Hus i Thailand

Min nye (dyre) lidenskab – Ørkenroser

Ørkenrosen er en fantastisk plante, der er meget nøjsom. Den tåler at tørre ud og har det faktisk bedst på den måde. Her i Thailand findes ørkenroser i krukker rigtig mange steder, og de trives også fint i Danmark.

Det latinske navn er Adenium obesum, og det er faktisk en sukkulent. Den kommer oprindeligt fra Afrika, nærmere bestemt Østafrikas tørre områder. Det siger jo lidt om planten, og den skal virkelig ikke have meget vand. Den fås i et væld af farver og er altid dekorativ med sin forvredne rodknold og forfinede blomster.

Ørkenroser i Thailand

Her i Thailand, er den vældig populær, og den står rigtig mange steder og ser dekorativ ud. MEN – den er ikke billige!! I forhold til så mange planter er den pænt pebret. Man kan feks. få denne fine crysantemum for 20 baht (4 kr. – der er 3 i krukken).

Men en ørkenrose tager lang tid at udvikle, og så er det jo klart, at den koster noget mere. Vi har set mange forskellige størrelser, og lige så mange forskellige priser. Den vi købte i går på billede øverst, kostede 600 baht. En lille nybegynder kan fås for 2-300 baht, men det kan jo også være sjovt at forme dem selv. En stor flot gammel ørkenrose kan koste 3-6000 baht. Og det er altså mange penge for en plante i Thailand.

Denne står nede på den lokale tyske beergarden er nok lidt mere end en meter høj og . Den kunne jeg godt bruge i min have!

Vi har selv et par stykker i forskellige aldre. Vi har denne her baby, som vi fik af vores venner sidste år, og den er vokset rigtig meget siden da. Den blev klippet ned for et par uger siden, og ser nu sådan ud.

Så har vi “The Grand Old Lady”. Den er faktisk to planter, så den har både røde og hvide blomster. Den var her, da vi overtog huset, og den har nærmest blomstret uafbrudt siden. Den er utrolig flot.

Vores største problem er havefolkenes godhed. De vil så gerne vande DET HELE, så de pladrer bare vand på de planter, som egentlig ikke har så godt af det. Mange af de blomstrende buske her kan heller ikke lide for meget vand – de taber de blomsterne. Faktisk slog de en af de rigtig gamle ørkenroser ihjel her i vinter, fordi den simpelthen fik for meget vand. Det var øv. Vi har forsøgt at sige det, men det har de altså ikke rigtig forståelse for. Så nu har vi flyttet dem, så det ikke rigtig passer med vandslangen for de fleste af dem.

Ørkenroser i Danmark

Som nævnt kan man sagtens have ørkenroser i Danmark, og de er ikke særlig svære at dyrke. Ikke for meget vand, plant den om engang imellem og så giv den lidt gødning, når den blomstrer (sommer i Danmark). Og så skal den gerne ud om sommeren og ind igen til vinter. Bliver den for ranglet, så klipper man den bare, og den er ret nem at forme.

Jeg efterlod faktisk en 25 år gammel ørkenrose til en kollega med vinterhave, da vi forlod danmark. Den fik jeg som en lille bitte ting, og hver gang jeg plantede den om, voksede den og gav også fine blomster om sommeren.

Sjove former

Den sidste nye, vi lige har købt, ses på det øverste billede. Da jeg fik det op på min computerskærm skrupgrinede jeg. Hvis man er typen, der kan få figurer ud af skyer på himlen eller grenene på træerne, så bør man også kunne se, hvad jeg ser på det billede. Jeg elsker ørkenroser!

 

by Janne
Liv i Thailand

Skrald i Thailand – og i Hua Hin

Skrald er et kæmpe problem i Thailand, og det er det også her i Hua Hin. Der er ingen affaldssortering og genbrugspladser – heller ingen indsamling af affald ved private huse som standard. Det kan vist fås for den fyrstelige sum af ca. 100 baht pr. måned.

Som danskere er vi jo ikke vant til, at der ligger skrald overalt, men det gør der godt nok her i Hua Hin og også mange andre steder i Thailand. Jeg har lavet en lille billedreportage herfra, og det er bestemt ikke noget, jeg er stolt af!

Skraldebjerg – som vi havde det i Danmark i gamle dage

I 2016 var der her i Hua Hin vejspærringer og ballade over vores eget skønne affaldsbjerg. Det lå vest for byen ude i midten af ingenting, men desværre boede der alligevel mennesker i nærheden. De protesterede over lugten og over grim væske, der vældede ud af bjerget. Billedet øverst oppe er det store skraldebjerg – og det skal retfærdigvis siges, at det ikke er så stort endda mere. Det er forrest i billedet.

Hvad gør man så? Ja, man flytter det et andet sted hen. Så nu ligger det tæt på en militærbase i nabobyen Pranburi, 25 km syd for Hua Hin. I 2016 dumpede Hua Hin så 150 tons affald – hver dag – på dette sted. Og det er nok ikke blevet mindre i mellemtiden.

Hvad gør man med sit affald?

Vi har ikke dagrenovation i privat huse i Thailand – ihvertfald ikke her i byen. Det gør det bøvlet at komme af med affaldet for mange. Man skal altså tage det med hen til en “offentlig” skraldespand. De bliver til gengæld tømt dagligt og er ikke mere ulækre end en container ved en boligblok i en dansk storby. Faktisk er jeg ret imponeret af de gutter der kommer med skraldebilen – de knokler hårdt!

Sådan her ser vores nærmeste skraldespand ud, og den ligger ikke mere end 200 meter væk. Der er sjældent langt til nærmeste skraldespand, men man skal lige have det ind i bilen eller bag på sin motorcykel.

Affaldssortering

I Thailand har vi “human affaldssortering”. Det vil sige i de fleste tilfælde smider man bare alt i skraldespanden, og så kommer der nogle andre og sorterer det bagefter. Lyder det vildt? Nej, det er helt almindeligt “arbejde” for mange mennesker i Thailand. Derfor ser man også tit folk stå og rode i skraldespandene. De får penge for pap, plastic og dåser og flere andre ting, og de kan derved skaffe sig en ekstra skilling hver dag på måske 50-100 baht.

Her sorteres en stor bunke affald ude på en mark

Her i husholdingen sorterer vi affaldet, som vi altid har gjort i Danmark. Vores havefolk tager pap, plastic, dåser mm som de sælger – restaffaldet kører vi selv op i de blå tønder. Vi fandt faktisk også ud af, at man kan komme af med sine brugte batterier i Blueport her i Hua Hin, hvilket var en lettelse. Jeg har ikke glemt reklamen “Skal du fucke med mit grundvand” – jeg tror ikke jeg har smidt et batteri i skraldespanden siden!

Hvad så med haveaffald og byggeaffald?

Den er straks værre! Nu er der jo temmelig langt til Pranburi, og derfor ser det sådan ud mange steder på de små veje her i Hua Hin:

Og hvis det er rigtig slemt, så blander man de to ting – gerne med lidt husholdningsaffald, som man så kan sætte ild til og brænde af!

Derfor er der af og til lidt “tykt” med helt klare toner af brændt affald i luften. Afbrændinger finder også tit sted om natten. Det er ikke lovligt, og det giver en bøde.

Uofficiel skraldecentral

Der findes dog en uofficiel skraldecentral ude i nærheden af det gamle skraldebjerg. Her kan man angiveligt aflevere alt muligt mærkeligt, og det bliver sorteret og solgt. Man skal nok ikke komme med skraldespanden med fiskeskrog og kartoffelskræller, men ellers alt mulig andet.

Det ser ikke ud til, at man bliver rig af skrald for de bor vist i “privaten” bagved.

Skraldekampagner

Der er store kampagner mod skrald i gang i landet i disse dage – også som effekt af de mange globale kampagner. Man sparer på sugerør og plasticposer, og et supermarked i Chiang Mai er begyndt at pakke grønsagerne ind i bananblade. 7-11 har sparet 237 millioner plastikposer i løbet af 3 måneder – makes you think!! Her i Hua Hin er der mange mennesker (flest udlændinge), der hver eneste søndag eftermiddag samler i hundredevis af kilo skrald på strandene og langs vejene.

Og i det store perspektiv, så bliver der i Thailand importeret plast til fremstillingen af genbrugsplast. Ud af de 2 millioner tons plastaffald der genereres i Thailand hvert år, genbruges kun 500.000 tons. Der ligger nu et lovforslag om, at importen af plastaffald skal stoppe senest i 2020, og målet er at genbruge 100% af plastaffaldet.

En kæmpe færge er ved at skifte kurs, men det kommer til at tage lang tid at lave en adfærdsændring i det thailandske samfund på dette punkt. Det er landet, hvor det meste mad spises af plastposer og polystyrenbakker, og der drikkes enorme mængder drikke af plastickrus. Alt selvfølgelig udleveret i plastikposer. Man importerer skrald, og man kan ikke komme af med sit eget skrald på en fornuftig måde. Og så vil jeg slet ikke komme ind på affald fra havet, som ikke nødvendigvis kommer fra Thailand…..

Der er masser af muligheder for forbedringer.

by Janne
Hovedretter, Liv i Thailand, Mad

Mellemøstlige kyllingehjerter med hummus

Kyllingehjerter er både billigt og sundt, og lavet på denne måde er konsistensen ikke som viskelæder. Retten er krydret med spidskommen og de bløde løg giver en dejlig sødlig smag til den friske salat og hummus.

Kyllingehjerterne

Kyllingehjerter –  og hjerter i det hele taget – skal enten steges superkort eller braiseres rigtig længe. I denne ret steges kyllingehjerterne kun ganske kort sammen med spidskommen for at give den mellemøstlige smag. Der skal god gang i panden, så man får hjerterne ristet af og ikke kogt. Det kan faktisk være en fordel at stege ad flere omgange og så stille de færdige hjerter i ovnen ved 90 grader for at holde dem varme. Eventuelt sammen med løgene.

Her i Thailand forbavses man ofte over, hvordan man kan købe mad. Jeg har aldrig set kyllingehjerter på denne måde før, men det ser da mere delikat ud end en blodig klump på frost.

 

De karameliserede løg har fået næsten 3 kvarters omhyggelig kærlighed for at få dem til at svinde ind og miste den bitre løgsmag. I denne ret er der tre mellemstore løg, og de skal ende med at blive til ca. en tredjedel. Det er faktisk lidt en kunst for de tålmodige at lave bløde løg. Nogle kalder dem også karameliserede løg. De får lov at stå og få farve ved svag varme. De skal vendes af og til, og går det for hurtigt, skal de lige have en sjat vand. Til sidst står man med de mest fantastiske bløde og sødlig salte bløde løg. Gode i denne ret men så sandelig også til en bøf eller en kotelet.

Da inspirationen jo er mellemøstlig, serverede jeg kyllingehjerterne med hummus, pitabrød og en grøn salat og en yoghurtdressing med krydderurter.

Jeg kan lide hummus med lidt konsistens, så jeg lader skallen blive på, når jeg har kogt dem. Hvis man er ude efter en hummus, der er blød som en barnenumse, kan man pille skallerne af, inden man blender.

Opskrifter på hjerter og hummus kommer her.

Mellemøstlige kyllingehjerter

  • 300 g kyllingehjerter (evt. fra frost)
  • 3 mellemstore løg
  • 1 spsk spidskommen
  • 1 knivspids tørret chili (eller efter smag)
  • Salt og peber
  • Smør og olie til stegning

  1. Skær toppen af kyllingehjerterne og rens for eventuelt blod med en spids kniv. Læg hjerterne i en tallerken med køkkenrulle for at optage evt. væske.

  2. Pil løgene og skær dem i ringe på ca. 3mm. Varm smør og olie i en pande – det må ikke brune men lige begynde at bruse. Kom løgene i og skru ned på lav varme. Drys dem med salt og lad dem stege ganske stille i 30-45 minutter mens der vendes rundt indimellem. Bruner de for hurtigt, så tilsæt et par spsk. vand og lad det koge væk. Tålmodighed er nøgleordet.

  3. Steg kyllingehjerterne ved god varme og tilsæt spidskommen, når de er ved at være brunede. Smages til med salt og peber.

  4. Hældes op i en varm skål og holdes varme til servering.

 

Hummus

  • 150 gram kikærter
  • 2 fed hvidløg
  • 3 spsk tahin
  • 1 lime – saften
  • 1 spsk olivenolie
  • Salt
  • Paprika og olivenolie til pynt

Kikærter – dagen før

  1. Sæt kikærterne i blød i rigeligt vand og sæt dem i køleskabet dagen før

  2. Kog kikærterne uden salt i en time og lad dem stå i kogevandet. De må ikke køle ned, så bliver skallen hård. Gem kogevandet.

  3. Kom kikærter, hvidløg, limesaft, tahin og salt i en køkkenmaskine eller blender. Tilsæt lidt af kogevandet – pas på ikke at komme for meget i.

  4. Blend humussen til den er ensartet. Smag den til med salt og evt. mere limesaft.

by Janne
Forretter, Mad

Nemme poppadums med mynteraita

Disse poppadums er nemme og sunde, for de laves nemlig i mikrobølgeovnen. Her er de serveret med tomatsalsa og mynteraita, og det er en lækker lille forret eller måske et mellemmåltid.

Hvad er Poppadums?

Poppadums er tynde skiver af dej, som er lavet af linsemel og måske med noget rismel i. Derfor er de faktisk ret sunde – hvis ikke det var fordi, man normalt steger dem i olie, og så er de altså ikke så sunde mere.

Jeg har lavet dem i microbølgeovnen efter inspiration fra Jamie Oliver, og det er da godt nok noget af det nemmeste i verden. Man tager en “rå” poppadum skive ud af pakken, smider den i microbølgeovnen (satte min på 700W), og så skal den have 25-30 sekunder. Så er man klar til den næste. Der er intet fedteri og farlig varm olie, og de smager helt som de skal. Pludselig er det faktisk en sund snack med masser af fibre og mineraler fra linserne. Desuden er der ikke så meget salt i poppadums som i almindelige chips og snacks, plus det er en fedtfattig dip. Ren win-win.

Poppadums kan man her i Thailand købe forskellige steder – disse her er købt i Makro, og de er med sort peber – meget! I Danmark kan man købe dem i feks. Føtex eller hos en asiatisk købmand.

Jeg lavede en tomatsalsa (som ikke er særlig indisk, men det smagte godt) og en mynteraita på yoghurt.

Poppadums med mynteraita

  • 16 stk. Poppadums

Tomatsalsa

  • 3 stk. tomater
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 stort fed hvidløg
  • 1 lille bundt (thai) basilkum
  • Salt og peber

Mynteraita

  • 2 dl yoghurt
  • 1 stort fed hvidløg
  • 1 spsk. tørret mynte
  • frisk mynte
  • salt og peber

  1. Fjern kernerne fra tomaterne og snit dem i små tern. Tilsæt olivenolie og pres hvidløgsfeddet ned i tomaterne. Smag til med salt og peber og tilsæt til sidst finsnittet basilikum.

  2. Hæld yoghurt op i en skål og pres hvidløgsfeddet ned i. Tilsæt tørret mynte og finhakket frisk mynte. Smag til med salt og peber.

  3. Bag poppadums en ad gangen i 25-30 sekunder i microbølgeovnen ved næsten fuld eller fuld effekt alt efter, hvor kraftig ovnen er. Her kan man se forskellen fra rå til bagt. Pas på de ikke får for meget, så bliver de bitre.

  4. Disse poppadums er bedst friskbagte, men skal de stå en stund, så kom dem i en pose, når de er kølet af. 

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Om at lære Thai

Det er svært at lære et nyt sprog, men vi har måttet erkende, at det er om muligt ENDNU sværere, når man også skal lære et nyt skriftsprog som på thai. Men kan man leve i et land uden at kunne tale og læse sproget??

Få det nu lært….

Vores mantra inden vi flyttede til Thailand var, at når vi flyttede herud, skulle vi bare lære thai i en hulens fart. Vi startede hjemmefra og gik på aftenskole en sæson og lærte at sige goddag og farvel, hvad klokken var og hvor vi kom fra. Læreren, Nicki, oprindeligt fra Ubon Ratchathani var ret god – hun havde helt klart sprogligt talent, for hendes dansk var faktisk rigtig godt. Men det var som om de der gamle hjerneceller ikke rigtig tog imod, og det var svært at huske alle de meget fremmede gloser. Der var ikke noget hold for “lettere øvede”, og et halvt år senere havde vi desværre glemt det meste….

Værktøjskassen

Det er mange år siden, at vi besluttede, at vi ikke ville nyde vores otium i kolde og mørke Danmark. Jeg er simpelthen født på det forkerte kontinent og bliver desperat i vinterens mørke og kulde. Dengang for efterhånden 20 år siden var det Spanien, der var på landkortet. Så vi besluttede, at vi ikke kunne flytte til Spanien, før vi havde lært sproget. Vi tog til Spanien 2-3 gange om året, og i flere år brugte vi hele sommerferien på at gå på sprogskole, feks. i Malaga. Det var i skole fra 9-13 og så lektier et par timer om eftermiddagen. Spansk har kompleks grammatik og en masse uregelmæssige verber, så vi terpede og terpede – også hjemme ved køkkenbordet i sol og regn. Vi hørte spansk musik, så spansk TV og blev ved at øve os.

Det lykkedes – vi kan faktisk godt begå os på spansk. Men så kom Spanien med i EU, priserne gik på himmelflugt, og så var det ikke mere en mulighed for os. Men desværre har vi nu en værktøjskasse inde i hovedet, og når jeg skal oversætte “appelsin” til thai, ja så dukker det spanske ord “naranja” op på lystavlen. SUK!

Lær at gå, før du kan kravle

Nu er vi så ved at forsøge at udskifte den der værktøjskasse oppe i hovedet. Vi har brugt timer og atter timer på at lære gloser – som vi desværre glemmer igen på rekordtid. Nu er vi så gået i gang med en ny strategi, som nogen siger skulle være bedre. Vi skal først lære at LÆSE sproget – ikke at tale det. Så vi har købt en bog, hvor man kan lære at læse thai på 10 dage. Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, så der er gået rigtig meget mere end 10 dage. Og så er det jo i virkeligheden lidt bagvendt. Tænk på et thailandsk barn (eller et hvilketsomhelst barn). Det lærer at tale thai af sine forældre og øvrige personer i omgivelserne. Senere kommer barnet i skole og lærer at læse og skrive. Nu forsøger vi så at lave den omvendte – fordi nogle kloge folk mener, at det er den bedste måde at lære sproget på for en udlænding. Vi kan efterhånden tygge os igennem en tekst på thai – men problemet er: Vi forstår ikke et pluk, for vi har ikke ordforrådet i orden. 🙁

Thai – en kort beskrivelse

Thai er et tonesprog, hvor tonerne afgør ordets mening. Der er en del ord, som virker ens, men om det udtales neutralt, højt, lavt, stigende eller faldende er afgørende for betydningen. Der er 44 konsonanter og 21 vokaler, og konsonanterne er delt op i grupper og “styrer” tonen i stavelsen. Indtil der kommer en lille apostrof eller en anden lille dabs, der ændrer tonen til det modsatte. Man skriver en sætning ud i et, så man kan ikke se, hvor ordene ender og begynder. Til gengæld er der stort set ikke noget grammatik. Hvis man feks. vil sige noget, der foregik i datid, sætter man bare et ord ind, der indikerer, at det er datid. Så direkte oversat siger man: Jeg gå på marked i går. Så langt så godt.

Her er et eksempel på et thai ord. Det er lidt snyd, for det er Bangkok på thai, som er et kæmpelangt ord, men man kan jo godt se, at alt kommer i én lang smøre!

Og for at det ikke skal være løgn, så har man også 2 andre skrifttyper til feks. reklamer og skilte, og det kan se sådan ud:

Altså, vi er helt lost!

Kan man bo i et land uden at kunne sproget?

Ja, det kan man tilsyneladende godt, men det er flovt og meget, meget frustrerende. Thaierne generelt kan ikke meget engelsk, så det skal man altså ikke satse på. Man kan ikke bruge sit formfuldendte skole- eller businessengelsk. Det fortstår de altså ikke, så vores engelsk bliver også til noget rigtig pjat, hvor man ikke bøjer verber eller bruger komplekse sætninger.

Vi kan lige lidt ord til husbehov – men slet ikke nok – og så må man blande det med at ligne en sprællemand, tegne på et stykke papir eller bruge Google translate. Og Google translate er i den forbindelse et kapitel for sig selv. Det går fint at oversætte fra dansk eller engelsk til thai, men den anden vej er ren volapyk. Google kan ikke finde ud af det med tonerne, og så får ordene pludselig en hel anden betydning. Derfor kan selv simple sætninger være umulige at oversætte.

Skal vi i byggemarked og købe en popnittetang, så må vi finde et billede på nettet først og så vise det til butiksmedarbejderen. Skal man tale med sine håndværkere om et projekt, man har gang i, så må man krimse på papir, skrive på I-Pad’en eller simpelthen vise dem, hvad man gerne vil have gør. Og så håbe, de forstår, hvad man mener!

Hvem kan ikke hvad?

I bund og grund, så er det jo ikke thaierne, der ikke kan engelsk, men os der ikke kan thai. Ihvertfald som fastboende – som turist er det lidt noget andet. Man lærer jo ikke thai for at være her i en sommerferie. Men tænker man på, hvordan holdningen til tilflyttere er i Danmark, så forventes det jo også, at de lærer sig sproget. Også selvom de fleste danskere taler udmærket engelsk!

På med Vanten

Ja, der er ikke andet at sige end “På med Vanten” – vi SKAL lære det sprog! Jeg beundrer og misunder de herboende udlændinge, som kan tale flydende thai, og der vil jeg rigtig gerne hen. Heldigvis er vi to om projektet, så der er ikke andet at gøre end at blive ved med at øve og terpe! Og så må vi til at se halvvisne talkshows og reklamer for vaskepulver på TV og høre sukkersøde kærlighedssange på nettet. Man lærer nemlig rigtig meget af musik og TV!

På med Vanten!

 

by Janne