Liv i Thailand

Nyt år – nye problemer…

Det lyder måske lidt negativt, men her i Thailand (som så mange andre steder i verden), er 2022 er nyt år med nye problemer!

Omikron varianten har nu skabt panik overalt i landet, og det var nok ventet, at rigtig meget ville lukke ned fra i dag. Men så galt gik det heldigvis ikke! Sundhedsministeren var ellers ude (som altid) og annoncere, at hans ministerium lagde op til, at Covid kommissionen her i Thailand skulle lukke for turister og for alkoholsalg i restauranter – i hans verden er det her, det hele kommer fra. Men på mirakuløs vis fik andre kræfter kommissionen til at tage en “vi ser tiden an” attitude (for en gangs skyld!). Test and Go med 1 nats karantæne er stadig afskaffet, men det ser ud til, at de der allerede har et Thai Pass kan komme ind på det. Den 15. januar blev ellers annonceret som skæringsdato, men i Royal Gazette (Thailands Statstidende, hvor alle landets love offentliggøres) er der ingen dato.

Jeg er simpelthen så træt af det Covid…. Og jeg er så træt af, hvad alverdens regeringer gør ved deres befolkninger i den sammenhæng. Vi lukker i – vi lukker op – vi lukker i. Store dele af landenes økonomi ligger i ruiner, og det er ikke mindst tilfældet her i Thailand. Der foreligger ikke et helt klart tal for, hvad turismen udgjorde af BNP i Thailand før det her møg. De der forsøger at snakke det ned siger 18-20%, men så tæller man nok ikke alle pigerne, gadesælgerne, de små barer og alt det andet vi helst ikke skal snakke om med. Og heller ikke dem der lavede lakæsker, elefanter i træ, håndsæbe til hotelværelset osv. osv. Nogle siger, at turismen har udgjort helt op til 30% af BNP, og så er det altså ikke så sært, at det her gør ondt. Men regeringen her har sin egen strategi, for de er ikke interesserede i masseturisme, hvor folk ligger på stranden og steger om dagen og hujer rundt i nattelivet om natten. Jeg har skrevet om Thailands ambitioner om at tiltrække såkaldte “kvalitetsturister” her Men for at kunne tiltrække kvalitetsturister, skal der også være noget kvalitet til stede, som den slags turister er interesserede i. Ankommer man i privatjet, sætter man sig nok ikke på gadekøkkenet Raan Jai Fai og spiser krabbeomelet, selvom hun har en stjerne i Michelin Guiden. Man drøner nok heller ikke ud og ser 12 templer om dagen. Eller booker en botoxbehandling til en højere pris end i ens eget hjemland….. Mange af  de luksuriøse “kvalitets-attraktioner” kan man få bedre og billigere andre steder.

Sidste år besøgte den amerikanske skuespiller Russel Crowe Bangkok og skrev en masse om byen og sine oplevelser på Twitter osv. Han besøgte også de lidt mere “skæve” dele af byen og han faldt helt klart for den særlige charme, som Thailand har, når det er bedst. Der var en masse omtale af det i de thailandske medier, og det endte med, at han blev inviteret til kaffe hos premierministeren, som takkede ham noget så hjerteligt for den fine omtale på de sociale medier. Jeg tænker, at Russel Crowe går ind und kategorien “kvalitetsturist”, men han postede altså ikke kun billeder af templer, dyre lobbyer og kongepalads. Jeg tror simpelthen ikke at regeringen her forstår, hvad det egentlig er, at de millionvis af turister kommer her for – og mange igen og igen. Selvfølgelig er her sexturisme (nåja, ikke officielt, for det er forbudt), natklubber og hvad ved jeg. Men der er også os andre, som spinker og sparer for at opleve en bid af paradis med skønt vejr, dejlige strande, afslappende dage med søde thaier omkring sig og en fredelig tur i byen om aftenen.

I de kommende par uger kommer antallet af turister i landet kommer nok til at droppe drastisk, når folk igen skal i sandkasse på Phuket i 10-14 dage. Historierne om folk uden symptomer, der er blevet “interneret” på hospitaler til skyhøje priser florerer over hele verden. Forsikringer der ikke dækker, hvis man bliver interneret, fordi en person 4 rækker længere fremme i flyet blev testet positiv. Jeg har læst om rigtig mange, der har givet op og har annulleret deres længe ventede rejse til Thailand. Alt i alt, så ser det godt nok sort ud for turismen.

Her hos os har vi levet i nuet og nydt jul og nytår, hvor der igen har været meget mere liv i Hua Hin i de sidste 3 uger. Det er dejligt at se fulde restauranter og glade mennesker. Vi har ovenikøbet haft besøg af vores veninde fra Danmark, og hun ramte lige ned i smørhullet, hvor der ikke var så meget bøvl og ballade med at komme ind og at opholde sig her. Jeg må indrømme, at vi ikke har opført os særlig Covid ansvarligt… When in Rome – do as the Romans. Så vi tager maske på, når vi skal – vasker hænder og spritter af (uden at være hysteriske), og får pligtskyldigst taget temperatur i både 7-11 og hos tandlægen! Derudover forsøger vi at lave nogle ting, der virker “normale” for os. Men vi – og alle her i Thailand – har hele tiden truslen hængende over hovedet, at hvis BEFOLKNINGEN ikke opfører sig ordentligt, så får vi et gok med Covid-hammeren, for det er jo vores skyld det hele. Det er næsten som at vide, at man snart skal dø. Så skal man bare nå alt det, man gerne vil, mens tid er. Mange thaier har det ligesådan – vi skal bare udnytte de gode stunder. Mange vil sikkert sige, at det er egoistisk, men så må jeg tage den på mig.

Fra i dag træder så nye regler i kraft. Alkoholsalg i de fleste provinser er nu forbudt i restauranterne og barer osv. er stadig helt lukket. Så er der de blå zoner, som omfatter Phuket, Bangkok, Chiang Mai, Samui og flere andre områder. Plus nogle små mikroområder, som feks. Cha-Am og Hua Hin. Her må man servere alkohol i restauranterne frem til kl. 21.00. Vel at mærke, hvis man er SHA+ godkendt og ligger i det rigtige område.

Vores ven Tam, som ejer Rockzone, har været ved at rive hårene ud af hovedet. Han fik at vide, at måtte åbne, hvis han blev registreret om til restaurant og fik en SHA godkendelse. Det bøvlede han så helt vildt med, og det fik han så til sidst efter mange besøg på kommunen og politistationen. Nu har de så opfundet det næste: SHA+. Den kommer fordi myndighederne er sure over, at mange har gjort som Tam. Flere ministre og andre har ovenikøbet skældt ud over, at barejerne har udnyttet reglerne, og at de er “egoistiske” og spreder Covid. Jeg tænker, at hvis loven er sådan, så er det måske dem, der har lavet loven, den er gal med?

I skrivende stund er Tam så ved at få installeret et fedtfang i sin SNACK bar (en dims i afløbet som samler fedt, så man nemt kan samle det op og ikke udleder det), installere ekstra lys og et minikøkken (selvom hans mad kommer fra en rigtig restaurant ved siden af). I aften er det den helt store rengøring og i morgen er der inspektion, så der bides negle!! Hvis man tror, at Thailand er lovløse tidende, så kan man godt tro om. Ude på landet gør folk hvad de plejer, men inde i byerne er mange love og regulativer meget indviklede og bureaukratiske, så selv ikke Danmark kan være med.

Hvis Tam bliver godkendt til SHA PLUS, så må han sælge alkohol frem til kl. 21.00….. Sikke en masse bøvl for ikke ret meget. Jeg har foreslået ham, at han skal lave Afternoon Rock og så serverer en masse friturestegte andenæb (som han har på menuen fra restauranten ved siden af). Det kan han da helt klart tjene en formue ved!

I går aftes gik vi ned på Baan Khun Por (Fars Hus), som er det lokale og meget populære foodcourt. Her er billig mad og billig øl og tit også god musik. Et perfekt sted at sidde og glo på mennesker, for stedet er utrolig populært blandt både thaier og turister. Vi havde ikke været der i vel 9 måneder pga. Covid, og vi tog da også kun derned for at drikke en øl og tage stemningen ind. Jeg får 99.9% sikkert Cairo Quickstep, når vi har spist dernede, så det gør jeg helst ikke. Kun Sundried Pork, der har været skamstegt i frituren i 5 minutter! Som man kan se på billedet øverst, manglede der ikke kunder, og et øjeblik kunne man lukke øjnene og drømme sig tilbage før Covid – masker, restriktioner, kontroller.

Her kommer der nye regler hver uge – åbne op, lukke i, åbne op. I næste uge ændres det hele måske igen. Folk kan snart ikke hitte ud af, om de må åbne eller om ungerne skal i skole eller ej! Nogle gange føles det lidt som æslet, der går efter en gulerod på en pind. Livet kan da ikke være at håbe på at noget går over?? Får man så i virkeligheden det ud af livet, som man egentlig skulle?

Fortsat god søndag!

 

 

 

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Nytår i Hua Hin – en mærkelig aften for mange

Godt Nytår og må 2022 blive MEGET bedre end 2020 og 2021.

Man skal ikke lade sig narre af overskriften, for vi havde en dejlig nytårsaften med masser af musik sammen med nogle dejlige mennesker! Jeg havde lavet mad i en måned, og de sidste par dage op til var meget travle, men jeg fik hjælp fra min veninde, som er på besøg fra Danmark, så det gik fint.

Der skete dog noget nytårsaften, som fik det til at være en mærkelig aften for mange her i Hua Hin!

I Hua Hin er stort set alle barer blevet SHA godkendt som restauranter, og de kan derfor nu sælge alkohol frem til kl. 22.00. Politiet i Hua Hin havde givet alle udskænkningssteder besked om, at de måtte holde åbent til kl. 01.00 nytårsaften. Derfor var der rigtig mange mennesker i Soi 94, og restauranterne havde købt rigeligt hjem til lager af både mad og drikke. Alle var klar til det helt store knald efter mange måneders stilhed.

Fyrværkeri

Vi havde inviteret en lille flok af venner og bekendte fra alle egne af verden til en nytårsaften i musikkens tegn. Vi havde stillet en lille scene op i haven, og der var to hold musikere til stede – inklusive min bas-mand og hans hobbyband “Splinter”, så der var masser af musik.

Normalt er der fyrværkeri på nogle af de store hoteller lige i nærheden. Sidste år blev det dog fyret af kl. 19.00 pga blæsevejr, og det blæste faktisk så meget, at vi var nødt til at sidde inde, for ellers ville maden simpelthen flyve af tallerknerne. Vi har en stor terrasse oven på vores carport, hvor vi har udsyn over en del af byen, og planen var at gå derop og se fyrværkeri og få et glas bobler kl. 24.00.

Kl. 22 begyndte fyrværkeriet på hotellerne nede ved stranden pludselig. What?? Nogle af gæsterne nåede at se lidt af det – resten havde travlt med at hygge sig. Vi blev enige med os selv om, at der nok skulle komme mere om et par timer.

Uventede gæster

Kl. 22.30 ringede min telefon. Det var Tam, som ejer Rockzone SNACK and Music Bar. “Khun Jane, police closed my bar! I need to bring my staff to your house for countdown”. Selvfølgelig da – I kommer da bare! Det viste sig, at politiet åbenbart lukkede det meste af Hua Hin ned – nogle steder allerede kl. 20.30. Politiet henviste til, at det var vores nye guvernør, der havde givet ordren til det – på trods af, at regeringen havde givet tilladelse til at holde åbent i HELE Thailand på de godkendte steder til kl. 01.00.

Her er et foto som florerer på nettet. De skulle angiveligt være fra om eftermiddagen, hvor politiet og en specialstyrke forbereder sig til razzia.

Så lidt efter dukkede Tam op med sine 4 folk i baren med en pose mad (typisk thai), og vi fik dem bænket med nogle øller. De var glade for at være hos os og nød da også musikken, men omstændighederne var der jo ikke meget ved.

Tam var knust. Han havde ekstra checket nytårsaftensdag, at han måtte holde åbent til kl. 01.00. Han er nu såkaldt SHA godkendt som restaurant, hvilket var kriteriet i sidste uge for at sælge alkohol. Baren var nytårsaften fuld af forventningsfulde kunder – den største aften hele året – og så måtte han smide dem alle ud og lukke kl. 21.30. Nu skulle han pludselig være SHA-PLUS godkendt ifølge politiet – det var sandelig ikke deres ide men guvernørens. Tams frustration var forståelig, og det var også forståeligt, at han gik lidt hårdt til øllerne den aften og endte med at sove den ud i vores gæsteværelse. Ha ha.

Fyrværkeriet kl. 24 var der ikke så meget ved – de havde jo futtet det meste af allerede kl. 22. Måske de havde fået besked på det af politiet.

Da vi ønskede hinanden Godt Nytår blev det mange gange sagt, at vi håbede på, at 2022 ville blive mindre trist og skør end 2021.

Jul og Nytår i Hua Hin 2021/2022

I disse dage er byen bare PAKKET med folk. Der er trafikpropper de mest vanvittige steder, og jeg har set billeder fra stranden i Takiab syd for byen, hvor det er det rene fluepapir. Her er mange udlændinge men endnu flere thai turister fra blandt andet Bangkok. Tamarind Market, som er et udendørs aften spisemarked, var totalt proppet i aftes på trods af, at det var 1. januar. Det er jo en fantastisk mulighed for at SÆLGE noget, men det skal åbenbart ikke være nemt.

Siden Test and Go ordningen blev stoppet pga. Omicron varianten, kan turister kun komme ind igennem Phuket Sandbox med 7 eller 14 obligatoriske dage på øen, hvis man ikke vil i karantæne på et hotelværelse i feks. Bangkok. Det vil helt klart få antallet af udenlandske turister til at falde her i området. Thai turisterne skal begynde arbejde igen på tirsdag, og så bliver her nok temmelig stille igen i løbet af januar. Det er meget trist. Vi har nydt at der igen var gang i svesken, selvom vi måtte gå forgæves til en meget stor lokal restaurant. Den var simpelthen fyldt op!

Bliver 2022 bedre i Hua Hin??

Ærlig talt – jeg tror det ikke… Jeg har hørt flere thaier sige: “What happened to my country???”. Og det tænker jeg også meget tit. Hvad sker der med det her land?? Og den der nye variant går sikkert amok nu efter at millioner af thaier har besøgt familie og været på juleferie. Og alkohol vil helt sikkert få en stor del af skylden – og dermed også udskænkningsstederne. (Jeg kan så fortælle at Chat Chai morgenmarked var så proppet med mennesker forleden morgen, at vi næsten ikke kunne komme ind for at købe et halvt kilo rejer. Markeder er efter min mening en endnu større risiko end en øl på en open air bar).

I Hua Hin har vi stort set ikke set noget til politiet de seneste år, andet end når de får besked på at lave kontrol ved provinsgrænsen (Covid-19 check) lige nord for byen. Så sidder der 10-15 betjente under en solskærm og glor i deres mobiler hele dagen, mens bilerne bare drøner forbi.

Fornylig har vi fået både ny guvernør i Prachuap Khirikhan og ny politimester i Hua Hin, hvilket nok er en del af årsagen til de drastiske handlinger….. De skal sikkert vise nogen længere oppe i systemet, at de er effektive og gør noget mod Covid-19, så alle de stakkels næringsdrivende her er ved at rykke håret ud af hovedet. De kan holde åbent den ene dag, og næste dag er der razzia. Og at man sætter svært bevæbnet personel ind for at lukke nogle barer i en lille sød gade i lille Hua Hin, og så ovenikøbet Nytårsaften, det fatter jeg simpelthen ikke. Jeg er sikker på, at turister synes at den adfærd passer perfekt til deres slogan “Land og Smiles”.

I dag skal alle ejerne af de små nye “restauranter” her i Soi 94 mødes, og så vil man lave fælles front og forsøge at få guvernøren i tale. Jeg tænker ikke, at det hjælper ret meget, men jeg forstår godt, at de gerne vil kæmpe.

En sjov historie til sidst

Vores veninde fra Danmark er efterhånden også ved at forstå, at det ikke lige altid eer så nemt at forstå den thailandske tankegang.

I formiddags skulle vi i 7-11, for hun manglede cigaretter. Hun gik ind i forretningen for at købe 2 pakker cigaretter og kom ud vildt frustreret efter pænt lang tid. Det viser sig, at man kun kan købe 1 pakke cigaretter ad gangen – på papiret altså. Så efter en masse palaver og det halve af personalet til stede for at forklare, endte det med, at hun købte først en dunk mælk og en pakke cigaretter – betalte – og så købte en pakke cigaretter mere! Udover at mange mærker er udsolgt her på grund af en prisstigning for et par måneder siden, så er alle cigaretter dækket til med plastic, så man kan ikke se, hvad de har i butikkerne. Så er det jo ikke nemt at finde et alternativ.

Jeg må så indrømme, at vi som herboende og med en pæn bunke thai gloser i rygsækken måtte forlade en forretning med uforettet sag i sidste uge, da vi skulle købe cigaretter til hende. Vi fattede simpelthen ikke hvad hun mente med “only one”. Jeg sagde til min bedre halvdel, at det dælme da er for mærkeligt at sælge cigaretter i “løs vægt” – så kan børnene da også være med! Men så fik vi altså forklaringen.

Typisk Thailand….. Det svarer jo til Danmark og Panodiler.

Jeg vil slutte med at ønske Godt Nytår igen. Jeg så gerne Covid-19 ud af vores hår i løbet af de kommende måneder, så det hele ikke skal være totalt bindegalt alle vegne! Så kunne jeg også komme til at skrive om nogle lidt mere spændende og positive ting!

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Besøg fra Danmark mens verden går i Covid panik…..

Forleden ankom vores veninde fra Danmark for at holde 14 dages ferie her hos os, og det er bare så skønt at se hende igen efter 2 år.

Med sig havde hun alskens julegodter, som hun havde købt ud fra vores ønskeseddel. Så nu har vi lakridser igen, fryseposer UDEN den irriterende lynlås, arbejdshandsker (der var gået mus i vores handsker) og hvem kan leve sit liv uden en ordentlig tube hanefedt??

Men det vigtigste er selvfølgelig at HUN er kommet, den seje kvinde. Lige nu er det meget svært at rejse rundt i verden, og der blev godt nok også lige bidt negle i nogle timer lillejuleaftensdag, mens hun ventede på sin negative PCR test i Bangkok. Hun kom ind under Thai Pass ordningen, hvor hun “kun” skulle på hotel 1 nat for at vente på sin test. Den ordning blev afskaffet et par dage, før hun skulle afsted, og så var det ellers bare om at følge med i, hvad det nye så var. Med sædvanlig præcision lykkedes det myndighederne at skabe total forvirring hos de mennesker, som allerede havde bestilt og betalt for deres rejse langt ind i næste år under Thai Pass ordningen. Heldigvis var myndighederne for en gangs skyld nogenlunde fair, så alle de der allerede havde bestilt stadig kunne komme ind under ordningen, men de modtager ikke flere ansøgninger.

Ankomst til Bangkok

Alt klappede bare ved ankomst, og vores veninde siger, at det var den hurtigste ankomst gennem Bangkok lufthavn nogensinde. Masser af papirer skulle checkes 4 gange, men alligevel stod hun ved sin forud bookede taxi efter 45 minutter. Så en kort tur til hotellet, hvor hun fik sin PCR test – stor var dog overraskelsen, da hun fandt ud af, at hun skulle have en vatpind stukket halvvejs op i hjernen. Og thaierne er MEGET grundige med den vatpind – det ved jeg af erfaring. Godt de ikke tester ret meget her, for så ville man da blive helt skadet i sine slimhinder i næsen! Så var det bare at vente, og det tog 6-7 timer, før hun fik svaret, og hvor vi alle tænkte over, hvad der ville ske, hvis hun testede positiv. Der er ikke meget sjov i at være i karantæne på hospitalet i 95% af sin ferie! Næste morgen – juleaftensdag – kunne hun med sin negative test så tage en taxi her til Hua Hin, og vi havde selvfølgelig rullet den røde løber ud til hende.

Hvad kan man så lave her i Hua Hin?

Vores veninde elsker solen, og i skrivende stund ligger hun da også og nyder det i solen og det ikke alt for voldsomt varme vejr på denne årstid. Jeg spurgte hende, om vi skulle tage en tur på stranden, men det gider hun ikke. At ligge på stranden med maske på er da heller ikke det fedeste! Man ser måske også en lille smule sjov ud, når man kommer hjem solbrændt og lækker med en hvid plamage i ansigtet. Hun må så heller ikke ryge på stranden….. Så hun nyder vores terrasse, hvor stort set alt er tilladt, og hvor hun kan tage i køleskabet, hvad hun vil – helt gratis! Her på terrassen er der heller ikke fyldt med heste og hestepærer som på stranden her i Hua Hin, og der er heller ikke sand i alting!

Selvfølgelig skal vi også på nogle små ture i området i de kommende par uger, men hun har været her mange gange, så hun kender det meste. Så meget er der altså heller ikke at se i Hua Hin. Og så er hun vist mest bare til at slå stængerne fra og slappe af.

Restaurant- og barlivet i Hua Hin lige nu

De sidste to uger har rigtig meget været lukket op igen her i Hua Hin, og specielt 94 har været aktiv og levende igen. Godt nok skal de lukke kl. 23, men restauranterne må nu sælge alkohol frem til kl. 22. Dermed blev barerne stort set afskaffet, for de skal stadig holde lukket. Nu er ALLE barerne blevet restauranter, så de små barer med mange “servitricer” laver grillspyd og trekant sandwicher. Godt nok skal restauranterne have en såkaldt SHA godkendelse, som kigger på om hygiejne, Covid afstand, sprit etc. etc. lever op til standarden. Kun ganske få restauranter i Hua Hin har den godkendelse, og nu kæmper alle jo for at få den også.

Tam har nu ændret koncept til Rockzone SNACKbar, hvor han sælger mad fra restauranten ved siden af og selv kokkererer popcorn i mikroovnen. Han er ved at blive SHA godkendt, og vi begynder at kunne ane de grå hår i hans ellers ravnesorte hår! I en uge er han kørt i pendulfart mellem politistationen og Tessabaan (kommunekontoret) for at få papirerne til ansøgningen i orden. Nu venter han på at få sin godkendelse, men inden da skal han have inspektion, og der er ventetid.

Politiet var hurtigt ude med riven, så alle barer skulle betale for at holde åbent som restauranter (fordi de ikke er SHA godkendt). Da politiet så havde fået pengene, begyndte de at køre tilfældig razzia, og der blev uddelt nogle klækkelige bøder, selvom forretningen havde betalt. Wonderland – som er et lille område med en del små runde barer med basttage (alle sælger et eller andet mad) – er blevet lukket en uge. Det sted trak ellers en masse mennesker (mænd), men ligger nu øde hen.

Så skete det uheldige, at man fandt 3 personer i Hua Hin med den nye Covid variant i forgårs. Panik – panik.

I aftes, da vi gik hen for at få noget mad i Soi 94 og sidde og nyde en kølig pilsner som “Abgewöhner” på vej hjem på en “restaurant”, blev vi grumme skuffede. Vi kunne fint spise mad på en lokal restaurant og også få en øl til vores mad, men da vi gik hen for at få en ekstra øl, inden vi skulle hjem, så fandt vi ud af, at store dele af Soi 94 lukkede ned kl. 20.00 på politiets ordre. Trist, for der var ellers bare MANGE mennesker i gaden og en stemning lidt som i “gamle dage”. For vores vedkommende blev det så bare til en godnatdrink eller to på terrassen herhjemme sammen med alle myggene (som der er vildt mange af hos os lige nu). Tam lukkede ikke Rockzone SNACKbar op, for det gav ingen mening for en times tid med rockmusik.

Nu venter alle spændte på, hvad reglerne så er for i aften. Nogle gange er Thailand altså bare ikke nem at begå sig i. Og de stakkels mennesker der skal leve af det her er vildt i klemme. ENDELIG er der kommet nogle turister til byen, og så må de ikke holde åbent (selvom de har betalt for det). Og kunderne aner ikke, om der er åbent eller lukket – hvad de må og ikke må – og ingen gider jo have en bøde…. Jeg håber bare, at vores veninde kan komme med på vores favorit musiksted og høre noget god musik, inden hun skal hjem igen!

En alternativ mulighed for noget “normalitet” er at besøge nogle steder, der ligger langt fra Alfarvej. Et sted hvor der både er musik og kolde øl. Og de steder findes der også nogle af overalt.

For to måneder siden sagde regeringen, at nu skulle Thailand lære at leve med Covid-19, for vi kan alligevel ikke bekæmpe sygdommen og vi kan heller ikke dæmme op for den. Det har de vist selv glemt…. I mit fitness center (som godt nok er udendørs) går vi uden masker – det samme i Muaythai boksearenaen ved siden af. Det myldrer med mennesker på det lokale marked og i shoppingcenteret, og selvom folk har masker på, er det med social distancing ikke altid med i ligningen.  På fodboldbanen over for os farer der hver dag 22 mennesker rundt imellem hinanden og råber og hujer – uden masker. Men alkohol? Nej fyyyyyyyyhhh. Ikke engang, når det kun er til kl. 22, hvilket sådan set er helt ok – man behøver jo ikke sidde op og rage det halve af natten.

Hver dag er en overraskelse her i Thailand. Sebastian lavede engang en sang, der hed “Vind og Vejrhaner”, som handler om vendekåber, der vender sig endnu engang. På engelsk kalder de det flip-flop, og det er de sande mestre i i Thailand. Man ved aldrig, hvad der venter en af nye regler, når man går ud af døren. Endnu en spændende dag venter!

Og så til sidst lidt sent måske: Glædelig Jul og Godt Nytår! Gid 2022 må blive mere normalt end de sidste to års mareridt!

 

 

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Turisme i fremtiden i Thailand

Hvordan kommer turismen til at se ud i fremtiden i Thailand? Ja, jeg beklager at skulle meddele det… Hvis den nuværende regering skal bestemme, så er det bestemt ikke beregnet for os helt almindelige danskere….

I går læste jeg en artikel, som belyser Thailands regering og Thailands Turistministeriums planer for turisme i fremtiden. Jeg må indrømme, at jeg ikke vidste, om jeg skulle grine eller græde – eller bare banke hovedet ind i væggen en 3-4 gange. Linket til artiklen i Thai Examiner kommer her – den er lang. Jeg skal forsøge at lave et lidt kortere resume af artiklen, altså – det som jeg forstår….

Først og fremmest er man fra Thailands regerings side ikke interesseret i turister, som kommer for at ligge på stranden og hygge sig med at købe en lille strandkjole og spise noget grillet kylling til frokost. Hvis man også gerne vil drikke en paraplydrink sidst på eftermiddagen. Nej tak. Turister der går ud om aftenen og hygger sig på en lokal restaurant og drikker noget øl og vin – nej tak – ikke den slags turister. Turister der kan lide at gå en tur på bar eller et spillested. Uha nej, nej, nej. Og skulle man interessere sig for at komme på venskabelig fod med en sød thai pige eller mand, så er det absolut NO GO med de nye planer.

Thailand vil nemlig have kvalitetsturister! De såkaldte “kvalitetsturister” bruger per definition flere penge, og de kommer til Thailand med det helt rigtige formål set med regeringens øjne, og de laver ikke så meget rod og ballade som “almindelige” turister. Thailand er nu ikke mere interesseret i familier, der kommer og bruger alle spareskillingerne på en sølvbryllupsrejse med hele familien, 2 veninder på rygsækrejse i Asien, eller de 5 venner fra bokseklubben, der har sparet sammen i et helt år til en fælles tur. Thailand vil have kvalitetsturister….. Ikke masseturismen som før med 40 millioner turister hvert år. Kvalitet fremfor kvantitet. Nogle med STORE penge!

Hvad er så en kvalitetsturist?

Man skal huske, at turismen i Thailand har udgjort ihvertfald minimum 20% af BNP i Thailand før Covid-19, og nu er 99% af den indtægt væk. Det gør ondt, men selvfølgelig mest på de mennesker som er involveret i turistbranchen. Mange af de mennesker der ikke er “officielt” registrerede som arbejdende indenfor turisme tælles ikke med i de 20%. Mange har været økonomisk tilknyttet turismen længere ude som leverandører og servicemedarbejdere (feks. air condition reparatøren på hotellet, massøren nede på stranden, blomsterbutikken der leverede til den flotte hotel foyer, lottosælgeren på baren osv.)

Hvad er en kvalitetsturist? Først og fremmest er en kvalitetsturist i Thailands regerings opfattelse en turist, der bruger mange penge. Der har været nævnt mange beløb fra regeringens side på hvad forbruget er for en kvalitetsturist, og nogle af beløbene er så astronomiske, at selv en pænt velhavende dansker ikke har den slags penge til en ferie. Og ifølge regeringen, så er det heller ikke ligegyldigt, hvad turisternes penge bruges til! De skal ikke bruges på at købe et måltid mad henne på gadehjørnet ved den gamle dame med kun 4 tænder eller på at få massage på stranden. Ej eller på at drikke øl på den lokale bar eller soppe rundt i strandkanten i eftermiddagssol med en is fra en lokal sælgers køletaske.

Nej, nej, nej!

En kvalitetsturist kommer ind i sin private jet eller på sin yacht. Booker sig ind på det største og fineste (internationale) hotel i byen og tager så på kulturelle udflugter til templer og durianfarme (hvis du undrer dig over det med durianfarme, så kommer der en forklaring lidt længere nede). Eller en endnu bedre turist: Får fixet alle de fysiske skavanker på Thailands i øvrigt mestendels udmærkede privathospitaler, som alt i alt desværre efterhånden er dyrere end at tage en tur på et privathospital i Danmark. Det er såkaldt “health tourism”, som de også snakker meget om her.

“Metaverse” projekt og kryptovaluta

Thailand har lavet et nyt turist projekt for næste år, hvor man vil fokusere på metaverse durian farm projekt og kryptovaluta.

Det er her, min kæde hopper af…. Thailands Turistministerium har forleden annonceret, at de ønsker at booste turismen med et metaverse projekt og kryptovaluta. HVAD????? Altså, jeg måtte da på Google for at finde ud af, hvad det nu var for noget. Kryptovaluta har man da hørt om men Metaverse??? Og det skulle være et metaverse durianfarm. Spørgsmålstegn, spørgsmålstegn……

Hvis jeg nu skal forsøge at forklare med mine egne ord, hvad jeg TROR de mener ifølge artiklen på Thaiexaminer, så er det følgende:

Kryptovaluta: Thailand vil indføre en virtuel valuta, som man kan bruge som turist. Lidt ligesom at købe et gavekort. Det kan man så bruge forskellige steder, og man kan så få “penge tilbage”, hvis man gør bestemte nyttige ting, som feks. at samle skrald op i naturen. Godt nok fraråder Thailands Nationalbank at arbejde med kryptovalutata, fordi det er så usikkert, men det har de nok ikke hørt om i Turistministeriet.

Metaverse: Et virtuelt univers, og i Thailands version kan man se duriantræerne gro virtuelt – (men baseret på en virkelig farm (som får penge for det?)) Så behøver du faktisk ikke at tage til Thailand?? Ja, undskyld – jeg kan ikke komme det nærmere, for jeg fatter det simpelthen ikke. Mark Zuckerberg (Facebook) er helt oppe i fænomenet, men jeg har nok lidt svært ved at se Thailand blive ledende på det punkt.

Et land med visioner

Thailand er et land med mange visioner! Der bliver hældt rigtig mange penge i forskellige turistfremstød, blandt andet på turistmessen i Berlin i 2022, hvor mottoet for landet her vil være: “Amazing New Chapters: From A-to-Z Thailand has it all”….. Kort og kontant.

Og så er det ikke engang løgn! Thailand har alt, og man skal indimellem anstrenge sig for at tage det ind.

De store visioner og alle marketing tiltag koster rigtig mange penge, og de lyder rigtig “fancy”, men de nytter jo ingenting, hvis de ikke virker. Fingeren i jorden er ikke lige en disciplin, man dyrker så meget her. Turistministeriet bestemmer, hvad turisterne ønsker, og sådan er det bare. Næste måned kan ingen alligevel huske, hvilke formidable planer, der var lagt frem.

Ned på jorden med et brag

Ja, så lander vi med et brag her i Hua Hin. Vi er bare helt almindelige herboende udlændinge + helt klart flere udenlandske turister i de seneste par uger. Vi har ikke jetfly eller flotte både, og vi er vist egentlig bare helt almindelige. For at forstå, hvordan nattelivet er her, skal man forstå følgende: Der er ikke noget natteliv! Der er et aftenliv, og det er helt fint med os to gamle knallerter, som ikke kan holde til at tåge rundt hele natten.. Officielt skal vi skal være taknemmelige for, at man nu må servere alkohol på alle SHA+ restauranter i byen indtil kl. 22 efter 8 måneders alkoholforbud. Hurra – de godkendte restauranter er der kun en håndfuld af i hele byen. Stort set alle barer i Hua Hin er blevet til restauranter nu, men uden SHA+ godkendelse, må de ikke servere alkohol. Det gør alle så alligevel – nogle mere åbenlyst end andre.

Også Tams bar Rockzone, som nu officielt er Rockzone Snack Bar, serverer nogle lækre ting lavet af restauranten ved siden af + et lille repertoire fra egen mikroovn. Men SHA+ godkendt er han ikke endnu.

De sidste dage er politiet pludselig kommet hver aften og har lukket alle steder før kl. 22, og det siges, at det er politiet fra Bangkok, der er her. Der uddeles pænt store bøder, og i barerne kommer folk forbi og siger, at de kommer fra politiet, så der skal lige betales lidt ekstra (feks. 4000 baht) for at holde åbent. 1 timer senere kommer politiet og lukker butikken. Billedet øverst er fra politirazzia i Soi 94 i aftes på vej hjem fra en fredelig aften.

Alt det her er jo ikke særlig befordrende for at skaffe de “ordinære” turister i Thailand. Vi forbinder Thailand med et rummeligt land med søde mennesker, som gerne vil sørge for, at vi får en god ferie. Vi forbinder ikke Thailand med at blive kriminaliseret for at sidde på en solstol på en onsdag (der skal stranden være lukket), drikke en øl på en open-air bar kl. 21 eller køre i bil uden bluse (det er nemlig også forbudt). Nu er det jo heller ikke os, der er kvalitetsturister, skal vi huske.

Jeg har en thai veninde, Ning. Hun er rigtig dejlig og meget intelligent. Hun siger tit: “What happened to my country??” Thaierne er generelt utroligt tolerante mennesker, og det må være årsagen til, at man ikke stiller spørgsmålstegn ved at der bruges i millioner af Baht på projekter som “Metaverse” og “Kryptovaluta”. I Danmark havde man helt klart skreget op: “Han har jo ikke noget tøj på!!” (H.C.Andersen)

Til sidst vil jeg sige: Hvis man bare holder sig “inden for murene” og ikke følger med i noget her, så er Thailand stadig dejlig.

 

 

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Soi 94 i Hua Hin koger igen!

Så er der gang i Soi 94 her i Hua Hin efter næsten 9 måneders stille eksistens pga. alkoholforbud. Vi bor så tæt på Soi 94, at vi kan høre, at det hele syder og bobler om aftenen nu, og det er bare SÅ skønt!

For en uges tid siden blev det ENDELIG tilladt for restauranter at servere alkohol indtil kl. 22 i dele af Hua Hin, og det er klart, at der nu stort set ikke er nogen barer tilbage i byen. De er nemlig allesammen blevet til restauranter i mellemtiden. Egentlig skal restauranterne også have en såkaldt SHA godkendelse, men jeg tror at restaurantejere, politi og gæster er enige om, at det da kan være fløjtende ligegyldigt.

Happy Days!

Ja, det er sgu Happy Days (pardon my French). 9 måneder med de sørgelige rester af en turistdestination, der er smadret til ukendelighed. Så når tingene så åbner rigtigt op, er man som en ko, der kommer på græs efter en meget lang vinter. Det er meget svært at styre begejstringen!! Også selv om man skal lukke og slukke kl. 22, og man skal drikke sin øl af et papbæger!

Jeg kan se, at det ikke går for godt i Danmark, og at mange ting skrumpes ind og reglerne skærpes. På en eller anden måde, så kører Thailand i utakt med resten af verden, så vi får nok vores næste tur i foråret, kan jeg tænke mig. Derfor er det altså bare med at nyde det, mens vi kan. Jeg kan godt høre nogle mennesker sige, at vi jo stadig bør blive i bunkeren for ikke at smitte hinanden, men mit liv er simpelthen for kort til den holdning. Man kan jo bare gøre det fornuftige og lade være med at være dum. Så har man jo gjort sit bedste. Og så tror jeg på frisk luft! Jeg kan bestemt ikke lide at være indenfor i aircondition. Og slet ikke i en overfyldt lægeklinik eller på sygehuset.

Nå, men ikke mere Covid 19 pladder. Den dag man kan stoppe med at diskutere det møg, bliver en stor dag.

Tilbage til Hua Hin!

Hua Hin ændrer sig markant

Ja, Hua Hin ændrer sig markant i disse år. Ikke kun pga. arbejdet med at lave det nye jernbanesystem, som fylder rigtig meget i byen. Mange bygninger er rykket ned langs med banen, og der er lange stræk, der ligner noget, der har været med i en krig. Her er markant mere skrald end for nogle år siden. Mange flere gadehunde (der kan rode i skralden). For slet ikke at snakke om alle de dårlige veje, med store huller overalt. Byplanlægning er en by i Rusland, og skal man have ændret noget her i byen, så skal man have fat i Borgmesteren Himself. Så kommer han ud og kigger, så han kan se effektiv ud på Facebook.

Mange har grinet af det og sagt, at Hua Hin er en pensionistby, fordi der ikke er det helt vilde natteliv. Men der tager man fejl.

Det jeg mener er altså også, at man skal vide, hvor det er “det sner”.

Før havde Hua Hin et “bycentrum” med Bintabat området, som hotspot i byen for turister. Bintabat er iøvrigt ordet på thai for, når munkene går ud om morgenen med deres munkeskåle og får almisser/gaver i form af mad fra befolkningen. Der har ikke været meget traditionel Bintabat over området i mange år, for det har været centeret for masser af barer og også restauranter af forskellig karakter. Efter min mening var det meste noget bras i den dyre ende. Høj (ligegyldig) musik fra hver eneste bar, dyr ligegyldig mad i restauranterne – ja langt størsteparten var dyrt og dårligt.

Hele den del af byen er mere eller mindre død nu efter 2 år med Covid-19! Huslejerne derinde er stadig tårnhøje, og ejerene af bygningerne har ikke været villige til at hjælpe deres lejere.

Så var der Soi 80. Her flyttede en masse barer og restauranter hen for nogle år siden, fordi huslejerne i Bintabat var alt for høje. Historien har så gentaget sig, og i Soi 80 var der stort set kun barer og et par enkelte restauranter for et par år siden. Igen høje huslejer og Soi 80 er også mere eller mindre afgået ved døden på grund af Covid.

Så kommer vi til Soi 94. For 4 år siden et lidt stille område med et pænt udvalg af barer og restauranter primært henvendt til turister.

Her valgte vi så at bosætte os i slutningen af 2017, for vi har boet nok i villakvarter i Danmark med intet andet liv udenfor end en tankstation 500 meter væk. Det gad vi simpelthen ikke mere, så valget faldt her i Thailand på central placering, hvor vi kan springe på cyklen og være fremme ved alle “godterne” på få minutter.

Soi 94 – version 2.0

Soi 94 var allerede på vej, da vi flyttede hertil, men Covid-19 nedlukninger har godt nok bare skubbet til udviklingen. Nye barer og restauranter popper op overalt – selv i disse tider. Der er ingen tvivl om, at det her område bliver det nye sort i Hua Hin. På godt og ondt…..

Det er selvfølgelig skønt med noget liv og glade dage. Men i Thailand lærer man ikke ret meget af sine erfaringer. Og som nævnt: Byplanlægning er en by i Rusland! Det jeg kan frygte er, at vi ender med en larmende bargade med dårlig infrastruktur. Hvor alt bare er det samme som i alle helt ligegyldige turistområder. Huslejerne stiger. Mafia finder vej herud. Politiet vil have deres del af kagen. Restauranterne laver dyr og dårlig mad. Sådan er det jo desværre bare med det miljø i Thailand, og det er ret sørgeligt. Men sådan er det ikke endnu i Soi 94. Her er stadig hygge og dejlig stemning og et væld af valgmuligheder inden for gåafstand. Hvis nogen kommer til Hua Hin som turist, så tænk måske på at finde et hotel ikke for langt fra Soi 94 og Soi 88 (hvor der er masser af butikker thai style).

Så nu skal det bare nydes, så længe vi kan. Vi skal selvfølgelig passe på ikke at blive smittet eller smitte nogen. Men vi skal også nyde det ene liv, vi er blevet givet. Nu kan vi gå ud og spise noget mad, drikke en øl og høre live musik af høj kvalitet!

Rockzone genåbnede torsdag

I torsdags åbnede Rockzone igen efter 9 måneders nedlukning. Tam (ejeren af Rockzone og vores thai lærer) fik lige pludselig meget travlt med at få alt i orden. Han havde godt nok fået en restaurant tilladelse, men der skal bare mega meget papirkram til at få alt i orden i Thailand. Det kostede en del ture på “kommunekontoret” og til politiet. Og så måtte han liiiiige skifte navn fra Rockzone Bar and Live Music til Rockzone SNACK Bar and Live Music. Maden leveres af restauranten ved siden af, men det er heldigvis helt lovligt – nu er hans spillested en restaurant.

Hvem stod der 10 minutter før bandet startede på Rockzone SNACKbar i torsdags? Det gjorde vi da!! Vi slugte vores mad henne på en lokal restaurant, for vi skulle gå ned til baren (det kloge valg, hvis man skal drikke lidt øl). Så gik vi turen ned ad Soi 94 – VORES lokalområde. Fuld knald på overalt, og hvor var det bare skønt at se.

Hvordan Wonderland – som er et nyt barområde nede ved jernbanen – lige har fået restauranttilladelser kan man så klø sig lidt i håret over. Men klokken 19 var der allerede så småt gang i den der. Billedet øverst er fra Wonderland.

Vi fik live musik for alle pengene på Rockzone. Tams store idol og mentor i at spille på trommer kom forbi, og der var godt nok en barejer, der blev meget glad, da han så sin gamle ven. Den ældre mand på 72 spillede så lige 4-5 gedigne rocknumre med trommesolo og det hele, så der var ikke et øje tørt.

Sikke en skøn aften. Glade gæster, glad personale, glad ejer, glade musikere. Alt sammen i frisk fri luft som Rockzone nu engang er konstrueret.

Hua Hin genopstår

Man kan tydeligt mærke, at der er flere mennesker i byen nu. Der er helt klart flere udlændinge, men der kommer også en del thaier fra Bangkok. Sidste weekend og denne er forlængede weekender i Thailand, og nu kan man servere alkohol, så nu gider folk godt komme hertil.

Det kan godt være, at de siger, at Hua Hin er en søvnig by kun for turister. Men det passer altså ikke! Det må komme fra dem, der kun gider at huje rundt på ligegyldige barer til klokken rigtig meget. Jeg er godt nok halvgammel, men jeg kan godt lide liv og glade dage. Og så er jeg til kvalitet frem for kvantitet, og det synes jeg vi får her – rigtig charmerende thai style……. Endnu…..

Vi krydser så bare fingre for, at det hele ikke ender med en hurtig nedlukning! Vi nyder det, mens vi kan! SKÅL!

 

 

by Janne