At være i overgangsalderen i Thailand

Ja, undskyld emnet i dag! Jeg ved at det med overgangsalderen er et trivielt emne, men det berører rigtig mange mennesker. Ikke kun kvinder, men også deres mænd! Og så ER der faktisk forskel på at være i overgangsalderen i Danmark og i Thailand.

Mens jeg stadig arbejdede i Danmark, kunne mine kollegaer se mig gå fra indpakket i undertrøje, bluse, sweater, halstørklæde og store støvler til at sidde i en lillebitte undertrøje. Det tog under 30 sekunder at flå det meste af tøjet af. Dog var jeg nødt til at beholde bukser og top på af hensyn til mine kollegaer. 5 minutter senere var jeg igen i fuld ornat og havde fået skruet op for radiatoren, fordi jeg frøs. Når man nu af natur er en frossenpind, så er der ikke langt mellem koldt og varmt. Det var SÅ irriterende og også halv pinligt!

På arbejde var det dog en trøst, at der også var andre kvinder, der pludselig smækkede vinduet op og smed sweateren for 10 minutter senere at tage alt tøjet på igen. Og så var der dem, der mødte op i en kortærmet bluse i frostvejr!

Jeg har været i overgangsalderen i efterhånden mange år. Det er da mega irriterende, men heldigvis har jeg perioder, hvor jeg ikke mærker noget til det. Jeg er heller ikke så hårdt ramt som så mange andre kvinder. Nogle kvinder må døjes med at sveden indimellem sprøjter ud, så de i løbet af få minutter ligner en druknet mus! Andre bliver også humørsyge eller deprimerede, og nogle kvinder er direkte handicappede af fænomenet. Ja, jeg tror, nogle kvinder sågar er blevet skilt på det grundlag. Jeg har heldigvis kun hedeture, men det i sig selv kan da være træls nok på godt jysk.

Nætterne og kuren

Så er der nætterne! Af med dynen – på med dynen. Af med tøj – på med tøj. Jeg kan mærke det nogle sekunder før det går løs – som at en kæmpe står med sin fod på min brystkasse. Så ved jeg, ØV – nu starter det om lidt. Hvor mange søvnløse nætter jeg har haft på grund af det? Utallige! Hvor irriterende har jeg været for min bedre halvdel? Meget! Hvem gider at dele seng og dyne med en halvvåd sælhund, der hvileløst skifter side og kaster rundt med dynen?? Min veninde har det ligesom mig, og vi har kunnet trøste hinanden og grine sammen, når tøjet fløj til alle sider.

I Danmark prøvede jeg alt muligt. Købte forskellige pilller, der skulle hjælpe. Jeg drak sådan noget ensilagevand lavet på rødkløver, men det måtte jeg opgive, for jeg skulle være tæt på toilettet. Jeg skulle virkelig kæmpe for ikke at kaste op. Jeg stoppede med sukker, drak grøn te, tog forskellige urtetabletter – alt undtagen hormoner. Der var ikke noget at gøre – jeg må bare leve med den tilstand og håbe, at det en dag går over.

Overgangsalder i Thailand

Så flyttede vi til Thailand, og det er på mange måder anderledes. Jeg tror, det er fordi, man det meste af året alligevel sveder helt vildt. Som nu i denne tid, hvor temperaturen ligger pænt over 30 grader i dagtimerne. Så er det faktisk lidt svært at finde ud af, om man sveder fordi det er varmt, eller fordi man har et “anfald”.

Så er der det med tøjet. Her behøver man ikke at smide tøjet, for det hjælper alligevel intet. Når man kun har en top og et par shorts på, er der jo ikke så meget at smide.

Her kan man også lidt mere diskret bede servitricen om at dreje blæseren, så man får mere luft. Hun behøver jo ikke at vide, at det er hormonerne, der kører rundt i kroppen. I shopping centeret eller på det offentlige kontor kan man diskret stille sig LIGE der, hvor der kommer mest kold luft fra deres air condition. På stranden behøver man ikke bekymre sig – det blæser som regel alligevel en halv pelikan på stranden her i Hua Hin. Når thaierne så siger: “Oh Madam, your face very red”, så kan man bare sige, at man har det lidt varmt. Det forstår de godt, selvom de nogle gange ser ud som om de er bange for, at man falder om med hedeslag eller en blodprop. De behøver jo ikke at vide, at man er klimaterieramt!

Herhjemme er vi heldigvis velsignet med en sød lille swimmingpool med jacuzzi. Når så hormonerne går amok, så kan jeg jo vælge at køle mig af i noget dejlig lunkent vand. Nogle gange har jeg fornemmelsen af, at temperaturen simpelthen stiger et par grader i vores jacuzzi, når jeg sidder i den. Efter nogle minutter i vand føler jeg mig meget bedre tilpas. Vi har også adskillige blæsere i huset, så det er nemt at få noget afkøling. Det er jo ikke helt så almindeligt i Danmark, hvor jeg i mangel af en blæser har siddet på fortrappen i frostvejr for at køle ned.

Thaier og sved

Selvom det ikke er til megen trøst, så har jeg faktisk fundet ud af, at thailandske kvinder OGSÅ kommer i overgangsalderen. Jeg har set flere kvinder smide jakken af samme grund, men jeg tror ikke, de er helt så hårdt ramt som os vesterlandske kvinder.

Asiatiske mennesker har en anden måde at svede på end os vesterlændinge. Hvis man går i supermarkedet og leder efter deodoranter i Thailand, så finder man ud af, at der sandelig ikke er meget at vælge imellem. Det er fordi, thaierne ikke bruger ret meget deodorant. Og de deodoranter kvinderne bruger er ofte beregnet til at “blege” huden i armhulerne, fordi lys hud er prestige.

De fleste thaier lugter af rent tøj og skyllemiddel. That’s it! De bader tit, men det er ikke hele årsagen til, at de ikke lugter som en gammel ost eller sure gamle sko, som vi andre vesterlændinge kan komme til. Mange asiater mangler et gen, som vesterlændinge og afrikanere har. Og heldigt for dem! Det gør nemlig, at de fint kan svede på hele kroppen for at køle sig ned, men de sveder ikke som os i armhulerne og skridtet. Det er der, vi andre kommer til at lugte – og nogle gange fælt. Faktisk hænger det gen også sammen med, om man har våd eller tør ørevoks. Vi har den våde, hvorimod mange asiater har den tørre – og grå – ørevoks. Ja, det lyder skørt, men prøv at tænke over, hvornår du sidst har mødt en helt almindelig thai, der lugtede dårligt…..

Tilbage til overgangsalderen

Men nætterne – de er samme sag som i Danmark! Vi har vores aircondition kørende i soveværelset om natten store dele af året. Det svarer til, at vi i Danmark havde vinduet åbent 99% af året, så der altid var dejlig køligt i soveværelset. Men aircondition og overgangsalder i kombination betyder så også, at jeg her har måttet anskaffe mig noget nattøj.

Very sexy…… Not! Men behageligt!

Man kan altså få lungebetændelse af at ligge i kold luft, mens man er pladdervåd. Af med dynen – på med dynen. Ligge som en grillkylling og rotere stille og roligt, så man bare bliver nogenlunde tør igen i den kølige luft fra aircon’en. Og ham giganten med foden på mit bryst er desværre fulgt med!

Den store forskel i det med de søvnløse nætter er, at jeg ikke mere skal op og på arbejde! I Danmark kunne jeg blive desperat, hvis jeg lå søvnløs kl. halv to om natten og skulle med et fly fra Billund kl. 7.00. Sov nu, sov nu, sov nu!!! Her siger jeg bare til mig selv: Du skal jo ikke nå noget, så slap nu af! Det kan jeg mærke giver meget mindre stress!

Er jeg priviligeret? Ja! Jeg er meget, meget taknemmelig over at være her og leve mit liv i dette fantastiske, men også skøre land. Og så er jeg meget, meget glad for at være gift med en mand, der er ret flegmatisk og tålmodig, og så har han et rigtig godt sovehjerte!

 

 

 

 

 

 

Hua Hin Music Festival – og om de gode mennesker i musikmiljøet i byen

Her i weekenden var der Hua Hin Music Festival. Hvis man er i Danmark lige nu, er det nok svært at forestille sig, men her går livet videre men selvfølgelig med diverse restriktioner.

Musik  – og især levende musik – betyder utrolig meget i Hua Hin, og der er levende musik rigtig mange steder. Man kan høre klassisk rock, pop, blues, DJ musik, thai bands og meget andet hver eneste aften i byen. Der er også mange restauranter som har levende musik, og mange orkestre “flytter rundt” mellem de forskellige steder. Der er et kæmpe udbud, og det kan jo godt give en vis form for konkurrence. Nu er billedet øverst af det første band, som alle er expats, men alle andre bands var thai.

Det gælder om at holde sammen

Her i Hua Hin – og i Thailand generelt faktisk – holder folk i musikmiljøet sammen. De besøger hinanden, er venner på kryds og tværs, og de spiller ovenikøbet sammen på tværs af bands, når lejligheden byder sig.

Der er ingen tvivl om, at det Covid-19 møg har været meget hårdt for specielt folk i turist- og underholdningsindustrien. Vores ven, Tam, måtte lukke sin bar Rockzone allerede i marts sidste år. Han har nu rejst sig af asken, og har genåbnet Rockzone på en ny og bedre lokation.

I løbet af sidste år har vi prædiket for alle de musikere og barejere, vi kender, at de skulle holde sammen. Live musik er en god attraktion i forhold til en “almindelig” bar, og vi opfordrede dem alle til at samles og udnytte det, at der så også er variation i musikudbuddet på de enkelte steder ved at have forskellige orkestre. Flere steder gjorde præcist det, feks. den irske pub Father Ted’s, og de har faktisk klaret sig pænt.

Der er sågar en “musikforening” i byen, hvor de lokale musikere diskuterer muligheder og events.

Hua Hin Music Festival var et af tiltagene, og denne gang var Tam og Rockzone vært for arrangementet. Det er anden gang i år det arrangeres, og sidst var det på en af de andre rockbarer i nærheden, El Toro Loco. Der var rigtig god opbakning til arrangementet, og folk hyggede sig bare max. Der var både mad og drikke, og der var lejet et par parkeringsvagter ind til at tage sig af trafikken. Der blev danset, råbt og skreget, og det var altså bare en helt befrielse at glemme det sk…. Covid-19. Her er et par billeder derfra – vil du se flere, så klik ind på Rockzone hjemmesiden her. Der er også en video fra “afterparty” på Rockzone, hvor Tam spiller trommer i sit band Zuperjune. (Han sagde dagen efter, at han havde glemt sin krop – han troede han var 20 år igen og smed blusen!!).

 

De gode mennesker i Hua Hin

I forrige uge fik vi at vide, at en lokal kvindelig blues sanger, Mong, er meget syg. Det er jo en ven og kollega for alle, som kender hende, og hun kaldes her for “Lady Mong” og “Queen of Blues”. Hun er her i byen en meget kendt og respekteret kunstner. Jeg har før været inde på, at der ikke er meget socialt sikkerhedsnet her – og da slet ikke for musikere. Skal de på hospitalet eller have medicin, så skal de fleste betale selv. Når så hendes mand og musikkollega Rong er nødt til at passe hende døgnet rundt, så er det ikke nemt at få det hele til at hænge sammen. Hun mangler medicin og helt basale fornødenheder. Så gik de gode musikerkollegaer her i byen sammen for at diskutere, hvordan de kunne hjælpe hende. Mange af dem er faktisk selv i økonomiske vanskeligheder, men de ville alligevel gerne hjælpe en ven i nød.

Rong og Mong spiller blues
Mong er nu meget syg og kan ingenting selv

Indsamling og fundraising til Mong.

Tam var meget bekymret og helt fast på, at han simpelthen måtte skaffe nogle penge til sine venner. Rong og Mong har tidligere spillet på Rockzone på den gamle lokation, hvor vi også har mødt dem til mandagsblues.

Aftalen blev, at alle bands som spillede på Rockzone i sidste uge, gav pengene i deres “tipbox” til formålet. Til Hua Hin Music Festival gik tipboxen også til Mong, og der blev bortauktioneret Rockzone T-shirts, som folk købte til overpris for at støtte parret.

Også en af de lokale expats og musiker, Ben Benders, gik ind i sagen og har været i gang med crowd funding til at hjælpe Rong og Mong, som også er hans gode venner. Han har “stemt dørklokker” på Messenger og har kontaktet fans og venner fra alverdens lande.

Mr. Ben Benders

Projektet er ikke slut endnu, for der bliver samlet ind til et arrangement i morgen aften, og i begyndelsen af april er der et Rotary arrangement i byen, hvor der rejses penge til de to. Men allerede nu ved vi, at Rockzone kunne bidrage med 17.000 baht, og Ben Benders’ crowdfunding ender sandsynligvis over de 100.000 baht.

Er det ikke fantastisk? Sikke et sammenhold og sikken hjertevarme fra musikere og musikfans fra alle verdenshjørner. Jeg får faktisk en klump i halsen bare ved at sidde og skrive det her. Jeg er så stolt og glad over at kende sådan nogle mennesker! I love people who love music! And I love Hua Hin!

Efterskrift om den gode karma

Som de fleste nok ved, så er de fleste thaier buddhister. En af de rigtig gode ting ved den religion er, at man tror på “karma”. Karma betyder handling, men der kommer ikke en gud og straffer en for dårlig karma. Så hvis man gør dårlige ting mod andre, så afføder det en ny hændelse, som også er dårlig – det kan være mod andre eller en selv. Hvis man til gengæld gør gode ting mod andre, tænker positivt, er ærlig – ja vel egentlig bare det, som vi alle burde praktisere – så kommer der også gode hændelser tilbage.

Selvom jeg ikke er buddhist, så tror jeg på det samme. Musikerne her i byen må få rigtig meget god karma tilbage!

 

 

Hvornår kan man besøge sin yndlingsstrand i Thailand igen?

Lad mig sige med det samme: Jeg har ingen anelse om, hvornår man kan besøge sin yndlingsstrand i Thailand igen. Hvorfor skriver jeg så om det? Jeg kan som så mange andre heller ikke lade være med at tænke på, hvornår der kan komme turister til landet igen og redder den slunkne økonomi.

Emnet er så fortærsket alle vegne, og der er rent faktisk ikke nogen, der ved noget. Men derfor kan man jo godt gøre sig sine tanker og så håbe på det bedste.

SÅ mange faktorer er i spil

Der er vildt mange faktorer i spil, når vi snakker om at rejse til Thailand i en form, der bare ligner det, som vi havde før Covid 19. Der er selvfølgelig selve Thailand – bliver de nuværende karantæneregler ændret? Bliver de helt fjernet senere? Hvad med reglerne for luftfart i Thailand, og hvad med Thai Airways som er i dyb, dyb krise ligesom alle andre flyselskaber (nok faktisk ikke bare et hul men tættere på Marianergraven). Når man så er kommet ind i landet, kan man så rejse frit rundt? Og i dette land med “fæld en regnskov” politik hvad angår papirer – hvor meget skal man så udfylde og medbringe?

Nu snakkes der selvfølgelig om, at folk kan komme ind med reduceret karantæne, hvis de er vaccinerede. Men der er intet vedtaget, og selvom det nuværende forslag bliver vedtaget, så er der stor tvivl om, hvordan det skal fungere. Sundhedsministeren har opfundet sin egen thai version af WHO’s vaccinepas, så mon det fra WHO som bruges i feks. Denmark accepteres her? Et forslag om reduceret karantæne snart og total ophævelse af alle restriktioner er blevet fremsat fra turistministeriet. Det indeholder bla. også en passus om, at en vaccination min. skal være 14 dage og max. 3 måneder gammel. Så hvis det forslag går igennem, så kan man som færdigvaccineret i april ikke komme ind uden karantæne i feks. august. Men igen – det er jo heller ikke vedtaget endnu.

Problemet er her i Thailand, at alle mulige ministerier og organisationer finder på alle mulige tiltag og forslag, og det hele ryger lige direkte i medierne. Desværre tit som en “sandhed”. Når man læser om den slags i medierne og på Facebook, så kan man godt finde den helt store saltpose frem. INTET er vedtaget, før det står i Royal Gazette (Statstidende i Thailand) med en ikrafttrædelsesdato. Indimellem mistænker jeg dem for at “sende balloner op”, for at se, hvordan befolkningen reagerer.

De senest forslag går på forkortelse af karantænen til 3 dage fra april. Man skal kunne komme på “yacht karantæne”, hvis man kommer i sin egen yacht – hvor mange gør lige det? Phuket, Samui, Pattaya og andre områder vil have “boblestatus” med specielle karantæneordninger. Der er nærmest noget nyt i medierne hver eneste dag!

Reglerne i Europa

Så er der reglerne i Europa og resten af verdens lande. Lige nu fraråder Udenrigsministeriet jo rejser til hele verden. Hvornår bliver det ophævet, så man igen kan tegne en normal rejseforsikring, som dækker? Og hvor man ikke risikerer, at regeringen forbyder alle fly fra et bestemt land, som det skete med Dubai?

I mange vestlige lande vaccinerer man på livet løs. Her i Thailand vides tallet ikke, men vi er langt under promillegrænsen. Kun to vacciner er godkendt – AstraZeneca, som skulle produceres lokalt i Thailand på en fabrik ejet af kongen. Jeg ved ikke, om de overhovedet er i gang med noget, for der blev købt doser udefra fornylig, og fabrikken har for travlt til at tale med pressen. Desuden er vaccinationer med AstraZeneca sat på hold pga. udmeldingerne om blodpropper fra bla. Danmark og Norge. Thailand har også købt en mindre mængde af en  kinesisk vaccine, Sinovac. Den er angiveligt ikke særlig effektiv (ca. 50%) og duer ikke til ældre mennesker. Men med de tal, som nævnes i medierne, så kommer det til at tage mange år, før befolkningen i Thailand er færdigvaccinerede.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der sker når de vestlige lande er færdigvaccinerede. Lader de så deres borgere rejse til et land som Thailand, hvor befolkningen ikke er vaccineret? Man hører jo jævnligt om, at skidtet muterer, og så kan folk blive syge igen. Det kan godt være, at vi ikke på papiret har mange tilfælde i Thailand, men vi tester heller ikke. Og mon Danmark siger ok til, at folk kan tage på ferie og få massage, gå på bar, få pedicure og manicure osv. osv.?? Vil man risikere at lade folk fare rundt i verden igen og komme hjem med nye mutationer?

Den smadrede økonomi og alle de desperate

Der er ingen tvivl om, at alt hvad der har med turisme at gøre, er smadret her i Thailand. Hvis du som dansker kunne tage afsted til dit yndlingshotel i Pattaya, så ville du finde ud af, at det er lukket for at personalet kan få en lille usset social ydelse. Alt mulig andet som restauranter, barer, massageklinikker osv. er også lukket. Turismen i Pattaya januar var 2% af, hvad den var i samme periode sidste år. Mange af de personer der arbejdede i turismefagene er rejst bort til andre egne af landet, og det kommer til at tage lang tid at åbne op igen.

Mange af de ramte thaier er dybt desperate og har ikke mulighed for at tjene penge, som det er nu. Der er lidt indenlandsturisme, men jeg har sagt det før: Man kan ikke leve af at klippe hinanden! Hvis en thai kører fra Bangkok til Hua Hin for at holde ferie i en uge, så er der butikker og restauranter i Bangkok, som ikke får hans penge. Sådan er det bare! Og hvis pengene er gået til et hotelophold i Hua Hin, så bliver der måske ikke købt en ny sofa i Bangkok.

Og så er der alle de desperate, som sidder rundt omkring i verden og SAVNER Thailand. Dem har jeg godt nok også ondt af, for hvis jeg havde siddet i Danmark nu, var jeg nok gået helt op i limningen. Selvom det er noget rod her, og ingen ved om vi kan lukke op i år eller næste år, så er det dog bedre end så meget andet. Landet her brug for turister, men det er godt nok en stenet vej, vi har foran os, hvad det angår.

Songkran 2021

I sidste uge har premierministeren godkendt, at der må holdes Songkran – altså Thailandsk Nytår – midt april, og at det giver en ferie på 6 dage. Dette gøres for at stimulere indenrigssturismen. Sidste år var det forståeligt nok aflyst, for alle der kender Songkran ved, at det kan være en heftig omgang med mange mennesker, høj musik og masser af vand. Også selvom den oprindelige udgave var at ære sine forældre ved blandt andet symbolsk at sprøjte lidt vand på dem. Songkran betyder en forfærdelig masse rejseaktivitet over hele landet, og Bangkok kommer sikkert til at ligge temmelig øde hen i den uge.

I morgen skal CCSA (det statslige “Covid Råd”) afgøre, under hvilke former højtideligheden kan afholdes. Det bliver helt sikkert noget med masker og social distancing, som alle thaier tager dybt alvorligt. Not!

Her i Hua Hin får vi nok “fuldt hus” til Songkran, for selv i en almindelig weekend er der masser af folk fra Bangkok i byen. Det bliver ikke mindre, nu når vi går ind i den varme sæson, hvor luften står stille i Bangkok, mens vi har en dejlig havbrise her i Hua Hin. Det bliver spændende at se, hvad der må arrangeres, men en ting er sikker: Jeg kører til ølmanden og i supermarkedet et par dage før og fylder lagrene op, og så holder jeg mig bare inde bag murene i de dage.

Mit gæt for åbning af Thailand

Mit gæt er, at det måske, måske, måske bliver muligt at komme til Thailand igen sidst på året i år eller først i 2022. Men om man så kan komme hertil pga. af alle mulige mærkelige krav her og der fra, det er usikkert. Presset på regeringen for at åbne Thailand op er enormt, men der er også mange, som taler for at holde grænserne lukket, indtil det går over. Og SÅ kommer det til at tage mange år!

Jeg håber, at foråret snart indfinder sig i Danmark, så alle solhungrende og thailandselskende mennesker kan nyde et godt dansk forår, hvor restriktionerne forhåbentlig stille og roligt bliver fjernet.

Imens prøver vi at passe på Thailand, så det er her endnu, når I kommer tilbage!

 

5 gode råd, når du skal have håndværkere i Thailand

Vi er lige nu på god afstand af at have håndværkere i huset, som vi havde i månedsvis sidste år. Vi har dog haft det tæt på igen, da vores ven, Tam’s, bar skule renoveres fornylig. Det gav os gåsehud og mindelser om, hvor slemt det er, når man bare står og kigger ind i et hjørne, og har lyst til at forsvinde fra jordens overflade eller slå nogen ihjel.

En guide til håndværkere i Thailand

Det lyder voldsomt, men jeg tror, at de fleste der har prøvet at have håndværkere i Thailand kan nikke genkendende til, at det er meget stressende. Der MÅ være nogle gode håndværkere et sted i dette land! Men vi har desværre ikke mødt dem endnu. Nogle håndværkere er nogenlunde okay, og det skal man være jublende glad for. Men så er der dem, der simpelthen ikke kan lave noget rigtigt første gang. Her i landet findes der ikke nogen håndværksmæssige uddannelser. Man bliver oplært af sin “sidemand”, og har han galt fat i noget, ja så fortsætter det til evig tid!

Her kommer en guide til, hvad man kan gøre, for at det ikke går helt galt.

1. Forberedelse

Man skal forberede sig grundigt, når man skal have håndværkere. Find et firma, hvor man kan kommunikere med nogen, og forklare hvad det er, man gerne vil have. Det er ikke nødvendigvis prisen, man skal fokusere på, for dårlige håndværkere kan ødelægge så meget, at det bliver dyrt i sidste ende. Glem alt om erstatning for ødelagte sager – i bedste fald kan man få lov at betale for, at de skal reparere det ødelagte! Glem alt om fine tegninger med mål osv. De fleste af dem kan ikke læse en tegning, så det giver ingen mening for dem.

Man skal også forberede sig mentalt. Hvis man som en vis herre her i huset selv kan lave det meste og ved, hvordan det BURDE laves, så skal man lige spise en mental valium, når håndværkerne invaderer hjemmet.

2. Tænk fremad – men på thai

Der er kæmpestor forskel på at tænke fremad på dansk og thai! Vi forsøger at være et skridt foran ved feks. at have materialerne hjemme, have ryddet væk der hvor de skal arbejde, og vi har gjort os tanker om den mest smarte fremgangsmåde.

Vi havde aftalt med chefen for håndværkerne (som er en thai kvinde, der har boet i Sverige i 20 år), hvad rækkefølgen i det kæmpestore projekt skulle være. Men nej – efter et par dage besluttede håndværkerne at gøre noget helt andet, uden at hun vidste det. Tømreren kom en dag for tidligt, mureren en dag for sent, pludselig lagde de fliser et andet sted end aftalt osv. osv.

Vi fik at vide, at de skulle bruge 8 sække fliselim til at lægge fliserne på vores terrasse. Jeg tror, vi endte med at købe 30 sække! Min husbond kørte i pendulfart til byggemarkedet i flere måneder, og de sagde først, at de manglede noget, når bøtten eller sækken var tom. Vi havde flyttet møblerne over i den ene side af stuen, da de skulle male loft – men de syntes, at det var smartest at male først, der hvor møblerne stod.

Man skal ikke forvente, at thai håndværkere tænker som en dansker, og da det jo ligesom er her i Thailand det foregår, så må man lige sætte sig ind i deres tankegang. En god øvelse er at snakke med dem om, hvad de skal lave i morgen, og om der mangler noget til det. Altså ikke at det er nogen garanti for, at man ikke skal i byggemarkedet en halv time efter, at de startet om morgenen.

Jeg fandt også selv på noget genialt, syntes jeg selv. Der skulle males udvendigt med mange forskellige slags maling, fordi de forrige ejere havde malet nogle vinduer og olieret andre, og huset med inddækninger osv. har flere farver. Da vi købte malingen tog jeg billeder af vinduer, døre, mure, ornamenteringer osv., som jeg laminerede og satte på malerspandene. DET virkede!

3. Lær lidt gloser

Hvis man slet ikke kan snakke thai, så er håndværkerne ikke glade for dig, for de fleste af dem kan kun ganske lidt eller intet engelsk. Vi havde på forhånd lavet en liste med ord og vendinger fra Google Translate og andre steder. Dem øvede vi os på, så vi kunne sige: Dør, vindue, maling, fliselim, hammer, åben, lukket, smide ud, problem osv. osv.

Vi lærte også at sige små sætninger, så vi lige kunne kommunikere i løbet af en dag. Det var meget værdifuldt, og de var faktisk rigtig søde til at være tålmodige og overbærende.

4. Vær god ved dine håndværkere

Det nytter ikke noget at være en skiderik ved sine håndværkere! Det hjælper slet ikke noget at skælde ud, og hvis man behandler dem godt, så er de glade for at komme og arbejde. For et par år siden fik vi lavet et nyt tag, og håndværkerne var fra Isaan og kunne nul engelsk andet end at sige okay. På det tidspunkt kunne vi næsten intet thai, så det var lidt op ad bakke. Men alt gik rigtig fint med hjælp fra Google, for de var mega glade for at være her. Hver dag bagte jeg kage, lavede pandekager eller en dessert hen på eftermiddagen til dem, og det var bare et hit. Når de skulle hjem, fik de en øl eller to med i hånden, og den blev drukket med lynets hast på motorbiken, inden de kørte hjem.

Da de var færdige, var det lige før vi alle fik tårer i øjnene. Det havde været anstrengende og hårdt, men dælme også en sjov oplevelse.

Når man behandler håndværkerne godt, er det nemmere at påpege en fejl, der skal rettes, eller få dem til en lille ekstra ting. En ekstra lille skilling i ny og næ for en god indsats er også meget værdsat.

5. Kontrol er bedre end tillid

Det lyder som noget fra danske arbejdspladser for flere årtier siden. Men det gælder stadig her! Man skal IKKE køre sin vej og regne med, at håndværkerne gør som aftalt! Vi er vant til, at en håndværker ved bedre end os almindelige mennesker, men det skal man ikke regne med her! Og er der feks. noget galt med materialerne, som da vi købte nogle fliser, der kunne snurre rundt på gulvet, så skæve var de, sagde fliselæggeren ingenting. Da han så havde lagt omkring 40 fliser i den mest klistrende fliselim i verden, så fik jeg øje på, at de lå som hø og hakkelse. Det var jo ikke hans skyld at fliserne var helt ad pommern til, men vi kom til at betale en fyrstelig sum for, at han pillede dem op igen. Også selvom han fik lov at tage fliserne med hjem og lægge dem i sit soveværelse!

Man skal være tilstedeværende, og man skal have øje for, at katastrofen er ved at ske! Jeg kan komme med utallige eksempler på, at vi har spillet “sten, saks, papir”, om hvem der skulle ud og være bussemand, når noget skulle laves om. Vi er begge konfliktsky og kan ikke lide at kritisere andre. Så er det nemmere, når man kan “begrænse skaden”, inden det går galt.

Her må vi reparere vores sandwash på trappen, fordi fliselæggeren ikke lige havde lavet det ordentligt. Da det var et andet firma, måtte vi lige betale for det også….

Afdækning, afdækning, afdækning…. Og oprydning, oprydning, oprydning! Jeg tror, de syntes jeg var skør, for jeg rendte og ryddede op i tomme malerbøtter, madrester, gamle klude og bjerge af skruer, søm og mørtelklatter. Jeg dækkede af – blandt andet på helt nye fliser. De formåede alligevel at splatte gulvet til i maling og lak. Der fik jeg altså lige en hjerneblødning. Pyt med det – de syntes jeg var hysterisk. Så brugte de da bare en hel dag på at rense fliserne af igen, og det blev heldigvis fint igen.

Vores carport i kampens hede
Han havde vist glemt sit vaterpas….

I Tam’s bar malede de væggene og gulvet først, og bagefter skulle strømmen sættes op, og der skulle bygges inddækninger osv. osv. De malede noget af det om 3-4 gange!

Og sådan var prioriteringen på herretoilettet….

Et par ekstra bonusråd

Når man skal have håndværkere her i landet, så er det tilrådeligt, at man har MASSER af blå plastikrør og fittings hjemme. Altså vandrør. Hvis det overhovedet er muligt, så skal man regne med, at man får hul i et vandrør, når man har håndværkere! Ihvertfald i vores hus. Her ligger de blå vandrør 5 cm under jordoverfladen i et eller andet fuldstændig sindssygt mønster, vi ikke kender. Man skal virkelig passe på, når man lader nogen grave i jorden (og det foregår ofte med en hakke helt ude af kontrol). Og så er der jo lige strømmen også – den ligger så liiiiiidt længere nede – men er også helt uforudsigelig.

Man skal også have masser af afdækning, for de kommer med tre plasticsække, og en presenning med en million huller i, når de skal male. Vi købte noget af det der tynde skumgummi til at pakke ting ind i, og det virkede faktisk rigtig godt. Vi havde også 2 ruller malertæppe med fra Danmark i containeren, og det var de virkelig benovede over. Det findes ikke her.

Så er der værktøjet. Altså maleren havde da pensler og ruller med, men de lignede noget, der havde været brugt i flere år. Deres pensler og malerbakker blev ikke gjort rene om aftenen, men i stedet brugte de en halv time på at skrabe den tørre maling af med en spatel om morgenen. De andre håndværkere havde stort set ingenting med, så vi måtte lægge værktøj til. En god kost (som er svær at finde her) er også guld, for ellers tjatter de bare rundt med de der bløde koste.

Vand i malingen er en sport her, og selvom vi selv købte malingen og bad dem om IKKE at komme vand i, så gjorde de det alligevel. Hvis maleren køber malingen, vil de helt automatisk komme masser af vand i for at strække den. Kigger man godt efter her i huset, kan det faktisk ses flere steder, for vandet kom ikke op i spanden i afmålt mængde men blev tilsat malerbakken i ukontrollable mængder! Nu kunne vi jo ikke sidde på nakken af dem hele tiden, så det må vi bare leve med.

Den mentale valium er nok et af de vigtigste råd. Vi har været så langt ude, at vi har sunget Christiania sangen: “I kan ikke slå os ihjel” og vi drukket thai whisky i større mængder for at overleve. Den mentale valium gælder også for personsikkerhed, for det er en by i Rusland her! En vinkelsliber kører bedst uden værn, man kan svejse iført en styrthjelm, og at balancere på et gammelt faldefærdigt hegn i bare tæer er ikke noget problem!

Sidst – men ikke mindst – skal man have sit lager af øl og sodavand godt fyldt op. Jeg gik ud hver dag sidst på dagen med en kurv med drikkevarer til dem. Der var et pænt udvalg af både det ene og det andet. Når de gik hjem, var kurven tom! De drak en enkelt ting her – resten røg i tasken! Ha ha – nå pyt!

Godt at vi forhåbentlig ikke skal have håndværkere igen foreløbig! Det er en hård omgang – hvad det jo også kan være i Danmark, for nogle gange er de ikke meget bedre. Men jeg er sikker på, at håndværkerne gerne vil arbejde her igen – selvom de synes, at vi er lige vel hysteriske med tingene.

 

En tur til stranden i Hua Hin

I går var vi en tur på stranden i Hua Hin. Det gør vi godt nok ikke ret tit, selvom vi kun bor en kilometer væk fra stranden. Jeg troede, at stranden ville være totalt forladt sådan en søndag eftermiddag, men jeg blev klogere!

Strandture og os

Vi tager stort set aldrig til stranden bare os to. Vi er taget derned sammen med gæster fra Danmark eller sammen med venner herfra for at spise frokost nogle enkelte gange, men det er ikke et sted, vi kommer tit.

Vi har mødt nogle nye, søde mennesker fornylig, og de spurgte om vi ville med en tur på stranden. Vi mødte hinanden på vores favoritbar RockZone her i Hua Hin. Jeg skulle på toilet, og det viste sig, at toiletterne var i stykker (begynderproblemer og dumme håndværkere). Der er andre toiletter i nærheden, men de ligger lidt langt væk i halvmørke, så jeg tænkte, at nu skulle vi vist snart hjem. Men så kom et lille nips af en thaikvinde i spadseredragt og højhælede sko ud i samme ærinde. Vi blev enige om, at vi lige kunne følges hen til de andre toiletter, og så snakkede vi ellers bare uafbrudt! Det viste sig, at hendes partner er dansk – hvor sjovt! Da vi senere blev præsenteret for hinanden, viste det sig, at vi faktisk har kommunikeret på Messenger sidste år. De to hjalp en masse trængende mennesker ved at uddele mad i de første mange uger af lock-down. Ja, så faldt vi i  snak allesammen, og nu har vi så haft en dejlig strandoplevelse i går.

Hvorfor kommer vi ikke på stranden?

Nå, men en af grundene til, at vi ikke kommer ret meget på stranden er, at der er FULD AF SAND! Ingen af os er gode til sand – især ikke det der halvklistrede noget, som man ikke kan få ud af sine sko uden vand. Der er tit også fyldt med hunde, og her i Hua Hin er der også fyldt med HESTE. Jeg er megabange for begge dele. Hundene fordi jeg har prøvet at blive bidt herude med masser af indsprøjtninger og et grimt sår til følge. Hestene fordi jeg havde hest som barn, men efter at være blevet smidt af, bidt og sparket af den krikke, meldte jeg mig ud af hestepigeklubben. Der kommer som bekendt også ting ud af hunde og heste, så man skal lige se sig for nede på stranden!!

Faktisk er vi mere til swimmingpools og et spisebord end en liggestol på stranden. Men stranden har nu også SIN charme, og selvom vi bor her til daglig, så er det at komme på stranden altså lidt som at komme på ferie igen.

Hua Hin Strand

Hua Hin Strand er ikke kendt for at være hverken smuk eller særlig god. Der er ingen svajende palmer, og der er ingen strandpromenade. Til gengæld kan det i visse områder være svært at komme ned til stranden, fordi de store hoteller har hegnet det hele ind.

Covid 19 har selvfølgelig også gjort sit, så der ikke er nær så mange liggestole og sager, man kan rende og skvatte i. Det er jo faktisk ikke så ringe. I går var der en rigtig frisk vind, og der var et utal af surfere – såkaldte faldskærmssurfere. Nogle af dem er så dygtige, at de kan tage en pænt lang flyvetur over vandet, inden de dratter ned igen. Ret sjovt at se på, men man skulle lige sikre sig, at man ikke væltede i de lange snore fra faldskærmene, der lå på stranden.

     

 

Kører man nordpå til Cha-Am, så har de en strandpromenade og nogle dejlige fiskerestauranter helt ned til vandet. Kører man sydpå er der smukke strande i feks. Khao Kalok eller endnu længere væk i Ao Manao. Hua Hin Strand har den fordel, at den ligger lige op ad bymidten, og så er der da en fin sandstrand. På nogle tider af året er desværre brandmænd og andre trælse ting i vandet, og af og til er der næsten ingen strand, fordi vandet står så højt. Til gengæld kan man godt glemme at snorkle her, for der er ikke noget at se på.

Luftkvaliteten i Hua Hin og udsigten

Jeg har tidligere skrevet om luftkvaliteten i Hua Hin her. Den artikel er godt et år gammel, og jeg kan kun sige, at luftkvaliteten ikke er blevet bedre siden. Når man ser dette billede fra i går, så burde man kunne se Chopstick Hill i Takiab, men man kan kun ane, at bjerget er der.

Det er primært, fordi der brændes af overalt. Plastic og andet affald brændes af, så store områder af byen er dækket af røg. Det får PM2.5 (små partikler under 2.5 mikrometer) til at ligge i det absolut usunde område på omkring på denne tid af året. I øjeblikket døjer jeg med allergilignende symptomer som løbenæse og nyseflip. Det går kun over, når jeg befinder mig i vores soveværelse, hvor vi har en luftrenser stående). Jeg har et par apps til at følge det med, men jeg kan egentlig bare kigge på størrelsen af bunken med Kleenex.

Kilde: Appen Airvisual

Der var som sagt god vind på stranden, men det behøver jo ikke nødvendigvis at betyde, at det er “god” luft.

En dejlig dag, hvor man bliver blæst godt igennem

Eftermiddagen sluttede af med, at der kom en familie med et par søde børn. De havde to hunde og en papegøje med på stranden. Papegøjen fik lov at flyve frit rundt, og det er jo ikke lige noget, man ser til hverdag! Vi har set familien før, men da havde de to papegøjer – måske den ene er gået solo.

Efter sådan en dejlig dag, hvor man er blevet blæst godt igennem, er det dejligt at få vasket sandet af fødderne og hoppe i poolen. Jeg er tenderende til at være lidt rødhåret, så jeg havde også fået NOK kulør i panden og på skuldrene. Og det på trods af, at jeg opholdt mig under en parasol næsten hele tiden.

Vi kunne konstatere, at det nok ikke er sidste gang, vi tager ned til byens strand. Det var da noget af det mest “normale”, vi længe har oplevet. Ikke tomme restauranter og tilskoddede forretninger pga. Covid 19 og en dejlig afslappet og hyggelig stemning.

Nu håber vi bare på, at vores venner fra Danmark snart får mulighed for at komme herud igen og nyde vores dejlige by. Ja og selvfølgelig også alle andre turister, som man mangler så hårdt her.

En sidste ting: Jeg er vild med specielle og sjove toiletbygninger, og denne her er da rigtig fin.