Liv i Thailand

Hvad sker der med priserne i Thailand?

Ja, hvad sker der lige med priserne i Thailand? Der sker jo nok det samme som i resten af verden: De går op pga. stigende energipriser, vareknaphed og andre faktorer.

Det kaldes selvfølgelig inflation, og det ser man nu i det meste af verden, men Thailand har også andre problemer at slås med, som får priserne til at ryge til himmels på visse varer. Det rammer så bare meget HÅRDT hos de mange millioner thaier, som er fattige eller på fattigdommens rand. Når priserne på mad stiger voldsomt, så kan det være en katastrofe for de fattigste.

Når jeg snakker med min veninde i Danmark, så fortæller hun om, hvordan priserne bare går op og op på alting der. Jeg læste til morgen, at en gennemsnitsfamilie i Danmark skal regne med at betale ca. 20.000 kr. mere om året for helt basale ting som varme, mad osv. Inflationen i Danmark er lige nu omkring 4%, hvilket er det højeste i mange år. Jeg var ellers ret misundelig omkring jul, hvor en liter piskefløde kunne fås til 5 kr og en flæskesteg til 20 kr. pr. kg. Det var ligegodt MEGET billigere end her! Men det var nok, fordi julen blev aflyst i Danmark, for de tilbud findes vist ikke mere.

Det lidt mærkelige i Thailand er, at priserne på nogle varer er gået helt amok, og andre er helt stabile. Noget af det er der en forklaring på – andre fænomener kan man bare undres over.

Svinekød

Svinekød i Thailand er i løbet af det sidste år steget til omkring det dobbelte fra omkring 115 Baht pr. kg (ca 23 kr.) til 240-250 Baht pr. kg. Mange undrede sig over, hvad det var der skete der, for det så faktisk ud til, at der var mangel på svinekød lige pludselig. Ikke at der manglede noget i forretningerne, men det var bare blevet meget dyrt i forhold til tidligere. Pludselig begyndte thaierne at brokke sig helt vildt på Facebook over det (det er sådan man protesterer over tingenes tilstand her til lands). Så kom det på avisernes forside, og så begyndte nogen at grave lidt i sagerne.

Det viste sig, at antallet af svinefarmere var gået ned fra 200.000 til 80.000 i løbet af et år. Årsagen skulle være, at foderet var blevet for dyrt. Når man så ved hvilke monopollignende tilstande der er inden for store dele af handlen her i landet, så kan man jo tænke sit.

Men det var ikke det værste. Så kom det pludselig frem, at der vist nok var fejet en gang svinepest ind under gulvtæppet. Flere gange havde myndighederne bedyret, at Thailand var det eneste land i Sydøstasien uden den sygdom. Men de fandt så svinepest i en kælegris, og så var det skelet ligesom kommet ud af skabet, og nogle dage senere fandt de også sygdommen på et slagteri. Så fik myndighederne travlt med at fortælle, at de allerede for 3 år siden startede en indsats for at inddæmme sygdommen i Thailand. Man forbød også eksport af levende grise i en periode.

Myndighederne bedyrede, at svinepest IKKE var årsagen til de kæmpe stigninger på svinekød, men at de nu ville kontrollere alle led i svineproduktionen for at finde årsagen. Et par dage senere fandt man et lager på 200 tons svinekød på frost hos en af de store grossister. Men nej nej, det var der ikke noget mærkeligt i blev der sagt. Heller ikke selv om det var lige op til kinesisk nytår, hvor der bliver fortæret store mængder af svinekød. Myndighederne gik så i gang med en masse kontrolforanstaltninger, som blev slået stort op i medierne.

Da folk nu ikke havde råd til svinekød, gik det ud over kyllingekød og æg. Så røg priserne op på det. Da vi handlede i Makro for nogle uger siden, var der grisekød i massevis (til overpris) og gabende tomt i kyllingeafdelingen! Også æg fik et hak opad, indtil premierministeren beordrede priserne ned.

Der blev råbt og skreget en masse om det i medierne i nogle dage, men så døde det hen.

Nå, men det står hen i det uvisse, hvad årsagen i virkeligheden var. Efter kinesisk nytår er priserne på svinekød så begyndt at dale igen, og så kan man jo tænke sit.

Brændstof

Alle steder i verden er brændstofpriserne gået dramatisk op, og det er de selvfølgelig også her i Thailand. Brændstof er en væsentlig faktor for priserne på stort set alle produkter. Godt nok er benzin og diesel billigt i Thailand i forhold til mange andre steder, men det gør alligevel ondt, når priserne går op med 12 % på ganske få måneder. Transportbranchen protesterede til regeringen over dieselpriserne og blev lovet en max. pris på 30 baht pr. liter gennem en regulering af afgifterne. Lige nu er prisen på en liter diesel 31,14 baht, og det fik i sidste uge hundredevis af lastbilchauffører til at blokere en motorvej i Bangkok i protest.

Regeringen her er tit overbeviste om, at de på bedste militærvis kan beordre ting til at ske. Men det virker lige så lidt som at beordre den sten man har smidt op i luften til ikke at falde ned. Naturlove og markedskræfter er meget svære at styre. Det sidste kan selvfølgelig godt lade sig gøre, men de steder hvor det er afprøvet, er det ikke gået særlig godt.

Lønninger

Her i Thailand sker der selvfølgelig nøjagtig det samme som alle andre steder: Når priserne på alting går op, så mister folk købekraft og så forlanger de mere i løn. Derfor diskuterer man nu at sætte mindstelønnen op. Mindstelønnen er i dag 336 baht pr. dag (ca. 67 kr.), og man diskuterer at sætte den op til 492 baht. Det er en stigning på over 30%!! Ikke at jeg under de stakkels mennesker en ordentlig løn…. Men arbejdsgiverne derude kan da ikke bare betale 30% mere i lønninger – ihvertfald ikke uden at sætte priserne op. Og så er vi jo lige vidt, for så skal arbejderne på minimumsløn til at betale mere for deres varer, så deres ekstra købekraft bliver spist af inflationen. Forslaget er ikke vedtaget endnu, og det kan bare være en gang varm luft, men der er et valg omkring det næste hjørne, så det kunne jo også være en måde at skaffe sig nogle stemmer på. At thaierne så uanset hvad ikke er sikret mindstelønnen er en anden sag. Det er nemlig ikke noget, der håndhæves men en slags henstilling. Der er masser af mennesker som arbejder for mindre end mindstelønnen – om ikke andet så gæstearbejderne fra Myanmar, Cambodia og Laos.

Hvis man tjener 336 baht pr. dag og har en familie med et par børn, så er det altså meget knapt. Der skal betales for bolig, mad, skolepenge, skoleuniformer, transport, telefon osv. osv. så selv om begge forældre arbejder hårdt 6-7 dage om ugen, så er det en kamp at få pengene til at slå til.

Grønsager

For nogle måneder siden steg priserne på mange grønsager voldsomt. Et blomkål eller en rød peber kostede pludselig næsten det dobbelte. Det skyldtes ifølge myndighederne, at der var meget slemme oversvømmelser i store områder, hvor der dyrkes grønsager. En overgang var der faktisk tomme hylder i forretningerne, for der var ingen varer, og man gik forgæves efter mange basale grønsager. Det har heldigvis ændret sig, og priserne er gået ned igen på det meste, men man fornemmer stadig, at mange grønsager er lige DEN tand dyrere end før.

Vores lille husholdning

Ja her i vores lille husholdning mærker vi det da også. Jeg har klæbehjerne, hvad angår fødevarepriser, og jeg kan da godt se, at rigtig mange ting er blevet meget dyrere. Men i stedet for bare at betale det vilde for en svinemørbrad eller koteletter, brugte jeg to hyggelige dage ved min computer på at finde helt nye og spændende retter med kylling. Dem samlede jeg i en liste med links til opskrifterne, og så røg de ind i min madplan. (Ja – madplan…. Jeg har lavet madplan for et par uger frem i mange år, og jeg kan simpelthen ikke slippe den vane. Jeg elsker at lave mad, men nogle dage står min madhjerne bare stille, og så er det nemt at kigge i listen og så hive en pakke kyllingelår op af fryseren.)

Jeg kan sagtens trylle en okay middag frem af et par kyllingebryster og en masse grønsager til 20 kr. for to personer. Og så er der også råd til at gå ud og spise indimellem, og vi plejer ikke at gå efter de dyre steder og heller ikke efter dyre råvarer.

Nu kører vi heller ikke ret mange kilometer i vores ellers udmærkede bil. Faktisk måtte vi skifte batteri på den, fordi vi kørte for lidt og for korte ture i den. Af og til bliver det til en lidt længere tur eller en tur til Bangkok på sygehuset. Så det med benzinpriserne påvirker ikke os så meget.

El- og vandpriserne er ikke steget det vilde (endnu), så det er faktisk kun fødevarer og almindelig forbrugsvarer, der påvirker vores økonomi. (Vi betaler ca. 4,5 baht pr. KW (altså under 1 kr) for strøm og ca. 100 baht bruger vi på vand om måneden inklusiv havevanding).

Så vi skal jo ikke klage over priserne. Dog kan jeg godt se, at for en almindelig thai familie uden de store indtægter, kan det hele godt være en kæmpe udfordring.

Kan man så mærke prisstigninger som turist?

Ja – helt klart. Man skal bare lige huske, hvad man sammenligner med.

Prisen på det hotel vi bruger, når vi skal på hospitalet i Bangkok er lige steget fra 1550 til 2100 baht pr. nat. Procentuelt en meget stor stigning, men man skal lige tage ind i ligningen, at det værelse før Covid 19 kostede 5000 baht. Der er stadig rigtig gode tilbud på hotellerne – også selvom priserne er gået markant op, efter at det begynder at drysse ind med turister igen.

Priserne på mange restauranter er også gået op. Det er klart, at de er nødt til at dække sig ind, når råvarerne stiger. Vi har en lokal restaurant, der hedder 99. Det hedder den, fordi man indtil for ganske nylig kunne få dagens “specials”, Sunday Roast, eller en stor morgenmad for 99 baht. Det er nu slut efter 8 år, og priserne er nu op i mod det dobbelte. Men okay – en stor gang steg med kartofler, sovs og grønsager til 40 kr. er jo også meget billigt.

“Lommepengene” til ferien rækker simpelthen ikke helt så langt som før! Og det værste er faktisk, at når først sådan en stigning har fundet sted, så er det stort set umuligt at få priserne ned igen. Jeg kom lige til at tænke over fedtafgiften i Danmark. En pakke smør er jo stadig ALT for dyr, selvom fedtafgiften er faldet væk for mange år siden…..

Men nogle ting er stadig meget billige i Thailand, og kan man finde ud af at udnytte de råvarer, der ikke er så dyre, så er det stadig meget billigt at bo her.

Her er et godt eksempel – 2 majs for hvad der svarer til 7 kr. Og så fik jeg også 4 helt udmærkede tandbørster for 25 Baht (5 kr) forleden. Man skal bare se sig for!

Og de her, som viste sig at være Schweizer Drops – altså de der bolsjer med pebermynteskal og chokolade indeni. Mums. Godt nok kun 9 stk. i posen, men til 5 baht i Mr. Do-it-yourself går det an.

God søndag!

 

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Om at rejse til Thailand lige nu – en halvstor risiko

Ja, jeg har jo skrevet om det her en del gange, men da reglerne for indrejse konstant ændrer sig, vil jeg i dag skrive lidt om, hvad reglerne er for at rejse til Thailand lige nu, og hvad risikoen er.

For at komme ind i Thailand skal man på forhånd søge om et såkaldt Thai Pass. Jeg vil ikke gå i detaljer med, hvordan man søger om Thai Pass til Test and Go og “sandkasserne” (ja, sådan kaldes områderne med den type karantæne), for det er beskrevet her.

Fra 1. februar ændrede man reglerne for indrejse til Thailand. Vaccinerede personer har siden december kunnet komme ind i landet med en negativ PCR test hjemmefra og med en hotelbooking for en nat, mens man venter på resultatet. Det nye er, at man nu også skal booke et hotel til nat nr. 5 med endnu en PCR test. Reglerne for alt hele processen er meget indviklede, og mange håbefulde turister har udtrykt frustration og nervøsitet over det besværlige system og manglende svar på deres ansøgninger.

Inden man booker sin flybillet og begynder at se frem til at nyde det dejlige klima her, så skal man lige være OBS på nogle ting.

Kravene til Thai Pass og Test and Go

Man skal virkelig sætte sig ind i reglerne og de forskellige krav til dokumentation, når man beslutter sig for at rejse til Thailand. Man skal checke, hvilke krav flyselskabet og Thailand har, så man ikke bliver afvist ved check-in. Man skal holde sig i meget tæt kontakt med det hotel, man booker, så lad være med at bruge bookingsiderne på nettet. Man skal alligevel selv sørge for det meste i direkte kontakt med hotellet. Hotellet skal være SHA++ godkendt (før var det SHA+). Der skal også en forsikring til, og husk at læse det med småt!

Inden man søger Thai Pass, skal man have alle dokumenter klar, og de skal uploades på deres hjemmeside og i de helt rigtige formater. Herefter skal hotellet bekræfte hotelbookingen til myndighederne inden for 30 timer – ellers bliver ansøgningen automatisk afvist. Det kan man jo lige følge op med hotellet omkring.

De der tog afsted på den “gamle ordning” havde åbenbart langt færre problemer med systemet, end de der søger Thai Pass nu med den nye ordning, så det er ikke blevet nemmere! Sådan er det tit her i Thailand – man søsætter noget software som er halvfærdig, men det ses jo da også andre steder!

Nå, men er man så heldig, og alt går glat, så står man med et Thai Pass og er “good to go”.

Løber man en risiko for at få ødelagt sin ferie i Thailand lige nu?

Ja – man skal altså lige være klar over, hvad der kan ske, hvis  man testes positiv undervejs. Her er er meget stramme regler for håndteringen af  en Covid-19 smittet person. Og alle omkring den person. Plus at det kan være forbandet svært at kommunikere med thaierne. Ens skoleengelsk kan ikke bruges til en pind, og de lukker helt for box 1, når de bare udfører en “ordre”. De er meget autoritetstro, så har de fået besked på at noget skal gøres på en bestemt måde, så kan man i langt de fleste tilfælde godt glemme at argumentere, uanset hvor ulogisk, det der foregår, kan virke for os.

Her er nogle af værste scenarier. Langt de fleste turister, der kommer her i disse dage, går glat igennem og har en skøn ferie. Der er dog desværre en vis procentdel, som får “thailogik” at føle på den trælse måde, og som får ferien spoleret.

Positiv PCR test?

Er man symptomfri og meget, meget heldig, så får man lov at isolere sig i sit hotelværelse. Det er mere sandsynligt, at man overføres til det hospital, som hotellet samarbejder med – uanset symptomer eller ej. Da hver enkelt sag skal vurderes individuelt, afhænger det af den, der skal bestemme, hvad der skal ske, men langt de fleste kommer på sygehus.

Man skal selv betale for sin isolation, og mange hospitaler vil kræve forudbetaling, og så må man rode med sin forsikring bagefter. Pris ca. 10.000 baht om dagen, altså omkring 100.000 baht eller 20.000 kr. for 10 dage. Det er nok ikke lige alle, der har det beløb med i håndbagagen…. Og efter 10 dage er det meste af ferien måske brugt.

Men det er ikke alt. Der er flere ting, der kan gå virkelig galt!

  • Har man i flyet på vej hertil siddet i nærheden af en person, som senere testes positiv, så kan man også ende i isolation – symptomer og test underordnet. De siger 4 rækker foran og bagved.
  • Hvis man kommer som par eller familie og testes 1 person positiv, så kommer resten af familien også i isolation.
  • Kommer man som et par med børn, og begge forældre testes positiv men ikke børnene, så risikerer man at børnene ikke kan komme med i isolation, men parkeres på et lokalt “welfare center”.

Den sidste er virkelig slem, og mange fik da også morgenkaffen galt i halsen, da det blev annonceret. Men det er den officielle politik, og man kan godt glemme at lave om på noget her som udlænding. Jeg tror, at de fleste danske børn ville få en meget traumatisk oplevelse i en thailandsk institution, hvor de ingenting forstår, totalt anderledes kultur, og hvor de får ris med hammerstærk sovs 3 gange om dagen.

De fleste forsikringer dækker ikke, hvis man ikke er syg men isoleres pga. et af ovenstående scenarier, så det kan blive en virkelig dyr affære for en familie.

Mange har også klaget over, at de ikke kan få lov at få en test mere, hvis de testes positive. Alle ved jo, at der er falske positiver. Her testes man igen, når det passer thaierne.

Hvad så?

Tjah… Jeg forstår rigtig godt, at folk længes efter at komme til Thailand. Nogle kommer for at holde ferie – nogle kommer for at se deres familier efter rigtig lang tid. Her er også skønt lige nu, hvor det ikke er ALT for varmt. Men hvad skal man gøre? Skal man blive væk og finde et andet rejsemål?

Jeg kan sige det på denne måde: Jeg savner min familie og dejlige venner i Danmark enormt. Vi havde planlagt en tur til Danmark 2020, men det gik jo af gode grunde helt i vasken. Det var selvfølgelig ærgerligt, men sådan var det jo bare.

Nu kan vi i princippet godt rejse til Danmark, men jeg tør simpelthen ikke! Jeg er ikke bange for turen, Covid eller andre forhindringer. Men jeg NÆGTER simpelthen at udsætte mig selv for den risiko, at jeg skal smide 20.000 kr. til et hospital helt unødvendigt – og jo så også samme sag for min bedre halvdel. Og som herboende og ikke turist, så risikerer vu ovenikøbet at blive interneret på et såkaldt hospitEl – en seng i en sportshal med en masse andre mennesker under fængselslignende forhold – og delt op i mænd og kvinder.

Aldrig i livet. Så jeg må bare vente og håbe på, at det hele bliver bedre engang, så jeg kan lægge mig ind ved familie og venner i flere uger!

Pengemaskine

Mange har beskyldt det hele for at være en kæmpestor pengemaskine. Jeg ved det ikke, men man klør sig alligevel lidt i håret, når man læser nogle af de historier der florerer.

Et faktum er, at 10.000 baht per nat på hospital for at være i isolation er totalt skørt. Da jeg var på øjenhospital og fik opereret mit øje, havde jeg en nats indlæggelse. Der var sygeplejersker, der kiggede til mig hver time hele natten, jeg fik medicin, mad og drikke, og min husbond kunne sove på sofaen. Det var som at være på hotel med roomservice og det hele, bortset fra, at vi ikke kunne låse døren. Det kostede 4500 baht.

I dag læste jeg om nogle danskere, der skulle til Koh Samui. For at booke PCR test på 5. dagen, skulle de betale 4400 baht for test, 1000 baht for taxi, 100 baht for noget ikke defineret, og så kom hotel bookingen oveni. Så næsten 10.000 baht + hotel for hvad?? Vores veninde fik en Test and Go “pakkeløsning” i Bangkok for 5000 baht på et godt hotel med transport og test. Hun fik en PCR test før hjemrejse her i Hua Hin for 3300 baht. Hvad sker der lige?

Der er også nogle statistikglade expats her i landet, som følger tallene for Covid smittede hver eneste dag. De laver de grafer, som myndighederne ikke laver. De har undret sig over, at antallet af smittede udlændinge (altså folk der kommer ind i landet) i gennemsnittet ligger ret fast på 205 personer om dagen. Jeg fatter ikke, hvordan så mange indkommende folk kan være positive, for de er jo vaccineret og testet i alle ender og kanter! Men ingen tvivl om, at nogle privathospitaler skummer fløden!

Konklusion

Jeg skal ikke konkludere noget på nogens vegne, men jeg vil med det her bare gøre opmærksom på, at det her kan være en alvorlig sag. Normalt slipper man jo for at blive rodet ind i et lands mærkelige regler som turist, men her kan man virkelig få en slem overraskelse.

Jeg håber, myndighederne kommer til fornuft! Cambodia og Philippinerne er åbnet op igen uden alle mulige skøre regler og krav, og det ser ud til, at Vietnam snart går samme vej. Og der er jo også Mexico og mange gode steder i Europa. Det der skulle være højsæson i Thailand er snart slut, og det kommer til at koste dyrt at gøre det så besværligt og risikabelt at komme hertil.

Det blev slået stort op i medierne her i Thailand, at 1. februar – den første dag med det nye og mere bøvlede Test and Go program – havde genereret 26.000 ansøgninger. Mange af dem var gengangere pga. problemer med systemet, folk med arbejdstilladelse, folk med familie og thaier, der gerne ville hjem. Målet er 5-8 millioner turister i år. Der er godt nok lang vej igen…..

Imens stiger antallet af smittede hver dag lige nu. På trods af at myndighederne har sagt, at Thailand nu skal leve med Omikron og lade det gå sin gang, så er næsten 85.000 mennesker lige nu interneret eller indlagt. Vi har undtagelsestilstand indtil 31. marts – mindst. Økonomien hænger i laser og inflationen er slem på visse områder.

Og det med priserne skriver jeg om næste gang.

God weekend!

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Læk i Thailand Pass? Databeskyttelse i Thailand.

Når man søger om Thailand Pass for at komme ind i Thailand, hvor sikker er man så på, at ens data er beskyttede?

Svaret er, at Thailand ikke har nogen databeskyttelseslov, og derfor er det ikke en ting, man går så meget op i her.

Thailand Pass hjemmesiden hacket

Det ser ud til, at hjemmesiden, hvor man uploader sin Thailand Pass ansøgning med en masse personlige oplysninger for at blive “godkendt” til at komme ind i landet nu er hacket. Det blev den sådan set for flere dage siden….. Men bare i dag har jeg set flere opslag på Facebook, hvor der er helt friske tilfælde, og hvor folk spørger ind til det.

Det der sker er, at når man  uploader sin ansøgning, så modtager man senere en email fra en falsk side, som påstår at være den officielle. I emailen får man at vide, at der er et problem med ansøgningen, og at man skal gå ind via et link og downloade en .pdf fil. Emailen kan se ud som ovenfor. Den fil man downloader indeholder så malware, som kan skade computeren. Ja, hvad hackerne får ud af det, fatter jeg ikke. Men faktum er, at ens emailadresse er kommet i hackernes hænder. Hvad de så har gjort med folks personlige oplysninger, kopier af pas og andre følsomme dokumenter er uvist.

Myndighedernes reaktion her har været: Vi har ikke noget problem! De falske emails kommer ikke fra vores server, så det kender vi ikke noget til! Nej, men det er jo tankevækkende, at folk modtager falske emails om Thailand Pass KORT EFTER at have besøgt den officielle hjemmeside. Man kan læse mere om hele misæren her på denne side.

Så pas på! Den rigtige hjemmeside er: https://tp.consular.go.th/ Får du emails fra Thailand Pass, så check hvilken email adresse kommunikationen kommer fra. Det gælder ikke kun Thailand Pass men også post fra banken, postvæsenet, Netflix og andre uopfordrede emails.

Hacking i Thailand

Det er slet ikke første gang, at de thailandske offentlige hjemmesider hackes, og det er nok heller ikke sidste gang. De to værste angreb var i september sidste år, hvor myndighederne måtte indrømme, at de havde fået stjålet personlige oplysninger som navne, adresser, sygehusjournaler mm. på ca. 16 millioner thaier. Det er jo en temmelig alvorlig sag, og de lovede da også at undersøge det. “The department will check the cybersecurity system at the Public Health Ministry to see whether it is up to standard, as well as hunt down the hackers for prosecution, in accordance with the Computer Crime Act.” Om der nogensinde kom en konklusion på det, ved jeg ikke.

Den anden sag sidste år var, at 106 millioner millioner rejsendes (rejsende til Thailand) data var blevet hacket – navne, pasnumre, visum osv. osv. Myndighederne indrømmede, at datalækket nok gik 10 år tilbage til 2011, men man var ikke sikre. Læs artiklen i Bangkok Post her. Responsen fra det ansvarlige ministerium var: “The National Cybersecurity Agency (NCSA) confirmed the incident happened last month, and said it had not detected any attempts to sell the data on underground websites. ” Jamen tak for det – det er da betryggende! Jeg føler mig straks meget bedre tilpas!

Databeskyttelse i Thailand

Ja jeg fristes nærmest til at slå en stor skvalder op og sige noget i retning af: “En by i Rusland”. I 2019 havde man en ny “Databeskyttelseslov” (PDPA – Personal Data Protection Act) klar i støbeskeen, og den blev sådan set også vedtaget, men da man nok havde en klar opfattelse af, at rigtig mange både offentlige og private instanser ville have svært ved at overholde det, så indeholdt loven også en “indkøringsperiode” indtil 1. juni 2021. I maj 2021 blev fristen så forlænget til 1. juni 2022 pga. Covid-19 (hvad så end det har med sagen at gøre).

Nej, der er ingen databeskyttelse her. Det mærker man ihvertfald HELT tydeligt, når man bor her!

Jeg kan ikke tælle, hvor mange steder jeg har fået taget en fotokopi af mit pas eller kørekort. Og det gælder alle både private og offentlige steder. For eksempel så skal alle hoteller her i landet kopiere ID og indrapportere deres gæster, men hvor gør de så af det papir? Forleden var vi i banken for at betale en regning. Vi skulle da vise ID for at betale 200 baht. For et par år siden var vi på immigrations for at skaffe os “Proof of Residence” papir for at kunne forlænge vores kørekort. Jeg blev parkeret på et lille hummer med bunkevis af papirer, mens den unge dame gik et ærinde. Hele skrivebordet var fyldt med andre menneskers pas (OG mit) og fotokopier af personlige detaljer frit fremme, og jeg kunne da have brugt de 15 minutter jeg var alene bag en lukket dør på at have fotograferet hele dynen, hvis jeg ville misbruge deres oplysninger.

For noget tid siden var vi i banken. Der lå bunkevis af papirer med kopier af folks pas og ID frit fremme på skrivebordene, og hvis man er bare lidt langsynet, kan man da fint tage sig et par oplysninger med hjem.

I dag læste jeg en historie om, at en thai dame fik mistanke om, at hendes mand var hende utro. Det lykkedes hende at få lov at se CCTV kamera optagelser i 7-11 uden problemer, hvor hun så sin mand med en anden dame, da de købte hygiejnebind og mælk med hustruens 7-11 bonuskort. Det skriver man bare højt og flot om på medierne, uden at nogen skriger op om databeskyttelse.

Går man i en ATM og har en konto i en thai bank, så er maskinen da så venlig, at den lige viser hvad din saldo er. Gider jeg lige dele den oplysning med ham, der står bagved i kø?? Jeg havde glemt password til min thailandske webbank. Tænk sig, jeg skulle taste min pin kode til mit kreditkort på deres hjemmeside, for at få adgang igen. Den tyggede jeg godt nok over i noget tid!

Man kan også fint gå ned på kommunekontoret og diskutere sin nabos forhold, hvis det er det man gerne vil.

Kan man gøre noget ved det?

Næh, som udlænding og som thai borger er man jo nødt til at leve med, at man udleverer personlige oplysninger konstant. Os der bor her er jo nødt til at leve med at vores pas og ID ligger og flyder i banken, på immigrations, hos lægen – ja alle mulige steder. Det er simpelthen kulturen her. Og vi har altså stadig ikke en databeskyttelseslov.

Man kan kun forsøge at holde øje med, at man ikke får stjålet penge på sin bankkonto, og at ens navn ikke dukker op mærkelige steder.

Og så tror jeg, at man som ikke herboende er mere udsat. Det er stadig ikke så fancy at bruge andre folks identitet i Thailand, som det er i Vesten. Men hvis det så SKULLE ske her, så er man nok på herrens mark! Vær glad for de irriterende love i EU, for her er det godt nok bare det rene Eldorado!

Mit råd i dag: Kig nu godt efter, hvis du søger Thailand Pass. Gå ind på hjemmesiden og check din status i stedet for at reagere på emails. Og generelt så CHECK, hvor dine emails kommer fra, hvis de opfordrer dig til at gøre noget aktivt.

Fortsat god søndag!

 

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Hua Hin – den nye “Wellness Sandbox” destination

Altså ikke ret meget overgår de thailandske turistmyndigheders fantasi…. Nu skal Cha-Am og Hua Hin til at være wellness sandbox!! Det har regeringen besluttet i den forgangne uge, og du kan læse mere om det her.

Udover dette slogan, skal vi også promovere, at området her er Thailands “Riviera”.

Man ved faktisk ikke, om man skal grine eller græde. Altså for det første, så forbinder de fleste vel den Franske Riviera med smukke kyststrækninger, store dyre huse, lækre restauranter og dyre lystbåde. Det er der så ikke ret meget af lige her, hvor vi bor ihvertfald. Strandene er mange steder meget smukke, men der hvor der er strandgæster, er der nogle meget usmukke skure med presseninger og bliktag, der sælger solstole og kolde øl, og man kan købe grillede majs fra en strandsælger til 50 baht. Går man bare ganske få meter ind i landet, er her fyldt med skrald, forladte bygninger, halvfærdige byggeprojekter og store hoteller der spærrer for adgangen fra landsiden. Det halve af Hua Hin ligner en byggeplads på grund af jernbanebyggeriet (se billedet øverst). Store dele af det gamle centrum er smadret og skoddet til på grund af Covid, og i weekenderne er trafikken helt hysterisk pga. weekendgæster fra Bangkok.

Thailands “Riviera” – ja det kan da godt være, men man er nok lige nødt til at revidere sin opfattelse af det begreb.

Så kommer hele wellness delen. Der er da masser af wellness at få her i Hua Hin. 250 baht for en times massage henne i Soi 94. Måske har de ikke lige vasket håndklæderne den sidste uge, men til gengæld har massagepigerne meget lange negle. Man kan også gå ned på et af de store hoteller og få massage – der koster det nok nærmere 2000 baht, men så er håndklæderne garanteret også rene. Er det wellness? Jeg tror desværre, at turistmyndighederne her i Thailand ikke helt er med på, hvad der driver folk til at komme til Thailand i hobetal. Det er ikke alle de store dyre hoteller, fancy indkøbscentre eller golf til overpris. Langt de fleste turister kommer hertil for at nyde klimaet, strandende og den dejlige befolkning (hvis der da stadig er noget tilbage af den venlige og imødekommende kultur). Når så myndighederne så på 10. måned holder barerne lukket og begrænser alkoholsalg til kl. 21, så forstår de ikke, hvad det betyder for en dansk turist eller en anden nordbo at kunne sidde ude i shorts og drikke kolde øl kl. 22 om aftenen. Det kan altså noget! Og som turist gider man da ikke være underlagt alle mulige skøre regler, selvom de fleste her overholder reglerne om masker osv.

Det lykkes også den officielle person, som udtaler sig i artiklen i Bangkok Post, at give udtryk for, at Hua Hin er for ældre mennesker, fordi her bor mange udenlandske pensionister.

Nu er det jo ikke alle 50+ eller 60+, der er gået i frø og kun kan finde ud af at få massage. Vi er faktisk mange, som glemmer vores krop og tåger rundt og opfører os som 20-årige. Jeg gider ihvertfald ikke tænke på, at denne her by skal blive til dyre massageklinikker og botoxbutikker. Jeg vil have rockmusik, gadekøkkener, gåture kl. 7 om morgenen, glo på trafik på en bar i et vejkryds i myldretiden. Der skal være gamle damer, der smiler, når man går forbi, der skal være høj musik og haner der galer kl. 7 om morgenen. Der skal være alt det rod, som jeg og så mange andre elsker ved Thailand.

Wellness er vel i virkeligheden, når man slapper af og nyder livet. Når man ser en rigtig flot solnedgang ved en eksotisk strand. Når man drikker en kold paraply-drink, eller når man oplever helt nye ting. Sådan skal Thailand være, for at være wellness. Man skal slippe stress og jag og nyde det. Mens jeg arbejdede i Danmark, kunne jeg på en ferie til Thailand sidde og tude de første 3-4 morgener over det smukke syn over havet og over ikke at skulle pakkes ind i tøj. De sidste 3-4 dage af ferien tudede jeg, fordi vi snart skulle hjem. Det lyder jo rigtig sørgeligt, men det er jo bare tegn på, at jeg har en god ferie (det forsøgte jeg også at forklare min bedre halvdel, som syntes jeg var fjollet).

Thailand overkomplicerer det hele, så de kommer til at spænde ben for sig selv. De søsætter det ene fintlydende turistprojekt efter det andet. De kan ikke lide alle de rådne æbler i kurven. Ja, her er sexturisme (selvom det er forbudt og officielt ikke eksisterer), her kommer nogle skiderikker fra alle egne af verden, som laver ulovligheder og ødelægger det for andre, og ja, der kom sågar “begpackers” i 2018-2019 – faranger som sad og tiggede på gaden. Selvfølgelig ønsker Thailand ikke de typer af mennesker, men det behøver jo ikke gå ud over alle os almindelige mennesker, som bare elsker det her land på godt og ondt. Vi behøver ikke wellness programmer, programmer for de rige og andre mærkelige tiltag. Vi vil bare gerne smide vores surt sammensparede penge på at hygge os og nyde landets naturlige ressourcer af sol, varme og dejlige mennesker.

I denne uge har CCSA (som den danske epedemikommision) vedtaget, at man genstarter Test and Go programmet fra 1. februar. Dvs. at man kan komme ind i Thailand som vaccineret og nøjes med 1 nats karantæne på et godkendt hotel, indtil man modtager negativ PCR test. Ordningen blev stoppet før jul, men genindføres altså nu. Desværre var der nogle spader som stak af fra hotellet før deres testresultat var kommet. Det gør så nu, at man sandsynligvis SKAL booke et godkendt hotel igen til PCR test nr. 2 på 5.-6. dagen. Det bliver helt sikkert noget rod. Men lad os se. Det er ikke gået igennem Royal Gazette (Statstidene på dansk) endnu, og der er før sket ændringer i den proces.

Fra i morgen bør (jeg skriver bør, for man ved aldrig) restauranterne kunne sælge alkohol frem til kl. 23.00. Indtil nu er det kun til kl. 21.00, og man føler sig som en syvårig, der bliver sendt i seng, når det hele lige er rigtig sjovt! Alle barer her i Hua Hin er nu restauranter, for barerne er stadig officielt lukket – og det er helt fra 9. april 2021. Selv vores nye “boom boom” område her i 94 med runde barer med bast tag og masser af piger er oppe og køre for fuld knald – de sælger pomfritter og toast og er da helt klart “restauranter”. Her er flere turister, end der har været i lang tid, og det er bare så dejligt! MEN – for at have lov at sælge alkohol i det hele taget som restaurant skal man være beliggende inden for bygrænsen. Vi kørte ud på landet forleden med nogle venner og ville have en øl på byens mest mondæne golfklub. Ja, de må så ikke sælge alkohol pga. beliggenheden, selvom restauranten er open air med masser af plads mellem bordene.

Sagde jeg noget om at overkomplicere tingene??

God søndag!

 

 

 

by Janne
Hus i Thailand

Livets pølse er speget……

“Livets pølse er speget – kom lidt syltetøj på” – det sang Shubidua i deres sang “Livets Pølse”. Og hvorfor skriver jeg så om det? Ja, det kan du læse om i slutningen af dette indlæg.

Nyt kloaksystem hos os

Vi skal have nyt kloaksystem her på vores lille vej! Efter at den kommunale slamsuger har besøgt vejen adskillige gange hvert år i flere år, er det nu tid til at forny og udbygge skidtet. Forleden kom lastbilerne med rør og store brønde i cement, så hele vejen næsten var fyldt op. Vi bor i et område med “koteletgrunde”, dvs. vi har en vej ind til en masse husstande, nok vel omkring 30, og så er der også lige en ret populær men ikke særlig stor fodboldbane.

I tirsdags gik det så for alvor løs. Nedbrydermaskiner, gravemaskiner, folk og lastbiler invaderede området fra tidlig morgen. De havde ikke kørt ret længe med det larmende maskineri, før vrede beboere dukkede op på vejen og begyndte at argumentere med formanden. Det er sådan set ikke selve projektet eller larmen og støvet. Nej – vi bliver nødt til at køre alle vores biler ud på en ret lille men MEGET trafikeret vej. Og det måske i en måned eller mere. Så meget fik vores havemand ud af dem, som han så kunne oversætte til os. Det stoppede så arbejdet en halv dags tid efter en masse råben og fægten med arme og ben. Men næste dag gik det i gang igen fra morgenen.

Larm og kæmpe kaos

Åh nej! Vi har ikke som så mange andre her en motorcykel (vi har ikke kørekort til skidtet og er for gamle til det nu – og så er det ALT for farligt), så vi er ret afhængige af vores bil. Ikke bare til at transportere os selv og til at handle. Men vi har altså ikke renovation, hvor vi får hentet vores skraldespand, og der er da også et stykke vej til den nærmeste offentlige skraldespand.

Jeg fik straks sådan et økuller anfald, hvor jeg bare havde lyst til at rende skrigende bort. Covid i 2 år, hvor vi i perioder ikke har været uden for en dør. I de måneder har vi tit snakket om, at det var godt, at vi havde et dejligt hus og en dejlig have, hvor vi kunne lege ferie og “normal”. Jeg blev faktisk meget desperat over, at vi nu heller ikke kan nyde vores hus og have. Man kan altså ikke forestille sig, hvor meget larm og råben og skrigen her er. Ham formanden har aldrig hørt om at bruge walkie-talkie eller bare en mobiltelefon. Han skal råbe samtlige maskinførere og chauffører op i hele området – INDE i deres biler. Han må godt nok være noget hæs, når han kommer hjem om aftenen. Forleden var jeg helt knust over udsigten til måske mere end en måned med alt det rod lige uden for vores dør. I dag kan jeg lidt bedre grine af det… Men jeg må indrømme, at jeg er RIGTIG glad for at høre lydbøger lige nu – i med mine Samsung ear buds og så afsted med Ken Follet’s nye bog “Never”, og senere i denne måned skal jeg på den nye Jussi Adler Olsen bog. (Glæder mig til at møde Carl, Rosa og Assad igen).

Formanden og næstformanden på byggepladsen

Som nævnt, så har de en formand, som er MEGET højrøstet. Altså indimellem kan jeg bare ikke lade være med at grine af det – det grænser til det groteske!! Der spankulerer en lille buttet mand rundt og råber og galer – den gik nok ikke lige i Danmark.

Men de har også en næstformand på byggepladsen. Han er lidt mere til at inspicere og holde øje med hvad de laver, og hvordan de laver tingene. Ham er jeg gift med! Min bedre halvdel ELSKER sådan noget, og det her rent “Fjernsyn for dig” for ham. Han er faktisk midt i et projekt med at gøre vores nye pumpehus færdig, men han har simpelthen skiftet hold. Hvis ikke han står og glor over muren, så går han rundt derude og kigger og fotograferer. Arbejderne er holdt op med at se på ham med skepsis og uro. Nu får han bare smil og thumbs up.

Her et par billeder fra roderiet. Vi regner med, at de når os i morgen – her arbejder man altså både lørdag og søndag – og til ret sent!

En uventet sidegevinst ved graveriet er, at min husbond får snakket en masse med naboerne. Efter 5 år er der stadig nogle få af vores naboer, der hellere vil stikke hovedet ned i skraldespanden end at hilse, når vi kører forbi. (Ved ikke om det har noget med os at gøre, men på vores vej i Silkeborg var det det samme. Der boede en del skolelærere med mindre børn, og man skulle da tro, at de havde bare lidt manerer). Men nu har vi fået en fælles “fjende”, så der er noget at snakke om.

Fordelene ved ny kloak

Altså den åbenlyse fordel er selvfølgelig, at man kan komme af med sit spildevand. Og nogle gange, når det regner her for alvor, så har vi en flod ned ad vores lille vej (der er nemlig sand i alle brøndene) – men heldigvis ikke deciderede oversvømmelser. Kun inde hos vores naboer, hvor indholdet fra septiktanken nogle gange sejler rundt i haven. Ikke så smart, når man har en lille pige og driver en lille madbutik med udbringning via Foodpanda.

Men naboens kloaksystem har ikke noget at gøre med de kommunale kloaker. Det har vores heller ikke….. Inden vi købte vores hus, spurgte vi specifikt til kloakforholdene, og vi fik at vide, at vi var tilsluttet kommunen med et 8″ cementrør. Det var jo lidt svært at kontrollere, udover at vi kunne SE at der var et rør ud af en af husets brønde. Og så vi troede måske nok lidt naivt, at vores advokat havde styr på det. Senere har det vist sig, at ham der byggede vores hus (til sig selv) og de omkringliggende 4 lidt mindre huse har koblet husene sammen, og spildevandet løber fra det ene hus til det næste i brønde og til sidst ud på en mark lidt længere nede. Adspurgt sagde kommunen også, at de ikke har os registreret som tilsluttet.

Vores nabos problem er, at ham der ejer det sidste hus før marken har proppet af ind til dem. Sikke en venlig nabo! Han har gjort det, fordi marken efterhånden er fyldt op med slam fra 15 års afløb, så vandet kan ikke rigtig komme afsted.

Man skal VIRKELIG se sig for, hvis man vil købe hus i Thailand. Her kan man ikke bare finde det hele på internettet, så man skal finde sig en god advokat, og så skal man selv sørge for at få advokaten til at checke ALT. Her er ikke nogen byggesagkyndige, og når man har købt huset kan man glemme alt om at gå tilbage til den forrige ejer. I vores tilfælde en uheldig byggematador, som endte med at måtte forlade landet i huj og hast, fordi han skyldte penge til de forkerte mennesker. Men han byggede et supergodt hus til sig selv og sin familie (nu vores), og vi er efterhånden ved at nå til bunds i alle UPS’erne. Men hvor vores 8″ rør så går hen, er stadig et kæmpe mysterium!

Kan vi så komme med på det fine nye kloaksystem?

Vores søde nabo har spurgt kommunen, om vi kan blive tilsluttet, når nu de er i gang med at rode alligevel. Vi er tre huse, der bor ind på en lille smal stikvej. Det kan vi godt, men det kræver at vi selv betaler, og at alle tre husstande er med. Der kom så vist problemet, for ham den sidste er ikke synderlig interesseret. Han bor der kun nogle måneder ad gangen, og han føler ikke, at han har et problem. Vi har heller ikke de store problemer mere. Før var vi også ramt, men efter at min bedre halvdel rensede afløbssystemet for legetøj, tøjbøjler, bolde, plastikposer og andet godt, kører det okay for os. Vi tror det fungerer mere som sivesystem end afløb.

Men selvfølgelig skal vi da tilsluttes, for det koster 42000 baht for tre tilslutninger – under 3000 kr. pr. husstand. Men det ser ikke ud til at blive lige nu på grund af den sidste nabo. Så fordelene ved det nye kloaksystem er ikke ret store for os….. Medmindre vi betaler for den sidste nabo, men den diskussion må vi tage senere.

For os er der dog en anden ret stor fordel, hvis det går som det ser ud til. Uden for vores havemur og gate fortsætter vejen som grusvej. Bliver den belagt med beton som resten af vejen, vil det være en kæmpe fordel mht. støj og støv! Så vi krydser fingre!

Livets Pølse??

Hvad var det så for noget med Livets Pølse? Jo, den sang fra 1975 har simpelthen en genial passage, som omhandler Thailand, og som vi har skrubgrinet af et utal af gange. Hør den eventuelt på You-Tube her. Shubidua, når de er bedst!

Lysene tændes i Tokyo, Paris lukker skodderne til
men ovre i Thailand står der en vejmand
og sætter livet på spil
Han står og graver kloakker
og plus’li falder han i
så råber hans makker: iwouiioiiiiiii

by Janne