Så gik vi ind i regntiden….

Så gik vi endelig ind i regntiden i Thailand!

Jeg skriver “endelig”, fordi vi har manglet regn i meget længe, og det har været så varmt, at det næsten har taget livet af mig. Jeg kan godt lide varme, men når vi ligger på de her 34-35 grader i månedsvis, så begynder jeg at savne afkøling. Selv vores pool har været “ubrugelig” med temperaturer over 35 grader. Det er altså som at gå i et badekar, og det har jeg faktisk aldrig været særlig vild med. Det har været varmt, og ifølge vores vejrstation fra Netatmo, så slog vi varmerekord i år i de 6 1/2 år, vi har været her.

Her hos os fik vi et ordentligt regnskyl i slutningen af marts, men det er også alt det regn, vi har fået i mange måneder. Vi har vandmangel her i byen, og man kan godt mærke på planterne i haven, at det har været en sej omgang med bagende sol og høje temperaturer både dag og nat. Der har også været mange “ofre” undervejs i den varme tid i år, for vi har måttet smide en del planter ud, der simpelthen var futtet af.

I den sidste uges tid har vi så fået vand – og meget af det! Så nu bliver vi lige mindet om, at der er steder i det her hus, hvor taget ikke er helt tæt. Ikke vores store tag, for det fik vi sprayet med PU skum for nogle år siden. Men de tilbygninger der er rundt om huset har nogle læk her og der. Det regner måske ind 3-4 gange om året, når det er slagregn fra bestemte retninger, så vi orker ikke at rive loftet ned for at finde ud af, hvad der er galt.

Så vi passer bare på vores ting, for vi kender jo de par steder, hvor regnen kommer ind. Hvis vi da husker det…..

I går sagde vejrudsigten, at vi skulle have 1,8mm regn, men vi fik 46,2mm. Her i Hua Hin regner det på denne tid af året mest om eftermiddagen, og normalt bare en skylle og så solskin igen. Så da det begyndte at blive mørkt og sort i går eftermiddags, tænkte vi, at det nok bare var en kort byge. Så begyndte det at vælte ned med vindstød og det hele. Hele vores terrasse var pladret til, og for sent kom vi i tanker om, at der hvor vores puf står, er der en læk et sted i tagkonstruktionen. Den blev da flyttet efter noget tid, men i morges da jeg ville flytte den ind, var den så tung, at jeg ikke kunne løfte den! Da jeg vendte den om på siden, kom der mellem 3 og 4 liter vand ud af hynden! Nu er den så på “skadestuen” ude i solen, og den skal ikke stå under det der hul igen, mens det er regntid!

En god ting ved alt det her regn er, at det også skyller alle dueklatterne væk som vores u-inviterede indbyggere på taget har efterladt på terrasser og tage omkring huset. For et par måneder siden fik vi installeret net over vores tagrender (som er støbte) (læs mere her), og det har efter et par måneder givet pote. De er simpelthen flyttet, for de kan ikke mere laver reder i skyggen af tagrenden. Hurraaaah. De 7000 baht var dælme godt givet ud. Nu mangler vi bare at få ryddet alle deres efterladenskaber af vejen, og her er regnen en dejlig (og gratis) hjælper.

Når vi går ind i regntiden, så har vi en kæmpe plage, som potentielt også er ret farlig. Flyvetermitter!

Når den første regn falder, så vælter det ud med flyvetermitter fra alle termitbo i området. De findes i forskellige størrelser og gørelser, men fælles for dem er, at de vil ud og starte et nyt bo. Bare det ikke lige skal være i vores dørkarme eller i vores Ikea køkken! De kommer ud sidst på dagen, og så søger de efter lys, så enten lukker man huset til eller også slukker man lyset. De kommer flyvende, render rundt, og så smider de vingerne. Her kan ligge i tusindvis af vinger efter sådan en aften, og så skal de så støvsuges op, for en kost her helt håbløs. De vejer jo ingenting og flyver bare helt for vildt rundt. De klistrer fast i alt muligt, hvis de bliver våde, og er i det hele taget en temmelig irriterende ting. Især for folk som mig, der har en let rengørings OCD.

Da vi lige var flyttet hertil, ville vi cykle en tur ned på det lokale foodcourt Baan Khun Por. Det var dengang man stadig turde cykle her i området (nu er der virkelig mange buler i vejen, og trafikken er meget værre), og vi kørte igennem noget, der lignede snevejr af flyvetermitter. På det tidspunkt var vi ikke klar over, hvor farlige termitter egentlig er, så vi syntes bare at det var sjovt og fantastisk. Det er gået over, siden de krabater åd en dørkarm 40 cm fra vores Ikea køkken!

Her ved regntidens start kommer der også masser af spørgsmål på Facebook og andre steder, fra solhungrende danskere, som er dybt bekymrede over vejrudsigten. Den ligner tit en begravelse, men sådan er det ikke i virkeligheden. Ofte regner det bare for en kort stund, og så titter solen frem igen. Ihvertfald her hvor vi bor, for der er store forskelle alt efter lokation. Måske er det delvist overskyet, men så kan man jo spare sin dyre solcreme og bare tage solbad i gråvejr. Tro mig – det virker også – og måske endda endnu bedre end at stege i direkte sol med faktor 400 smurt ud over hele kroppen.

Vandpytterne kan være en plage – især, når man kommer gående, og en stor pick-up truck lige ræser forbi og smider hele vandpytten op i luften. Afløbene er nogle steder vildt underdimensionerede, og så kan der godt stå 30-40 cm vand i gaden lige efter et regnskyl. Men her i Hua Hin er det ikke så slemt, og pytterne forsvinder de fleste steder ret hurtigt.

Jeg kan kun sige, at vi nyder, at der igen er en sky på himlen, selvom det er irriterende, når man skal ud. Af og til må vi også bare aflyse ting, hvis det vælter ned. Det er jo også nemmere for os end for en turist, der har betalt en halv arm i feriedage og penge for at komme hertil. Som turist skal man bare sørge for, at man “regner inde” et hyggeligt sted, hvor man kan få en kop kaffe eller en lille øl, mens man kigger på regnen og thaierne, der kæmper sig igennem vandmasserne. Det går som regel hurtigt over her i Hua Hin!

Her er nogle billeder fra en restaurant på 102 (Roi Song hedder den), hvor vi spiste i aftes. Super mad og god betjening i en fin have. Flyvetermitterne var på størrelse med gråspurve. Grab Taxi frem og tilbage til Soi 94 under 100 baht pr. vej.

Flyvetermitter går efter gadelygterne
Hyggelig have med dejlig mad.

Nå ups – nu må jeg lige ud og hente den puf, for det begyndte at regne, mens solen skinnede!

God søndag!

 

 

 

 

Dagen er ikke omme før…..

Min gode veninde her i Hua Hin har et valgsprog, som lyder: “Dagen er ikke omme, før det sidste vandrør er sprunget!”.

Og det er altså ikke helt forkert, for mange installationer her i landet er lavet med hovedet under armen. Det gælder både strøm og vand og det hele. Man bruger de her blå rør til vandet, og de er ofte støbt eller gravet ned, så når vandpumpen kører uafbrudt, uden at man bruger vand, så kan man godt begynde at grave! Vores venner har en ret stor grund med automatisk havevanding osv., og der er virkelig alle muligheder for, at et vandrør kollapser eller bliver trykket fra hinanden i en samling et sted. De har sørme godt nok haft deres bøvl med det, men de tog så konsekvensen og lagde deres rørføring ned i en støbt kanal. Slut med de der mysterier, hvor man bare graver lidt her og der.

Her i huset er rørføringen et kæmpe mysterium. Vi har ingen tegninger over huset, så fra starten var vi helt blanke, når der skete sådan noget. Jeg har altid et øre på vores vandpumpe, selvom den ikke siger ret meget. Vores havefolk har indimellem glemt at lukke for vandhanen til vandslangen, og så fik vi lige tømt vores tanke med 4 m3 ud på græsplænen. Derfor er jeg altid lige opmærksom på forkerte lyde fra diverse pumper i huset.

I løbet af vores år i huset, har vi fået sat mange flere stophaner i rundt omkring, og det gør det jo noget nemmere at fejlsøge og isolere et problem. Det forhindrede dog ikke, at vi for et par måneder siden oplevede, at vi fik vand i hele vores thai køkken/vaskerum, når jeg startede vaskemaskinen. Jeg tørrede godt nok rigtig mange liter vand op, og vi kunne simpelthen ikke finde ud af, hvorfor det pludselig skete. Det viste sig at være et afløbsrør under gulvet, som vist nok ender “blindt” men uden slutprop, og fordi der var noget skidt i røret lidt længere ude, så kunne vandet presses op ved kanten af gulvet i rummet. Nå, skulle vi så til at brække gulvet op? Næh. På magisk vis fik min bedre halvdel raget rundt i afløbsrøret, så det åbenbart var nemmere for vandet at løbe den rigtige vej. Men hvad der er under det gulv er stadig et mysterium.

For nogle år siden fandt vi ud af, at det som ifølge ejendomsmægleren i sin tid var en 8″ tilslutning til offentligt kloaksystem var et system der gik igennem de næste to huses kloaksystem og ud på en mark. Mange års aflejringer gjorde pludselig, at vi ikke kunne komme af med vandet. Problemet var ikke så stort her hos os, men naboerne havde da deres septiktank fordelt over haven ved flere lejligheder, når der var kæmpe regnskyl. Vi var så så heldige, at kommunen valgte at renovere vores vej med nye vand- og kloaksystemer, og så kunne vi betale en beskeden sum for at blive tilsluttet. Dermed var det problem så heldigvis løst.

Forleden var jeg ved at gøre rent, og pludselig væltede vandet ud af det ene toilet ovenpå. Hvad der er sket med det, har vi stadig ikke fundet ud af, men der arbejdes stadig på sagen. Det sprøjter simpelthen ud inde i cisternen, så det render ud på gulvet. Ja, og så var der lige en bruser i vores badeværelse, som til sidst gav så lidt vand, at det tog mig uendelig lang tid at vaske hår. Vi var også nødt til at bade i “koldt” vand, for vi kunne nærmest ikke komme lidt nok af det varme i. (Termostatbatterier er ikke på mode her!). Da jeg havde pebet over det i et stykke tid, pillede min bedre halvdel forleden bruser aggregatet ned og skilte det ad. Der sad simpelthen noget der lignede en lille okkersten inde i armaturet! Nu VÆLTER det ud med vand fra den kolde hane!

Det bringer mig så til dagens historie, som ikke har noget med sprungne vandrør at gøre. Det er nemlig meget værre – ihvertfald rent økonomisk!

Da vi stod op i morges, var der intet vand. Der har været så mange problemer med vandforsyningen i Hua Hin i år, så jeg tænkte, at vi nok var gået tør for vand, selvom vi jo har to store tanke. Men det var ikke problemet. Vi har en ret dyr Grundfos pumpe installeret, og den stod med en fejl meddelelse. Der blev bikset og bakset med den, men den ville bare ikke komme til sig selv. Vi har haft problemer med den før, hvor den kører og kører, uden at vi bruger vand. Den kan også finde på at gå helt i selvsving, hvis vi bruger vand for mange steder på en gang. Den er sådan set smart nok, for den kører med variabel hastighed efter forbrug, så man ikke har det der med at vandtrykket i bruseren falder, fordi nogen trækker ud i et toilet et andet sted i huset. Men den får altså “solstik” indimellem.

I dag måtte min ellers dygtige mand så opgive, for han skilte skidtet ad og checkede returventil, membran, og hvad ved jeg. Der var ikke noget galt. Vi snakkede med vores venner, som faktisk har brændt to af dem af på ret kort tid. De har opgivet og er gået på en Stiebel Eltron, men de kan så ikke bruse, hvis der trækkes ud i toilettet nedenunder.

Vores gamle pumpe købte vi på postordre på Lazada til 13.000 for 3 år siden. Nu skulle den så koste 19.000 baht! Det er da en prisstigning, der vil noget! Men at vente i 2-3 dage på en ny pumpe var temmelig uoverskueligt. Også selvom vi faktisk har en hane i haven, hvor vandet kommer direkte fra vandværket (Braba, som det hedder på thai). Det er så ikke særlig rent for at sige det mildt. Selv havemanden klager over, at vandet fra den hane er gult. Som man kan måske kan se her, så er der også ting og sager i, men vi bruger det også kun til havevanding. Gad nok vide, hvor det kommer fra det vand….. Men det er dog meget bedre, end før de lavede ny rørføring herude på vejen. Da var det nogle gange som kaffe!

Ufiltreret vand fra vandværket

Derfor filtrerer vi også al vand til tankene. først et Resin filter, så et Carbon og til sidst et patron filter.

Vandfiltre med vores nye mangotræ (med lilla frugter engang måske) foran

Hvad gjorde vi så? Ja, enden blev at min Mr. Do it Yourself mand kørte ned i HomePro. Fandt en ny pumpe og klemte ballerne sammen, mens han betalte de godt 23.000 baht de ville have for den! Øv – det gjorde ondt i rumpen. Til gengæld var det “plug-and-play” og ikke noget med ny rørføring og en masse bøvl. Eller stå med en spand og tage vand ud af tankene med filtreret vand og etagevaske i flere dage, mens vi skulle vente på en pakke fra Lazada.

Den er jo flot, men jeg tror ikke, at Grundfos er klar over, hvor skidt de der pumper holder her i Thailand! Næste opgave er at få sendt den ind til reparation, hvis det ellers ikke koster en formue. Så har vi jo en på lager til næste gang, den pumpe går i stykker!

Ny Grundfos Scala2 pumpe til en formue

Den elendige vandkvalitet i Hua Hin skyldes blandt andet, at vandreserverne simpelthen er ved at slippe op. Mange har slet ikke vand, og der kører tankvogne rundt i pendulfart. Rygterne siger, at de af og til henter vand i klongerne – altså afvandingskanalerne. Hvor meget gråt spildevand, der så er i de kanaler, kan man så spekulere over – især når der er vand i dem, selvom det ikke har regnet noget nævneværdigt i flere måneder. Men der er håb forude, for regntiden er gået i gang.

Derfor har vi også et såkaldt RO anlæg (Reverse Osmosis). Her filtrer vi endnu engang gennem flere filtre for at få drikkevand. Ikke at vi sådan render og drikker lunkent vand fra hanen, men vi bruger det til kaffe, the og isterninger. Så håber vi bare, at der ikke er alt for mange tungmetaller eller andet usynligt i det…..

RO anlæg er ikke særlig dyrt i Thailand.
Den hvide hane har ekstra filtreret vand.

Men at have hus i Thailand – især et gammelt et som vores – kræver, at man har lidt håndelag, og at man har en meget stor kasse med blå rør og bøjninger på lager. For man ved aldrig, hvornår det næste rør er utæt! Gaffatape er heller ikke at fornægte!

God søndag!

Nye skatteregler i Thailand

Eller nej, egentlig er det ikke nye regler… Det er bare en ny fortolkning af reglerne for at betale skat af indkomst udlandet, som trådte i kraft 1. januar i år.

Med sædvanlig præcision og ynde, så har de thailandske myndigheder endnu engang formået at skabe usikkerhed (nogle steder grænsende til panik) i expat gruppen af mennesker, der bor her i landet.

I september sidste år offentliggjorde skatteministeriet, afskaffelsen af den gamle regel om, at man ikke skal betale skat af indkomst i udlandet, hvis man ikke tager pengene ind i samme år. Det var noget af en bombe, og som sædvanlig fulgte der ikke nogen detaljer eller nærmere beskrivelse med. Kun at ikrafttrædelsesdatoen var 1. januar 2024.

Seminar om thai skat

Da ingen rigtig ved, hvad der kommer til at ske helt præcist, så er et seminar om teamaet selvfølgelig meget velkomment. Sådan et seminar har vi så været til i formiddags på et lokalt hotel. Der kom omkring 200 mennesker! Det var arrangeret af et lokalt advokat- og revisionsfirma, og det gjorde de jo nok ikke for deres blå øjnes skyld. De havde inviteret et par folk fra det lokale skattekontor, og selv om de kun kunne tale thai, så var det alligevel interessant at høre, hvordan de opfatter situationen.

Budskabet var, at al indkomst i udlandet nu er skattepligtigt i Thailand, hvis man opholder sig i Thailand mere end 180 dage om året. Hvis man feks. får folkepension eller anden pension i Danmark, så skal man bevise, at man har betalt skat i Danmark, og så får man “credits” for det her i landet. Lever man af sin opsparing, ja, så skal man kunne dokumentere, at det er opsparing.

Det fremgik, at de thailandske myndigheder 2023 modtager oplysninger fra de fleste lande i verden om indkomst via et centralt system. Skattechefen sagde, at de bruger Big Data og AI (kunstig intelligens) til at “knuse” de store mængder data, så de kan finde alt.

Budskabet var også, at man fra i år skal selvangive, hvis man har nogen som helst form for indtægt i udlandet. Også selvom man ikke når op på minimumsgrænsen på 150.000 baht og også selvom man har betalt skat og ikke tager pengene ind i landet. Et af spørgsmålene fra salen var, hvilket sprog denne dokumentation skal være på. Thai selvfølgelig, så alle dokumenter skal oversættes af en autoriseret translatør (og det er ikke gratis!).

Der begyndte folk at blive noget agiterede og flere var tæt på at blive aggressive! “Det bliver jo et helvede”, var en af kommentarerne.

Det lokale skattekontor i Hua Hin

Nu har vi jo lidt erfaringer med skattekontoret her i Hua Hin. Det kan du læse mere om her. Vi skulle bruge et skattenummer, da det var et krav fra Koda i Danmark for at kunne få udbetalt en lille sum royalties. De gjorde os opmærksom på, at det var et EU krav – et krav, som skulle opfyldes for al indtægt inklusive pensioner.

Vi kæmpede bravt med folkene dernede på det lokale skattekontor, men nej. Det kunne vi ikke få, hvis vi ikke havde indtægt. Vi forsøgte at forklare, at vi jo ikke kunne betale skat, før vi havde et TIN nummer, så vi kunne få udbetalt pengene. Som det tit er med thai myndigheder, så skal man passe på, at man ikke får det hele om halsen. Det gjorde vi! Vi blev sendt hjem med besked om, at vi skulle dokumentere, at vi betalte skat på pension i Danmark med oversættelse på ambassaden i Bangkok! Det endte med, at vi hyrede en advokat. Hun fik også nej to gange, men så fandt jeg på nettet en artikel om, at man har ret til at få skat af renter i en thailandsk retur, hvis det er under 20.000 baht, men til det skal man have et TIN nummer. SÅ gav de sig, og hun havde en ny forretningsmodel!

Det er i Thailand sådan, at mange love kun er vejledende, så vi har et begreb der hedder: “Up to the officer’s discretion”. Det vil sige, at du kan få flere forskellige svar på det samme kontor. Det samme gælder immigration, hvor nogle af medarbejderne virkelig elsker at gøre livet surt for folk, mens andre bare er søde og hjælpsomme.

Det samme gælder skattekontorerne, og jeg tror personligt, at det er alt for tidligt at hidse sig op over det. Vi skal selvangive (og det er altså ikke noget med en hjemmeside men masser af papir og dokumentation og personligt fremmøde (eller en advokat)) inden 31. marts næste år for 2024. Jeg tænker der kommer masser af krøller og buler på det hele inden da. Derfor tager vi det roligt.

Thailand og data

Da vi kom hjem fra seminaret, sad jeg tilbage med ET meget stort spørgsmål…. Hvorfor skal vi dokumentere med papirer osv., hvis de har data, og de bruger Big Data og AI og alt det?? Hvorfor skal vi bruge penge og tid på at bøvle med det, hvis de allerede ved, om og hvad vi skal betale?? Bare send en regning, og så må vi jo checke, om det hele stemmer.

Meeeeen…. Jeg tror måske, at de data, som de siger de har, ligger hulter til bulter i en kæmpe stak, og at de ikke har systemerne til at gøre det automatisk, som det er i Danmark. Så er vi henne ved sildestimen og nålen i en høstak. Og det er der, jeg har tænkt mig at befinde mig i begyndelsen af næste år. Jeg har en ganske ubetydelig indtægt i Danmark, da jeg ikke modtager mine pensioner endnu, og jeg har ikke tænkt mig at rykke døren af på skattekontoret 1. januar næste år. Jeg venter lige og ser, hvad der sker!

Det blev også sagt på seminaret, at vi alle sammen sandsynligvis har skrevet under på, at skattemyndighederne må få data fra vores respektive banker her i Thailand. Det skal da nok passe, for her skriver man under på sidevis med thai tekst uden at ane, hvad man i virkeligheden skriver under på. (Noget folk har mistet hus og hjem på). De checker åbenbart også folks konti ved Lazada og andre salgsplatforme (ikke at jeg lige forstod ideen med det i skattesammenhæng), og der er sågar en hjemmeside, hvor man kan melde andre.

En anden “sjov” ting er, hvis man nu feks. lever af sin opsparing, som vi har gjort i nogle år. Hvordan dokumenterer man en indtægt, man IKKE har haft?? Og hvordan dokumenterer man, at pengene var tjent, længe før vi flyttede hertil?? Det kunne ham skattemesteren heller ikke rigtig svare på. Det ville være case-by-case (og “up to the officer’s discretion).

Men jeg tænker, at omvendt bevisbyrde nok er almindeligt hos skattevæsenet, ligegyldigt hvilket land man bor i.

Hvad sker der så?

Ja, det er der jo ingen der ved, før vi står midt i det næste år.

Men en meget interessant information på det her seminar var, at man må give pengegaver på op til 10 millioner baht pr. år til sin ægtefælle, børn eller forældre. Det skal så IKKE beskattes eller angives af modtageren. På den måde kan man jo så føre “gamle” (og dermed beskattede) penge herud, uden at skulle bøvle rundt med at forklare, hvor de kommer fra. Man har jo bare fået en gave! Lad os nu se, om den mulighed stadig eksisterer, når vi når næste år.

For en dansker er det meget underligt ikke at vide præcist, hvad reglerne er. Men når man har boet i Thailand i nogle år, så lærer man at lade være med at tage sorgerne på forskud, hvad sådan noget angår. Der kan ske meget! Mit gæt er, at det er alt for bøvlet, og så finder de en robåd, så de kan ro baglæns. Og måske mister de en stor del af de velhavende udlændinge, der bor her fast men som ikke vil betale skatten dobbelt op her i landet.

Det skal lige siges, at premierministeren forsvarede denne ændring med, at det bestemt ikke var for at ramme udlændinge, men for at få skat af de penge, som thaierne tjener i udlandet. Good luck siger jeg bare. Ikke at betale skat er en nationalsport i Thailand, så thaierne finder nok en vej. Det gør vi andre forhåbentlig også med hjælp fra advokater, som tjener rigtig gode penge på det her!

Vil du læse en rigtig god artikel om skat i Thailand, så er et link til en hjemmeside her. Den er i øvrigt supergod til alle mulige andre emner end skat.

 

 

 

Hedebølge i Thailand og vandmangel

Vi har – og har i lang tid haft – hedebølge i Thailand. Det er jo den varme tid, meeeeeen – jeg synes godt nok, at det går en lidt på nerverne med alt den varme!

Vi er heldige her i Hua Hin. Det er jo ikke uden grund, at der er et kongepalads her, for den afdøde konge, Rama den 9. var rigtig glad for at komme her til Hua Hin i den varme tid. Her er næsten altid en havbrise, og temperaturen bliver ikke helt så høj som inde i landet. Den sidste måneds tid har vi haft 35-36 grader på terrassen om dagen, og vores lille pool ligger på over 35 grader, når den er varmest i løbet af dagen. Det gør den faktisk nærmest ubrugelig, for det er som at gå i et godt varmt karbad, og det køler altså ikke alverden. Men vi har havbrisen, fordi vi kun bor omkring en kilometer fra havet i luftlinje, og fordi at vinden faktisk er ret kraftig om eftermiddagen.

Jeg er hvid som en maddike, for jeg holder mig bare ude af solen, og min yndlingsplads er i køkkenet, hvor vinden (og alverdens skidt) strømmer igennem rummet. Og hvor min nye loftsvifte giver vind, når der ikke sker så meget udenfor morgen og aften. Vi bruger normalt kun aircondition i soveværelset i de varme måneder, men på grund af larm fra håndværkere overfor lukker vi af og til ned og tænder vores aircondition i stuen. Det er ren luksus!

Vi sveder og klistrer det meste af tiden, og når vi er i fitness centeret, som er open air, så er vi ved at dø i sved! Vi gør som thaierne – vi går i bad eller i poolen i tide og utide. Eller tørrer os med våde klude for at temperaturen ned.

Jeg mangler at få pudset vinduer og få gjort hovedrent i mit køkken, men jeg orker det simpelthen ikke. Det er bare for varmt. Jeg får kun lige vedligeholdt med støvekluden, støvsugeren og gulvmoppen, og det holder endda hårdt! Jeg mangler at plante nogle planter om og klippe nogle andre i haven, men jeg kan bare ikke holde ud at være ude i solen, så alt skal foregå mellem 7 og 8 om morgenen. Der har jeg til gengæld travlt! I sidste uge gjorde jeg rent i vores soveværelse og badeværelse. For første gang i 6 år lod jeg aircondition køre, og jeg svedte alligevel!

Jo. Her er da luuuunt. Selv planterne i haven har det dårligt, selvom vi da vander jævnligt. Kun vores Leelavadee på billedet øverst er helt uanfægtet og blomstrer som en gal!

Længere oppe nordpå kæmper de med 42-45 grader, og så er det altså som at være i sauna. Tør sauna, for sveden fordamper så hurtigt, at den ikke engang køler ordentligt. Vi var i Chaiyaphum for en måned siden, og det var godt nok bare varmt. Læs mere om den tur her. På den tur besøgte vi vores veninde Pam’s mor. Og i byen Chumpae mødte vi en dansker (Bjarne fra Thisted) og hans thai frue. Pam og Mon (som Bjarnes kone hedder) klikkede med det samme den aften in Chumpae, så det var helt naturligt, at Pam skulle komme her og møde dem igen, da de var på besøg her hos os i går eftermiddags.

Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, og Pam fortsatte sammen med dem som tourguide i Hua Hin for at finde et hotel og noget aftensmad. Vi havde en anden aftale og kunne ikke deltage. Ifølge Pam havde de en hyggelig aften, og vi håber da, at vi allesammen kan ses igen en anden gang.

Men hos dem i det nordlige af central Thailand er det stadig forfærdeligt varmt, og Mon led da også noget på vores terrasse i går eftermiddags. Så var vores lille komsammen også krydret af larm fra borehamre i bygningen lige overfor og et fodboldstævne med speaker og musik. Men hyggeligt var det!

Så er der vandmanglen i Hua Hin…. Det er ikke kun her, det er et problem, men vi har et alvorligt problem her i byen. Der er nu lukket for vandet mellem 6 og 9 morgen og aften, og har man ikke tanke, så har man bare ikke vand i de timer. Vi bruger overfladevand, og de reservoirer, der forsyner byen, er nærmest udtømt. Mange små restauranter, bilvaskehaller osv. har kæmpe problemer, men det virker som om, at området, vi bor i, er prioriteret på grund af turister.

Vi har en ven, som bor oppe på Hin Lek Fai bjerget, og han har ingen vand. De kan nok ikke presse det derop. Han må ringe efter en tankvogn og får fyldt sine tanke op 3 gange om ugen. Det koster så omkring 600 baht pr. gang, og det bliver da lige til lidt i løbet af en måned – omkring 8000 baht.

Vi er så heldige at have vand hver dag, og det skyldes nok de nye vandrør vi fik lavet i vejen i forbindelse med fornyelse af kloakerne her på vores vej. Det kommer ikke ind med stort pres, men vi kan da fylde vores tanke hver dag. Vi betaler under 200 baht om måneden for vand, og vi bruger omkring 25 m3 om måneden. Det vand, som tankvognene leverer, er også tit af tvivlsom herkomst (kanaler, vandhuller – ja alle steder, hvor der er vand). Så får det bare noget klor og så tager de den her vilde overpris for vand. Selv vores læge, Dr. Mo, advarer om vandet, for han ser masser af patienter med problemer på grund af vandet. Rygterne siger også, at de store hoteller får vandet af den bedste kvalitet, mens de private kunder får det plumrede vand.

Jeg har lige læst i dag, at regnsæsonen starter senere i år end normalt, og man regner med, at monsunen først starter slut maj. Så må vi bare svede igennem i en månedstid mere, og så håbe på, at vi kan blive ved med at få vand. Jeg skal lige nævne, at det jo ikke er sådan helt ekstremt her i Hua Hin. Det er det samme problem med vandforsyningen hvert år, og de lokale myndigheder lover guld og grønne skove, hver gang vi har problemer. Men der sker ikke en pind…. Lyder det som Danmark??

Jeg er blevet bevidst om at spare på vandet her, og jeg håber virkeligt, at andre i byen også lige tænker sig om. At vaske havemøbler er udsat, og vi kører også i en møgbeskidt bil, hvor nogen har skrevet “swine” i støvet på bagruden. Vi kan jo allesammen gøre en lille smule, og så rækker det forhåbentlig. Ikke som Songkran, hvor der blev smidt i titusindvis af liter ud i gaderne her i byen. Totalt uansvarligt af et bystyre! Nå, men jeg er jo bare gæst i landet, så jeg skal ikke have nogen mening. Ærlig talt forstår jeg godt thaiernes frustration indimellem.

Jeg snakkede med min danske veninde i sidste uge. Hun var ved at gå helt banan over alt det regn og kulde i Danmark. Vi blev enige om, at for lidt og for meget er lige slemt. Vi drømmer bare om regn og et temperaturfald på 5-6 grader! I Danmark drømmer de om forår og klart solskin og temperaturer der ligner en begyndende sommersæson.

God søndag!

 

 

 

 

 

 

 

En hurtig guide til et thai menukort

Her kommer en hurtig guide til et thai menukort. Jeg kunne skrive side op og side ned om thai mad, for det er et kæmpe emne med masser af variationer, egnsretter og tilberedningsmetoder.

Jeg tager også udgangspunkt i, hvad der er det mest almindelige på menukortet her i Hua Hin. Det er bestemt ikke det samme, som man ville finde på menukortet i Chiang Mai, Isaan eller i sydthailand.

Thaierne går enormt meget op i mad, og det gælder både mænd og kvinder. Er man ven med en thai på Facebook, så vælter det ind med billeder af mad i alle afskygninger. Jeg er lige ved at tro, at thaierne sidder og spiser, mens de tænker på, hvad de skal have til næste måltid. Rigtig mange thaier spiser ude, eller ihvertfald køber maden af gadesælgere, hvor de nu lige kommer forbi. De har deres favoritter, men de er også meget indstillet på at prøve nye steder. Mad er simpelthen en passion, en sport og en betydningsfuld del af hverdagen i en thais liv. Jeg ved ikke, hvor meget de bruger af deres indtægt på mad i %, men andelen er helt sikkert meget højere end for en dansker.

Som en af vores venner sagde (han har boet sammen med en thai): “De får deres månedsløn, og så inviterer de hele familien ud på en dyr middag med masser af retter, inklusive nogle af de dyre fiske- og skaldyrsretter. Så suger de på lappen resten af måneden.” Jo, det tror jeg da på!

Thaierne spiser ofte en slags buffet. Man køber flere forskellige retter, som pirrer forskellige smagsløg og med forskellige teksturer. Der er næsten altid en salat, og der er meget ofte noget stegt kød eller fisk. En curry passer også fint ind, og så er der de varme salater (se nedenfor). 4-6 retter på bordet er ikke ualmindeligt. Det lyder af meget, men her er “doggybags” også rigtig populære, og det er oftest ikke hunden, der får resterne. De bliver simpelthen til morgenmad eller en snack i løbet af dagen. Vi er selv begyndt at spise på denne måde, når vi er ude, og vi er blevet så modige, at vi af og til prøver noget, vi ikke aner, hvad er. Kan vi ikke lide det, så spiser vi bare det andet i stedet.

Sådan et måltid med 4 retter og et par øl koster os typisk 5-600 baht, og det er jo stadig meget billigt.

Mange steder i Thailand vrimler det med gadekøkkener, hvor hver enkelt har sin specialitet. Vi har også nogle favoritter her i byen, hvor vi indimellem lige køber nogle snacks af virkelig god kvalitet. Vi har selvfølgelig også vores favoritrestauranter, og dem kan du læse mere om her.

Hua Hin har rigtig mange herboende (damer) fra Isaan (nordøst Thailand), og det smitter af på menukortene her. I Isaan spiser man lidt af hvert, så ingredienser som tarme, leverbudding og pølser af forskellig herkomst er der masser af på menuerne.

Her kommer en liste med nogle af de mest almindelige retter. Mange af billederne er venligst udlånt af vores ven Oat. Han er et madøre i særklasse (ligesom Tam)!

Supper

Guai Diao ก๋วยเตี๋ยว

Der er i 100-vis af steder i Hua Hin, hvor man kan få denne ret. Den kan spises til morgenmad, frokost eller aftensmad – eller bare som en snack indimellem. Det er en klar suppe med fyld – ofte nudler og noget kød. Kødet kan være alt fra kylling til svinetarme, så man skal lige se sig for, hvis man er en sart sjæl med indmad osv. Typisk følger der nogle krydderier med og en slags sprøde chips.

Guai Diao tøseversionen med wonton, kød, kødboller og lever
Den mere avancerede med rejer, blæksprutte, leverbudding og tarme

Gaeng แกง

Gaeng dækker over mange forskellige supper – både klare supper og med kokosmælk. De mest almindelige er en grøn karry suppe og panaeng (min favorit). Supperne kan være rigtig milde som en klarsuppe i Danmark, men de kan også rykke hovedet af en, som feks. Junglecurry (Gaeng Ba).

Ikke det kønneste billede men min hjemmelavede Panaeng med kylling og mange grønsager

Tom Yum  ต้มยำ

Denne suppe er nok en af de allermest kendte i Thailand. Det er en krydret suppe med rejer eller kød efter ønske – den mest populære er nok med hele rejer, hvor man snasker rund med skaller og hele molevitten. Den findes også i en klar version, og den har jeg lært at sætte pris på. Den er meget aromatisk og ikke alt for stærk, og jeg foretrækker den med kylling, for det er nu nemmere at spise end rejer med skal.

Tom Yam i klar version og hvor rejerne er pillet

 

Salater

Som Tam ส้มตำ (papayasalat)

Dette er en salat, hvor hovedingrediensen er umoden papaya, som i sig selv ikke smager af en pind, men som optager alle smagene fra dressingen. Som Tam fås i utallige versioner med alverdens indhold som fisk, skaldyr, kød og majs. Hver kok har sin version, så man ved aldrig, hvad der venter en, når man bestiller denne salat. Kokke fra Isaan elsker fiskesauce, og jeg er ofte udfordret af den stramme fiskesmag fra denne sauce. Men har man balancen i dressingen helt rigtig, så er det en fantastisk salat, som thaierne næsten altid har på bordet.

Yam  ยำ

Yam er en anden salat, som minder en del om papayasalat, men der er bare ikke papaya i. Der er ofte nudler i bunden, og den kan indeholde alt fra rå rejer eller muslinger til stegt gris. Den skal være syrlig, stærk, umami (fiskesauce) og let sødlig. Her er der også et væld af valgmuligheder, og igen er det kokken der bestemmer, hvordan balancen skal være.

Larb  ลาบ

Larb er en lun salat med stegt kød (det kan være både i stykker og hakket), rå skalotteløg, masser af krydderurter, en syrlig dressing og ristede knuste rå ris. Dertil serveres typisk rå hvidkål og grønne bønner. Det er en af mine allerstørste favoritter. Den laver jeg tit herhjemme, og igen – jeg holder igen med fiskesaucen og kommer lidt ekstra soyasauce i.

Larb er en af favoritter. Her på den lokale food court Baan Khun Por. Pris 40 baht.

Pad Graprao ผัดกะเพรา

Dette er også en favorit og nærmest et must, når man er i Thailand. Det er igen hakket kød men stegt med en bestemt type basilikum (graprao), som har en helt særegen smag, som man hurtigt lærer at sætte pris på. Et spejlæg på toppen, og så har man et rigtig fint måltid! Den bedste Pad Graprao vi har fået i Thailand, fik vi i kantinen på et sygehus i Phetburi, hvor en stor big mama serverede en fantastisk ret, så englene sang. Den glemmer jeg aldrig

Mu Grata หมูกระทะ

Mu betyder gris på thai. Det kan godt forvirre en lille smule! Denne ret er blevet enormt populær over hele Thailand i de seneste år, og man kan få det rigtig mange steder. Hvis man orker selv at lave sin mad ved bordet, så er det altså ret så hyggeligt at spise. Man betaler for “all you can eat”, og så går man ellers på opdagelse i kølebuffet’en med masser af kød, fisk, skaldyr, grønsager, sovser og en masse andet. Det oser og ryger ad pommern til, når man får gang i grillen, så man skal lige lægge tøjet til vask, når man kommer hjem. Men det er hyggeligt, og så er det også billigt. Typisk i omegnen af 300 baht pr. person inklusive vand og is til dessert.

Min husbond er ikke den store kok (han kan faktisk ikke koge en gryde vand), men jeg sidder gerne og steger til ham på den her metalform, som ligger over grillkul. Er man til det, kan man lave suppe på grillen også – den spises til sidst, så man får alle stegesmagene med. Mange af de her restauranter er propfulde ved 7-tiden om aftenen, så ser man sådan et sted, der er velbesøgt, så er det bare at hoppe ind og prøve det af.

En anden version er hotpot. Her koger man sin suppe med de ingredienser man nu har lyst til.

Så er vi klar til at grille
Her steges på en pande, men der findes også andre typer grata (pander)
Grønsager og svampe i massevis.
Kød sirligt på små bakker. Der er også en kæmpe fiskeafdeling samt forskelligt tilbehør.

Japansk og koreansk mad

Japansk mad er blevet enormt populært i Thailand, og der er masser af japanske restauranter. I mange af shoppingcentrene er der japanske restauranter, og de er virkelig populære. Her kører der små robotter rundt med bestik og menuer med mere, og det er sådan lidt science fiction agtigt at se på.

Shabu er en japansk ret, hvor man har en suppe, som man dypper tyndskåret kød i. Det smager rigtig godt, men man lugter som en suppegris efter sådan en omgang. Også sushi er røget lige ind på lystavlen hos thaierne, som jo generelt set elsker fisk og skaldyr.

Koreansk mad har også vundet indpas de seneste år, og i Bangkok er der en helt lille bydel med koreanske restauranter. De ynder også at grille ved bordet, og maden er fyldig og krydret med den kendte fermenterede kinakål “Kimchi” i mange retter.

Også kinesisk mad har holdt sit indtog i Thailand, men det er ikke i form af kinesiske restauranter. Det er mere indlemmet i thailandsk madkultur, hvor man feks. spiser bao boller til morgenmad eller får nudelsuppe der ligner en kinesisk ret.

Snacks

Vi har selvfølgelig vores favoritter, når det kommer til snacks eller forretter. Soltørret gris kan være en himmelsk snack. Jeg er nu ikke sikker på, at de rent faktisk tørrer det alle steder, men sådan var den oprindelige opskrift. Det kan også være en fed og sej omgang, men er det lavet rigtigt, så er det skønt.

Kyllingevinger – og stegt kylling i det hele taget – er de også rigtig gode til at lave. Jeg har spist masser, masser af kyllingevinger, før vi lærte at læse menukort på thai. Det kunne jeg da finde ud af.

Kanom Jeeb er små nudelpakker med en kødfars i med en dyppesauce af mørk soya og chili. De kan være af tvivlsom kvalitet, men her i Hua Hin får man nogle virkelig gode lige i nærheden af den gamle banegård.

Jeg kan jo ikke remse alle de retter op, man kan få på gader og stræder her i Hua Hin. Madkulturen i Thailand er så vild, at man som vesterlænding slet ikke kan sætte sig ind i alle de variationer der er. Det thailandske køkken er meget populært i hele verden lige nu, men lige som alle andre steder, så er der gode og dårlige kokke. Vi har haft et favoritsted i nabolaget i lang tid, men de har skiftet kok, så nu må vi nok ud og finde et andet sted. Men sådan er det jo også i Danmark, hvis man går på restaurant og spiser. Nogle steder får man også mest bare noget fra poser, dåser og flasker fra supermarkedet eller endnu værre fra 7-11. Her i området er man også rigtig glade for sukker, så nogle retter er så søde, at de næsten er mere dessert.

Morgenmad… Vi gik en tur i området og samlede snacks.

Pad Thai – hvor blev den af?

Pad Thai blev indført at en general i forrige århundrede, fordi der var rismangel. Så tog man en kinesisk nudelret og gjorde den til nationalret (som om nudlerne ikke var lavet af ris?). Man kan da godt få Pad Thai nogle steder, men det er ikke en favorit, fordi den er ofte er hvinende sød. Jeg er heller ikke vild med de der små tørrede rejer, som de af og til kommer i. De sidder fast i tænderne, og så kan man smage gamle, tørrede rejer, indtil man finder en tandstikker!

Pad Thai – Thailands nationalret

Thai menukort – nærmest en bog

Stegte ris fås blandt andet med grønsager, æg, skaldyr eller kød

Hvis man er i vildrede, når man sidder og bladrer i et af de der menukort med 40 sider med hundredevis af retter, så er mit råd, at man bestiller et par af sine favoritter og så en eller to nye ting. På den måde er man sikker på, at man da får noget at spise, men man får også udvidet sin horisont. Vi har desværre det problem, at den ene af os ikke kan spise ret stærk mad, og den anden elsker, når sveden springer i stride strømme. Men pyt med det – der er jo altid noget på bordet, der kan spises. Jeg sværger til de stegte ris, hvis jeg ikke kan finde andet.

Et andet råd er at spise som thaierne. De blander nemlig sprødt og blødt, stærkt og mildt, noget med sovs eller suppe, salat. Så er der også noget til sanserne.

Thailandsk mad kan være en blandet oplevelse, men det er også et univers man kan bruge et helt liv på at udforske. God fornøjelse!

Helstegt fisk med stærk/syrlig sauce.
Fiskekager med dyppelse
Sprøde fiskestykker som en spicy salat