I fredags døde Hendes Kongelige Højhed, Dronningemoder Sirikit, 93 år gammel. Hun sov fredeligt ind på hospitalet i Bangkok.
Jeg har læst rigtig meget om Dronning Sirikit, fordi jeg har været fascineret af hendes historie, hendes fantastiske skønhed og udstråling samt hendes mange projekter igennem et langt liv for at gøre livet bedre for almindelige thaier. Helt fra det meget romantiske møde med Kong Bhumibhol (Rama IV) til hendes gerninger længere fremme i livet. Jeg er royalist – også når det gælder Danmark. Jeg elsker det der med kongehuse- især når de opfører sig, så man kan være pavestolt af at have et kongepar som ambassadører.
Båndene mellem det thailandske og det danske kongehus har været ret tætte helt tilbage til 60’erne, hvor Kong Frederik den 9. og Dronning Ingrid besøgte Thailand for at indvie et thai-dansk mejeriselskab, som eksisterer den dag i dag. Dronning Margrethe og Prins Henrik fik også tilsendt elefanter fra Thailand, som danskerne kunne nyde synet af i Zoologisk Have.
Når en kongelig dør, så går der forskellige procedurer og ritualer i gang, som selvfølgelig varierer fra land til land. Da Kong Bhumibhol døde i 2016 blev der landesorg i et år. Det betød, at alle offentligt ansatte skulle gå i sort eller hvidt tøj og bære sørgebind på armen. Det betød også, at alt festivitas blev forbudt. Ikke noget fyrværkeri til nytår, ingen fester med musik, ingen spillesteder måtte spille live musik, og det gik hårdt ud over den del af befolkningen.
Da Dronningemoderen døde i fredags, holdt rigtig mange mennesker her i byen – og sikkert også i andre turistområder – vejret. Hvad sker der nu?? Og vi er lige på vej ind i den meget hårdt tiltrængte højsæson, som nok bliver temmelig afdæmpet i forhold til, hvad den kunne blive.
I går kom der så retningslinjer ud, og de var faktisk ikke nemme at blive kloge på. Nu er det sådan, at regeringen udstikker nogle retningslinjer, men de lokale myndigheder som fx guvernøren i hver provins og/eller politiet i hver by har mulighed for at sætte deres egne regler op.
Derfor er vi endt med nogle “regler”, som kan variere fra by til by i landet. Varigheden af sørgeperioden varierer mellem 15 dage, 30 dage, 90 dage og endelig til et helt år. I den periode skal man vise respekt for den afdøde. Ingen høj musik og andre festligheder og heller ikke noget spraglet tøj. Nogle cirkulerer denne farveliste, som er de farver man kan gå med i offentlighed.
De offentlig ansatte skal gå i sort i et år, men de har allerede blødt det lidt op for “almindelige” mennesker, og igen er det ikke klart, hvor længe man skal klæde sig afdæmpet.
Da regeringen havde lavet deres udmelding i går, så var de senere ude og sige, at det ikke var ment så hårdt, og at der ikke er nogen forbud. Folk skal bare bruge deres sunde fornuft til at vise deres sorg over tabet. Hvad angår musik, så må man godt spille musik, men det skal være i en “passende” lydstyrke i forhold til kontekst (er det i et turistområde eller ej, for eksempel).
Jeg spurgte Tam på Rockzone i går, hvad han havde tænkt sig at gøre, og han var i syv sind. Det er jo ikke nemt at have en Rockbar, hvor man ikke må spille rockmusik….. Han afventede alle udmeldinger fra regering, guvernøren og det lokale politi. Det lokale politi siger åbenbart 15 dage med “lavt blus”, så jeg i en officiel skrivelse til forretningerne.
Vi skulle ud at spise i aftes, så vi var jo ret spændte på, hvor meget der ville være lukket, og hvordan billedet ville se ud her i Soi 94. Flere steder skrev på Facebook allerede i går eftermiddags, at deres live musik var aflyst, og nogle havde erstattet det med noget akustisk musik.
Vi tog en sort bluse på og mørke bukser, og så kørte vi ud. I restauranten, som er meget stor, var der ikke noget at spore. Der kommer altid mange thai familier i weekenden, og de kom i gult, grønt, blåt, rødt – ja hele regnbuen. En dame i 50’erne kom ovenikøbet i sin lyserøde pyjamas med gule bamser på! Der var ikke noget afdæmpet ved stedet, og lydniveauet var tårnhøjt (men det skyldtes måske det temmelig overrislede bordfuld finner, der sad bagved os). Personalet bar skriggrønne bluser, så de gik altså heller ikke særlig voldsomt op i det.
Efter maden kørte vi hen på det lokale meget store food court (billedet øverst) for at få en is. Her er man normalt er ved at blive blæst ud af banen af live musik på afsindig lydstyrke. (Det er en af grundene til, at vi ikke kommer der ret tit). Her var til gengæld stille og ingen live musik. Jeg tror heller ikke, vi har oplevet en lørdag med så få mennesker som siden Corona tiden. Det var ret mærkeligt! Igen kom folk i alle farver, så det gik de heller ikke op i der.
Vi kørte en tur på Rockzone for at støtte op om noget eventuel akustisk musik, men nej! Tam’s band spillede rockmusik, som de plejer. Der var skruet ned, så man ikke nødvendigvis behøvede at skrige hinanden ind i øret, for at kunne snakke sammen, og det var da ganske forfriskende. Stedet var fyldt til bristepunktet, og man kan godt se nu, at der er flere turister her end før, hvor vi nærmest kendte samtlige gæster i baren.
Da vi kørte hjem, kunne vi se, at der også var live musik andre steder, men bare i lidt mere afdæmpet form. Det gør ikke noget, for thaierne må have en høreskade, siden de altid skal spille så pokkers højt!!
I morges skulle vi på marked, så på med sorte bluser igen. Markedet er meget velbesøgt, selvom søndag er en god dag, hvis man ikke er til at mose og mase så meget. På vej derhen så vi ældre damer i totalt spraglede kjoler, masser af farver overalt, og den eneste vi så i sort og hvidt med sørgebind var en offentlig ansat kvinde i uniform.
Så når man kommer her som turist, skal man så gå i sort tøj? Jeg tror ikke, nogen forventer det, og da slet ikke når de selv kommer i alle regnbuens farver. Men stik en finger i jorden, så man ikke går rundt og ligner et lystårn. Måske skal man heller ikke sætte sig i en bar og råbe og skrige lige de første uger. Der er ingen grund til at træde thaierne over tæerne, så man skal bare bruge øjne og ører, når nu reglerne er op til fortolkning.
Vil der være lukket ned nogle steder? Som sagt, jeg kan kun redegøre for denne by, for det afhænger også af de lokale myndigheder. Jeg tror, at om 14 dage, så er det meste normalt i Hua Hin, men jeg tror også, at man ikke skal sætte næsen op efter flot fyrværkeri til nytår, og Halloween på fredag er nok også aflyst.
Jeg er meget lettet på musikernes vegne, for de har altså haft det meget hårdt under landesorgen over kongen i 2016/17 og Corona i 2020-2022. Mange af dem har det svært med at forsørge deres familier, fordi al opsparing og alle deres værdier blev brugt til at komme igennem de to svære perioder.
Regeringen har også taget en fornuftig tilgang til det, for de siger også, at de fattige ikke skal gå ud og købe nyt tøj for at passe ind i farveskalaen. Det er lidt op til folk selv, hvordan de vil og kan fortolke det, og her i byen betyder det åbenbart sådan lidt “business as usual” men med volumen skruet lidt ned.
God Søndag
PS. For ganske få minutter siden kom der en bulletin fra Uddannelsesministeriet. Ingen festligheder i skolerne i et år. Der kan sagtens komme mere af den slags. Lad os se.