandpiber er også helt forbudt, og de der rygecafeer blev ryddet allesammen i 2014.

Kongehuset og kritik af regeringen

Dette er en af de mest alvorlige ting, som man absolut skal afholde sig fra. Det er forbudt at diskutere kongehuset. “Section 112” er en lov, hvor man kan blive anklaget for Lese Majeste – altså majestætsfornærmelse med enormt hårde straffe. Ulf Pilgård ville sidde i fængslet på livstid, hvis han boede i Thailand! Desværre, så er loven ikke entydig, og myndighederne bruger den til at slå ned på alle, som kritiserer tingenes tilstand. For et par år siden bad Kongen af Thailand myndighederne om ikke at bruge Lese Majeste loven politisk, men det havde ingen effekt. På nuværende tidspunkt sidder over 100 helt unge mennesker i fængsel, fordi de har demonstreret mod regeringen, og fordi de ønsker reform af kongehuset. Så man kritiserer hverken regering eller kongehus!

For almindelige mennesker findes der også en kras lov for bagvaskelse, og den skal man dælme også tage alvorligt. Man skal IKKE komme med kritik eller beskyldninger om andre mennesker eller firmaer. Derfor er der heller ikke nogen anmeldelser af noget her i Thailand. Et grelt eksempel var et turisthotel, som fik en dårlig anmeldelse fra en amerikansk mand. Hotellet sagsøgte ham for 3 millioner baht, og han risikerede fængsel. De droppede dog sagen, efter turisten undskyldte og tilstod at noget af det var løgn. Så vent med at skrive på Tripadvisor til du kommer hjem – og brug ikke dit eget navn, hvis du gerne vil tilbage hertil!

Computer Crime Act og Media Ethics Law

Der findes en “Computer Crime Act” her i Thailand, og den var jo tænkt til at beskytte folk på nettet mod Cybercrime. Den bruges desværre også flittigt til at få lukket hjemmesider, der ikke lige har de rigtige meninger og holdninger og straffe bagmændene. Man har på kommunikationspoliti og censurgrupper til at sidde og søge nettet og sociale medier igennem. Så også der skal man passe meget på.

Så kom der også lige et nyt lovforslag i foråret til en Media Ethics Law. Den garanterer pressefrihed, MEN….   “the exercise must not go against the duties of Thai people or good morals of the people. (Khaosod English artikel her.

Det lægger jo også op til en del fortolkning…. Thai befolkningens pligter og gode moral.

Data Protection Act

Denne lov trådte i kraft forleden, og den er også ret giftig. Den skal selvfølgelig beskytte vores personlige data, men den indeholder også et andet element. Det er nu forbudt at offentliggøre billeder af andre mennesker uden deres samtykke. Hvis man fotograferer gamle tante Olga, og der kommer en forbipasserende gadesælger med på billedet, skal man lige overveje, før man poster det på nettet. Hvis gadesælgeren på nogen måde kan anskueliggøre, at det har skadet ham eller hans forretning, er man på den.

Det gav et ramaskrig i medierne, for her er det helt almindeligt at vise et nærbillede eller video af et halvsmadret trafikoffer i medierne. Igen var loven ikke helt bagt færdig, så myndighederne skyndte sig ud og forkyndte, at det ikke gjaldt medierne. Desværre står det jo ikke i loven, så de skal nok tænke sig om! Jeg tænker, at i fremtiden er de fleste billeder på medierne blurred, så ingen får ørerne i maskinen.

For mit vedkommende betyder det, at de billeder jeg poster her på bloggen skal være rimelig clean for mennesker, medmindre jeg har deres tilladelse, og det er jo ikke så nemt, hvis man lige tager et billede på det lokale marked. Jeg er ikke specielt paranoia, men jeg er godt klar over, at jeg bor i Thailand og skal overholde Thailands love. Og som udlænding skal man overholde dem dobbelt så meget!

De lidt mere underholdende forbud

Der findes så også nogle lidt mere (eller mindre) underholdene forbud her i Thailand, som man godt kan trække lidt på smilebåndet ad!

  • Man må ikke forlade sit hjem uden undertøj
  • Man må ikke køre bil uden bluse på (men det er ok på motorcykel)
  • Man må ikke sidde bag på ladet af en pick-up truck. (Meget presset af befolkningen måtte regeringen sige: Okay så ikke mere end 8, men det er stadig forbudt ifølge loven)
  • Sexlegetøj er forbudt. Det betyder ikke, at man ikke kan købe det, og der er angiveligt et meget lukrativt sort marked.
  • Det er forbudt at tale andet end thai i en mikrofon medmindre det er en religiøs ceremoni eller en koncert
  • Det er forbudt at sælge alkohol mellem 14 og 17 og 00.00 til 11.00. Det er vores lokale ølmand da heldigvis trekvart ligeglad med
  • Det er forbudt at sælge alkohol i en radius af 300 meter fra en skole, så check din 7-11’s beliggenhed.
  • Det er forbudt at vise billeder af alkohol online – også på Facebook. Så ikke noget med at tage et billede af dine fødder og en Leo i strandkanten
  • Det er forbudt at sælge alkohol on-line (sådan kværker man heldigvis også de små forhandlere af specialvarer)

Covid 19 og forbud/restriktioner

Vi har jo ligesom resten af verden haft en million forskellige restriktioner, og nogle af dem er da heldigvis forsvundet, men indtil videre har vi stadig nogle stykker tilbage i Thailand.

  • Masker er stadig påbudt, når man forlader sit hjem og hvis man kører mere end 1 person i bil, skal man bære maske
  • For 14 dage siden blev “Soapy Massages” igen tilladt – men med maske. Du kan jo selv google det – det gjorde jeg i sidste uge, og var ved at flække af grin. Anede ikke det fandtes!
  • Barer og natklubber skal lukke kl. 24.00, men her i Hua Hin har alle åbent til kl. 1.00, for politiet er vist gået hjem kl. 24.

Nu skal det siges, at ikke alt, hvad de påbyder folk bliver overholdt. Jeg kan ikke se det der soapy massage med maske på. Og nogle steder, som feks. på Phuket går folk ikke med masker siges det.

Maskerne er på de fleste steder her i Hua Hin, men man kan godt mærke, at folk er røvtrætte (undskyld udtrykket) af de åndssvage masker! Andre steder har de for længst smidt dem. Premierministeren må også være træt af dem, for han optrådte forleden på TV uden maske men bag en plexiglas skærm. Det skulle da bare være en sølle turist i Hua Hin, der gjorde det – så fik vedkommende da en bøde.

Næste fredag er der møde i CCSA (epedemikomissionen i Thailand), og måske kommer vi af med lidt flere af alle de ligegyldige restriktioner. De siger jo, at de erklærer Covid-19 endemisk 1. juli, så de skal vel snart til og i gang. Meeeeen – så siger sundhedsministeren lige i næste åndedrag, at vi jo stadig skal være ansvarlige og vaske hænder, holde afstand og gå med masker! Så jeg har mistet håbet. Vi kommer aldrig af med de klude for ansigtet!

Cannabis i Thailand

Jeg lovede jo at komme med en nyhed fra den medicinske front, og den kommer her: Fra 9. juni er dyrkning og brug af Cannabis ikke længere forbudt i Thailand.

Eller sort of…..

Som med de fleste love her, så er de ikke sådan skåret ud i pap og defineret, så der er allerede total forvirring om, hvad man må og ikke må! Men sundhedsministeren har kørt det her som sin mærkesag de sidste par år, og han har presset hårdt for at få det her igennem. Altså jeg tænker, man må ikke ryge e-cigaretter eller vandpibe, men man må gerne ryge Cannabis??

Siden 2018 har man måttet bruge cannabisolie til medicinsk brug, hvis man havde en recept fra sin læge. Jeg kender flere, som bare forklarede lægen, at de havde ondt, og så fik de en recept.

Med den nye lov er det også tilladt at dyrke planten, hvis man har fået en tilladelse fra myndighederne. Indtil videre har 170.000 ansøgt om licens. Man må dyrke lige så mange planter man vil. Faktisk uddeler regeringen i løbet af de næste måneder 1 million planter til befolkningen. Den eneste regel der er, er hvor meget THC der er i slutproduktet (tetrahydrocannabinol – det er mængden afgør, om man bliver “skæv”). Max 0,2%.

Jeg kan lige se politiet køre ud til hr. og fru Ganja og checke, hvor meget THC der er i deres hjemmelavede Cannabis te eller de hjemmerullede cigaretter (det er tilladt at ryge det også). Selvfølgelig kun til mecinsk brug, for det er stadig forbudt at bruge Cannabis for at hygge sig.

Thailand ser helt klart det her som en mulighed for at dyrke cannabis og sælge produkter til hele verden til medicinsk brug, hvor det nu er tilladt. Mange med en masse jord, ser nok også en mulighed for personlig indtægt fra en anden afgrøde end de sædvanlige. Ovenikøbet kan fremtiden om nogle år byde på “Cannabis Sandboxes” (de elsker bare de sandkasser), hvor det er tilladt at ryge eller indtage rigtig Marijuana for fuld skrue. Så har turistministeriet mulighed for at lave endnu et nyt slogan (dem kommer de med ca. 5 af om måneden) – Thailand Cannabis Sandbox – Smooth as Silk.

Se det er jo fantastisk ikke! Hvis det så bare virker mod Omikron BA.5 og alle andre mutationer i fremtiden, så ville det jo være fantastisk. Tænk alle de booster shots vi kunne spare.

Fortsat god søndag

Liv i Thailand

Om at skaffe forskellige ting i Thailand

Det kan indimellem være en udfordring at skaffe ting i Thailand – på godt dansk “Procurement”.  Jeg skal fortælle lidt om det i det følgende, og også om hvorfor det kan være noget bøvl.

Godt nok er vi pensionister, og vi burde jo have masser af tid, men engang imellem kan vi godt blive meget frustrerede over al den tid, man kan bruge på at finde en 3/8″ bøjning i blå plastic eller en pose af den gode karry, vi købte sidst. Nogle gange savner jeg faktisk Føtex, selvom jeg var dødtræt af at handle der, da vi handlede i Danmark. For at undgå trafikkaos på parkeringspladsen hos Føtex i Silkeborg handlede vi altid tidligt lørdag morgen. Faktisk var det os, der rev døren op, når kirkeklokken ringede kl. 8 ind. Til gengæld væltede vi så rundt i papkasser, paller og unge mennesker der selvfølgelig skulle sætte varer på plads i åbningstiden.

Men i Føtex vidste vi, at vi som regel kunne få de varer, vi skulle bruge. Det skal man altså ikke lige regne med her! Det de har i denne uge, har de ikke nødvendigvis i næste uge. Og nogle ting er umulige at finde, men det er der så en løsning på.

Lad mig dele det ind i forskellige varegrupper:

Dagligvarer

Nu var jeg jo i gang med Føtex, så jeg kan lige så godt fortsætte med dagligvarer. Da vi flyttede til Thailand havde jeg en romantisk ide om at tage på marked hver dag og købe friske varer, men på det tidspunkt havde jeg ikke set Chat Chai marked, som er morgenmarkedet her i Hua Hin. Det er et forfærdeligt sted! Meget smalle gange, hvor de lige skal ind med en kurv fisk eller nogle kokosnødder på motorbike. Så må man springe til side, og så får man fiskevand på benene og i skoene. Der lugter skrækkeligt i flere afdelinger, og der er ALT for trangt til lille mig. Sælgerne er sådan set meget søde (når de ikke snyder med vægten, fordi man er farang og dermed dum), og man kan finde rigtig fine varer derinde. Men at handle der til hverdag – not for me! Hvis man som turist kommer til Hua Hin, så besøg markedet en morgen – det er en kæmpe oplevelse….

Så vi handler stadigvæk i supermarked, og det kan også være så meget gedemarked, at vi nu er nede på at handle hver anden uge. Jeg kan fint få grønsager og krydderurter til at holde, fordi jeg skyller det hele og putter det i plasticboxe med lidt køkkenrulle. Og fryseren er fuld af kød, brød og hjemmelavede ting. Typisk dansk hamstergen.

Men der hvor vi handler det meste, kan man så i denne uge ikke få kikærter på dåse, og i næste uge har de ingen porrer. I denne uge er kartoflerne fine – i næste uge ligner de noget, der er løgn. Og så er der mange ting, de simpelthen ikke har på programmet. Forretningen er ikke lavet til udlændinge, så når vi kigger i køleren med alle de der mærkelige kødboller, pølser, ting i grøn væske og så videre, så er det altså ikke noget, vi kan bruge. Der er også en kølemontre, hvor de har ting fra oksen – jeg er altid vildt benovet over, hvor mange mærkelige ting, der er i en ko, som jeg ikke kender! Og jeg har endda gået på husholdningsskole!

Ved siden af de daglige indkøb har jeg en lille liste af “pushere”. Jeg har min ostepusher, min pølsepusher, en melpusher i Bangkok – ja jeg har sågar en lokal hamburgerryg pusher. Før havde vi også en æggepusher, men han slagtede alle hønsene og begyndte forfra, så de skal lige vokse op igen. Men sådan er det vel – sådan var det også i Danmark.

Der er så to andre fænomener, der kan besværliggøre indkøbene. Den ene er, at pludselig så er noget udsolgt. I alle butikker i stort set hele landet! Min veninde fortalte mig om, at for nogle år siden (før vi flyttede herud) var der ingen tonicvand i månedsvis. For et par år siden, kunne vi pludselig ikke DRIVE rugmel op nogen steder. Som min veninde siger: “Man skal altid have et forråd af alle de gode ting!” – hun er nemlig hamster ligesom mig. Det andet fænomen er, at thaierne ELSKER at lave om. De VIL så gerne have, at vi bliver 5 minutter mere, så de flytter konstant om i varerne i butikkerne. Så render man forvildet rundt og leder efter havregrynene, som nu står nede i den anden ende af forretningen. De laver også gerne om på selve varen – altså indpakningen. Jeg tror ikke, de forstår betydningen af branding, logos osv., for pludselig er posen med vaskepulver grøn i stedet for rød, og så køber man den forkerte. Ikke så smart, men det tror jeg ikke, de tænker over.

Hardware

Nu er jeg jo gift med en “handyman”, som laver rigtig mange ting selv. (Også fordi vi begge efterhånden får gåsehud, når vi ser en thai håndværker). Nogle gange skal der skaffes små og store ting, og vi vil jo selvfølgelig gerne støtte de små forretninger her i området. Vores ven kalder et par af de nærmeste Jem og Fix 1 og Jem og Fix 2. De har alt mellem himmel og jord, men ikke altid lige det man skal bruge. Nogle gange spørger min husbond efter en vare, men andre gange går han selv på opdagelse i forretningen. Når han gør det, så sender jeg efter et par timer en SMS og spørger, om han er OK.

Vi har også et par store byggemarkeder – et nede i centeret, et nord for Hua Hin og et syd for byen. De er ikke ejet af de samme, men de har stort set de samme ting alle tre. De lider af, at de folk (og der er VIRKELIG mange – bare ikke ved kassen) allesammen er aflønnet af et varemærke. Så går man hen i malingafdelingen, så er der en Jotun sælger, en TOA sælger osv. De vil altid forsøge at sælge deres eget produkt, og har de ikke en eller anden vare, som feks. vandbaseret træmaling, så siger de “Mai hap” – don’t have – selvom det står lige henne på den næste hylde.

Spørger man efter noget, som de ikke ved hvad er, så kan man virkelig få samlet en hel sværm af ansatte omkring sig. Vi skulle bruge sådan en dims til at markere op, hvor hullerne til håndtagene i vores køkkenskabe skulle bores. Til sidst stod der nok 10 mennesker og diskuterede frem og tilbage. Men det endte altså alligevel med “Mai hap”.

Tøj og sko

Nu er jeg jo ikke ligefrem en stor person med mine godt 1 1/2 meter og 45 kg, og man skulle jo tro, at det ville være nemt for mig at finde noget tøj og nogle sko her i landet med små, slanke thaier. NOT!

Hvad tøjet angår, så skete der noget, da regeringen forbød kopivarer og slog hårdt ned på sælgerne. Stille og roligt er det blevet til, at det meste tøj nu kommer fra Korea og Kina. Jeg er da godt nok lidt oppe i årene, men jeg gider altså ikke gå i det mærkelige tøj. Enten ligner man en halvgammel sild, der forsøger at ligne teenager, eller også en bedstemor med blomstret kjole, pufærmer eller flæser i kraven. Og når man køber det i forretningerne eller på markedet, så ser det hele ud som om det er brugt! (Ikke at der er noget i vejen med det). Så jeg elsker H&M, og skal jeg købe noget tøj nede i centeret, så bruger jeg oceaner af tid på at rode rundt for bare at finde en enkelt lille bluse. Derfor er det meste af mit tøj 10 år plus…. Jeg er for nærig til at købe mærkevaretøj, og det siger mig ingenting.

Så er der skoene! Jeg går i små sko – bogstavelig talt. Jeg bruger størrelse 35, og det har altid været et problem i Danmark. Derfor købte jeg førhen sko i Thailand. Men nu er thaiernes fødder også vokset, så nu starter dameskoene ved 36 eller 37, og børneskoene stopper oftest ved 33 eller 34.  Det er meget mærkeligt – børns fødder må vokse i et hop i en vis alder…. Prøv at lægge mærke til, at thaierne ikke går så meget op i størrelsen af deres sko. Nogles fødder rager to centimeter ud over kanten af klip-klapperne, andre slæber afsted med nogle sko, der er 4 numre for store. Så who cares? Men at gå i Hello Kitty sko, når man er sidst i 50’erne er lidt grænseoverskridende.

Medicin

Medicin er en helt anden sag. Der er nok et apotek på hvert andet gadehjørne i hele Thailand. Nogle har ikke ret meget på hylderne i deres 2 m2 butik, hvor der er 100 grader varmt. Andre er kæmpestore, moderne apoteker, der har virkelig meget, og har de ikke det man skal bruge, kan de skaffe det.

Apoteket fungerer ofte som den praktiserende læge. Man går ind og forklarer, hvad man fejler, så finder apotekeren den rigtige medicin – ingen recept eller noget. Der er selvfølgelig nogle ting, som er på “drug listen” her i Thailand, og der skal man have en recept fra en læge. Det er feks. tabletter med kodein – det kan man ikke lide her i Asien, så lad Kodimagnylerne blive hjemme.

Man kan få penicillin, 600 mg. Ibuprofen i et glas med 100, Cortinsonsalve og masser af andre ting på apoteket. Jeg tager nogle øjendråber hver dag – i Danmark skulle jeg helt klart have en recept.

Det skal så siges, at de helst udleverer en blisterpack med Ibuprofen, fordi myndighederne tilråder at sælge dem sådan, men spørger man, så kan man få, hvad man ønsker.

Vi har et super apotek, som ligger inde på den gade, hvor der er natmarked. De sælger alt fra vitaminpiller til kørestole, og så er de superdygtige til at rådgive og hjælpe.

Skaffe varer på andre måder

Vi elsker Lazada! Det er en internetportal ligesom Amazon, hvor man kan købe de mest vilde ting til de vildeste priser. Her kan man finde alt det, som man ikke kan finde i butikkerne i Hua Hin. På Lazada kan man nemlig købe både fra thai butikker og direkte fra Kina. Selvom store dele af Kina nu er under lockdown, så kommer de fleste varer inden for 2-3 uger. Vi forsøger at købe så meget som muligt lokalt, men nogle ting kan man bare ikke købe fra thailandske forhandlere. Jeg skulle bruge nogle silicone bageforme – ingen i Thailand men masser i Kina. To stk. brødforme for 128 Baht! Bluser til sport – 5 stk i fin kvalitet 780 baht.

Lazada udbringerne kommer her så tit, at vi nærmest er på fornavn. Det er juleaften hver dag, for nogle gange kan vi ikke engang huske, hvad vi har bestilt! Jeg køber – jeg køber sportstøj og sko (som godt nok tit er for store), jeg køber wc rens og håndsæbe og en hel masse andre forbrugsvarer. Min husbond køber klinger til vinkelsliberen, et nyt hjul til sækkevognen, nye strenge til bassen – ja bassen (BTB675) er sågar købt på Lazada. Det er så desværre også lidt ligesom i Stephen Kings roman “Needful Things” – man kommer til at købe ting, man ikke anede, man havde behov for!

Der er også andre portaler som Shopee og Alibaba med flere.

Men vi elsker Lazada! Godt nok koster det lidt i fragt, men det er ikke særlig dyrt, og som regel er varerne i orden. Sikke meget tid vi sparer på Lazada. Øhhhh – ja – men vi skal jo også lige finde varen på deres elendige hjemmeside/app. Men pyt med det – vi tager en kold øl imens!

by Janne
Liv i Thailand

Fredericia Hovedbanegård i Hua Hin

Ja, det er rigtigt! Nogle gange findes Fredericia Hovedbanegård i Hua Hin – bare i lidt mindre målestok, og det er altså her på matriklen.

Udtrykket “Fredericia Hovedbanegård” er ifølge Google et lidt gammeldags udtryk ( ja – her mærker man sin alder) for, at der er masser af aktivitet og mennesker. Det kan man sandelig sige om huset her, og da heldigvis på den gode måde. Her er næsten altid gang i svesken – Covid eller ej. Og det er bare så uendelig fjernt fra vores liv i Danmark, hvor vi bare havde travlt! Travlt, travlt, travlt med håret stående lige bagud!

Jeg tror bare, at vi var helt klassiske danskere. Vi piskede afsted på arbejde, og når vi nåede til weekenden, så var der jo alle mulige gøremål. Græsset skulle slås, hækken klippes, vasketøjskurven tømmes, en tur i Føtex og alt det der. Vi havde snart ikke tid til noget som helst. Det var ikke så sært, at vi indimellem følte, at vi bare arbejdede og sov. Skulle vi ses med venner eller familie, så skulle det aftales flere måneder i forvejen, og man syntes nærmest, at det var lidt af en bedrift bare at spise aftensmad med nogen. Vi kunne godt gå i ugevis uden at mødes med venner eller familie, for de havde jo også lige så travlt som os.

Så det sociale liv blev primært udspillet på arbejde, hvilket jo i og for sig var fint. Jeg har haft nogle pragtfulde kollegaer, som jeg har grint og grædt med i mange år. Man har lært hinanden og kende på en helt særlig måde, når man er sammen 8 timer hver dag. Men efter de 8 timer, så har man ligesom også brug at hvile ørerne fra firmasnak…

Om at “droppe ind”

Droppe ind – altså komme uanmeldt. I Danmark kunne det godt give mig sved på panden, hvis folk kom uanmeldt. Det var noget mærkeligt noget, for når så nogle af de bedste venner kom forbi på grundlovsdag, fordi det tilfældigvis også er min husbonds fødselsdag, så var det jo bare superdejligt. Vi har nogle venner i Danmark, som af og til bare “droppede ind”, og det var jo altid en kæmpe fornøjelse og glæde. Jeg har tænkt meget over det, men jeg tror, at vi måske følte os utilstrækkelige, fordi der ikke lige var en stor tapasanretning, når folk kom uanmeldt, og at vi var trætte af, at der ikke lige var helt rent i hjørnerne. Sikke noget pjat i virkeligheden.

Hvilken kaffe byder du uventede gæster? Ja den reklame kunne virkelig få det til at løbe koldt ned af ryggen på mig dengang.

Jeg tror, at det skyldes at vi ofte var for hængt op. Vi fik uventede gæster, og så sad jeg og brændte sammen over, at jeg ikke kunne servere noget fint, fordi jeg ikke havde handlet. Jeg tænkte på, at der skulle laves gullash (som skal koge t2 timer) til aftensmad , og der skulle koges æg til madpakken i morgen. Der hang vasketøj i kælderen, og jeg skulle også lige svare på nogle emails på arbejde.

Sikke noget hø! Når jeg tænker tilbage, så er jeg ærgerlig over, at jeg havde det sådan!

At have tid

At have tid er en rigdom, som moderne mennesker ikke nødvendigvis besidder. Forestil dig, at du tænker: “Jeg skal ikke noget, og jeg BEHØVER heller ikke at gøre noget”. Det har været en meget mærkelig oplevelse for mig. Jeg har været vant til, at jeg altid skulle noget. Der var kalendere og planer og masser af gøremål, og der var ikke plads til ret meget spontant i sådan en hverdag.

Jeg kører så stadig den stil til en vis grad, for det er altså svært at få cirkushesten til at være hest på marken igen. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at planlægge og have gøremål hver eneste dag. Det føles bare meget bedre nu, for nu er det ikke pinedød nødvendigt at starte bilen kl. 7.30 og køre på arbejde hver dag. Men min daglige rytme holder jeg stadig fast i, så vi kommer op kl. 6.30 langt de fleste morgener, og vi går i seng i nogenlunde ordentlig tid. Jeg laver skisme også madplaner, men det er nok mere for hyggens skyld, for jeg overholder dem ikke ret meget!

Jeg er ikke verdens mest sociale menneske, men vi har godt nok bare fået mange dejlige nye venner og bekendte her i Hua Hin. Jeg tror, det hænger sammen med, at vi har tid – og dermed overskud til at knytte bånd og give noget til andre mennesker. Jeg har altid haft det nemmest med “de gode gamle venner”, og mit motto har været: “Lidt men Godt”.

Og så kommer vi tilbage til Fredericia Hovedbanegård, og jeg mener det virkelig på den kærlige og taknemmelige måde.

Vi elsker gæster

Vi elsker gæster (det har vi nu altid gjort) – men nu kan vi også værdsætte de uventede! Vi har dage, hvor dørklokken lyder masser af gange. Ikke alle er gæster, men vi har en dejlig blanding af folk – vores søde havemand, som vi lige får en snak med, så kommer en ven forbi til en øl, en thai ven kommer med en gang nudelsuppe, og en musiker mangler at få repareret en forstærker.  Det er da bare så dejligt. Og vi føler, at vi har overskud til det, selvom der skulle ligge en nullermand i et hjørne og vi kun kan servere franske kartofler fra en pose. Nogle dage får vi meget sen aftensmad, fordi vi havde gæster, men det er jo også lige meget – vi skal jo ikke op på arbejde. Andre dage må vi bare udskyde de planlagte gøremål, men who cares? Gæster er en gave, og dem skal man nyde. (Altså medmindre man har de forkerte gæster, ha ha). Der skal bare være TID til det – også oppe i ens hoved, for ellers er det svært at nyde.

Når vi har gæster fra Danmark er det selvfølgelig ganske særligt, og vi gør os rigtig meget umage for, at de skal have en dejlig oplevelse hos os her i Thailand.

I dag har jeg lært en filippinsk veninde at lave stenalderbrød (opfundet af den danske kok Thomas Rode). Det var planlagt at mødes og bage brødet, og det var en dejlig oplevelse. Hun gider ikke lave mad, men hun fandt ud af, at stenalderbrød da var den nemmeste ting i verden at lave. Imens fik herrerne et par øl og en snak! En dejlig regnvejrsdag med skønne gæster!

Vi elsker gæster!

 

by Janne
Liv i Thailand

Slipper vi snart for masker i Thailand ?

Om vi snart slipper for maskerne i Thailand er et rigtig godt spørgsmål, som især JEG stiller, hver gang jeg skal ud af døren.

Jeg hader de masker. Hader dem. Helt fra starten af alt det her Corona halløj har jeg ikke troet på, at det hjalp noget som helst at skulle have maske på, når man er på stranden, går tur, kører på cykel og så videre. Men reglen her i Thailand er, at man skal have maske på, når man forlader sin matrikel, og er man mere end to i bilen, så skal man have maske på. Også selvom man lige er stået ud af den samme seng og har delt en kold cola! Børn, voksne og gamle – alle skal have maske på, når de går ud. Myndighederne tilråder sågar indimellem, at man tager maske på derhjemme i privaten.

Jeg tror, at vi faranger er hårdere ramt af det maskepåbud end thaierne. I forvejen brugte asiater ofte maske, når de var forkølede for at beskytte deres omgivelser mod smitte. Det i sig selv var jo prisværdigt nok. Mange thaier, der arbejder ude, går også med elefanthue eller store hatte og slør for at undgå solen. Vores havedame kommer som regel med elefanthue på, og jeg forstår faktisk godt, hvorfor vi har lidt ukrudt hist og her, for hun kan da ikke se noget som helst ud af de to små glugger i den hat. Faktisk kan vi kun kende hende på hendes motorbike – og stemmen!

Da helvede brød løs i 2020 kunne man ikke opdrive en maske her i landet i et stykke tid. Det var ikke tilladt at gå ud uden, så vi var noget på spanden. Vi endte med at finde et par masker til en fuldstændig ågerpris, og så kunne vi da få handlet dagligvarer hjem. Senere fandt vi ud af at købe de masker som ses på billedet ovenfor. Det er bare noget blødt kunststof, som er så tyndt, at det nærmest kun har 1 side. Til gengæld får man ikke ørerne rykket af, eksem og andre følger af at gå med dem. De lukker overhovedet ikke ordentlig tæt og virker som i SLET ikke mod noget som helst. Vi skal gå med maske, men vi skal ikke gå med nogle bestemte masker, så derfor blev de disse her. De bliver vasket, og så kører de lige en omgang mere.

Går vi så allesammen med masker i Thailand?

Tja – det kommer altså virkelig meget an på, hvor man er henne. Mange siger, at ude på landet bruger de ikke masker overhovedet. I Bangkok skal man vist ikke formaste sig til at gå på gaden uden maske, for det gør stort set ingen andre. På Phuket går mange lokale efter sigende med masker, mens turisterne ikke går med dem.

Her i Hua Hin er vi lidt for tæt på Bangkok og ofte nogle rigtige duksedrenge, så rigtig mange går med maske her. Men slet ikke alle! Vi har stadig vejarbejde lige uden for døren på 5. måned, og ikke en af de arbejdere har maske på. Vores havemand har da heller ikke maske på. I mit fitness center har ingen maske på mere – heller ikke personalet – og på vores yndlingsbar tager personalet masken op for næse og mund, når de skal tæt på kunder. Det kan sådan set være lige meget, for vi har stort set allesammen haft Corona på et eller andet tidspunkt – både kunder og personale.

Vi er ved at gå kolde. Når man bor i et land, så må man jo bare følge reglerne der, men det er godt nok svært med de masker. Specielt når mange af de lokale også er så trætte af dem, at de heller ikke gider gå med dem mere. De sidder ofte på albuen eller under hagen, så man lige kan hive dem op, hvis det er nødvendigt. Så den strategi har vi også anlagt. Vi tager den korrekt på (selvom det bare er en klud uden virkning), når vi føler, at vi er pisket til det.

Jeg kan faktisk godt undre mig over det kloge i, at man er fuldstændig hysterisk med de masker, når man nu bruger sin ske og gaffel til at tage mad i det fælles fad med. Man køber mad i de små madboder, hvor sælgeren har fedtet rundt med varerne med sine hænder (og der er ingen vandhane i miles omkreds).  Man har maske på, når man kører på motorcykel men ingen styrthjelm (som er lovpligtig, men det håndhæves kun ved særlige lejligheder). Men sådan er Thailand.

Jeg spekulerer indimellem på, hvordan det påvirker børnene på lang sigt. Vores thai ven, Tam, får skældud af sin 8-årige søn, hvis han ikke har masken ordentlig på. Gad vide, hvordan den dreng ser på verden om nogle år? Skal det være med en maske på resten af livet af frygt for at få en eller anden sygdom??

Vores ven fra Danmark, som var på besøg i sidste måned, er en rigtig Rasmus modsat nogle gange. Han kan feks. godt finde på at sabotere affaldssorteringen i de her 8-10 spande i Danmark ved at komme noget plastic ned i papirtønden eller omvendt. Her besluttede han sig for at finde “maskegrænsen”. Så de sidste dage han var her, tog han masken af som så mange thaier. Så han kunne berette, at der hvor han fik besked på, at tage masken på, var i 7-11 og vores lokale indkøbscenter, Market Village. Ellers fik han overhovedet ingen kommentarer.

Slipper vi så af med de masker?

Det kommer nok desværre til at tage meget lang tid endnu. Vores sundhedsminister sværger til masker, og han har allerede erklæret, at selvom man sandsynligvis erklærer Covid-19 for “endemic” (altså noget vi må leve med) 1. juli, så er der sandsynligvis stadig maskepåbud. Just in case – eller hvad nu hans argument er. Citat fra Thaiexaminer: Right now, controlling the disease is not a problem but controlling people’s behaviour is. We still need to encourage people to put on face masks,’ he said. Egentlig skulle alle restriktioner så ophæves 1. juli, men vi elsker vores masker! Eller måske er det andre interesser? Nå ja, og så skal det lige nævnes, at det nok heller ikke bliver endemisk i hele landet i første omgang men kun på Phuket, Koh Chang og Koh Samui. Jeg klaskede mig på lårene af grin, da jeg læste det! (Eller rev jeg mig i håret). Men så får politiet noget at lave igen, når de nu skal kontrollere folk, der skal ind og ud imellem zonerne.

En anden lækkerbisken er, at nu må barer og natklubber og karaokebarer måske snart åbne igen. Måske allerede 1. juni siger de. De fleste barer er jo nu restauranter, og kan så have åbent til kl. 24. Nu skal der laves zoner, der styrer åbningstiderne på natklubber og så videre plus en del andet bureaukrati.

Men, men, men….. Selvom det lyder godt med en genåbning i forhold til turisme, så er det ikke uden forbehold.

Sundhedsministeren har bebudet, at der er nedsat et udvalg, som skal udstikke reglerne for genåbning af nattelivet. Herunder maskepåbud, 2 meters afstand mellem gæsterne osv. osv. Der skal i det hele taget gøres en ekstra indsats for, at turister og andre udlændinge får de masker på – og beholder dem på. Jeg kan da lige se en natklub, hvor alle – både personale og gæster – sidder med maske på og “hygger sig”.

Så nej. Vi har en strammer på posten, og han opgiver ikke de masker foreløbigt. Jeg forstår ikke, hvad de synes, vi allesammen får ud af det, men man kan jo spekulere på, hvad der ellers kan ligge under. At man så bare kan tage den sk…. maske på albuen eller køre den ned under hagen, kan jo være en løsning. Jeg har ikke “shoppet” i over 2 år, for jeg gider ikke gå og kigge på sko og tøj eller sådan noget med en maske på. Jeg handler lige daglivarer lokalt men køber det meste andet online, så de lokale butikker går glip af den forretning. Ikke at jeg køber meget af den slags, men jeg tror, at der er mange, der har det ligesom mig.

Nå ja, og så en anden MEGA irriterende ting. Det supermarked vi plejer at handle i – Makro – har haft en ny regel i noget tid. Vi skal gå med plastic handsker i forretningen. Prøv lige at åbne de der plasticposer i grøntafdelingen med plastichandsker på???!!! Jeg kan virkelig få et kæmpe raserianfald! Så jeg tager troligen et par blå gummihandsker med ud at handle for at bevare min sjælefred.

Lad os se! Næste regeringsmøde om emnet er i næste uge. Jeg har ikke de store forhåbninger til noget virkelig positivt – det bliver nok bare noget halv slattent. Jeg forstår, at man tager tingene med små skridt, men jeg ikke fatte, at vi nærmest går baglæns.

I dag behøver jeg ikke at bekymre mig om masker. Vi er nemlig spærret inde! Vores vejarbejde, som går ufattelig langsomt, og som har stået på i over 4 måneder nu, har indledt en ny fase. Nu har de i deres visdom støbt tværs over vejen på 3 meter, så INGEN kan komme ud eller ind. Resten af vejen har de kun støbt i den ene side. Hurra for thai håndværkere!

God søndag!

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Hold nu op hvor det regner i Hua Hin….

Det regner simpelthen helt vildt i Hua Hin lige nu. Det lyner og tordner, og lynene slår ned rundt om os med kæmpe brag!

Vores swimmingpool er ved at være en infinity pool (se ovenfor), og vi må simpelthen pumpe vand ud med jævne mellemrum, for at den ikke løber ud i hele haven!

Normalt er Hua Hin jo Thailands smørhul, hvad angår mange soltimer og vældig lidt regn, men det kan man ikke just sige lige nu. Thailands meteorologiske institut advarede om tordenvejr og “flash floods” – altså oversvømmelser fra lørdag til tirsdag blandt andet her i området. Det gør de nu så tit, og det bliver som regel ikke til ret meget. Men siden i går morges har det bare væltet ned, og lige i skrivende stund får vi 19,7mm i timen, her hvor vi bor. Vi har fået over 110mm siden i går morges, og det ser ikke ud til at holde op foreløbigt. De siger, det fortsætter frem til tirsdag

Et gammelt utæt hus

Vores hus er ikke bygget med termoruder, drypnæser, tætte udbygninger og alt det der. Det har den fordel, at vi aldrig har problemer med mug og den slags indendøre, for der er altid god og naturlig udluftning. Når vi er hjemme står de fleste døre og vinduer åbne (så jeg kan få fornøjelsen af at støvsuge og tørre af hver dag, for det vælter bare ind med skidt. Der er også et stort antal gekkoer, som har indtaget hele huset, og de efterlader sig klatter alle vegne. Min bedre halvdel mener, at jeg skal se det positive i det – nemlig at så er der en hulens masse myg, der er gået til…. Men nu er det jo heller ikke ham, der gør rent!!) Når vi ikke er hjemme, så udlufter huset sig selv. Der skal ikke meget blæst til, så står gardinerne ind i rummet! Det betyder så også, at når det regner så voldsomt, som det gør nu, så skal man lige tage en runde i ny og næ og tørre op! Vi har flisegulve overalt, så der kan sådan set ikke gå noget i stykker, men jokker vi i det vand, så er der sorte fodspor overalt!

Det her uvejr har bestemt sig for, at det kommer sådan i etaper på et par timer, og så klarer det lidt op og regner ganske stille ind imellem. Men vindretningen skifter så fra gang til gang, så stort set hele vores terrasse er pladdervåd, og den er ellers overdækket over det hele. Det regner simpelthen 2-3 meter ind under taget!

Da vi købte vores hus, var taget så utæt, at vi måtte flytte sengen i vores soveværelse på 1. sal, for det regnede lige ned i hovedet på os. Det dryppede ned gennem taget, og det slog huller i gipspladen, som selvfølgelig ikke var vandfast. Vi snakkede med vores caretaker, og på bedste thai maner sendte han et par folk op på vores tag, og de forsøgte at fuge det med vådrumsfuge udefra. For det første er det bare grimt, og for det andet så holder det jo ikke en meter. Det dryppede stadig ind, men trodsalt kun nogle gange om året. Dog var loftet i soveværelset efterhånden ret grimt med alle de huller, men fordelen var, at vi kunne se, hvis vi havde glemt at slukke lyset i gangen udenfor! Så fandt vi en hollandsk gut, som lavede spray foam. Man sprayer en slags PU skum op under tagstenene, så de klistrer sammen og bliver tætte på undersiden. En sidegevinst ud over at slippe for vand i hovedet i sengen var, at det skulle sænke temperaturen under taget og dermed også i soveværelset. Win-win tænkte vi og bestilte sådan en omgang. Desværre lukkede elværket for strømmen lige netop i de dage, så han måtte bruge en kæmpestor generator (som vi selvfølgelig også skulle betale for), og den ødelagde så loftet i vores carport med udstødningsos, men det er så en anden historie!

Udover at han ikke lagde de 4,5 cm på, som han havde lovet men kun cirka det halve, så var det nogle af de bedste penge, vi har brugt på det her hus. Så var der godt nok ro for indtrængende vand, og det er der stadig (håber jeg). Til gengæld må han have efterladt et lille bitte hul et sted, for vi fik et gigantisk bo af bier deroppe, som lige præcis kunne klemme sig ind i rummene ved vores downlights. Ja, sådan er det at have hus i Thailand! Det er lidt ligesom pizzareklamen “Når den bunden den er go’, den hele pizza er go'”. Sådan er det også med huse – er tag og fundament godt, skal resten nok holde.

Men altså tæt er det her hus ikke, og derfor vi ved lige nøjagtig, hvor der skal ryddes for ting, og hvor der skal tørres op. Det er ingen katastrofe, for det er jo kun en gang eller to om året, at vejret går helt amok.

Alt er fugtigt

Ja, alt er fugtigt nu. Jeg vaskede noget sengetøj i forgårs, og det kan simpelthen ikke tørre. Det er ikke muligt, når luftfugtigheden er 94%. Vinduer og døre binder, og alt er bare klamt. Regnvejr på denne årstid får også flyvetermitterne på vingerne. De sværmer rundt i tusindvis og går specielt efter lys om aftenen. Kommer de ind, smider de ret hurtigt vingerne og render rundt uden. Så har man en million vinger liggende i og på alt! De kommer i flere størrelser, og vi er heldigvis kun udsat for de små. Nogle af vores venner har de store, og de skal nærmest have en skovl til at fjerne vinger med. Jeg har en fastboende gekko i mit køkken, og forleden aften var den meget udfordret. Der var så mange flyvetermitter, at den ikke kunne nå at æde dem, og der sad faktisk en enkelt på ryggen af den!!

Ny kloak

Vi har fornylig investeret i en kloak forbindelse. Overskriften er faktisk lidt forkert, for tidligere havde vi ingen kloak. Eller jo – vi var sluttet sammen med 3 andre huse, og vores kloakvand løb ud på en mark bagved det sidste hus. Det er ihvertfald hvad vi tror. Men fornylig skillingede vi sammen her i vores lille sub soi og fik rigtig kloak. Det kostede den store sum af 15000 baht pr. hus, men det er så heller ikke blevet særlig kønt lavet! Projektet kom i gang, fordi kommunen skifter kloak og vandrør på den lidt større soi uden for vores lille stikvej. Læs mere om det her.

Nu har vi ihvertfald kunnet konstatere, at det virker, for normalt får vores nabo hele sin septiktank fordelt på græsplænen, når det regner som det her. Denne gang ser det ud til, at det også er gået fint hos dem.

Det eneste problem der er med den nye kloak er, at kommunen nu efter 4 måneder STADIG ikke er færdig med projektet. Vi snakker om 250 meter vej!! Vores tilkørselsvej er et kæmpestort ælte med en anseelig sø ved indkørslen til vejen. Vores bil står stadig ude, for vi kan simpelthen ikke køre ind og ud mere. I sidste uge kom de så og lagde sand ud og gjorde klar til at støbe, så humøret steg og vi fik en flig af håb om en snarlig afslutning af det projekt, der skulle tage 1 måned, men som nu har taget 4! Men nej! Det startede godt med mange betonkanoner, der læssede af i den ene side af vejen. Men så begyndte det at regne, og så kørte de allesammen hjem! Nu har det regnet så meget, at vi har en flod igennem alt mudder og sand, og man synker i bare man stiller sig på vejen. Hvis der kører en betonkanon ind nu, synker den i til halsen!! Så det er endnu en ommer – ud af et utal af tragikomiske ommere, der allerede har været i det projekt.

I går skulle jeg i fitness centeret og træne, og det NÆGTER jeg at gå glip af. Vand eller ej! Så jeg måtte i mine havesko og så vade i mudder og sand for at komme ud til min veninde, som samler mig op uden for kaos. For at slippe for at vade igennem søen for enden af vejen, kunne jeg gå på en smal cementkant i siden af vejen, som de lige har støbt. De havde bare været så venlige at smide en bred metalskinne lige der, så det var nærmest som at være linedanser at komme ud. Men her sætter man altså ikke fødderne i plummervand, hvis man kan undgå det (ligesom man ikke går ud i højt græs) – man ved ALDRIG hvad man træder i. Et hul, en varan, en slange, kloakvand eller noget andet slemt. Og så er der jo hele logistikken i at gå ud. Rene sko og strømper til fitness, beskidte sko i pose, så man ikke sviner bilen til. Paraply, noget til at tørre fødder i – ja, det er et værre gedemarked!

Lange udsigter

Nogle gange bliver jeg bare træt! Selv jeg – som da ikke er entreprenør – kan se, at de laver tingene temmelig bagvendt, og at konsekvens og effektivitet er ukendte ord for dem. Indimellem kigger vi på hinanden og siger: “Hvad har de NU gang i??”. Min bedre halvdel har brugt oceaner af tid på at følge projektet i stedet for at få malet vores nye pumpehus. Han interesserer sig for byggeri generelt, men jeg tror, at en lille kringle på at følge et projekt her er, alt det bindegale de kan finde på!

Vi har et væddemål kørende her i huset. Min bedre halvdel mener, at vejen er færdig den 12. maj. Den vinder han helt sikkert ikke! Jeg siger 1. august – selvom jeg næsten ikke kan holde ud at tænke på det. Desværre er det nok mindst lige så realistisk! Hvordan de nogensinde får bygget en motorvej her, fatter jeg ikke.

I min verden har det lange udsigter. Så derfor skal vi spise slatne gulerødder og undvære kaffen i nogle dage mere. Forhåbentlig ikke flere uger….. Det er en kamp at komme ind og ud til vores hus nu, og vi skal bære alt et langt stykke i pludder ind og ud.

Heldigvis er jeg programmeret som en hamster, der altid har et godt forråd, så vi dør ikke af sult. Der er masser af mad i fryseren, men det er bare hammer irriterende, at man ikke kan komme ud og købe friske varer. Vores skraldespand er heller ikke så sjov mere, og her kommer der altså ikke nogen skraldebil og henter skraldet.

Om nogle dage skulle regnen holde op, og så kommer de forhåbentlig tilbage. Please please – giv os vores vej tilbage!!