Liv i Thailand

Undocumented Feature

I vores lille familie bruger vi af og til udtrykket “Undocumented Feature”. Det er når noget har nogle “bivirkninger”, som man ikke lige havde regnet med.

For 3 år siden rev vi os og plantede et fuldvoksent træ i vores have, efter at vi havde fjernet 12 palmer, der bare var stammer med lidt blade i toppen. Se mere her. Glade var vi, for der gik ikke ret længe, så var det grønt og flot, og det dækkede også en grim elmast ude på vejen. Plus en gadelampe, som skar i øjnene, når vi var i poolen om aftenen. Træet skulle give flotte røde blomster i toppen noget af året, og det ventede vi så på med spænding. Det var et såkaldt flammetræ.

Men først blev det grønt. Det lavede nye grene og kviste, og i løbet af kort tid havde vi et skyggehjørne med et flot træ. Det skal lige siges, at vi checkede med vores havemand, inden vi købte træet, om han kunne styre det, for vi var godt klar over, at det kunne blive pænt stort. Det var han med på, så vi betalte de 12000 baht for træet og 3000 baht for kranen, og så havde vi et træ.

Efter et par måneder spurgte jeg min bedre halvdel, hvad alle de der “fnuller” i poolen var for noget. Det kunne vi ikke rigtig finde ud af, og nogle uger senere begyndte vi også at have “fnuller” andre steder i haven. Så begyndte vi at have nogle lange “pinde” på op til 40 cm, der lå og flød over det hele. En dag da jeg kiggede ud på vores nye træ, og der kom et vindpust, lignede det simpelthen snevejr med nogle bittesmå blade, der fløj lige hen i poolen. Det var det sk…. træ!

Da træet også ragede ud i elledningerne (og som vores havemand siger: “Hvis jeg har valget mellem at gå hen til en slange eller noget el fra elværket, så vælger jeg slangen!” Så han beskar det ret kraftigt, og så gik det nogenlunde igen i nogle uger. Så begyndte det igen med “snevejr” fra træet, og der lå pinde og blade i store bunker overalt.

Vores supergode poolmand stod tålmodigt med sit lille net og samlede blade op af poolen. Når han var kommet hele vejen rundt, kunne han starte forfra, hvis det blæste…. Jeg havde simpelthen så ondt af ham, og det var faktisk ikke fair, at han skulle bruge så meget tid på vores lille pool, som normalt er mega nem at holde, for den er ikke særlig stor, og den tenderer ikke til at gå i ubalance.

Vi fik havemanden til at skære træet tilbage igen…. Så begyndte vi at gå i poolen dagen før vores poolmand skulle komme. Vi hjalp hinanden med at tage et tykt lag småbitte blade af overfladen, så det ikke var alt for træls for ham. Vi havde de der blade overalt indenfor også. De hang simpelthen i sko og fødder, når vi gik på fliserne omkring poolen.

Her begyndte jeg at blive ret negativ…. Vores havefolk brugte alt for meget tid på at feje pinde og “konfetti” (størrelsen på bladene) op. Jeg selv fejede og fejede, og jeg var ved at få en prop, når det blæste, og det bare lignede snevejr udenfor!

Vi spurgte havemanden, om han kunne checke, hvad det skulle koste at få træet taget op igen og så få plantet et nyt. Vi havde fået øje på et andet træ på en rasteplads på vej til Bangkok. Det havde blade på størrelse med en spisetallerken, og så voksede det da ikke så vildt. Det var et såkaldt brødfrugttræ, som har flotte blade, og som bærer frugter. De kan koges og bliver lidt ligesom kogte kartofler, og de smager faktisk ret godt. Havemanden checkede med en ven, og han ville have 28000 for at tage det gamle op og plante et voksent brødfrugttræ. Den tyggede vi godt nok lige lidt på. Vi syntes jo, at han fik et gratis træ, som var omkring 15000 baht værd, og så var det da noget dyrt.

Da vi havde besøg fra Danmark i sommers, sagde en af vores venner til os, at det da var en no-brainer. Det var da meget billigere at fælde det “gamle” træ og købe et nyt end at få det gamle fjernet. Det var jo sådan set rigtigt, men vi var ikke lige indstillet på at nedgøre et så fint træ. Træet var jo godt nok – det stod bare i den forkerte have. Vi forsøgte at forhandle lidt på prisen for en udskiftning, men det fik vi ikke meget af.

To gange om ugen kiggede jeg på havemanden, der stod og fiskede blade op i en halv time, og når han gik, var der blade i poolen igen. Vi overvejede, om vi ville give de 28000 baht, men det havde vi altså ikke særlig meget lyst til. Brødfrugttræet kostede kun 12000 baht, så han ville have 16000 baht for at fjerne det gamle….

Imens havde vi snevejr i både maj, juni, juli og august. Jeg opgav helt at feje, for det var fuldstændig omsonst. Vi beskar træet hveranden måned, men det voksede ufortrødent til samme størrelse i løbet af nogle få uger.

Så en dag havde vi en ven på besøg. Han har boet i Dubai i nogle år. Vi fortalte ham om vores f…træ og planerne om at gøre noget ved det. Han sagde, at hvor han boede i Dubai, var der forbud mod at plante de træer, fordi de vokser så hurtigt, og fordi deres rodnet kan være ret ødelæggende. Faktisk blev det betragtet som en invasiv og skadelig plante! Vi fik også nye poolfolk, og de var ved at få en knast over den konstante dryssen med små blade.

Det slog hovedet på sømmet for os. Ikke nok med at det svinede ad Pommern til, men at det også lige kunne løfte både fliserne og skade poolen – så var det nok. Vi indså, at vores ven fra Danmark havde ret. Det var en no-brainer.

Så vi spurte vores havemand, om han kunne tage det ned. Han ordnede en meget stor mango for os for nogle år siden. Vi købte en motorsav til ham, så han ikke skulle ordne det med en fuchsschwanz, og vi havde stiger osv. klar. Den var han med på! Han er en dejlig mand – han farer ikke forvirret rundt som så mange thaier. Min bedre halvdel og han har lavet mange projekter sammen, og han er virkelig en stjerne. Han har passet vores have, siden vi købte huset i 2016, og vi passer også på ham!

 

Så lørdag gik det løs. Han gik stille og roligt i gang, og han sørgede for, at vi ikke fik skader på fliserne, og at intet endte i elkablerne. Hans kone hjalp med at rydde op, og min bedre halvdel var også med som arbejdsmand. Så var vi så heldige, at vores poolteam på 4 mand dukkede op, og de jublede, da de kom ind og så, at vi var ved at fælde det sk…. træ! Poolfolk og havefolk kender hinanden, så vupti – så var der ryddet op og fejet. Et helt træ lå i ladet på en pick-up truck.

Et nyt træ på 2 meter er bestilt online på Lazada. 1370 baht. Det kommer  nok i morgen, og så skal det plantes i sit nye hjem. Så må vi se, hvor mange “Undocumented Features” der er med det. Men skulle der falde et blad i poolen, så sker der nok ikke så meget ved det.

Det var en halvdyr fejltagelse, men det er nok ikke værre, end at folk for 30 år siden plantede thujaer lige op ad husmuren. 10 år senere skulle de fældes, fordi de groede lige op i udhænget!

Brødfrugttræ

 

by Janne
Liv i Thailand

Om at købe ting online

Jeg har før været inde på det der med at købe ting online, og denne gang vil jeg fortælle lidt om, hvor man virkelig kan finde nogle besparelser.

Faktisk kan man også med lidt planlægning gøre nogle rigtig gode køb, selvom man er her som turist i nogle uger. Man kan tilmelde sig portalen og lure hjemmefra, og så kan man få leveret til sit hotel eller anden adresse her i Thailand, mens man er her. Jeg vil også gerne slå et slag for Ikea Thailand, for der kan man også virkelig gøre nogle gode køb i småtingsafdelingen. Det kræver selvfølgelig, at man har plads i kufferten til hjemturen, men hvor mange kommer til Thailand med en proppet kuffert? (med mindre man er ved at flytte herud – det kan jeg skrive under på!)

Vi handler utroligt meget på internettet, fordi det kan være helt ufatteligt bøvlet at finde det, man har brug for her i Hua Hin. Man kan køre fra Herodes til Pilatus og lede efter en eller anden dims, og så søger man lige på Google, og så kan man købe dimsen til det halve på Lazada. Lazada er en af de største salgsplatforme her i Thailand, men det kommer jeg tilbage til. Jeg vil rigtig gerne støtte de lokale butikker, men som jeg plejer at sige: “De har det, de har”. Dermed mener jeg, at hvis jeg leder efter feks. en grydeske, så har de kun to slags at vælge imellem i hele byen – ligegyldigt hvor jeg går hen. Det er lidt firkantet sagt, men der er altså noget om det. Og så kan man ikke være sikker på, at forretningerne har det, de havde i sidste uge. Jeg køber en bestemt flydende håndsæbe, og en lang overgang var den umulig at opdrive her i byen. Så kiggede jeg på Lazada og fandt ud af, at jeg kunne købe 10 refill poser, og så kostede de kun det halve

Jeg forlanger ikke, at butikkerne skal have alle mulige ting til faranger, men når man går på Lazada og finder lige det, man har ledt efter i lang tid, så er det altså ikke helt løgn.

Lazada er en af de største platforme her i Thailand, og den er ikke særlig god. Den er bøvlet at finde rundt og søge i, og det meste er på thai, selvom man vælger engelsk som sprog. Hvis man bruger sin mobiltelefon, kan man ikke klippe teksten ud og køre den igennem Google Translate, men det kan man på en computer. Beskrivelserne er mangelfulde, og så er der masser af pirat produkter, så hvis noget er FOR billigt, så er det nok en kopi. Jeg prøvede det fornylig med en creme, som er uden parfume og allergitestet og det hele. Jeg fandt en billig en, og der kom noget “creme” med helt forkert konsistens, og så lugtede den af petroleum….. Da jeg først lukkede den op en måned efter modtagelse, var det for sent at brokke sig, så jeg måtte bare købe en ny og hoste op med pengene til den rigtige pris. De sælger også meget billige Sansumg telefoner… (Læg mærke til stavemåden!).

Udover det, så fungerer det faktisk ret godt, og selvom vi betaler med et tilknyttet kreditkort, så har vi meget sjældent problemer med det. Priserne er for det meste rigtig gode, og så kan man købe alt mellem himmel og jord. Man skal dog være opmærksom på, at Lazada er bygget op over, at det er en myriade af små og store forretninger, og at man betaler fragt for hver butik. Fragten for en pakke på 1 kg ligger på ca. 38 baht. Nogle af forretningerne ligger i Kina, og så er der selvfølgelig længere leveringstid.

Jeg køber alt mellem himmel og jord på Lazada. Her finder jeg den bedste rugmel til rugbrød, nødder og kerner til rigtig gode priser, specialprodukter fra forskellige lande, batterier (de der Panasonic, man kan købe her er noget rigtig møg). Jeg køber tøj og sko, kosmetik, shampoo, køkkenapparater osv. osv. Min husbond købte sig en elbas, og vi har fornylig købt et nyt køleskab, som blev leveret af en lokal butik. Prisbesparelse i forhold til at købe direkte i butikken var 5000 baht. Da også værd at tage med.

Jeg er en såkaldt “tingoman”. Jeg elsker ting, og jeg er også lidt af en gadget freak. Jeg er vild med en lækker telefon (ikke nødvendigvis dyr), jeg kan godt lide at have det bedste køkkenudstyr, jeg kan lide at have masser af tøj at vælge imellem (men det skal være til en god pris), og sådan er det hele vejen rundt. Min mand er også “tingoman”, men det er mere indenfor værksted og musikinstrumenter. Det var nok også derfor, at der fulgte en 20 fods container med os herud. Jeg kunne jo ikke efterlade mine køkkenmaskiner, og min husbond kunne da ikke bare efterlade sin polsøger og sin bas (plus alt det andet). Jeg kan virkelig glædes over et godt køb, hvor jeg føler, at jeg får valuta for pengene. Det er jo ingen kunst at købe mærkevarer og så bare betale kasse, men nogle gange giver det selvfølgelig god mening. Jeg ville f.eks. ikke gerne skille mig af med min Ankarsrum Assistent køkkenmaskine, der er en bomstærk maskine, som er god til det meste.

Som nævnt, er der mange kopier på Lazada – især inden for elektronik – men der er altså også nogle ting, som man giver helt vild overpris for i Danmark. Her tænker jeg på området køkkengrej. Forretningerne i Danmark tager ofte til Asien, eller mere specifikt Kina, for at finde nye spændende produkter, som de kan lancere på det danske marked. Et eksempel på det er den der silicone tang, som man kan bruge i en teflonpande uden at ridse. Min første af slagsen købte jeg i Flensborg, og det var HELT nyt og slet ikke kommet frem i Danmark endnu. Jeg betalte små 200 kr. for den, og den var også virkelig god. Fornylig købte jeg en tilsvarende i Ikea Thailand – 99 baht! Hvis jeg kigger på priser i Danmark nu, ligger de på 35 – 100 kr.

Jeg vil lige komme med et par eksempler, hvor jeg har følt mig temmelig dum….

Disse her slibesten købte jeg i Danmark, og jeg har virkelig været glad for dem. Jeg har en del knive, og jeg kan bedst lide, når de alle er virkelig skarpe og klar til brug. Nogle gange tager jeg en formiddag ud, og så ser jeg fjernsyn og sliber knive. Jeg kan ikke helt huske, hvad jeg gav for dem i Danmark, men et hurtigt check på nettet viser, at de koster mellem 250 og 350 kroner i Danmark pr. stk. Her koster de 71 baht… Og kvaliteten er ok, for en af vores venner har købt dem på Lazada til omkring 100 baht stykket, og de fungerer fint!

Jeg fandt dette silicone sæt for noget tid siden til 250 baht. Jeg er blevet så glad for det, fordi det også kan tåle at komme i en varm pande, og så er det også beregnet til opvaskeren. Jeg blev så glad for det, at jeg købte et sæt til mine veninder, og jeg håber, at de er lige så glade for det, som jeg er. En enkelt silicone grydeske koster i Danmark 35 kr., og skal det være med navnet på en kendt bagerjomfru på, så koster en grydeske i omegnen af 100 kr.

Der hvor jeg følte mig virkelig dum var de her beskyttelseshandsker, som jeg bruger, når jeg bruger mit rivejern eller skal skære noget bøvlet. De beskytter mod snitstår, og de virker bare. Pris for 1 stk. i Danmark 125 kr. for 6-7 år siden. Så gik der hul i pegefingeren på handsken, og så måtte jeg finde en ny på Lazada. Pris i Thailand for 2 stk. 68 baht. Ja – jeg var lige henne og se i spejlet, hvad der stod på ryggen af mig…

Jeg er rigtig glad for mine Microplane rivejern, og de er købt i Danmark til omkring 200 kr. pr. stk. På Lazada sælges noget tilsvarende til 315 baht. Og ja – kvaliteten er helt okay, og de kan fint rive det, de skal.

Man kan selvfølgelig købe masser af skrammel på Lazada, og nogle gange skal man anmelde en sælger for snyd (og det gør vi så). Andre gange får man noget gratis, fordi sælger har sendt noget forkert. F.eks. fik jeg sidste år 3 fleece trøjer gratis, fordi de to af dem var forkert, men sælger reagerede ikke inden for tidsfristen, og så fik jeg bare automatisk mine penge tilbage. Der findes selvfølgelig andre platforme som Shopee (her er det ikke lykkedes mig at lave en konto), Ali Express og Alibaba. De to sidste er i Kina, og man kan risikere at betale told for nogle varer. Det ved vi af bitter erfaring, hvor speditøren lige opkrævede det dobbelte af tolden i gebyr til sig selv.

Alt i alt er vi glade for Lazada, for det gør livet meget nemmere, og så kan man købe rigtig mange billige og gode ting.

Hvad laver den opvaskebørste øverst så? Ja det er min hyldest til Ikea! I de første par år vi boede her kunne jeg ikke finde opvaskebørster af bare nogenlunde beskaffenhed nogen steder. Thaierne bruger jo en svamp til at vaske op, så det kunne jeg sådan set godt forstå. Så til at starte med var opvaskebørster næsten altid på ønskesedlen, når vi fik gæster fra Danmark. Funders de bedste. Så fandt jeg en okay opvaskebørste i et byggemarked i Cha Am, så jeg havde altid et lager af dem. Hverken Funder børsterne eller de lokale thai holdt ret længe. Efter kort tids brug stod børsterne ud til alle sider, og så var de sådan set færdige.

Så købte jeg nogle opvaskebørster online hos Ikea i Bangkok. Aldrig har jeg da haft sådan en god opvaskebørste! (Ja, jeg ved godt at det er at glædes over en meget lille ting….) Min opvaskebørste kører nu på 3-4 måned, og for at holde hygiejnen smider jeg den med i opvaskeren på 70 grader et par gange om ugen. Den er stadig som ny. Haleluja! Jeg købte 6 stk. i Ikea til 19 baht stykket – jeg har givet min veninde en, men jeg tænker da jeg har opvaskebørster til resten af mit liv der. De er jo uopslidelige!

Om nogle uger skal vi på tur med nogle venner, og turen går blandt andet til Ikea i Bangkok. Uha et farligt sted at komme!!

 

 

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Til “begravelse” i Thailand

Ja, det måtte jo komme…. I vores alder er det jo ikke ualmindeligt at miste en ven eller bekendt, og derfor måtte vi gå den tunge gang til begravelse i sidste uge.

Nu er begravelser jo ikke almindelige i Thailand, så det var jo i virkeligheden en bisættelse. I Danmark har man ved bisættelser som oftest den kirkelige handling, og så køres den døde væk i en ligvogn, og her slutter ceremonien så. Her i Thailand foregår det noget anderledes, og her er historien om, hvordan en masse venner, bekendte og kunder sendte Dave til himmels i Hua Hin.

Dave var ejeren af en bar her i Hua Hin. En ganske særlig bar, som han havde brugt mange mange timer og ressourcer på at ændre fra et lille træskur på en tilgroet grund til en dejlig have med en ganske særlig stemning. Lokale musikere og musikelskere brugte stedet til at mødes, spille musik sammen, synge karaoke (ikke lige min favorit!). Der er blevet holdt store fester på stedet, og temaet var “Speakeasy”. Når vi har haft gæster, har vi slæbt dem med derud, fordi det er noget helt andet end andre barer og musiksteder i Hua Hin. Godt nok ligger det lidt langt ude, og der er intet køkken, så skal man spise, må man ringe efter en pizza eller en gang thai mad, men det har sin helt egen charme. Gæsterne er selv med til at skabe stemningen, og det er de (vi) virkelig gode til.

Dave havde hænderne rigtigt skruet på, og han kunne selv lave mange af tingene. Derfor har det også taget lang tid at komme så langt, som stedet er i dag. Dave var en meget venlig og smilende mand, og han havde virkelig mange venner og bekendte. Han var stor fan af konspirationsteorier (som åbenbart er ret populært her i byen – kig efter sølvpapirshattene), og man kunne altid udveksle teorier om både dit og dat med ham. Som en gammel borebisse var han lidt hærget og slidt at se på, og han kunne da også ryge 60 cigaretter på en dag. Det blev så også hans Waterloo, for han døde af lungecancer. Hans kone Gig er en rigtig sød kvinde, men hun lider desværre lidt af homofobi (angst for mennesker), så hun har ikke været særlig synlig i baren.

Dave sygnede stille hen, men han elskede musikken i baren til det sidste. Den sidste gang, vi så ham, som var til nogle venners fødselsdag, kunne han ikke selv gå og dårligt nok sidde. Hans lille tynde krop stod i stærk kontrast til hans meget tykke og væskefyldte ben. Men han var SÅ glad for at kunne være med, og man kunne tydeligt se, at han fulgte 100% med i musikken. Derefter opholdt han sig på sin private terrasse lige ved siden af baren, når der var musik, og for to uger siden måtte han give op og sov stille hen.

Når en udlænding dør i Thailand, så er det forbundet med en del papirkram, og man bør måske få noget af det ordnet på forhånd, for det er nok ikke så sjovt for den efterladte at skulle bøvle med en masse bureaukrati, når man også er i sorg. En anden vigtig ting at have på plads er et testamente, for ellers kan det trække i kæmpe langdrag med arven efter en død person. Man skal også huske, at har man værdier i både Thailand og Danmark, så skal man have et testamente begge steder.

I Thailand er der status i at vente så længe som muligt med at blive kremeret. I nogle familier venter man 100 dage til kremeringen, og i nogle rige familier venter man helt op til et år eller to. Dave var jo farang, så hans kone skulle jo ikke have ham stående på køl i månedsvis, så der gik en uges tid, så var hun og familien klar til at stå for kremeringen i et lokalt tempel. Der er mange ritualer forbundet med en kremering, og blandt andet skal munkene “chante” i to dage for den døde. Dagen før kremeringen, var vi inviteret til “bathing ceremony”, som består i, at man lægger den døde på et leje med et klæde over kroppen, mens ansigt og den ene hånd ikke er tildækket. Der hældes vand på gæsterne og den afdødes hånd, og så bindes en hvid snor om ankler og håndled som hjælp til en god passage til det næste liv. Den del af ceremonien tog vi ikke med til, for jeg er ikke god til det der med at se på døde mennesker! Vi var heller ikke helt så tæt på Dave som så mange andre af hans venner.

På selve dagen var vi inviteret til kl. 15, men ceremonien startede først en time senere, og i den tid dryssede folk fra nær og fjern ind. Stemningen er noget mindre trykket end til en bisættelse i Danmark, og der blev spillet noget af Dave’s yndlingsmusik i højtaleranlægget f.eks REM, Green Day, Neil Young og andre. Der var pyntet op med blomster og kranse fra venner og familie. Der var sat et billede op af Dave, mens hans kiste stod ude bagved “kapellet”. Så kom munkene ind, og der blev chantet og givet gaver til dem i form af orange klæder, blomster mm. Alt var koordineret til perfektion, og det var ganske spændende at opleve. På den mere pragmatiske side, så fik munkene udleveret 1 vand, 1 dansk vand og 1 energidrik pr. mand, så de manglede ikke noget.

Til sidst i ceremonien bar enken en papirsblomst op til et fad, og der blev sat ild til blomsten. Derefter fik alle gæster udleveret en blomst, som så symbolsk blev lagt i et fad oppe ved Dave’s billede. Jeg gætter på, at vi har været 60-70 mennesker, og det var dejligt at thaierne var så gode til at vise, hvad vi skulle – ellers var det da endt i kaos.

Så kom vi til den mere barske del – og ikke kun for mig, som ikke har nemt ved at holde tårerne tilbage, uanset om det er gode tårer eller sørgelige tårer!

Dave’s kiste blev kørt op ad en rampe og op til “ovnen”. Jeg havde læst, at det kun var de nærmeste, der deltog i den næste del, men det viste sig, at det gjorde vi sådan set alle. Dave’s kiste blev kørt rundt om krematoriet tre gange – skubbet af munke, venner og bekendte.

Så blev kisten sat foran ovnen, og låget blev taget af. Der begyndte jeg at at mærke det stramme. Jeg ER altså ikke god til det med døde mennesker – efter at have set mine far og min svigermor efter svær sygdom og min mor som så helt forkert ud, så har jeg besluttet, at det undgår jeg altså helst. Låget blev taget af, og så blev der lagt papfigurer af Dave’s hus med ham selv og hans kone foran, højtalere som symbol på hans kærlighed til musik, papirblomster og flere andre papting kom ned i kisten til ham. De nærmeste gik op for at se ham for sidste gang og hælde olie ned i kisten til ham. Så blev der hældt et eller andet brændbart ned i et kar under kisten, og så blev der sat ild til det hele og så ind i ovnen med Dave’s jordiske rester.

Nu skrev jeg om det med at se den afdøde. Her i Thailand smukkeserer man ikke på de døde, og det fandt de af vores venner, som gik op og “så Dave for sidste gang” ud af på den hårde måde. Flere af dem kan slet ikke komme over, at de så en Dave med åbne øjne og mund og med skrækken malet i ansigtet. Mange af dem sagde også, at de hellere ville have beholdt billedet af den smilende og glade Dave. Der må man altså sige, at thaierne har en helt andet kultur og pragmatisk tilgang til døden.

Til sidst fik vi alle udleveret en lille pose med en juice og en kanelsnegl lavet af vores nabo og doneret til formålet. Så var ceremonien slut, men der var så inviteret til “memorial” i baren kl. 18.

Fra kl. 18 blev der serveret pizza og thai mad fra de lokale restauranter, og baren var totalt pakket med mennesker. Helt i Dave’s ånd blev der spillet musik, snakket og grinet helt til midnat. Gig, Dave’s kone, og hele personalet i baren havde en mega travl aften, hvor bestillingerne bare fløj om ørerne på dem. Da vi gik hjem, var Gig tydeligvis meget berørt af hele dagen og hele situationen, og det var da forståeligt nok.

Vi fik sagt farvel til Dave med manér, men vi kommer godt nok til at savne ham og hans skæve syn på verden.

Gig har besluttet at køre baren videre. Hun har et fantastisk team, som sagtens selv kan køre den daglige drift. Hun har hjælp fra alle musikerne og musikelskerne, og vi har alle tilbudt at give en hånd, når hun har brug for det. Næste projekt bliver at lave en rigtig overdækning til musikken i stedet for et telt, og det projekt hjælper min bedre halvdel gerne med. Den bar er et dejligt sted for os lidt oppe i årene, og man kan hygge sig med både nye og gamle venner i dejlige omgivelser.

RIP Dave og tak for musikken!

 

 

 

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Alternativ indkvartering i Hua Hin som turist

Når man kommer til Thailand, f.eks til Hua Hin, som turist, så kigger man ofte mest på hoteller, og der er da også masser af gode hoteller i byen.

Hvis man skal være her her lidt længere, feks. 1 måned eller mere, så kan man virkelig få valuta for pengene, hvis man graver lidt dybere end bare hotels.com eller agoda.

Der er så mange boliger – både lejligheder og huse – der står tomme her i Hua Hin. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor de bygger og bygger, når halvdelen af det meste er tomt… Men sådan virker Thailand. Hvis vi bygger noget, så får vi det vel også solgt eller lejet ud. Derfor kan man også finde nogle virkelig fine indkvarteringer, som koster en brøkdel af et hotel, og nogle af de her lejligheder har ovenikøbet morgenmadsrestaurant, hvor man også kan få sig en god “deal”.

Vi har kigget lidt rundt her i nyere tid, fordi vi har en dansk veninde, der kommer hertil i februar måned. Hun plejer at bo på et lokalt hotel, men sidste gang var hun meget generet af nogle barer overfor, hvor thai kvinderne skulle skrige og hyle det halve af natten. (Ved ikke hvorfor nogle af dem gør det – det lyder ikke særlig godt!). Så vi har lavet lidt research for hende, og hun havde allerede selv kig på et meget centralt lejlighedskompleks, Parin, hvor der er stille om natten. Der er dog gang i et byggeri lige ved siden af, men kan hun få en lejlighed på den anden side af bygningen, så behøver hun jo ikke være generet af det. Og da slet ikke om natten!

Vi kørte derhen, og to meget venlige damer viste os et par værelser, i de to bygninger, de råder over. Vi var forbavsede over den fine kvalitet af værelser, rengøring, indretning og beliggenhed.

Når man så ser priserne, så er det jo næsten til at få tårer i øjnene af. 10.000 – 12.000 baht pr. måned for deres største lejligheder på øverste etage. Altså max. 2400 kr. pr måned + forbrug selvfølgelig.

Her er udsigten fra begge sider af bygningen. Ikke dårligt

Man kan da godt sige, at det er spartansk indrettet, og der er kun rengøring en gang om måneden. Man skal også selv få vasket sengetøj og håndklæder, men der er så mange steder i området, hvor man kan få vasket, og en kost og en mop får man da nok også råd til.

Vores veninde har fået besked på, at hun ikke skal slæbe alt muligt med. Vi skal nok sørge for opvaskebørste, badehåndklæder, måtter, rengøringsartikler, en stol til terrassen osv. osv. Vi bor faktisk i et af husene, man kan se på billedet ovenfor, så det er jo ret nemt. Vi har da også en vaskemaskine og en støvsuger, en ekstra gryde eller en skarp kniv, hvis hun får brug for det.

Denne her lejlighed ligger 200 meter fra Soi 94, hvor rigtig mange forretninger flyttede hen efter Covid. Der er masser af restauranter, barer, små butikker, 7-11 og andet godt lige henne om hjørnet. Alligevel ligger det totalt fredeligt.

Et andet sted vi har kigget på er Seamira. Det ligger godt nok nede ved jernbanen, men selvom toget kommer i løbet af natten, så er lyddæmpningen ret god. Dog ligger der et nyt thai diskotek nogle 100 meter væk. De spiller indimellem så højt og så længe, at det kan knibe med at sove. (Det er svært at sove, når vinduer, porcelæn i skabene og billederne på væggen rasler!). Men priserne er jo også helt i orden! Der er et rigtig dejligt poolområde, udsigten er dejlig fra de øverste etager, og morgenmaden er god.

Her er deres prisliste. Bestemt også i orden!

De her to steder er bare eksempler. Der findes andre

Selvfølgelig har vi AirBnB her i Hua Hin, men man skal bare lige være klar over, at det faktisk er ulovligt i Thailand, med mindre man booker en bolig for en måned. Der er nemlig en hotellov, der forbyder udlejning i af boliger i mindre en en måned for at beskytte hotellerne. Jeg har kigget på AirBnB for venner, men jeg synes ærlig talt ikke, det er specielt billigt eller specielt godt. Men dermed er da ikke sagt, at man ikke kan finde en god bolig til en god pris.

En anden mulighed er at kigge på huse. Der er utroligt mange huse til leje og salg i Hua Hin, og kigger man på internettet, ja så finder man kun en brøkdel af udbuddet. Man kan undersøge, hvad ejendomsmæglerne har “på lager”. Her er feks. bare en lille del af listen over udlejningshuse i området fra en lokal ejendomsmægler. Priserne starter ved 20-25000 pr. måned for et poolhus med 2-3 soveværelser.

Et godt råd kan være at holde øje med Facebook “Marketplace”. Jeg har før været inde på, at rigtig, rigtig meget foregår på Facebook, og det gælder altså også salg og udlejning af både lejligheder og huse.

En ulempe ved at leje på denne måde er, at udlejeren helst vil udleje på langtidsbasis. Det er klart mere interessant at udleje noget på en 12 måneders kontrakt end for en måned. Derfor siger flere af udlejerne også, at de ikke vil sige okay til en lejekontrakt på en måned før 2-3 måneder før lejeperiodden. Det er jo sådan set fair nok, men det er jo også lidt en risiko for lejeren, hvis man gerne vil være her i højsæsonen, hvor der er noget mere rift om boligerne. Man kan jo i realiteten ende op med en meget dyrere løsning, fordi man ikke kan booke på forhånd.

En anden ulempe kan være, at man måske skal fylde kufferten med sengetøj og håndklæder og alle de andre nødvendigheder, hvis de ikke findes i boligen. Billederne kan også være “retoucherede ungdomsbilleder”, så man tror, at man får en top renoveret pool villa. Når man så ankommer, så har villaen en fantastisk fremtid bag sig, og det hele er slidt og beskidt. En anden faktor er lokation. Ligegyldigt hvor fin en villa man har lejet, så er det altså ikke sjovt, hvis man skal køre i et kvarter for at komme til den nærmeste 7-11. Medmindre at man altså sværmer for at bo et afsides sted. Ofte angiver man ikke den præcise lokation, hvis det er tilfældet, så der skal man nok lige spørge, hvor det er henne.

Når man ankommer til sådan en lejebolig, så skal man lige huske at tage billeder af boligen, elmåleren og evt. udendørs udstyr. Bare så man ikke pludselig får en regning for en havestol, der var gået i stykker forrige år.

Ofte kræves der en pænt stor andel af huslejen i depositum, og det er ret normalt. Hvordan mulighederne for at få det depositum tilbage, skal jeg ikke kunne sige, men man skal nok ikke betale mere, end man kan tåle at miste. Her i byen har vi en kæltring, som er kendt vidt og bredt for at udleje boliger til turister. Han tager et depositum, men han råder overhovedet ikke over huset eller lejeligheden. Der har været masser af politianmeldelser, men det har ikke hjulpet noget. Os der bor her kender ham udmærket, men det hjælper jo ikke noget, hvis man kommer til Hua Hin for første gang. Jeg kan ikke nævne hans navn her, for jeg kan få en sag for bagvaskelse på halsen efter thai regler. Jeg kan dog sige, at han er svensker, og både hans for- og efternavn begynder med samme bogstav. Jeg hjælper gerne, hvis nogen er i tvivl i en lejesituation.

Der er masser af muligheder for en rigtig billig ferie i en dejlig bolig. Sidste ide, jeg vil komme med, er at man kan tage et par nætter på hotel, når man kommer, og så gå rundt og kigge i det område, man gerne vil bo i. Der er masser af udlejning, hvor der kun er et skilt på havelågen med et telefonnummer. Så kan man alliere sig med en thai talende person, som måske kan ringe og arrangere en fremvisning.

Til de priser, vi har set for udlejning i en lejlighed, så er det jo stadig MEGET billigere at leje for en måned, og så bare tage hjem, hvis man kun har ferie i 14 dage eller 3 uger. Udlejeren er jo ligeglad – bare han får sin leje for en måned.

 

by Janne
Liv i Thailand

4 ting man ikke skal gøre i Thailand

Der er masser af uskrevne regler om, hvad man ikke skal gøre i Thailand.

Thailand er et traditionsrigt land med en masse normer og regler, som man ikke lige kan finde på skrift. Læser man om landets kultur, så hører man om de ting, som de fleste godt ved, hvis man kender landet bare lidt. At man tager skoene af, når man går ind i et hus. At man ikke peger på folk med fødderne. At man ikke rører ved folks hoveder. At man skal være klædt ordentligt på for at gå ind i et tempel. Alle de her ting er kendt af de fleste, men mange af dem er ikke engang særlig vigtige mere i en moderne verden. De yngre thaier er generelt ligeglade med mange af de traditionelle regler og normer.

Men der er nogle andre uskrevne regler, som man kan observere som farang, og det er nogle af dem, som jeg gerne vil fortælle om her. De er bare listet i tilfældig orden og ikke efter vigtighed.

1. Man skal ikke lære en thai noget nyt

Det gælder især, hvis man er farang. Ligegyldig hvor god en ide man står med, eller at man har 30 års erfaring med et eller andet, så skal man ikke fortælle en thai, hvordan han/hun skal udføre et bestemt job eller en opgave på en smartere måde. Ligegyldigt om man står og krummer tæer og tænker, at det er 50 år siden, at vi gjorde sådan der i Danmark, så kan man IKKE overføre sin viden til en thai. (Ja, jeg tænker da måske, at det sker i sjældne tilfælde, men vi har ikke haft meget held af det).

Her er et par eksempler: Da vi for et par år siden havde håndværkere, skulle de blande noget beton. Det foregik i en stor plasticbalje, og der blev “æltet” med en slags stor hakke. Min bedre halvdel hentede sin elektriske betonblander til dem, og viste dem, hvordan den virkede. Åhhhrrrr sagde de – DET var smart. Han sagde til dem, at de bare kunne bruge den, og så gik han ind igen. 2 minutter siden kunne vi høre dem hakke videre i betonen med hakken….. Vi lagde også en presenning ud, så de kunne dække af med den, men nej. Vi måtte betale 5000 baht for at få renset fliserne efterfølgende. Og de havde alligevel formået at få svinet den presenning til! Vi viste også vores poolmand, hvor han kunne købe et såkaldt “refraktometer” til at måle saltindholdet i vores pool (og i de 20 andre han passer). Mængden er salt er ret vigtig for, at klorinatoren (altså den der producerer klor fra saltvand) virker korrekt og ikke brænder sammen. Det lille apparat koster ca. 120 kr. på Lazada. Men nej…. Vi bruger den gode gamle metode: Vi smager på vandet! En virkelig præcis metode!! Især hvis man lige har fået junglesuppe til frokost!

Nej, det er svært at lære en thai noget nyt. Det er måske fordi, de helt fra folkeskolen lærer, at Thailand er sådan et fantastisk land, fordi de aldrig har været en koloni, og at de derfor ikke har fået ødelagt deres vidensbase og kultur med påvirkning udefra. Børnene lærer simpelthen, at de skal være stolte af deres land og deres kultur til en grænse, hvor de bare må acceptere de fejl og mangler, der så følger med. Ifølge skolen har de alt, hvad de behøver af viden og kendskab til det hele, så de behøver ikke lede efter ny viden eller stille spørgsmålstegn ved, hvorfor nogle ting er oldnordiske.

Forsøger man at lære en thai noget nyt, kan der ske to forskellige ting. Han eller hun vil være høfligt interesseret og så vente, til man vender ryggen til og så bare gøre som man plejer. Eller de gør det samme, MEN så efter to måneder har de pludselig fået en fantastisk ide! Med mine danske øjne og danske opdragelse er det helt baglæns. Jeg har gået i skole i 70’erne, hvor vi lærte at spørge ind og skrabe viden til os. Vi lærte, at vi gerne måtte være kritiske og søgende, og at vi gerne måtte se tingene fra en helt anden vinkel end den etablerede. Vi lærte, hvordan man tilegner sig viden, og hvordan man kan bruge den viden fremadrettet. DET er så ikke tilfældet her. Der findes en sang, der hedder “It’s Cool to know Nothing”. Den synger vi af og til – specielt, når vi har håndværkere….

2. Man skal ikke sætte en thai i forlegenhed

Når man støder på det her tema, snakkes der ofte om, at thaierne har en kultur, hvor man ikke må tabe ansigt. Det findes der en del af i stort set alle asiatiske lande. At tabe ansigt er, sådan groft fortalt, hvis en eller anden på en eller anden måde sørger for, at man ligner en idiot. Og så er det som om, at det er i orden at slå tilbage, hvis man taber ansigt.

Men det er altså ikke det, jeg mener med at sætte en thai i forlegenhed. Det går mere på, at de har utrolig svært ved at sige nej i nogle situationer. Altså her mener jeg ikke, hvis man går hen i byggemarkedet og spørger efter en dremel, og så aner de ikke hvad det er, og så er svaret bare “mai hap” (har vi ikke). Det er mere, hvis man i misforstået venlighed gerne vil gøre noget for dem.

Vi kender efterhånden Tam fra Rockzone rigtig godt, så nu kan vi se på ham, når vi sætter ham i forlegenhed. Feks. tilbød min husbond at komme ned og støbe hans fortrappe om, fordi flere er styrtet på den (den er konstrueret som en brækket arm). Ja, jeg selv har stadigvæk ar fra mit styrt, og jeg vælter ellers ikke sådan rundt! Tam var ekstremt undvigende, og kom med mange søforklaringer på, hvorfor det ikke lige kunne lade sig gøre. Det tog ham lang tid at komme frem til, at det ville han helst ikke have. Men forlegen ved det var han helt sikkert. Den elendige trappe er der så stadigvæk.

Min husbond har også spurgt vores veninde Pam flere gange, om hun ikke kunne tænke sig at blive vores thai lærer. Hun har bare grinet og slået det hen, men en dag fortalte hun os i anden sammenhæng, at hun kun har gået i skole i 3 år – så var det hjem til rismarken. Det er jo ikke så underligt, at hun ikke føler, at hun kan fylde den opgave. Men hun er ret god til engelsk, og det er “hjemmelært”, så hun kan helt sikkert noget med sprog. Men forlegen, ja – det har hun været.

Jeg tror, det er bedre at smide fiskesnøren ud, og så se, om en thai SELV foreslår en ting. Vi er jo vant til, at vi bare kan sige nej. Selvom nogle af os har svært ved det, så er det alligevel legalt at sige nej til noget i vores verden. Men her er det altså bare noget sværere.

3. Man må ikke blive hidsig

Det har de fleste sikkert hørt om før… Man må ikke hidse sig op, og efter sigende opfattes det i Thailand som at tabe ansigt. Ahhhhhrrr – jeg ved nu ikke….

Der er da ikke nogen som thaierne, der kan hidse sig op! Så kommer taxichaufførerne op at slås med Grab, så bliver en barejer skudt af en anden barejer på grund af uoverensstemmelser og misundelse, så brænder man naboens hus af, fordi man er træt af hans høns. Vi har nogle venner, hvor den thailandske frue blev uvenner med den thailandske frue ved siden af, og der blev da også lige uddelt nogle fornærmelser og trusler henover havemuren – temmelig højlydt endda.

Jeg ved ikke, om det er den moderne verden, der gør forskellen. Men de der helt milde thaier, som brænder sammen inde i hovedet, men som ikke siger noget, det hører vist fortiden til i de fleste tilfælde.

Og det er da rigtigt, som de siger! Som farang bør man da ikke hidse sig op, men når man står i en hammer uretfærdig situation i Thailand, kan det sørme være svært. Og nogle gange godt betale sig at blive en lille smule skarp. Eller spørge efter chefen, hvad vi jo nærmest heller ikke ville gøre i Danmark. Men ellers er det bare om at finde sideskilningen fra skolen i 50’erne frem og så være høflig og ydmyg.

Færdes man et sted, hvor man kan mærke, der er optræk til konflikt, så er det bare med at få benene på nakken. Man skal IKKE rode sig ud i noget her i Thailand. Det koster fra 10.000 baht og leje en lejemorder, jeg siger det bare!

4. Man må ikke give en f…. finger

I går aftes lærte jeg, at det er meget, meget uhøfligt at vise sin f…finger i Thailand. Ja, det er jo ret logisk, men det var ikke en situation, hvor det var den normale symbolske betydning. Vi var på Rockzone, og de spillede et nummer med Rage Against The Machine: Killing in the Name. Tams 9 årige søn spiller tit trommer til det nummer, og han fyrer den bare fuldstændig af, som om han var professionel musiker. Der indgår flere omgange med “F… you I won’t do what you tell me”, og folk går som regel amok og skråler med. En bekendt (som er pænt oppe i alderen) skulle da lige demonstrere, hvordan man lige viser det med sin midterste finger.

Det fik hans (noget yngre) thai kæreste til at gå helt i koma og undskylde til højre og venstre for hans uhøflige optræden. Vi andre grinte da bare af det, men jeg tænkte lidt over det bagefter.

I Danmark kan man fint finde fingeren frem, og det kan ligefrem være kærlig ment! Jeg tror sågar, at jeg har givet min chef fingeren, da han i et kækt øjeblik fortalte mig, at jeg var ved at blive tyk! Vi har forskellige nuancer af at give hinanden en finger – eller vise en finger på den måde. Det har man altså ikke i Thailand, for man har ikke lige levet med den gestus, siden man var barn! Så når vi to gamle kærligt viser hinanden den famøse finger efter en kærlig omgang mobning, så er det nok ikke noget man skal gøre i offentlighed her!

Som et kuriosum kan jeg nævne, at hvis man vil kalde en person til sig her i Thailand, så gør man det ikke med en kroget pegefinger. Det er angiveligt ikke særlig høfligt! Man vender hånden med håndfladen nedad, og så vinker man med alle fingre….

Summa summarum…. Så kan man sige, at vist alle folkeslag har nogle ting, som er imod normen, eller som er direkte uhøfligt. Jeg kan godt huske, da vi kom til Beijing i Kina, og vi skulle have lidt frokost. Ved siden af sad et ungt par, og jeg var lige ved at skvatte ned af stolen, da den lille fine sylfide bøvsede højlydt og spyttede på gulvet!!

Jeg tror, at en fantastisk ting, vi som danskere har med i bagagen, og det er VIDEN. Og nysgerrighed og lyst til viden. Derfor sidder vi og læser “Turen går til” og googler os halvt ihjel, når vi skal på ferie. Og selvom man bor i Thailand, så kan man altså sagtens stadig jokke i spinaten indimellem. Heldigvis er de fleste thaier ret tolerante, når de dumme faranger kvajer sig!

 

PS. Planterne på billedet fik jeg af Tam som bitte små aflæggere for et par år siden. Er så stolt af, at de er så flotte. De kaldes kobraplanter, fordi de vajer som en kobra, når det blæser. Planten yderst til venstre er toppen af en ananas, som jeg bare stak i en potte jord.

by Janne