Thailands Dronningemoder er død

I fredags døde Hendes Kongelige Højhed, Dronningemoder Sirikit, 93 år gammel. Hun sov fredeligt ind på hospitalet i Bangkok.

Jeg har læst rigtig meget om Dronning Sirikit, fordi jeg har været fascineret af hendes historie, hendes fantastiske skønhed og udstråling samt hendes mange projekter igennem et langt liv for at gøre livet bedre for almindelige thaier. Helt fra det meget romantiske møde med Kong Bhumibhol (Rama IV) til hendes gerninger længere fremme i livet. Jeg er royalist – også når det gælder Danmark. Jeg elsker det der med kongehuse- især når de opfører sig, så man kan være pavestolt af at have et kongepar som ambassadører.

Båndene mellem det thailandske og det danske kongehus har været ret tætte helt tilbage til 60’erne, hvor Kong Frederik den 9. og Dronning Ingrid besøgte Thailand for at indvie et thai-dansk mejeriselskab, som eksisterer den dag i dag. Dronning Margrethe og Prins Henrik fik også tilsendt elefanter fra Thailand, som danskerne kunne nyde synet af i Zoologisk Have.

Når en kongelig dør, så går der forskellige procedurer og ritualer i gang, som selvfølgelig varierer fra land til land. Da Kong Bhumibhol døde i 2016 blev der landesorg i et år. Det betød, at alle offentligt ansatte skulle gå i sort eller hvidt tøj og bære sørgebind på armen. Det betød også, at alt festivitas blev forbudt. Ikke noget fyrværkeri til nytår, ingen fester med musik, ingen spillesteder måtte spille live musik, og det gik hårdt ud over den del af befolkningen.

Da Dronningemoderen døde i fredags, holdt rigtig mange mennesker her i byen – og sikkert også i andre turistområder – vejret. Hvad sker der nu?? Og vi er lige på vej ind i den meget hårdt tiltrængte højsæson, som nok bliver temmelig afdæmpet i forhold til, hvad den kunne blive.

I går kom der så retningslinjer ud, og de var faktisk ikke nemme at blive kloge på. Nu er det sådan, at regeringen udstikker nogle retningslinjer, men de lokale myndigheder som fx guvernøren i hver provins og/eller politiet i hver by har mulighed for at sætte deres egne regler op.

Derfor er vi endt med nogle “regler”, som kan variere fra by til by i landet. Varigheden af sørgeperioden varierer mellem 15 dage, 30 dage, 90 dage og endelig til et helt år. I den periode skal man vise respekt for den afdøde. Ingen høj musik og andre festligheder og heller ikke noget spraglet tøj. Nogle cirkulerer denne farveliste, som er de farver man kan gå med i offentlighed.

De offentlig ansatte skal gå i sort i et år, men de har allerede blødt det lidt op for “almindelige” mennesker, og igen er det ikke klart, hvor længe man skal klæde sig afdæmpet.

Da regeringen havde lavet deres udmelding i går, så var de senere ude og sige, at det ikke var ment så hårdt, og at der ikke er nogen forbud. Folk skal bare bruge deres sunde fornuft til at vise deres sorg over tabet. Hvad angår musik, så må man godt spille musik, men det skal være i en “passende” lydstyrke i forhold til kontekst (er det i et turistområde eller ej, for eksempel).

Jeg spurgte Tam på Rockzone i går, hvad han havde tænkt sig at gøre, og han var i syv sind. Det er jo ikke nemt at have en Rockbar, hvor man ikke må spille rockmusik….. Han afventede alle udmeldinger fra regering, guvernøren og det lokale politi. Det lokale politi siger åbenbart 15 dage med “lavt blus”, så jeg i en officiel skrivelse til forretningerne.

Vi skulle ud at spise i aftes, så vi var jo ret spændte på, hvor meget der ville være lukket, og hvordan billedet ville se ud her i Soi 94. Flere steder skrev på Facebook allerede i går eftermiddags, at deres live musik var aflyst, og nogle havde erstattet det med noget akustisk musik.

Vi tog en sort bluse på og mørke bukser, og så kørte vi ud. I restauranten, som er meget stor, var der ikke noget at spore. Der kommer altid mange thai familier i weekenden, og de kom i gult, grønt, blåt, rødt – ja hele regnbuen. En dame i 50’erne kom ovenikøbet i sin lyserøde pyjamas med gule bamser på! Der var ikke noget afdæmpet ved stedet, og lydniveauet var tårnhøjt (men det skyldtes måske det temmelig overrislede bordfuld finner, der sad bagved os). Personalet bar skriggrønne bluser, så de gik altså heller ikke særlig voldsomt op i det.

Efter maden kørte vi hen på det lokale meget store food court (billedet øverst) for at få en is. Her er man normalt er ved at blive blæst ud af banen af live musik på afsindig lydstyrke. (Det er en af grundene til, at vi ikke kommer der ret tit). Her var til gengæld stille og ingen live musik. Jeg tror heller ikke, vi har oplevet en lørdag med så få mennesker som siden Corona tiden. Det var ret mærkeligt! Igen kom folk i alle farver, så det gik de heller ikke op i der.

Vi kørte en tur på Rockzone for at støtte op om noget eventuel akustisk musik, men nej! Tam’s band spillede rockmusik, som de plejer. Der var skruet ned, så man ikke nødvendigvis behøvede at skrige hinanden ind i øret, for at kunne snakke sammen, og det var da ganske forfriskende. Stedet var fyldt til bristepunktet, og man kan godt se nu, at der er flere turister her end før, hvor vi nærmest kendte samtlige gæster i baren.

Da vi kørte hjem, kunne vi se, at der også var live musik andre steder, men bare i lidt mere afdæmpet form. Det gør ikke noget, for thaierne må have en høreskade, siden de altid skal spille så pokkers højt!!

I morges skulle vi på marked, så på med sorte bluser igen. Markedet er meget velbesøgt, selvom søndag er en god dag, hvis man ikke er til at mose og mase så meget. På vej derhen så vi ældre damer i totalt spraglede kjoler, masser af farver overalt, og den eneste vi så i sort og hvidt med sørgebind var en offentlig ansat kvinde i uniform.

Så når man kommer her som turist, skal man så gå i sort tøj? Jeg tror ikke, nogen forventer det, og da slet ikke når de selv kommer i alle regnbuens farver. Men stik en finger i jorden, så man ikke går rundt og ligner et lystårn. Måske skal man heller ikke sætte sig i en bar og råbe og skrige lige de første uger. Der er ingen grund til at træde thaierne over tæerne, så man skal bare bruge øjne og ører, når nu reglerne er op til fortolkning.

Vil der være lukket ned nogle steder? Som sagt, jeg kan kun redegøre for denne by, for det afhænger også af de lokale myndigheder. Jeg tror, at om 14 dage, så er det meste normalt i Hua Hin, men jeg tror også, at man ikke skal sætte næsen op efter flot fyrværkeri til nytår, og Halloween på fredag er nok også aflyst.

Jeg er meget lettet på musikernes vegne, for de har altså haft det meget hårdt under landesorgen over kongen i 2016/17 og Corona i 2020-2022. Mange af dem har det svært med at forsørge deres familier, fordi al opsparing og alle deres værdier blev brugt til at komme igennem de to svære perioder.

Regeringen har også taget en fornuftig tilgang til det, for de siger også, at de fattige ikke skal gå ud og købe nyt tøj for at passe ind i farveskalaen. Det er lidt op til folk selv, hvordan de vil og kan fortolke det, og her i byen betyder det åbenbart sådan lidt “business as usual” men med volumen skruet lidt ned.

God Søndag

PS. For ganske få minutter siden kom der en bulletin fra Uddannelsesministeriet. Ingen festligheder i skolerne i et år. Der kan sagtens komme mere af den slags. Lad os se.

Liv i Thailand

Vejret i Thailand

Vejret i Thailand er en temmelig kompliceret sag, som jeg ikke skal fordybe mig for meget i her.

Til gengæld vil jeg gerne fortælle lidt om, hvad der styrer vejret, og hvordan vejret styrer os her i Thailand.

Monsunen

Monsunen kalder man de vejr fænomener, som ligger bag regntiden, den varme tid og den kølige tid af året.

Jeg har egentlig altid været sådan lidt uklar på, hvad monsunen egentlig er, men det er i grove træk to forskellige meget store vindsystemer, som skubber rundt med hinanden afhængigt af årstiden og andre faktorer.

Vintermonsunen (i Thailand fra November til marts) er mere kølige vindstrømme nordfra (Kina bl.a.), og denne monsun er ikke så kraftig. Den bringer udover mere køligt vejr også mere stabilt vejr. Herefter kommer der et par måneder, hvor det er meget varmt (april og maj), inden sommermonsunen tager over.

Sommermonsunen overtager i regntiden (i Thailand fra typisk fra maj til oktober). Det er bla. fugtig havluft fra det indiske ocean, som giver tordenvejr og alt fra små byger til kæmpe regnskyl. Sidst i perioden kan det nogle steder regne i timevis, så der opstår store oversvømmelser i visse dele af landet.

Monsunen kan desuden påvirkes af forskellige ting som fx fronter eller tyfoner. Den forskubber sig hele tiden frem og tilbage, og derfor kan vejret specielt i regntiden være meget omskifteligt eller det kan være meget forudsigeligt med masser af regn.

Vejret er bestemt ikke ens i hele Thailand og selv inden for korte afstande, kan der være stor forskel. Pattaya er fx meget værre ramt af store regnskyl og oversvømmelser end Hua Hin er, selvom byerne jo ligger lige over for hinanden men på hver sin side af Siam Bugten.

Vi er meget forkælede her i Hua Hin, og normalt har vi ikke sådan gråvejrsdage eller heldagsregn. Derfor kan jeg også sige, at i de snart 8 år, vi har boet her, har vi aldrig oplevet så mange grå og snuskede dage i regnsæsonen som i år.

Jeg kan desværre ikke underbygge det med noget, for vores ellers fantastisk smarte vejrstation fra Netatmo er gået i stykker. Vi kan godt købe et nyt anlæg, men det er simpelthen for dyrt!

Derfor købte jeg denne “no-nonsense” regnmåler til erstatning for den gamle trådløse med log over temperatur og regn helt tilbage til 2016. Jeg tror, den er mere til pynt en gavn, for den viste 4mm efter et kæmpe regnvejr i går på flere timer!

En dekorativ regnmåler men temmelig ubrugelig!

En af grundene til, at vi flyttede til Thailand var klimaet. Jeg kunne ikke klare de der lange vintre og regnvejr i ugevis. Derfor kan jeg godt lige mærke en snert af den der “Danmarksdepression” efter flere dage, hvor det bare skumler og rumler i det fjerne eller også lyner og tordner det, og det hele står i et. Det bliver selvfølgelig ikke sådan koldt-koldt, men når temperaturen udenfor kun er 26 grader med en luftfugtighed på 90%, så er det ikke vildt behageligt. I hvertfald ikke for en frossenpind.

I det sidste lange stykke tid har vi været nødt til at tænde lys i dagtimerne nogle dage. Poolen har vi ikke brugt i lang tid, for den er for kold!

En anden faktor er den såkaldte “bøvl faktor”. Som alle andre steder, så bliver ting bare mere bøvlede, når det regner. Man skal enten rende rundt med en paraply (men som i Danmark blæser det tit her samtidigt med, at det regner) eller regn poncho. Men skal kæmpe sig igennem kæmpe vandpytter – især der, hvor de har valgt at lave afløbsristene højere end vejbanen.

Våde gader. Se hvor fint ristene stikker op.

Vores terrasse er godt nok overdækket, men når det pisker skråt ind, så er det nærmest kun de midterste 4 m2, der ikke er våde. Og så gør den høje luftfugtighed at alt mugner, papir bulner op og der løber kondensvand fra alt koldt i stride strømme.

Så får folk også influenza på denne årstid. Vi får kun skidtet sjældent, men i år var vi uheldige, så vi har ligget underdrejet i en uge nu med alle de klassiske symptomer. Det går dog til levesiden nu. Normalt ville jeg ligge på sofaen og se fjernsyn, men vi har ikke nogen sofa. Derfor har vi begge bare gået rundt som et par Zombies i en lille uge.

Tilbage til monsunen. Meteorologisk Institut i Thailand annoncerede for en uges tid siden, at nu skulle vi bare have den sidste salve her i denne og næste uge, så skulle det være ovre med sommermonsun for i år. Jubbiih. Det bliver skønt med dejlige solskinsdage i ugevis, og senere følger der også en frisk havbrise med. Det eneste triste ved det, er at så går vi også ind i afbrændingssæsonen både her i landet men endnu mere i de omkringliggende lande. Så er luften meget af tiden totalt usund, og til tider kan Hua Hin være værre end Bangkok med luftforurening!

Nå, der er altid en slange i paradis, ikke?

Til sidst skal jeg lige fortælle en sød lille historie fra det virkelige liv! Min seje mand besluttede sig for, at han ville i fitness centeret her til morgen efter en uge med influenza. Vi har ikke været deroppe siden i mandags! Han tog vores el scooter og suste afsted ved 8 tiden. Jeg tænkte godt nok på, om det ikke var lidt modigt, for det var meget mørkt og skummelt i vejret! Et kvarter efter han var kørt, styrtede det ned.

Jeg skrev en besked til ham, at han jo kunne tage en Bolt hjem og lade raketten stå, for han havde bilnøglerne med sig, så jeg kunne ikke hente ham.

Det viste sig, at han var kørt tør for strøm lige henne om hjørnet. Der bor en ældre dame, som også kører på el scooter, og vi hilser altid på hinanden, når vi møder hinanden. Da min husbond var ved at gøre klar til at skubbe hjem, kom den ældre dames søn springende ud. Så blev raketten kørt ind til deres hus under et tag og fik sat en lader på. Hvor sødt var det ikke?

Han gik i rask gang til fitness centeret, hvor det så begyndte at styrte ned, så han var heldig. Senere hentede han raketten, og den var nok opladet til at kunne køre hjem. Han medbragte lige en lille æske chokolade til den søde dame og hendes søn. Endnu engang var han glad for, at vi trodsalt kan snakke lidt gebrokkent Thai! En dejlig historie om “nabohjælp” og thaiernes venlighed og hjælpsomhed.

Hun og hendes søn bor i dette gamle traditionelle thai hus i et roligt villakvarter tæt på, hvor vi bor.

Rigtig god søndag – nu titter solen i det mindste frem her!

Liv i Thailand

En travl uge med meget musik

Denne uge har været meget travl, og de fleste aktiviteter har stået i musikkens tegn.

Min bedre halvdel spiller som bekendt bas, og det har efterhånden givet os en ret anselig omgangskreds og også nogle nye, men meget gode venner. Jeg er bare med som det tynde øl, selvom jeg sikkert godt kunne klimpre lidt på et keyboard og synge lidt, som jeg gjorde, da jeg var ung og spillede i bands. Meeeen – jeg er ikke nogen ørn til det, og de fleste musikere her er meget ambitiøse og perfektionistiske! (Nogle af dem er faktisk nogle prima donnaer…)

Lige nu spiller min bedre halvdel faktisk i 4 bands, så det er lige før, jeg er græsenke det halve af ugen. Jeg under ham det godt – det var en stor drøm, mens vi boede i Danmark at spille noget mere, men der var jo ikke tid til det pga. arbejde og alle mulige andre pligter.

Nu får han så mulighed for at slå sig løs og spille musik fra flere genrer og i forskellige konstellationer, og han nyder det i fulde drag. Nogle af dagene kører de hen i et studie og giver den fuld gas, og i andre sammenhænge kommer de her og larmer i et værelse oppe ovenpå. Vi har ikke nogen trommer (og det skal vi heller ikke have!), så er det noget med trommer, så er det i studiet det foregår.

Uden at skulle prale alt for meget, så er min husbond en temmelig habil bassist, og han er ikke blevet ringere af at få masser af tid til at øve – både for sig selv og sammen med andre. Han har stor respekt fra de andre musikere, og jeg må sige, at jeg er meget stolt af ham. De bands, han spiller i, er meget forskellige, men han tilpasser sig fint til de forskellige omstændigheder. En af guitaristerne er en lidt excentrisk mand på hans egen alder, og han ser en sport i ikke at fortælle, hvad de skal spille, så ind imellem er bassisten temmelig udfordret – især hvis han ikke kender sangen….. Men han hænger i!

Så ugen der gik gik med at øve tirsdag eftermiddag, spille til en jam aften i en bar, og til et privat arrangement (house warming og fund raising) i Dolphin Bay med over 100 gæster. Derfra er billedet øverst med optræden af lokale skolepiger.

Der var en thai duo først på harmonika og guitar (de var faktisk også ret gode og spillede thai musik), og så spillede “gutterne” så i en times tid. Det blev rigtig godt modtaget, også selvom det var vesterlandsk musik i pop/rock genren.

Al mad og drikke var gratis, men man opfordrede folk til at donere så meget som muligt. De samlede ind til at få en ambulance i området, for det nærmeste hospital er 35 km væk. De samlede over 100.000 baht ind, og da de havde lavet andre arrangementer før, så var total beløbet nu oppe på 1,2 millioner, så der mangler kun 300.000 baht. Meget imponerende – og så i et privat hjem!

Torsdag var vi lige til 80 års fødselsdag hos Bob. Det var lidt spøjst, for vi kender ham kun fra spillestederne her i området, hvor vi har hilst på hinanden mange gange men ikke sådan snakket noget videre. Men vi fik en invitation, og var da meget beærede. Han havde gjort rigtig meget ud af det og lavet en video, og det var vi glade for, for det gav os et lille indblik i, hvordan han har levet sit liv. Han er tidligere pilot i Australien, elsker musik (det vidste vi godt), og så har han selv spillet i bands tidligere. Jeg spurgte en af tjenerne nede på Rockzone, hvad Bob drikker, og det var så SangSom Coke (thai rom med cola).

Så havde vi næsten styr på gaven jo, og den så sådan her ud.

Temaet var blåt, så vi var begge i blåt tøj

Festen fandt sted på en stor bar med masser af live musik af forskellige lokale bands, og Bob gav også lige selv et nummer.

Vi gik nogenlunde tidligt hjem, fordi min bedre halvdel skulle spille til det store arrangement fredag – altså dagen efter.

I går kom vi hjem fra Dolphin Bay ved middagstid, for vi tog en overnatning på et iøvrigt rigtig fint hotel lige i nærheden af festen. Vejret var ikke særlig godt, som man kan se her.

Har aldrig set himlen så sur i Dolphin Bay

Da vi kom hjem, skulle der så øves her i huset med et andet band, som består af en tysker, en sydafrikaner og en dansk pensionist. De er også ved at være gode, så det varer nok heller ikke længe, før de springer ud et sted. De har det simpelthen så sjovt, kan jeg høre, og de har fundet nogle numre at spille, som ikke lige er metervarer.

I dag og i morgen er “fridag”, men tirsdag går det så løs med 3-4 dage i træk igen!

Jo, musik fylder meget i denne her husholdning, men det har vi det heldigvis rigtig fint med begge to. Min far var musiker, så jeg har fået det ind med modermælken kan man sige. Jeg fik lov at prøve lidt af hvert – blokfløjte, guitar, klaver, keyboard, trommer – min mor var ved at få en knast indimellem. Min bedre halvdel var på saxofon, da han var helt ung, og det må have været ENDNU værre for hans mor!! Så blev det kontrabas, guitar og til sidst elbas.

Så det var så den uge. I aften skal vi prøve noget nyt. Jeg har købt en såkaldt Pomfret – også kaldet smørfisk, så den skal jeg forhåbentlig lave til et fantastisk måltid. 135 baht for næsten 1 kg fisk på morgenmarkedet inde i byen. Og køleskabet er fyldt med friske grønsager og krydderurter, så jeg føler mig helt rig lige nu.

God søndag!

Hus i Thailand

Hus og Have i Thailand

Vi snakker tit med andre husejere om, hvor mange problemer hus og have kan give en i Thailand. Om der er flere problemer her end andre steder, ved jeg ikke, men det føles sådan.

Det er som om, at man løser et problem, og så opstår der bare et nyt. Vi har inden for de seneste måneder skiftet klorinatoren til poolen og vores ismaskine brød sammen (godt nok ikke noget med huset), og den nye ismaskine gik så også i stykker, og i denne uge fik vi en vandskade.

Forleden aften mødte vi et thai/amerikansk par, som fornylig har købt et hus pænt langt ude på landet i Khao Thao lige syd for Hua Hin. De fortalte, at de bare havde problemer med alt mellem himmel og jord i det her hus. Det er nok ikke så sært, for de har købt et “thai style” hus, som ikke er bygget færdigt! For eksempel var der ingen fordør i den ene bygning, som var en slags anneks til hovedhuset. Det er nok at invitere problemer at købe noget halvfærdigt, men de har gå-på-mod, og de vil selv gøre det færdigt. Huset står der sådan set, men at der så er problemer med strøm, afløb, vandforsyning og meget andet er en anden sag. De viste mig billeder af ejendommen, og det så sådan set ret fint ud – men thai style med bygninger strøet over hele den pænt store grund. Jeg sagde til dem, at nu har de da nok at lave til resten af livet, og det var de enige i.

Min veninde siger tit: “Dagen er ikke omme, før det sidste vandrør er sprunget!” De har ved grød også nærmest haft alle rør på grunden gravet op – og nogle af dem vist mere end 1 gang! Vi er sluppet med en enkelt lækage, og den fandt vi heldigvis, efter at min bedre halvdel havde gravet ned flere steder.

I forgårs opdagede jeg, at vi har fået en vandskade på vores (nye og relativt nymalede) loft i master badeværelset. Der hænger en vandvarmer over gipsloftet, og den havde så besluttet sig for at begynde at lække. Vi har i flere år kaldt den vores “tikkende bombe”, for den har hele tiden lækket ved en ventil, men det fik vi fixet, så den udleder det vand i vores brusekabine. Men nu er den vist også tæret… Der er kun en lille luge op på loftet, og der er ingenting at stå på, så det bliver interessant at få det ordnet. Lige nu står der en spand under, som vi tømmer med jævne mellemrum, men det går jo ikke i længden.

Det eneste, vi ikke ønsker, er håndværkere! Vi har haft så mange trælse oplevelser med at hyre nogen til at lave noget, at vi forsøger at lave det meste selv. Jeg får simpelthen bare stress ved tanken. Der er ikke meget ved at få noget repareret, så man skal hyre nogle andre for at fixe alle skaderne bagefter.

Ofte kan vi få løst problemerne selv eller med hjælp fra vores gartner og hans team. Vi er simpelthen så glade for ham, og han har passet vores have i over 9 år. Han kender haven, og han kender vores præferencer. Sådan mestendels da…..

Derfor er der lige et par småting, som vi gør selv, og resten styrer han. En gang imellem beder vi ham lige om at ordne noget, men ellers finder han altså selv ud af, hvad han skal lave og hvornår.

En af småtingene er at klippe tilbage. Der er nogen af planterne, som han beskærer, når han synes, men der er også andre, der er forbudt uden at tjekke med os først. For eksempel nogle af de blomstrende buske. Når han beskærer dem, er det bare motorsavsmassakre, og så ser planterne forfærdelige ud i lang tid. Lige når de er kommet sig og har sat knopper, så massakrerer han dem igen. Det job klarer vi så selv. Jeg dirigerer, og min bedre halvdel klipper, for ellers tenderer han også til at bobbe det hele tilbage, så man ikke kan se, hvad det skal forestille i lang tid.

Et par andre ting, vi ikke gider have ham til, er at sprøjte for utøj og give gødning. Efter at have haft gul have flere gange, hvor flere planter gik ud, så fandt vi ud af, at han bruger samme sprøjte til round-up, som han brugte til insektgift! Så blev han godt nok taget fra den bestilling! Gødning har han et andet forhold til, end vi har. Thaierne bruger ikke meget kunstgødning – de sværger til komøg eller hønsemøg, og det er jo sådan set fint. Men det er bare stjernedyrt, og så lugter meget af det forfærdeligt.

I torsdags var det gråvejr, og så fik vi endelig taget os sammen til at få beskåret nogle meget store og voldsomme buske. Resultatet blev rigtig godt, synes vi selv. Den ene busk var helt skæv og hang ned i en palme, men nu er den kun lidt skaldet på den ene side, men der er stadig en busk og flotte blomster. Den store luksus er, at vi bare kan lade det hele ligge, for havefolkene tager sig af at få det fjernet.

Vi havde også en lille rokade af buske forleden, fordi vi fik skud af denne her flotte pyntebananpalme af nogle venner.

Det fixede havefolkene lige i en jiffy, så nu er der styr på det meste. Vi har bare 3 hovedpiner…. 3 palmer, som er blevet ALT for høje, og det bliver lidt et mareridt at få dem taget ned. Det kræver nok hjælp udefra, men vi har prøvet at fælde træer med “håndværkere”, og det var så nervepirrende, at jeg måtte gå ind og gemme mig i det fjerneste hjørne!

Da vi var ved at beskære buske, var jeg ved at klippe et palmeblad af, som hang ind over vores terrasse. Det måtte jeg opgive, for en af de små finker har lavet sådan en fin rede af plastic, ukrudt og kokossmuld fra potteplanterne.

Dette her er et brødfrugttræ, som vi plantede for 1 1/2 år siden som bare en lille spirrevip på 50-60cm.

Det er nr. 2 i rækken, for gartneren fik lige slået den første ihjel, da han sprøjtede, men denne har det fint. Brødfrugter kan spises umodne som en slags kartofler eller som frugt i moden tilstand. De kan komme til at veje mange kg, så det varer lige lidt, inden vi kan høste. Lige nu har vores 6 frugter, og det bliver spændende, om de duer til noget.

De seneste “dødsfald” i haven skyldes utøj og en type svamp, som angriber mange planter her i regntiden. Det skal gartneren lige godt ikke have skyld for! Vi er mega glade for ham og hans team, selvom de af og til glemmer at lukke for vandet eller at låse døren, når de går. Hvis vi skal bruge noget, som vi ikke kan finde (feks. et langt bambusrør), så finder han det og køber det til os, og han har sågar hjulpet os med at flytte vores gamle køleskab ned til vores veninde Pam. Han er en virkelig pålidelig og dygtig havemand, og i de sidste par år har han også passet vores pool.

Det var dagens tekst! Rigtig god søndag.

PS. Jeg kunne ikke nære mig for at lægge det her billede op. Det er fra fitness centeret i fredags. De har en stor rød hankat, og den besluttede, at den skulle gemme sig under min måtte, mens jeg lå og fægtede med arme og ben op i luften i den anden ende af måtten…

Liv i Thailand

En lidt frustrerende uge med løse ender

Den seneste uge har været en lidt frustrerende uge med en del løse ender. Jeg har det sådan, at jeg gerne vil gøre tingene færdig, men det er jo ikke altid muligt.

SKAT

Jeg har en sag kørende med SKAT i Danmark. De har indeholdt noget udbytteskat på 27%, men da jeg ikke er skattepligtig i Danmark, kan jeg få størstedelen af skatten tilbage, hvis jeg søger om det. Nu er det ikke de store summer, det drejer sig om, men omregnet i baht er der da til nogle gode middage mm. Jeg ansøger ikke hvert år, for det er temmelig besværligt, så i 2023 ansøgte jeg 4 år bagud. Det tog dem så næsten 2 år at komme tilbage til mig for at fortælle mig, at jeg mangler noget papir for at bevise, at jeg er skattemæssigt hjemmehørende i Thailand.

Jeg forsøgte at forklare, at jeg ikke har været ude af Thailand siden 20. august 2018 og medsendte også dokumentation for det, men nej. Siden jeg ansøgte sidst i 2019 var kravene skærpet, så jeg skulle have papirer fra skattevæsenet her. Nu har jeg ikke betalt skat i Thailand, for jeg har ingen indtægt og har ikke taget penge ind i landet, så jeg har ikke noget, der beviser, at jeg er skattemæssigt hjemmehørende her.

Så kan man få sådan et certifikat fra skattekontoret. Nu er det bare sådan, at alle kontorer i Thailand har deres egne regler, og jeg tror, ham skattebossen i Hua Hin var trekantet, da han blev født. De er ikke sådan lige at danse med, hvis man er udlænding. Derfor tog jeg fat i min advokat for at få hjælp. Sammen fandt vi ud af, at fordi jeg har betalt skat af nogle renteindtægter her i Thailand (ca. 100 kr. om året), så kan jeg søge om dokumenterne (1 pr. år).

Det kræver så dokumenter fra banken (som skal bruge et par uger på det), immigrations (nemt nok) + en del kopier af alle mulige dokumenter.

Skattevæsenet i Danmark vendte tilbage efter to år, men jeg fik så kun 6 uger til at få fat i de her dokumenter, og det gav advokaten mig så besked om i sidste uge, at det ikke er muligt på den korte tid. Skattekontoret her i Hua Hin skal nemlig sende ansøgningen og papirerne videre til hovedkontoret, hvor dokumentet udstedes. Så nu måtte jeg så tilbage til SKAT og bede om forlængelse af fristen for indlevering af dokumentation. SUK!

Nå, men det er jo bare op på hesten igen. Nu ved jeg i det mindste, hvad der skal til, og hvor mange af pengene, der går til advokat og betaling af diverse dokumenter her og der!

Øjenlæge

Min bedre halvdel skulle til øjenlæge torsdag eftermiddag for at bestille tid til en grå stær operation. I sidste måned var vi dernede og få checket det hele, så vi var klar. Vi havde spurgt Åge (Chat GPT) hvilken linse, der ville være den bedste til ham, og vi havde tjekket svaret på kryds og tværs på nettet. Man får nemlig ofte ikke særlig meget forklaring hos en læge her i Thailand – måske fordi holdningen er, at han jo er lægen, og patienten ved ingenting. Nogle gange bliver de faktisk fornærmede, hvis man spørger ind til noget som min øjenlæge i Bangkok. Hun er blevet sur på mig, og hun sagde da også ret sarkastisk en dag: “You know everything”. Ja, jeg kan da ikke lade være med at sætte mig ind i, hvad jeg fejler, og hvilke behandlingsmuligheder der er. Men der er thaierne nok mere autoritetstro.

Nå, men tilbage til min bedre halvdel. Vi mødte op ved 18.30 tiden for at undgå det værste startpres, når klinikken åbnede. Den var stadig propfuld af patienter, da vi ankom, og der var ingen steder at være – ikke engang på stolene udenfor. Heldigvis ligger der en bar på den anden side af gaden, så vi gav dem besked på, at de kunne vinke til os, når de var klar.

Da det endelig blev vores tur, fik min bedre halvdel checket synet med en af de der tavler med tal på. Da han kom ind kiggede lægen ham i øjet 15 sekunder og sagde: “Du ser faktisk for godt til den operation – kom igen om 6 måneder”. NÅ. Ja, vi blev begge så paf, at vi bare betalte de 400 baht for ingenting og gik vores vej. Når man mentalt har sat sig op til sådan noget, så er det da lidt træls at få sådan en besked. Vi var endda på Hua Hin Hospital for at få checket øjet i en specialmaskine i sidste måned, så det er nok også spildt. Øv.

Da vi kom hjem snakkede vi om, at nu ER det jo min husbond, der bestemmer, om han vil opereres eller ej. Hvis han føler, at han ikke kan se godt nok, så tænker jeg, at ham øjenlægen gerne vil have pengene og lave operationen. En af vores venner har fået lavet grå stær operation på begge øjne derinde, og han har kastet sine briller og er lykkelig. Selvom han klager over, at han nu kan se, hvor mange rynker vi har!

Nå men resten er småting. En næsten stoppet køkkenvask, håndværkere der larmer med borehammere og vinkelslibere dagen lang. I sidste uger skrev jeg om den nye stil med buer. I dag kom jeg så i tanker om, at de godt nok får svært ved at få et stort vinduesparti med skydedør op i værelset ovenpå gennem de små huller, men det skal man ikke tænke på!

Min husbond er bange for at hans OCD går helt amok, for det ene fag med buer er ikke lige så højt som de andre. Det er 15-20 cm. lavere, men det ser ikke ud til, at de gør noget ved det.

Sidste uge bød også på hovedrengøring i vores master bedroom og badeværelse. Det tog to dage, for der er altså bare mange overflader, der skal tørres af. Jeg fik så også hørt en hel lydbog, så mine ører var næsten ved at falde af. Efter den 1. dag var jeg lettere frustreret over, at jeg ikke var blevet færdig, men det er jo pjat. Vi skal ikke nå noget, og jeg blev fint færdig næste dag.

Nå, men på den gode side, så har vi startet på en ny uge, som tegner til at blive fin med mange aktiviteter – og flest af de hyggelige.

God uge til alle.

PS. Billedet øverst er et nyt projekt. Busken er blevet helt ustyrlig, så den skal trimmes tilbage og rettes op uden bare at kappe toppen af den. Beskæring er ikke min stærke side. Jeg kan ikke lide når planterne bliver skaldede i længere tid.

Dansker i Thailand

Monsunen

SKAT

Øjenlæge