“Livets pølse er speget – kom lidt syltetøj på” – det sang Shubidua i deres sang “Livets Pølse”. Og hvorfor skriver jeg så om det? Ja, det kan du læse om i slutningen af dette indlæg.
Nyt kloaksystem hos os
Vi skal have nyt kloaksystem her på vores lille vej! Efter at den kommunale slamsuger har besøgt vejen adskillige gange hvert år i flere år, er det nu tid til at forny og udbygge skidtet. Forleden kom lastbilerne med rør og store brønde i cement, så hele vejen næsten var fyldt op. Vi bor i et område med “koteletgrunde”, dvs. vi har en vej ind til en masse husstande, nok vel omkring 30, og så er der også lige en ret populær men ikke særlig stor fodboldbane.
I tirsdags gik det så for alvor løs. Nedbrydermaskiner, gravemaskiner, folk og lastbiler invaderede området fra tidlig morgen. De havde ikke kørt ret længe med det larmende maskineri, før vrede beboere dukkede op på vejen og begyndte at argumentere med formanden. Det er sådan set ikke selve projektet eller larmen og støvet. Nej – vi bliver nødt til at køre alle vores biler ud på en ret lille men MEGET trafikeret vej. Og det måske i en måned eller mere. Så meget fik vores havemand ud af dem, som han så kunne oversætte til os. Det stoppede så arbejdet en halv dags tid efter en masse råben og fægten med arme og ben. Men næste dag gik det i gang igen fra morgenen.
Larm og kæmpe kaos
Åh nej! Vi har ikke som så mange andre her en motorcykel (vi har ikke kørekort til skidtet og er for gamle til det nu – og så er det ALT for farligt), så vi er ret afhængige af vores bil. Ikke bare til at transportere os selv og til at handle. Men vi har altså ikke renovation, hvor vi får hentet vores skraldespand, og der er da også et stykke vej til den nærmeste offentlige skraldespand.
Jeg fik straks sådan et økuller anfald, hvor jeg bare havde lyst til at rende skrigende bort. Covid i 2 år, hvor vi i perioder ikke har været uden for en dør. I de måneder har vi tit snakket om, at det var godt, at vi havde et dejligt hus og en dejlig have, hvor vi kunne lege ferie og “normal”. Jeg blev faktisk meget desperat over, at vi nu heller ikke kan nyde vores hus og have. Man kan altså ikke forestille sig, hvor meget larm og råben og skrigen her er. Ham formanden har aldrig hørt om at bruge walkie-talkie eller bare en mobiltelefon. Han skal råbe samtlige maskinførere og chauffører op i hele området – INDE i deres biler. Han må godt nok være noget hæs, når han kommer hjem om aftenen. Forleden var jeg helt knust over udsigten til måske mere end en måned med alt det rod lige uden for vores dør. I dag kan jeg lidt bedre grine af det… Men jeg må indrømme, at jeg er RIGTIG glad for at høre lydbøger lige nu – i med mine Samsung ear buds og så afsted med Ken Follet’s nye bog “Never”, og senere i denne måned skal jeg på den nye Jussi Adler Olsen bog. (Glæder mig til at møde Carl, Rosa og Assad igen).
Formanden og næstformanden på byggepladsen
Som nævnt, så har de en formand, som er MEGET højrøstet. Altså indimellem kan jeg bare ikke lade være med at grine af det – det grænser til det groteske!! Der spankulerer en lille buttet mand rundt og råber og galer – den gik nok ikke lige i Danmark.
Men de har også en næstformand på byggepladsen. Han er lidt mere til at inspicere og holde øje med hvad de laver, og hvordan de laver tingene. Ham er jeg gift med! Min bedre halvdel ELSKER sådan noget, og det her rent “Fjernsyn for dig” for ham. Han er faktisk midt i et projekt med at gøre vores nye pumpehus færdig, men han har simpelthen skiftet hold. Hvis ikke han står og glor over muren, så går han rundt derude og kigger og fotograferer. Arbejderne er holdt op med at se på ham med skepsis og uro. Nu får han bare smil og thumbs up.
Her et par billeder fra roderiet. Vi regner med, at de når os i morgen – her arbejder man altså både lørdag og søndag – og til ret sent!
En uventet sidegevinst ved graveriet er, at min husbond får snakket en masse med naboerne. Efter 5 år er der stadig nogle få af vores naboer, der hellere vil stikke hovedet ned i skraldespanden end at hilse, når vi kører forbi. (Ved ikke om det har noget med os at gøre, men på vores vej i Silkeborg var det det samme. Der boede en del skolelærere med mindre børn, og man skulle da tro, at de havde bare lidt manerer). Men nu har vi fået en fælles “fjende”, så der er noget at snakke om.
Fordelene ved ny kloak
Altså den åbenlyse fordel er selvfølgelig, at man kan komme af med sit spildevand. Og nogle gange, når det regner her for alvor, så har vi en flod ned ad vores lille vej (der er nemlig sand i alle brøndene) – men heldigvis ikke deciderede oversvømmelser. Kun inde hos vores naboer, hvor indholdet fra septiktanken nogle gange sejler rundt i haven. Ikke så smart, når man har en lille pige og driver en lille madbutik med udbringning via Foodpanda.
Men naboens kloaksystem har ikke noget at gøre med de kommunale kloaker. Det har vores heller ikke….. Inden vi købte vores hus, spurgte vi specifikt til kloakforholdene, og vi fik at vide, at vi var tilsluttet kommunen med et 8″ cementrør. Det var jo lidt svært at kontrollere, udover at vi kunne SE at der var et rør ud af en af husets brønde. Og så vi troede måske nok lidt naivt, at vores advokat havde styr på det. Senere har det vist sig, at ham der byggede vores hus (til sig selv) og de omkringliggende 4 lidt mindre huse har koblet husene sammen, og spildevandet løber fra det ene hus til det næste i brønde og til sidst ud på en mark lidt længere nede. Adspurgt sagde kommunen også, at de ikke har os registreret som tilsluttet.
Vores nabos problem er, at ham der ejer det sidste hus før marken har proppet af ind til dem. Sikke en venlig nabo! Han har gjort det, fordi marken efterhånden er fyldt op med slam fra 15 års afløb, så vandet kan ikke rigtig komme afsted.
Man skal VIRKELIG se sig for, hvis man vil købe hus i Thailand. Her kan man ikke bare finde det hele på internettet, så man skal finde sig en god advokat, og så skal man selv sørge for at få advokaten til at checke ALT. Her er ikke nogen byggesagkyndige, og når man har købt huset kan man glemme alt om at gå tilbage til den forrige ejer. I vores tilfælde en uheldig byggematador, som endte med at måtte forlade landet i huj og hast, fordi han skyldte penge til de forkerte mennesker. Men han byggede et supergodt hus til sig selv og sin familie (nu vores), og vi er efterhånden ved at nå til bunds i alle UPS’erne. Men hvor vores 8″ rør så går hen, er stadig et kæmpe mysterium!
Kan vi så komme med på det fine nye kloaksystem?
Vores søde nabo har spurgt kommunen, om vi kan blive tilsluttet, når nu de er i gang med at rode alligevel. Vi er tre huse, der bor ind på en lille smal stikvej. Det kan vi godt, men det kræver at vi selv betaler, og at alle tre husstande er med. Der kom så vist problemet, for ham den sidste er ikke synderlig interesseret. Han bor der kun nogle måneder ad gangen, og han føler ikke, at han har et problem. Vi har heller ikke de store problemer mere. Før var vi også ramt, men efter at min bedre halvdel rensede afløbssystemet for legetøj, tøjbøjler, bolde, plastikposer og andet godt, kører det okay for os. Vi tror det fungerer mere som sivesystem end afløb.
Men selvfølgelig skal vi da tilsluttes, for det koster 42000 baht for tre tilslutninger – under 3000 kr. pr. husstand. Men det ser ikke ud til at blive lige nu på grund af den sidste nabo. Så fordelene ved det nye kloaksystem er ikke ret store for os….. Medmindre vi betaler for den sidste nabo, men den diskussion må vi tage senere.
For os er der dog en anden ret stor fordel, hvis det går som det ser ud til. Uden for vores havemur og gate fortsætter vejen som grusvej. Bliver den belagt med beton som resten af vejen, vil det være en kæmpe fordel mht. støj og støv! Så vi krydser fingre!
Livets Pølse??
Hvad var det så for noget med Livets Pølse? Jo, den sang fra 1975 har simpelthen en genial passage, som omhandler Thailand, og som vi har skrubgrinet af et utal af gange. Hør den eventuelt på You-Tube her. Shubidua, når de er bedst!
Lysene tændes i Tokyo, Paris lukker skodderne til
men ovre i Thailand står der en vejmand
og sætter livet på spil
Han står og graver kloakker
og plus’li falder han i
så råber hans makker: iwouiioiiiiiii