Liv i Thailand

Hvornår tager man brusebad med maske på?

Man tager brusebad med maske på, når man får massage og bodyscrub her i Thailand. Det er obligatorisk at have maske på til massage, så nu har jeg prøvet et brusebad med maske!

En af de store glæder ved at være i Thailand er, at man kan få massage til en overkommelig pris. Der er selvfølgelig forskel på en massage af gammelmor på stranden og en massage i en fin spa på et dyrt hotel. Også prismæssigt! Men massage er “den dovne mands yoga”, og man vælger jo selv, om det bare skal være dejligt eller om det lige skal gøre lidt ondt, så man slipper af med noget dårligdom. Thaierne selv tager også til massage, når de har ondt i ryggen, nakken eller et andet sted, og det har været tradition i århundreder her i landet.

Man kan få et utal af forskellige massager i Thailand, herunder den traditionelle. Den består i et fastlagt program, hvor man strækker og masserer de fleste muskler i kroppen i løbet af et par timer. Jeg er ikke vild med den, for på et tidspunkt vil de sætte deres albuer ned i lysken for at lukke for blodomløbet til benene. Når de åbner op igen, så strømmer blodet bare, og det giver en rensende effekt. Når de gør det på mig, er det under stor skvaldren, for jeg kan simpelthen ikke klare det med den albue i lysken.

Hilton tilbud

I efteråret 2020 havde Hilton i Hua Hin et særligt tilbud, hvor man kunne købe vouchers til deres spa i en periode på to uger og med gyldighed til slut februar 2021. 699 baht for disse behandlingsmuligheder var godt nok billigt på et sted som Hilton, så jeg aftalte med min veninde, at vi da skulle en tur derind.

Jeg bestilte 2 vouchers den 18. oktober, men jeg fik at vide, at der var “udsolgt”. Det blev jeg simpelthen så sur over, at jeg kommenterede det på deres Facebook side i utvetydige vendinger. Hvordan kan der være “udsolgt”?? Det endte med, at spa manageren fra Hilton ringede til mig, og jeg fik lov at købe to vouchers.

Næste dag skulle min bedre halvdel hente dem, og da han kom tilbage til bilen, havde den fået en ordentlig bule og nogle skrammer. Da vi har selvrisiko på 5000 baht på vores bilforsikring, blev det godt nok en dyr omgang massage i sidste ende. Nå, men den slags må man bare lægge bag sig. Og så gik tiden ellers bare, og lige som vi skulle til at bestille vores massage i begyndelsen af året, blev der lukket ned for massage pga. Covid 19.

Åbnet igen for massage

I Covid 19 sammenhæng er Thailands provinser delt op i farver efter smitterisiko. Heldigvis røg vores provins i den gule kategori allerede efter en måned. Dermed blev det meste igen tilladt og dermed også massage. Min veninde og jeg kiggede på hinanden og blev enige om, at NU skulle det altså være, mens muligheden var der.

Så i går var dagen, hvor vi skulle ind og forkæle os selv.

Et meget, meget stille Hilton Hua Hin

Jeg har boet på hotellet i en uge i år 2000, og dengang hed det Sol Melia. Fordi de havde kludder med værelsesfordelingen, endte vi med at få en suite, og vi havde et kongeligt ophold. Dog var alt så dyrt, at vi var ved at falde om. Tjenerne ved poolen kunne altid finde en plads til folk på det tætpakkede område, og de gik shorts og hvide knæstrømper og sorte laksko. Meget meget fint – nærmest lidt for fint for sådan et par bondeknolde fra Danmark.

Senere blev hotellet købt af Hilton kæden og er lige nu ved at blive renoveret. Det kan de jo også lige så godt bruge tiden til, nu hvor de næsten ingen gæster har. De har kørt nogle vilde tilbud, feks. et “workation stay”. Det er tænkt til kontorfolk, der kan arbejde, hvor det skal være. 6 nætter for 16.500 baht inklusiv bla. morgenmad, vouchers til deres restauranter, gratis tøjvask og lounge adgang. Hvis man er thai indfødt, kan man ovenikøbet få statsstøtte til det. De forsøger virkelig at trække kunder til.

Da vi ankom til hotellet i går, kunne vi straks mærke, at der er MEGET stille på Hilton Hua Hin. Meget skræmmende faktisk.

En spaoplevelse

Vi fandt vej til deres spa, hvor personalet stod klar og ventede på os. Vi var de eneste gæster. Vi fik noget drikkelse, der smagte af ikke så meget og en våd kølig vaskeklud. SÅ gik vi i gang med papirkrammet. Vi fik udleveret en formular på to tætskrevne sider, hvor vi skulle oplyse alt fra navn, adresse, medicinforbrug, menstruationscyklus, tidligere operationer, og jeg ved ikke hvad. Jeg sad bare og gloede lidt betuttet på alt det, indtil min veninde sagde: “Det kommer sgu da ikke dem ved!”. Nå, nej – det gør det jo heller ikke. Så vi udfyldte nødtørftigt, for ellers havde vi nok siddet der endnu. De insisterede på at få at vide, hvilke fokusområder på kroppen vi havde. Som to gamle kontor/computer folk gav det sig selv: Nakke og skuldre. Det går nok aldrig over, selvom vi ikke arbejder mere.

Så var det tid til at klæde om. Vi fik hver udleveret et par engangs netunderbukser og en smykkeæske til smykker. Jeg har godt nok aldrig skullet tage mine sparsomme smykker af for at få massage, men det  var da fint. Da vi var færdige, stod der to midaldrende sylfider i sorte netunderbukser og masker, og så bankede vi på døren som signal til, at vi var klar. Da massøren kom ind, blev hun helt bestyrtet. “I skal da have morgenkåbe på!”, sagde hun, mens hun flåede to morgenkåber ud af et skab. Javel ja. Så tog vi morgenkåber på og fik vasket fødder.

Luksusmassage

Så var det jo ellers med at nyde det. Jeg havde bestilt en bodyscrub og massage. Det betød, at jeg blev gnubbet ind i noget værk med en masse små korn i, som sliber huden for døde hudceller. Da jeg var færdig med det, skulle jeg i bad. Med maske på…. Det var godt nok en sær fornemmelse, men man er jo efterhånden ved at være vant til den maske! Jeg skal lige sige, at når man har fået bodyscrub, skal man sørge for at vaske sig RIGTIG grundigt, for de der små korn kan sidde de mest pinefulde steder!!

Så var der dømt massage, og det var bare godt. På det store skema før massagen skulle vi vælge mellem mild, medium, hård og dyb massage. Jeg havde valgt medium. Det gjorde ondt lige præcis på den rigtige måde, og hvis hun havde været hårdere, havde jeg nok haft blå mærker overalt i dag.

Da vi var færdige, havde min veninde og jeg begge den der fornemmelse i kroppen af at være helt afslappede. I dag er jeg noget øm i kroppen, men det skal jo blive skidt, før det kan blive godt. Vi sluttede af med varm te og varme vaskeklude. Det var godt nok, for efter sådan en oliemassage kan man godt lige bruge at få tørret sig lidt for det værste. Det anbefales, at man beholder olien på i mindst en time, for at den kan virke, så at gå i bad i spa’en er ikke en mulighed.

I dag har jeg hud som en baby – altså lige bortset fra alle rynkerne.

En bedømmelse af oplevelsen

Det var en rigtig dejlig oplevelse at være i Hilton Hua Hin’s spa, og vores massører var begge super dygtige og søde. Mange af tingene var dog lidt “trætte” – lokalerne trænger vist til en omgang, og så var der lige lidt mange trævler i de engang sikkert meget lækre håndklæder. Normalpris for det vi fik i går, ligger i omegnen af 2000-2500 baht, og til DEN pris, skal det godt nok være i orden efter min smag.

Men det var da en sjov og dejlig oplevelse til en overkommelig pris og i helt fine omgivelser.

Næste gang massage

Næste gang jeg skal have massage, bliver det på Natural Health Spa her i Soi 94. Hvis de altså overlever det her Covid skrot.

Da jeg kom til Thailand som turist, skulle jeg altid have massage minimum et par gange i løbet af en ferie – gerne flere. Jeg har fået massage på stranden, i mere eller mindre “basic” steder og i fine hoteller, og en af de bedste massager har jeg faktisk fået ved stranden i Ao Nang. Jeg prøvede, om jeg kunne adoptere ham massøren, men han mente godt nok, at han hellere måtte blive hos sin familie.

Siden vi flyttede til Hua Hin, har jeg godt nok ikke fået ret mange gange massage. Og det på trods af, at et af de bedste steder, hvor man får valuta for pengene her i Hua Hin, ligger lige henne om hjørnet. Natural Health Spa på Soi 94 er et rigtig godt sted. Det er en mellemting mellem spa på et dyrt hotel og de små massageklinikker, hvor man ligger på en madras på gulvet, og hvor håndklæderne vaskes for hver 5. kunde. Natural Health Spa har nogle vældig gode faciliteter med en lille gårdhave med massagerum omkring. Der er altid rent og pænt, og deres massører er rigtig gode. Og priserne er til at holde ud – selvfølgelig højere end på stranden, men man får også meget for pengene.

God weekend og husk, at man godt kan lave en hæderlig “neck and shoulder” massage hjemme i sofaen.

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Jeg er gift med Georg Gearløs……

Jeg er gift med Georg Gearløs – eller måske hans fætter! Her i vores hus i Hua Hin er der altid gang i en eller anden mærkelig opfindelse, og der bygges konstant på noget.

Georg Gearløs

Georg Gearløs blev født i 1953 – samme år, som min bedre halvdel. Georg Gearløs er en elsket figur fra Anders And bladene, og hans største opfindelse var “Lille Hjælper”. Han opfandt også “Alfabetsuppen”, som var en slags datamaskine, hvor man fik svar på sine spørgsmål, når man hældte suppen ud på et bord. Han opfandt også to kasser, som satte dyr i stand til at tænke og tale som mennesker. Nogle opfindelser var også lidt mere kiksede, feks. en støjafbryder, der skulle lukke for støjen fra nevøer – den virkede dog også på onkler! Georg Gearløs har forskellige navne på forskellige sprog, feks. Petter Smart på norsk, Upfinnar Jocke på svensk og Daniel Düssentrieb på tysk.

Min egen Georg Gearløs

Jeg har min helt egen Georg Gearløs. Han er altid i gang med et – eller allerhelst flere – projekter.

En af vores thai venner siger tit til min husbond: “You always make, make, make”, og det er helt rigtigt. På godt og ondt. Det gode er selvfølgelig alle de gode ting, vi får ud af det, men nogle gange stikker projekterne altså lidt af i min verden. Det er ikke altid, at jeg liiiiiiige kan se meningen med galskaben, når man feks. har et tag, dørene og samlede rør til et nyt pumpehus stående i flere år…. Men han syntes, det var sjovt at lære at svejse…..

Vores carport ligner også en marskandiserforretning. Han har et lille værksted, men det kan SLET ikke være derinde, selvom det er TÆT pakket med sager. Det roder – det gør det. Jeg ved dog ikke, hvordan jeg skulle kunne leve uden alle projekterne, for specielt her i Thailand er der meget behov for at tænke ud af boksen og finde på alternative løsninger.

Håndværkerne i Thailand er sidemandsoplærte, og de laver tingene, som de nu engang har lært det. Hvis man viser dem noget smart (som feks. en dims til boremaskinen, der kan røre mørtel sammen), så siger de åhhhhrrr – hvor smart! Og så tager de deres hakke og fortsætter med at røre med den. Man kan heller ikke købe alt her, eller også kan det være svært at finde forskellige ting. Så må man bruge sin opfindsomhed og skabe en løsning selv.

Ikea Køkken – gør det selv

Ud over at kunne reparere det meste, er han først og fremmest gør-det-selv mand. Han er heldigvis ikke, hvad vi på sønderjysk kalder en “Klyt Ejner”. Altså en der laver klyt…. (På Ingenøren har de følgende definition: Klyt er et hjælpeløst og mislykket forsøg på at få noget til at virke, noget der helt klart skal laves om.)

Et af de store projekter var mit nye køkken her i Hua Hin. Det er kæmpestort, og der er helt sikkert ikke nogen i hele verden, der har et køkken magen til. Vi købte de fleste af modulerne i Ikea i Bangkok, og de var ved at falde ned af stolen, da de så tegningerne. “Mai dai” (kan ikke lade sig gøre på thai) sagde de mange gange. Nej, den skuffe kan ikke gå ind under vasken, men det kan den, når min husbond har haft den under behandling! Jeg er SÅ glad for mit køkken, og jeg er meget stolt over, at han selv har bygget det hele undtagen bordpladen. Vi kunne ikke få skabe til indbygning af køleskab og opvasker, så det var med i containeren sammen med hårde hvidevarer. Smukt planlagt, og det er blevet så dejligt.

De små opfindelser

Så er der alle de små opfindelser og de hjemmelavede kreationer. Vores havemand er altid nysgerrig efter, hvad der foregår, for der er altid noget i gang. Han synes, det er sjovt og anderledes, og han står tit med store øjne og kigger på et nyt projekt.

Nu hvor min dygtige mand er pensioneret, har han jo også meget bedre tid til at rode med alt muligt. Man ser ham ofte i de mest mærkelige stillinger.

     

Her kommer en lille kavalkade af hjemmelavede ting og sager fra tiden her i Hua Hin.

Vandpumpeprojekt

I Hua Hin er trykket på vandet så lavt, at det 50% af tiden slet ikke kan trykkes op i vores vandtanke. Da vi prøvede at gå ned på vand, da vi havde gæster, der skulle i bad inden en lang hjemrejse, blev det for meget. Så blev denne lille kreation lavet. Det er en skraldespand og en pumpe og lidt andet elektronik. Den SUGER simpelthen vandet ud af rørene fra “Bra Pa”, som vandværket hedder i Thailand. Og det virker! Han siger, den skal modificeres, og det må han jo bare gøre så – bare der er vand!

   

Så byggede han en højtaler, som skal ligne Sonos. Den er trådløs på batteri og wifi. Den bruges til at spille i haven.

 

Her går det helt Piet Van Deurs i det. Hvad er det?? Ja, det er såmænd motoren til en værkstedsstøvsuger. Den blev ved med at stoppe til i filteret, så den ikke kunne suge. Så blev der indkøbt et indsugningsfilter til en Ford, tror jeg. Den blev monteret i stedet for det originale stoffilter, så nu suger den, så man bliver helt tør i halsen!

Denne her er også kryptisk….. Det er den seneste kreation. Det er simpelthen en solfanger til vores jacuzzi. På denne årstid er pool og jacuzzi for kolde til os, men så kan man da udnytte solen til at varme det op. Den skal bare lægges i solen og på med en lille pumpe, så kører det. Der er gået ca. 500 strips til i projektet!

Her blev to keramikting lavet om til lamper, og de ser rigtig godt ud i haven.

Batteripakken i yndlingsboremaskinen fra Danmark holdt op med at virke. Så måtte han bare eje en punktsvejser, så han selv kunne lave en ny batteripakke.

Jeg har skrevet om Tams bar, Rock Zone,  tidligere her. Det her er hjemmelavede hornhøjtalere, som er blevet bygget ind i scenen på Rock Zone, vores favoritbar her i Hua Hin.

Min seneste kreation

Den sidste ting, jeg vil vise, er dog MIN kreation, som jeg er meget stolt af. Udført af min dygtige hjælper. Da Rock Zone skulle åbne, var den ene toilet trykknap i stykker. Vi kørte ud for at købe en ny knap, men vi fandt ud af, at det ikke var nemt. Vi kunne simpelthen ikke finde den knap! Vi kørte hjem og pillede en knap af et toilet herhjemme, men det var ikke samme mærke. Indsatsen var simpelthen for stor til at sidde i hullet i cisternen.

Hvad gør man så? Ja, der stod en spraymaling på bordet, så jeg foreslog at montere knappen i låget.  Efter lidt research fandt vi ud af, at det passede som fod i hose. Der blev skåret et hul i plasticlåget, og så monterede vi skidtet med gaffatape. Den sidder der da endnu – og det virker…. En ny knap er bestilt på Lazada, men vi må vente på, at den kommer fra Kina. Måske smider man bare sit gamle toilet ud, når knappen går i stykker her i Thailand??

Er det ikke smukt?

Handymand og skøre ideer

Det er skønt at være gift med en handymand. Det er endnu skønnere at være gift med en handymand, der har Georg Gearløs tendenser, for vi har helt klart en masse løsninger, som ingen andre har. Og vi supplerer hinanden godt, for jeg er selv ret god til at komme på skøre ideer. Det var mig, der fik en dryppende vandhane tæt med en bomuldssnor 10 minutter før, vi skulle afsted på ferie. (Og det holdt i flere år), og det var også mig, der stoppede 20 plastposer i en hylende udluftningsrist i Malaga.

Jeg sender en varm tak til begge mine forældre, som også var af den skøre slags. Det er jo en gave at få med sig!

 

 

 

 

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Så åbnede vores favoritbar endelig igen!

Efter næsten et års nedlukning på grund af Covid-19 åbnede vores favoritbar endelig igen i går aftes.

Jeg sender de varmeste tanker til Vorherre, fordi han har ladet mig og min bedre halvdel flytte til dette dejlige land, hvor vi er SÅ meget bedre stillet i dette Covid kaos end de fleste andre steder – inklusiv Danmark. Jeg forstår godt, at hvis man bor i Danmark er det helt uforståeligt og uvirkeligt at holde åbningsfest i en bar lige nu. Men hvor var det da bare en fed følelse at høre et hammergodt rockorkester fyre den af og selv kunne deltage i festen med mange venner og bekendte.

Vores ven Tam måtte lukke Rock Zone sidste år, fordi hans udlejer var en grådig (hun) djævel og ikke ville hjælpe ham igennem en svær tid med nedsat husleje. Han har stegt kylling i månedsvis og har solgt ud af instrumenter og andet for at få det hele til at hænge sammen. Men nu er han tilbage, og vi har haft den store glæde og fornøjelse at hjælpe ham med nogle ting undervejs. Vi er jo begge musikidioter – specielt til rock siden – og vi er desværre nok en uddøende race. Derfor er det vigtigt for os, at vi holder det i live her hvor vi er, ihvertfald mindst indtil vi stiller træskoene eller mister hørelsen.

Tam spiller selv trommer i bandet Zuperjune (til UG med kryds og slange. Jeg ved det, for min far var trommeslager). June er en gudsbenådet guitarist og sanger, og så har de dygtige Boat med på bas. Han er elektriker til daglig, og han har lavet alt strøm i baren. Tilsammen skaber de magi, når de spiller, og jeg har lært rigtig mange nye rocknumre at kende, siden vi har mødt dem.

Jeg er så gift med Georg Gearløs. Faktisk har jeg måske selv lidt Georg Gearløs i blodet, for jeg er også god til at finde på mærkelige praktiske løsninger, som HAN så skal udføre!

Nå men…. En stor drøm for “Khun E.T.”, som han hedder her, har været at bygge hornhøjtalere ind i en scene. Den drøm har han fået opfyldt nu, for nu ligger det eneste eksemplar i verden bygget ind i en bar her i Hua Hin. De er bygget ude i vores carport, og jeg har støvsuget flere kilo cementstøv op i hele huset i en måned på grund af dem. De stod deres prøve i aftes, hvor der var “soft opening” i baren, og de gjorde det rigtig godt. Mor er stolt!! Ja, det var Far sådan set også.

I aftes var som nævnt “Soft Opening”. Det er et thai fænomen, som betyder, at man åbner butikken, når man nu kan, og så foretages diverse forbedringer og tilretninger derefter. Senere kommer så “Grand Opening”, og det er på en bestemt dato, som betyder Good Luck. Jeg har prøvet at spørge ind til, hvordan de finder den helt rigtige dato, men det er noget med stjerner, munke, numerologi og sådan noget. Til Grand Opening hujer man nøjagtig lige så meget rundt, som til soft opening, og ideen er ikke dum, for så får man to fester i stedet for kun en.

Hua Hin har en meget stor skare af musikelskere, og der sker bare SÅ meget her. Bare i går aftes ville vi gerne kunne dele os i flere dele og se og høre alt det musik rundt omkring. I aftes kom mange fans og gode venner i forretningen, som han havde fået stillet an efter alle Covid regler med måling af temperatur, afspærring, sprit og mundbind til personalet. Vi andre råhyggede bare, og det var skønt at se en masse kendte og glade ansigter igen. På Rock Zone har vi igennem flere år sagt hej til “Ole Petersen”. Ja, det hedder han altså ikke, for han er englænder. Men han ligner til forveksling en tidligere kollega i Danmark med det samme navn. Her i husholdningen har han aldrig heddet andet en Ole Petersen – en fast gæst, der kommer og drikker et par øl, og så går han hjem igen. I går fik han en mega krammer, for vi har da savnet at sige dav til ham i mange måneder. Han er ikke helt ny, og det var dejligt at se, at han stadig har det godt.

I aftes kom også en ældre mand, som er en trommeslager guru her i Thailand, og i øvrigt Tam´s lærer. Han spillede et par numre, og han var stadig helt skarp og bærer sin 77 år formidabelt godt. Stor ære for Tam og til stor jubel for alle musikfans.  Ellers var der også masser af andre musikere, som jammede – spillede og sang – og havde en god aften. Et fælleskab, som udspringer af glæden ved musik. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan forklare det, men det giver virkelig en følelse af lykke at lytte til god live musik med gode venner.

At der så mangler alle barens fans fra alverdens lande er noget skrot. Der mangler selvfølgelig en del af kundegrundlaget, og det kan mærkes. Der er mange om buddet her. Jeg føler også med alle dem, som ikke kan komme hertil og være med. Jeg er så taknemmelig for at vi kan leve livet som vi gør på trods af den s…… influenza.

Nå, men nu vil jeg lægge mig på sofaen lidt, for jeg fik måske liiiiiige en Leo for meget i går!

 

by Janne
Liv i Thailand

Efter en måneds restriktioner….

Efter en måneds Covid-19 restriktioner ser det nu ud til, at mange ting igen kan åbne op mange steder her i Thailand fra i næste uge.

Dette er bare en hurtig opdatering på situationen her i Thailand med udgangspunkt i verdens navle – Hua Hin.

Vi er heldige

Vi føler os meget heldige. Vi bor i et land, hvor det hele ikke er lukket fuldstændig ned, og hvor man nu løsner op på restriktionerne igen. Vi er SÅ privilegerede, og det skønner vi virkelig på. Vi kan jo læse, at Covid-19 situationen i Europa og mange andre steder er meget dyster.

Men her er det også så trist at se, hvor hårdt det går ud over de mennesker, der mister deres arbejde. Eller dem som ikke kan sælge noget som helst, fordi kundegrundlaget simpelthen er væk. Det er jo specielt folk, der tidligere har arbejdet i turistindustrien, der er kommet i klemme. Der var kommet lidt gang i indenrigsturismen i slutningen af 2020, men da man lukkede ned i begyndelsen af januar, bukkede mange flere under.

Måske er det også derfor, at der bliver åbnet op igen mange steder. Presset på regeringen er massivt, for selv om nogle grupper af arbejdsløse kan få 3500 baht (700 kr.) pr. måned i 3 måneder fra staten, så er det jo ikke til megen hjælp. Har man hus og bil og børn i skole osv. osv., så er man godt nok i problemer. Hjælpepakkerne er et forsøg på at hjælpe, men det er svært for de berørte at få det til at hænge sammen alligevel.

Der åbnes op fra på mandag

Mange ting åbnes op fra på mandag den 1. februar undtagen i Samut Sakhon tæt på Bangkok, hvor den seneste bølge stammer fra. Her har man testet mange mennesker i denne uge, og man har fundet nogle hundrede nye smittede hver dag. Primært arbejdere fra andre lande, som arbejder på et kæmpestort fiskemarked, og som er stuvet sammen i sovesale under ikke så gode forhold. Hvis de testes positive, bliver de sendt på et felthospital, medmindre de er meget syge, så kommer de på hospitalet.

Der åbnes op fra mandag, men det skal dog siges, at intet er sikkert, før det har været offentliggjort i “Royal Gazette”, som er Thailands svar på Statstidende. Informationerne blev offentliggjort på TV i dag i “Dagens Tal”, som jeg kalder dem – den daglige opdatering på situationen. Skolerne åbner igen langt de fleste steder fra på mandag, og også mange andre forretninger som massagesteder, fitnesscentre og barer kan åbne. Landet er delt op i 5 zoner efter antallet af smittede, og det afgør også, hvad der kan åbne eller skal forblive lukket.

Her i Hua Hin er vi “gule”, og her må vi åbne det meste, men så er der lige det med de lokale guvernører. Guvernøren i hver provins bestemmer, og guvernøren kan ikke slække på de overordnede regler, men de kan skærpe dem. Rygtet siger, at vi får lov at følge de nationale regler, hvilket er rigtig godt.

Så vi håber….

Det ville være KONGE, hvis vi igen kan gå på restaurant og samtidigt få en øl eller et glas vin – altså lovligt og ikke i et papbæger. Vi har mestendels holdt os hjemme i den sidste måned, men det er bestemt ikke frivilligt. Vi savner live musik, så det gør ondt, og så har vi også vores lille hjertebarn. Rock Zone her i Hua Hin.

Jeg har flere gange skrevet om vores ven Tam, som måtte lukke sin bar Rock Zone i marts måned sidste år, blandt andet fordi hans udlejer ikke var til at hugge eller stikke i. Nu har han så brugt et par måneder på at finde og få lavet et nyt sted i samme nabolag med super beliggenhed. Vi tripper selvfølgelig rundt og venter på, at han kan lukke op. Min bedre halvdel spiller bas, og han er desuden interesseret i teknik og akustik. Han er helt naturligt blevet konsulent på projektet, og har rodet med ideer til højtalere, sceneopbygning, toiletindretning og mange andre ting.

Med den nye udmelding og bortfald af restriktioner forhåbentlig i næste uge har Tam pludselig travlt med at blive færdig med at indrette sin nye Rock Zone, så han kan åbne og spille noget rock musik igen allerede i næste uge.

Jeg kommer til at skrive mere om det projekt meget snart.

Forhåbentlig kan jeg berette om, hvordan det er gået for Tam at åbne Rock Zone igen. Og hvordan det har været at høre hans band Zuperjune igen.

Vi er ihvertfald klar. Reglerne siger, at man gerne må spille live musik, men det er ulovligt at danse. Jeg håber ikke, at man kan blive arresteret for at gå rundt med armene over hovedet….

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

På tur til Pala U

For en månedstid siden var vi på tur til Pala U. Det er et område, som ligger ca. 65 km fra Hua Hin, og hovedattraktionen er et vandfald i 16 niveauer.

Pala U ligger stik vest for Hua Hin, og vejene er nogle steder ret snørklede men ikke dårlige. Hele området og selve vandfaldet ligger i en nationalpark, hvor der er chance for at møde vilde elefanter – og de ER virkelig vilde, så man skal passe på. Beliggenheden i en nationalpark betyder, at man skal betale for at komme ind, og det er forholdsvis dyrt. Det koster ikke ret meget for thaierne, men udlændinge skal betale 400 baht pr. person. Alt efter forholdene kan man klatre op ad de 16 niveauer. Hvis der er kommet meget vand, lukkes der af.

Vi var for nogle år siden på en dagtur med vores venner (mens vi stadig var turister i Thailand), og det var ikke lige noget for mig. Naturen er super smuk, og der er da også et vandfald. Men for at få det bedste ud af det og se noget mere af det end bare vandhullet forneden, skal man klatre på dårlige stier med glatte sten. Jeg havde ikke lige mine vandrestøvler med, ha ha, og det gik ikke så godt i klip-klappere. Derfor blev jeg nedenfor og ventede på de andre – det var rigeligt for mig.

Men hvis man er til den slags halsbrækkende øvelser, så er det helt sikkert en stor oplevelse. Naturen er under alle omstændigheder så smuk i området.

En tur til Pala U på thai manér

Denne gang var anledningen til en tur til Pala U en helt anden end vandfaldet.

Vi blev med kort varsel inviteret til Pala U af Tam, vores thai ven. Anledningen var, at han skulle mødes med sit gamle rockband fra skoletiden, en årlig tradition som foregår hjemme hos den ene af musikerne.

Da vi blev hentet af Tam og hans to teanagepiger kl. 17, kiggede de lige lidt blanke på os. “Where are your bags?” Øh hvad?? “Tonight we party, party and go home tomorrow!” 7 minutter tog det mig at pakke en taske med det mest nødvendige, og så var vi afsted.

Køretiden til Pala U skal ifølge Google Maps tage 1 time og 12 minutter fra vores hus. Men nu var det jo en tur med en thai familie….. De fleste danskere kører fra A til B, hvis turen ikke er så lang, at der skal indlægges pauser. En god time inviterer ikke på en masse pauser i min verden, men sådan er det altså ikke her. Rejsen er også en del af turen, og der er mange ærinder, der skal ordnes undervejs. Først skulle vi tanke, 5 km senere skulle pigerne i 7-11, og det tog godt og vel et kvarter, mens vi tre voksne ventede i bilen. Nu var de udstyret med en pose med chips og drikkevarer i alle afskygninger, og så havde de også lige købt sig en varm toast til turen. Senere var vi inde hos en ølmand og hente øl og thai whisky.

Da vi nåede frem, var det blevet mørkt, og der var gået næsten 2 timer! Jeg skal lige huske at nævne, at vi på turen mødte en kæmpestor hanelefant, der stod i vejkanten og kigge på os – imponerende og skræmmende, for enlige hanelefanter kan altså være aggressive og farlige!

Hytter i det grønne

Stedet, som Tams kammerat ejer sammen med sin familie, er en slags hytte hotel, som ligger ved Pran River. Vi kunne ikke se meget i mørket, men vi fik tildelt en lille fin hytte i bambus, så vi lige kunne komme af med tasken.

Så blev vi inviteret “indenfor”. Jeg tog desværre ingen billeder, for det syntes jeg var for anmassende. Jeg skal forsøge at beskrive det i stedet.

Huset bestod af nogle soveværelser i en lille bygning, men selve “leverummet” var et stort rum under et stort tag foran værelserne. Den ene afdeling var carport, den næste var stuen, og den sidste var arbejdsrummet. I stuen var der et stort tv, der viste den thailandske udgave af en populær talentkonkurrence. Der var også et par spiseborde, og det var det. Der var et stort køkken i thai stil, og arbejdsrummet var indrettet til at pakke frugt og grønt fra deres egen plantage rundt om ejendommen.

Der var 3 generationer tilstede, og nogle af dem var i gang med at spise, ungerne legede, og Tams kammerater fra bandet var ved at lave mad. Som lidt ekstra kolorit var der også et par høns, nogle katte og et par hunde – den ene med 6-7 hundehvalpe.

En rigtig sjov aften

Vi fik en skål ris stillet foran os, og så var der et par retter på bordet. Desværre havde vi ikke fattet, at der ville komme 6-7 retter mere, så appetitten holdt desværre ikke igennem hele måltidet. Der blev skænket op i vores glas, så snart det var tomt, og der blev snakket på kryds og tværs.

Vores thai er stadig ikke godt nok til at kunne føre en fornuftig samtale, men de anstrengte sig virkelig for at tale så langsomt, at vi også kunne forstå noget af det. Vi var så heldige, at en dame af den ældre generation havde været engelsklærer, så med hende gik det rigtig fint.

Det var virkelig en sjov og anderledes aften! Men kold! Pala U ligger inde i landet og også noget højere end Hua Hin. Vi har haft en meget kold periode i december og januar, og det var ikke mindre koldt derude. Nøj, hvor vi frøs. Selvom jeg havde lange bukser, sko og strømper og en dunjakke på, var jeg iskold til sidst. Vi gik i seng ved midnatstid, så det lille orkester kunne få tid til at snakke lidt uden at skulle tage hensyn til de to faranger.

En kold nat med mærkelige lyde

Da vi skulle i seng, blev vi enige om, at vi ihvertfald IKKE skulle have en masse tøj af. Der var iskoldt i den hytte! Der var et par tæpper at sove under, men da vi begge var godt kolde, var det svært at få varmen. Badeværelset var med stengulv, så jeg måtte sige “sorry” til værten og hente mine sko, da jeg skulle derud (man går jo ikke med sko inde i husene her)….

Sikke en nat! Godt vi havde fået godt med øl, for ellers havde vi ikke lukket et øje. Der var så koldt, at jeg nærmest lå ovenpå min bedre halvdel for at stjæle lidt af hans varme! Og så er der mange mærkelige lyde, når man kommer ud på landet. Jeg vågnede på et tidspunkt ved nogle mærkelige gryntelyde. Dagen efter fandt vi ud af, at det er elefanterne, der kommer og drikker i floden lige nedenfor hytterne!

Næste morgen skulle vi have et brusebad. Heldigvis var der varmt vand, men jeg har vist ALDRIG været så hurtig til at komme i tøjet igen!

Bagefter var vi rundt og se på det hele, og her er nogle billeder derfra. Et meget meget charmerende og smukt sted.

Der ligger masser af små “hytte steder” i området, og det kan varmt anbefales at prøve. Det er rigtig charmerende, og der er meget, meget smukt. Hvis man går på Google Maps kan man finde en del, og det koster næsten ingenting. Tam gav 500 baht for 2 hytter, men det kan altså godt have været en rigtig vennepris.

Hjemtur

Vi ventede nok en time på, at de to teenagepiger skulle få øjne og få sat hår, men vi udnyttede tiden til at sidde og nyde roen og freden. Vi sagde farvel til værten og hans familie, og vi fik lige et kæmpe bundt hjemmedyrkede bananer med hjem.

Så gik det hjemover – på thai manér. Vi havde ikke fået morgenmad, så vi stoppede efter et kvarters kørsel ind et hyggeligt sted, hvor vi faktisk også var på den første tur til Pala U. Dusita Garden hedder det, og kommer man på de kanter, kan stedet varmt anbefales. God mad i en dejlig have. Vi fik morgenmad med stegte ris, sprøde rejer og frisk frugt, og det var helt fint, selvom vi normalt bare får en rugbrødsmad.

Så gik det hjemover….. Men der måtte altså lige en tur i 7-11 til, inden vi var hjemme, så hjemturen løb op i lidt over 2 timer. Nå, men vi er jo pensionister, så det kan jo være helt lige meget!

Hvilken ære….

Da vi kom hjem var vi trætte, men også fyldt med indtryk og med en dejlig følelse i kroppen af at have oplevet noget helt specielt. Hvilken ære at blive inviteret med til sådan en begivenhed, hvor man ovenikøbet bliver behandlet som specielle gæster. Sådan en oplevelse kan man ikke købe for penge!

Alle var bare så søde og venlige, som nu rigtig mange thaier er, og vi skal sent glemme den oplevelse.

Men det var nu dejligt, at vi om aftenen kunne kravle i vores egen gode seng med varme fødder og uden at skulle sove i en masse tøj!

 

 

 

 

 

 

by Janne