Det er svært at lære et nyt sprog, men vi har måttet erkende, at det er om muligt ENDNU sværere, når man også skal lære et nyt skriftsprog som på thai. Men kan man leve i et land uden at kunne tale og læse sproget??

Få det nu lært….

Vores mantra inden vi flyttede til Thailand var, at når vi flyttede herud, skulle vi bare lære thai i en hulens fart. Vi startede hjemmefra og gik på aftenskole en sæson og lærte at sige goddag og farvel, hvad klokken var og hvor vi kom fra. Læreren, Nicki, oprindeligt fra Ubon Ratchathani var ret god – hun havde helt klart sprogligt talent, for hendes dansk var faktisk rigtig godt. Men det var som om de der gamle hjerneceller ikke rigtig tog imod, og det var svært at huske alle de meget fremmede gloser. Der var ikke noget hold for “lettere øvede”, og et halvt år senere havde vi desværre glemt det meste….

Værktøjskassen

Det er mange år siden, at vi besluttede, at vi ikke ville nyde vores otium i kolde og mørke Danmark. Jeg er simpelthen født på det forkerte kontinent og bliver desperat i vinterens mørke og kulde. Dengang for efterhånden 20 år siden var det Spanien, der var på landkortet. Så vi besluttede, at vi ikke kunne flytte til Spanien, før vi havde lært sproget. Vi tog til Spanien 2-3 gange om året, og i flere år brugte vi hele sommerferien på at gå på sprogskole, feks. i Malaga. Det var i skole fra 9-13 og så lektier et par timer om eftermiddagen. Spansk har kompleks grammatik og en masse uregelmæssige verber, så vi terpede og terpede – også hjemme ved køkkenbordet i sol og regn. Vi hørte spansk musik, så spansk TV og blev ved at øve os.

Det lykkedes – vi kan faktisk godt begå os på spansk. Men så kom Spanien med i EU, priserne gik på himmelflugt, og så var det ikke mere en mulighed for os. Men desværre har vi nu en værktøjskasse inde i hovedet, og når jeg skal oversætte “appelsin” til thai, ja så dukker det spanske ord “naranja” op på lystavlen. SUK!

Lær at gå, før du kan kravle

Nu er vi så ved at forsøge at udskifte den der værktøjskasse oppe i hovedet. Vi har brugt timer og atter timer på at lære gloser – som vi desværre glemmer igen på rekordtid. Nu er vi så gået i gang med en ny strategi, som nogen siger skulle være bedre. Vi skal først lære at LÆSE sproget – ikke at tale det. Så vi har købt en bog, hvor man kan lære at læse thai på 10 dage. Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, så der er gået rigtig meget mere end 10 dage. Og så er det jo i virkeligheden lidt bagvendt. Tænk på et thailandsk barn (eller et hvilketsomhelst barn). Det lærer at tale thai af sine forældre og øvrige personer i omgivelserne. Senere kommer barnet i skole og lærer at læse og skrive. Nu forsøger vi så at lave den omvendte – fordi nogle kloge folk mener, at det er den bedste måde at lære sproget på for en udlænding. Vi kan efterhånden tygge os igennem en tekst på thai – men problemet er: Vi forstår ikke et pluk, for vi har ikke ordforrådet i orden. 🙁

Thai – en kort beskrivelse

Thai er et tonesprog, hvor tonerne afgør ordets mening. Der er en del ord, som virker ens, men om det udtales neutralt, højt, lavt, stigende eller faldende er afgørende for betydningen. Der er 44 konsonanter og 21 vokaler, og konsonanterne er delt op i grupper og “styrer” tonen i stavelsen. Indtil der kommer en lille apostrof eller en anden lille dabs, der ændrer tonen til det modsatte. Man skriver en sætning ud i et, så man kan ikke se, hvor ordene ender og begynder. Til gengæld er der stort set ikke noget grammatik. Hvis man feks. vil sige noget, der foregik i datid, sætter man bare et ord ind, der indikerer, at det er datid. Så direkte oversat siger man: Jeg gå på marked i går. Så langt så godt.

Her er et eksempel på et thai ord. Det er lidt snyd, for det er Bangkok på thai, som er et kæmpelangt ord, men man kan jo godt se, at alt kommer i én lang smøre!

Og for at det ikke skal være løgn, så har man også 2 andre skrifttyper til feks. reklamer og skilte, og det kan se sådan ud:

Altså, vi er helt lost!

Kan man bo i et land uden at kunne sproget?

Ja, det kan man tilsyneladende godt, men det er flovt og meget, meget frustrerende. Thaierne generelt kan ikke meget engelsk, så det skal man altså ikke satse på. Man kan ikke bruge sit formfuldendte skole- eller businessengelsk. Det fortstår de altså ikke, så vores engelsk bliver også til noget rigtig pjat, hvor man ikke bøjer verber eller bruger komplekse sætninger.

Vi kan lige lidt ord til husbehov – men slet ikke nok – og så må man blande det med at ligne en sprællemand, tegne på et stykke papir eller bruge Google translate. Og Google translate er i den forbindelse et kapitel for sig selv. Det går fint at oversætte fra dansk eller engelsk til thai, men den anden vej er ren volapyk. Google kan ikke finde ud af det med tonerne, og så får ordene pludselig en hel anden betydning. Derfor kan selv simple sætninger være umulige at oversætte.

Skal vi i byggemarked og købe en popnittetang, så må vi finde et billede på nettet først og så vise det til butiksmedarbejderen. Skal man tale med sine håndværkere om et projekt, man har gang i, så må man krimse på papir, skrive på I-Pad’en eller simpelthen vise dem, hvad man gerne vil have gør. Og så håbe, de forstår, hvad man mener!

Hvem kan ikke hvad?

I bund og grund, så er det jo ikke thaierne, der ikke kan engelsk, men os der ikke kan thai. Ihvertfald som fastboende – som turist er det lidt noget andet. Man lærer jo ikke thai for at være her i en sommerferie. Men tænker man på, hvordan holdningen til tilflyttere er i Danmark, så forventes det jo også, at de lærer sig sproget. Også selvom de fleste danskere taler udmærket engelsk!

På med Vanten

Ja, der er ikke andet at sige end “På med Vanten” – vi SKAL lære det sprog! Jeg beundrer og misunder de herboende udlændinge, som kan tale flydende thai, og der vil jeg rigtig gerne hen. Heldigvis er vi to om projektet, så der er ikke andet at gøre end at blive ved med at øve og terpe! Og så må vi til at se halvvisne talkshows og reklamer for vaskepulver på TV og høre sukkersøde kærlighedssange på nettet. Man lærer nemlig rigtig meget af musik og TV!

På med Vanten!