Liv i Thailand

Til 80 års fødselsdag

Selvom man da også selv bliver ældre, så er det da ikke hver dag man bliver inviteret til 80 års fødselsdag!

I fredags var vi inviteret til vores norske ven Åge’s fødselsdag på hans farm uden for Hua Hin. I forberedelserne til at deltage i fejringen af hans runde dag indgik også at finde ud af, hvor den der “farm” nu lå…. Det er ret nemt at få en taxi i Hua Hin, men hvis man skal hjem fra et eller andet eksotisk sted ude på bøhlandet, så begynder det at knibe lidt.

Da værten ikke rigtig kunne sende en google maps lokation, og vi ikke kunne finde det tempel, som han bor lige ved siden af, så besluttede vi, at vi vist hellere måtte køre selv, så vi ikke skulle sove i bilen om natten! En svensk ven, Kjell, var så venlig at køre foran og vise vej for os, så vi mødtes ude på omfartsvejen uden for Hua Hin. Og så kørte vi ellers længere og længere ud på landet, og jeg blev gladere og gladere for, at vi havde vores bil med. Nu var det så heldigvis ikke MIG, der skulle køre. Jeg ser ad pommern til efter mørkets frembrud, og jeg skulle jo nødigt køre en ko eller en munk ned….

Åge havde slået græs på marken overfor, og der var så mange biler, at det lignede en mindre byfest! Indenfor var et virvar af små bygninger, sjove haveanlæg og hyggelig atmosfære. Der var borde og stole stillet op overalt, og så var der masser af dejlig mad og en meget, meget velekviperet bar! (Med en sød bartender!).

Denne nu 80 årige mand, bevæger sig rundt som en ninja, selvom han heller ikke er af det tyndeste. Han spiller i et band, og han er en del af den kreds af musikere, vi også bevæger os i, så vi ser ham meget jævnligt. Han har oprindeligt købt et traditionelt thai hus, og så har han bare bygget til og om og til, så han nu har noget, der ligner et halvstort pensionat. Jeg spurgte ham, om de havde overnattende gæster som bed and breakfast, men nej. Der var kun ham og hans kone.

Der var en bygning, hvor der var en fin bar på 1′ sal med flot udsigt over markerne (nu var det så mørkt, da jeg nåede derop). Man kunne sågar gå helt op på taget og nyde udsigten. Der var vandhul med gæs, og så var der krukker og udsmykninger over det hele.

Utroligt charmerende, og vi håber lidt på, at vi kan komme ud og besøge ham igen, så vi kan tage nogle flere billeder i dagslys.

Det var en meget utraditionel 80 års fødselsdag! Ikke mindre end 4 bands spillede – og selvfølgelig gratis – for det var jo musikervenner. De her to vårharer på kun 70 gav den gas med en endnu yngre trommeslager. (Min bedre halvdel til højre)

Til sidst blev der også “jammet” lidt på kryds og tværs! Og der blev spillet luftguitar (altså uden ledning i).

På vej hjem kørte vi forkert, men det fik vi hurtigt rette op, og så blev jeg så udmattet, at jeg sov sødt resten af vejen hjem. (Jeg er stadig ikke 100% på toppen efter det der dengue feber….).

Sikke en fest! Åge kan da kun være glad! Nogle gange, så ser det ud til at alderen går baglæns på folk, når de flytter herned i varmen og til afslapning og hygge. Skal jeg blive 80, så skulle det altså gerne være med samme ynde som Åge. Og det kan man altså åbenbart godt, selvom man elsker “får i kål” og “pinnekjøt”. Da jeg var barn og ung, så husker jeg en 80 års fødselsdag for en person, der ofte var halvt død – ofte døv, halvblind og småsenil. Ja, og sådan var de fleste af gæsterne da også! Sådan er de 80 årige altså ikke allesammen i dag. Tænkt at kunne nyde livet på den måde i den alder. Hatten af!

Men at bo SÅ langt uden for lands lov og ret er helt uden for min forståelse. Tænk hvis man glemmer mælken i Brugsen, så skal man køre i en time for at rette op på den fejl!

Åge bagerst på bas i sit band. Åge har spillet i mange år på cruise skibe.

 

by Janne
Liv i Thailand

Jeg har været rigtig, rigtig syg….

Jeg har været rigtig, rigtig syg i de sidste to uger. Jeg har vist ikke været så syg, siden jeg havde fåresyge i begge sider på samme tid i ti års alderen…..

Da jeg endelig kom afsted til læge her i Hua Hin, blev jeg noget forbavset over diagnosen!

Normalt er jeg ret hurtig til at “selvdiagnosticere” med hjælp fra Google, og hvis der ikke er brug for en læge – ja så klapper jeg lige hesten og ser, om det ikke går væk af sig selv. Desværre blev det her forløb lidt mere rodet, og så mistede jeg simpelthen evnen til at tænke to sammenhængende tanker på et tidspunkt. Ja, jeg blev faktisk nærmest bare HELT ligeglad med det hele! Og SÅ er jeg altså syg!

Optakt

Vi var på tur med vores venner i slutningen af oktober, og min veninde var så flink at give os en rigtig dejlig forkølelse med i gave, da vi kom hjem derfra. Måske var det influenza – det ved jeg ikke – men jeg var ikke særlig syg. Jeg hostede og spruttede “bare” i flere uger, og jeg kunne simpelthen ikke komme af med den omgang igen. For at sikre, at jeg kunne sove om natten, tog jeg tit “et sæt” (to Panodiler og en Ibuprofen), kombineret med et pift af næsesprayen. Jeg bruger kun Otrivin eller sådan noget i nødstilfælde, for jeg var blevet næsespraysjunkie for 10 år siden med en dyb afhængighed af det skidt. En kollega gav mig en ordentlig opsang, og så tog jeg en kold tyrker, som varede i flere år! I dag tør jeg godt bruge det i meget begrænset mængde. Men det tog måske lidt overhånd i løbet af november.

For halvanden uge siden fik jeg så noget feber og fik rigtig ondt i kroppen. Åh nej, tænkte jeg – nu starter jeg Gu’dødme forfra igen……

Jeg har ikke tid til at være syg….

Typisk mig… Som om det at være syg lige sørger for at passe ind i kalenderen, så det ikke er så “ubelejligt”. Men da jeg begyndte at få det skidt skulle jeg lave tapas til min husbonds spillevenner, og dagen efter havde jeg aftalt at mødes med en dansk, kvindelig turist til musikarrangement om aftenen. Jeg ville ikke brænde hende af, så jeg tog et “sæt”, rankede ryg og tog afsted. Det var lidt af en kamp faktisk, men hun var meget sød at snakke med, så aftenen gik da hurtigt. På det tidspunkt var jeg begyndt at få ondt i ryggen også, men det er jo også et normalt symptom ved influenza og feber.

Okay, dagen efter skulle jeg så være syg, for der skulle jeg ikke noget. Ingen piller eller andre hjælpemidler til at slå feberen ned. SÅ gik jeg så også ned med et brag! Jeg stod godt nok op om morgenen, men jeg kunne ikke spise og næsten heller ikke drikke. Jeg kunne lige holde til at ligge på sofaen, og så faldt jeg i søvn igen. Den dag sov jeg 6 timer i dagtimerne og havde 47/11 i feber. Jeg sov 9 timer den nat. Næste dag gentog det hele sig. Nu begyndte jeg så at have blødninger i næsten og i mit tandkød. Nå, tænkte jeg – det er også den fordømte næsespray, så den var også forbudt område. Og jeg blødte ikke bare lidt, og det var på en meget mærkelig måde (og ikke de gammelkendte Otrivin sår i næsen).

Ingen appetit

Appetitten strøg fuldstændig, og de få ting, jeg kunne kæmpe ned, smagte ganske forfærdeligt. Egentlig gik det nemmest med at klemme lidt sødt ned, og det er ihvertfald stik imod min natur! Jeg fik intet at spise i 3 dage, og derefter forsøgte jeg at klemme lidt æg eller lidt banan ned. Jeg havde forfærdelig kvalme hele tiden. Alligevel tog jeg faktisk på i vægt, og jeg regnede med, at det var fordi jeg ophobede væske i kroppen.

Da der var gået en uge kom så næste symptom. Da jeg sådan var ved at komme bare lidt til mig selv, fik jeg kigget på mine ben med briller på. Jeg havde et udslæt, som jeg da aldrig har set før. Sådan her så mine underben ud.

 

Jeg har ellers ingen tendenser til udslæt, men jeg havde røde knopper over det meste af kroppen, og så var mine håndflader ildrøde og føltes, som om jeg havde haft dem i kogende vand.

Da begyndte jeg da godt nok at blive en smule nervøs…. Hvad i himlens navn var det skidt for noget?? Da jeg var teenager, havde jeg det, man kalder den 6. sygdom, som også gav udslæt på lidt samme måde. Så ringede jeg altså til lægen!

Jeg beskrev forløbet og mit udslæt, og så puttede de mig lige ind foran alle andre næste morgen. Det var selvfølgelig pænt af dem, men det gjorde godt nok også mig noget nervøs ved situationen!

Lægens reaktion

Næste morgen troppede jeg op hos lægen. Man starter altid med at få taget blodtryk, og normalt går mit igennem loftet – vel mest fordi jeg ikke kan lide at komme sådan et sted. Det gjorde det så ikke der. Faktisk var det lidt lavt men med en høj puls på 100.

Da jeg kom ind til lægen, lyttede han til min historie, og så kiggede han på mine ben og min brystkasse med røde knopper. Han havde sådan et lille halvsmil på, og der var ingen tvivl om, at han var helt klar over, hvad det var for noget. “I know what it is”, sad han også og mumlede. Han fandt nogle grafer frem på sin computer, og så faldt dommen.

Du har Dengue Feber!  (siges ‘dænge’)

Og hvad er så det? Ja det vil jeg lige forsøge at forklare sådan ganske kort.

Dengue Feber kort fortalt

Dengue feber er en virus, som overføres af Aedes myggen. Det er kun hunnerne, der kan overføre virus. De her myg er så snu, at de ikke bare stikker om morgenen og om aftenen som andre myg. Det er heller ikke junglemyg, som man skal rende rundt ude i junglen for at støde på. Det er en myg, som lever i urbane områder, hvor mennesker bor, og den yngler i små bitte pytter med vand, som feks. i bunden af en øldåse, inden i et bildæk eller andre steder. Denne her myg nappede vi med vores elektriske myggezapper her i formiddags.

Aedes myg – læg mærke til de hvide streger på benene.

Man anslår, at 400 millioner mennesker får dengue feber hvert år, heraf bliver ca. 100 millioner syge, og omkring 40.000 mennesker dør af det. Men det er selvfølgelig kun toppen af isbjerget, for mange kommer jo aldrig til læge. Især børn og unge er udsat.

Symptomerne på Dengue feber kan udover selve den høje feber være følgende:

  • Hovedpine og smerter bag øjnene
  • Ledsmerter
  • Blødninger fra tandkød og næseslimhinde
  • Kvalme og ingen evne til at spise
  • Problemer med at drikke nok
  • Høj puls og lavt blodtryk
  • Smerter i ryggen
  • Udslæt over hele kroppen

Det kan jo godt lyde som en almindelig influenza, men det er det altså ikke nødvendigvis. Man kalder også dengue feber for “Bonebreaker Disease”, og det skyldes, at man får temmelig kraftige smerter i hele kadaveret. Nogle mennesker får næsten ingen symptomer, mens andre tager hele paletten af dem.

På dag 2 eller 3 slår virussen til og angriber blodpladerne i blodet. Imens arbejder kroppens immunforsvar på højtryk for at komme af med den ubudne gæst. Blodpladerne er medvirkende til, at blodet kan størkne, og det er derfor en temmelig kritisk fase, hvor man kan få indre blødninger eller organsvigt.

De fleste går igennem en gang dengue uden de store mén, heldigvis.

Men der findes 4 forskellige strenge af dengue virus, og får man en af de andre, så er risikoen for komplikationer stærkt forøget. Så har man haft dengue før, så skal man være ekstra, ekstra opmærksom, hvis man får mistanke om dengue feber igen. Bare hen på sygehuset, så de kan holde øje med organerne, for en banal dengue kan pludselig blive det, de kalder for “Severe Dengue”, og så snakker vi altså organsvigt, indre blødninger og systemisk chok.

I Thailand regner man med, at ca. 80% af befolkningen over 9 år har haft dengue mindst 1 gang. Det siger lidt om, hvor udbredt sygdommen i virkeligheden er her!

Hvad sagde min test så?

Når jeg ser tilbage på alle symptomerne, så kan jeg godt se, at jeg fik blandet den der forkølelse og alt det andet ind i mit sygdomsbillede….

Ja, min test var negativ – på papiret. Dr. Mo var nemlig ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg var kommet en postgang for sent i forløbet til at teste positiv. Når man først har fået udslæt, så er man i gang med at danne antistoffer, og virussens aktive stadie er forbi. Men mine tal for de hvide blodlegemer (altså dem der bekæmper virus), var helt i bund, og mine blodplade tal kunne kun lige skrabe sig over minimumsgrænsen.

Jeg kan godt blive testet for antistoffer, men det er hammerdyrt, og det giver jo ikke andet end videnskabelig sikkerhed for det, jeg allerede godt er klar over.

Der er i år kommet en ny vaccine, som skulle været aktiv mod alle 4 varianter, og den skal jeg lige læse lidt mere om, inden jeg beslutter mig for at blive vaccineret. Efter Covid har jeg fået en anden holdning til vacciner, og det er altså ikke bare noget, jeg lige har tænkt mig at lægge krop til uden vældig god grund!

Turist og dengue

Man anbefaler ikke turister at blive vaccineret, for det er jo noget andet at være i Thailand nogle uger, hvor risikoen jo er meget lille for at blive stukket af den her s….. myg. Der er nemlig også nogle bivirkninger ved vaccinen (som der er jo ofte er), så man kan sådan set få dengue i mild grad.

Man kan dog tage nogle forholdsregler, hvis man vil minimere risikoen for dengue på sin ferie. Brug myggespray! Morgen, middag of aften! Det kan godt være, at man sidder der på stranden og tænker: “Her er jo ingen myg”, men når man går forbi buskene henne ved toilettet, så kan de sidde og lure! Gå ind på toilettet, og man sætter en stor, hvid og blød balle lige på tallerkenen til en en gang frokost for en sulten myg. De er sågar så luskede, at de sidder og venter på undersiden af brættet! Og en dejlig gang “Happy Hour” sidst på eftermiddagen med skønt solbrunet underben under bordet er også lækkert. Husk, de her myg stikker på alle tider af dagen. Der findes et hav af forskellige myggespray – nogle mere naturlige produkter end andre. Men believe me! Hellere sprøjte sig med kemikalier i 14 dage end at få dengue!!

Eftervirkninger

Jeg skal nok regne med, at jeg ikke er mig selv i nogle uger rent energimæssigt. Selvom jeg har det fint nu, så kan jeg godt mærke, at jeg hænger i håndbremsen. Jeg turde ikke spørge Dr. Mo, for han kigger altid på os, som om vi er sindssyge, når første spørgsmål er: “Må vi gå i fitness centeret?”. Så jeg går i fitness centeret nu allerede, selvom jeg godt kan mærke, at min power er begrænset. Men det er vel bedre lige at røre sig en lille smule og få strakt sig godt og grundigt, end det er at sidde i sofaen?

Jeg kan godt gå med ud om aftenen, men jeg skal tidligt hjem, for mit kadaver vil bare være på langs. Jeg skal kæmpe med ikke at sove til middag, og så skal der bare spises noget, så jeg ikke kommer til at ligne en fugleunge. Jeg har ikke vejet 44 kg. siden jeg var 30!

Det kommer til at tage nogle uger at komme tilbage til normalt energi niveau (og mit er normalt superhøjt). Opfattelsen af, at der skete en masse inde i kroppen, mens jeg bare lå på sofaen som en splatter, det skræmmer også. Nu skal jeg altså bare videre!

 

by Janne
Liv i Thailand

Helbredsforsikring – den helt store økonomiske post

Når man bor i et andet land uden for EU, så skal man regne med, at man selv skal betale for læge- og hospitalsbehandling. Derfor bør man altid have en helbredsforsikring, men det er desværre en meget stor økonomisk post.

Rejseforsikring

Jeg har været inde på det med forsikring før. For de fleste, der kommer til Thailand, men som ikke bor her, gælder, at man skal have en rejseforsikring. Alt andet ville være komplet sindssygt! Vi læser jævnligt om folk, som er på ferie eller bor her delvist, og som leder efter sponsorer til et sygt familiemedlem eller en ven. Man skal huske, at INGEN er udødelige, og vi kan allesammen komme galt afsted. Når man sætter sig på sin lejede motorbike uden kørekort og forsikring (ja, uden kørekort kan det jo sådan set være ligemeget, for så dækker forsikringen alligevel ikke) og kører ud i trafikken i Thailand, så kunne man lige så godt have manden med leen siddende bagpå. Det kan godt være, at man selv synes, at man er god til at køre på en motorcykel, men det forhindrer ikke alle de andre tosser i at lave en ulykke!

For nogle uger siden mistede vi vores lokale danske bager i en ulykke. Jeg kender ikke meget til detaljerne, men som jeg forstår det, blev han torpederet af 3 unge piger på en motorcykel, slog hovedet (han havde ikke hjelm på) og døde senere på hospitalet. Det er bare så tragisk! Jeg kan kun slå fast, at de kører som de blinde og de vilde her. Der må være noget i buddhismen der gør, at de er helt uvidende eller ligeglade med de mulige konsekvenser af at køre som en idiot.

Man kan jo også få blindtarmsbetændelse eller få smadret et ben på jetski, eller hvad ved jeg. De offentlige hospitaler er relativt billige, men skal man en tur på privathospital, så koster det bare kæmpesummer! Og det er bare at betale ved kasse 1, hvis man ikke har en forsikring. Husk det nu! Det koster jo ingen penge i forhold til risikoen at have en rejseforsikring!

Helbredsforsikring

Helbredsforsikring er en helt anden størrelse, og det afspejles så også i prisen. Præmien følger alderen, og jo ældre man bliver, desto dyrere bliver præmien. Og vi snakker ikke bare små stigninger, men det kommer jeg til.

De fleste helbredsforsikringer har to forskellige dækninger, Inpatient og Outpatient.

Inpatient er hvis man bliver indlagt på hospitalet. Så dækkes typisk et beløb for selve værelset som kan være privat eller delt alt efter dækning. De fleste operationer er dækket, og man er mange gange også dækket ved kritisk sygdom som feks. cancer.

Outpatient er når man går hen på sygehuset og bliver undersøgt eller får behandling ambulant – altså uden indlæggelse. Her findes ikke praktiserende læger som i Danmark, men der er dog mange små klinikker, hvor man lidt får fornemmelsen af en praktiserende læge. Man kan som regel ikke bestille tid, og så må man bare vente. Har man ikke outpatient dækning i sin forsikring, skal man selv betale for lægebesøget og også eventuel medicin.

De fleste har inpatient forsikring men ikke outpatient, for det er simpelthen for dyrt, hvis man ikke lige render til lægen i tide og utide. Det kan nemt næsten fordoble præmien at have outpatient dækning også.

Tandlæge og specialklinikker betaler man også selv, men man kan hos de fleste forsikringsselskaber tegne ekstra dækning, men det er hundedyrt! Skal man have en blodprøve eller en test, så er der masser af klinikker, der er specialiseret i det, men man betaler – om end det normalt ikke er særlig dyrt.

Hvordan vælger man sin forsikring?

Ja, det er et af de helt store spørgsmål, for det er virkelig en jungle!

Da vi flyttede hertil i slutningen af 2017, havde vi tegnet forsikring hjemmefra. Jeg havde en omgang kræft med i bagagen – godt nok 10 år tidligere – men der var mange selskaber, som ikke ville have mig, eller som ikke ville dække kræft. Min husbond havde alderen imod sig, og mange selskaber ville ikke have folk over 65 år. Det har heldigvis ændret sig meget, så nu er der ikke de samme restriktioner mere. Jeg må indrømme, at vi famlede i blinde, og vi fattede ikke helt inpatient/outpatient konceptet.

Men vi endte med at vælge Cigna til mig. Cigna er et kæmpe amerikansk forsikringsfirma som har en amerikansk og en global afdeling. De lavede kun en undtagelse for min øjensygdom og ellers var alt andet dækket. Den var ikke billig, men den dækkede da også et kæmpe beløb pr. år og nok til et privat værelse på hospital – og i hele verden. Til min husbond valgte vi Luma, som er et lokalt Thai selskab. Det var heller ikke billigt men med en okay dækning.

Prisstigninger på helbredsforsikring

Vi vidste jo godt, at præmien ville stige med alderen, men året efter, hvor min bedre halvdel var over 65, da vi skulle forny forsikringen, fik vi en kæmpe prisstigning. Forklaringen var, at der var generelle prisstigninger på ca. 12%, og så var der lige en tilsvarende stigning, fordi han var over 65 år. Så bad vi  om en oversigt over, hvad prisstigningen ville være ved 70 og 75 år. Det slog hovedet på sømmet.

Så han flyttede til Cigna men i en lidt lavere klasse end jeg. Det var lidt billigere, og så kom vi så videre med det.

Så fyldte jeg 55 et år senere med en kæmpe prisstigning til følge. Vi bad en forsikringsmægler om nogle forskellige tilbud, men det så heller ikke særlig meget bedre ud. Det endte med, at jeg valgte at downgrade, så jeg havde noget mindre i dækning. (Men dog stadig en temmelig guldforkromet forsikring).

Vi kunne have valgt at acceptere noget selvrisiko for at få præmien ned, men det er så snedigt lavet, at reduktion i præmien kun lige svarer til din selvrisiko.

Så kørte det i et nogle år uden prisstigninger. Ja, der var måske nogle meget små stigninger, men det var okay. Hvert år til jul, når præmien skulle falde, så havde jeg ondt i maven i flere dage. 60000 kr. for to personer er da alligevel også en slags penge! Undervejs checkede vi andre selskaber, men vi kunne ikke rigtig finde noget, der passede os. Eller hvor vi ikke skulle igennem alverdens helbredscheck eller skulle opgive, at vi havde fodvorter i skolen og influenza i 1987.

Utilfredshed med Cigna

Cignas hovedkvarter for den internationale del ligger i Skotland, og da vi tegnede forsikringen var de vældig flinke og kyndige. Senere, når vi skulle bruge dem, så var de umulige at få fat i – eller rettere sagt, det var et phoner kontor, hvor man bare fik fat i en eller anden papnæse, som lovede at give sagen videre til en anden.

Da min husbond fik nethindeløsning for nogle år siden, måtte vi selv betale de 232.000 på hospitalet, for de ville ikke have noget med Cigna at gøre. Vi bøvlede i månedsvis for at få udbetalt pengene, men der skete absolut ingenting. Så fandt jeg ved et tilfælde en agent, Pacific Prime i Shanghai, og de ville gerne tage vores sag. Det kostede os ikke noget, for de er betalt af forsikringsselskabet. Endelig fik de vores penge ud, og det gik ret hurtigt.

Så dem har vi holdt fast i nu i flere år. De er superdygtige, har styr på tingene, og så er de så store, at forsikringsselskaberne har respekt for dem. Skal man finde en forsikring, kan jeg på det varmeste anbefale dem.

Årets slemmert

For tre uger siden lå der så en email om fornyelse fra Pacific Prime på vegne af Cigna. Jeg var nær drattet ned af stolen!! Vi vidste jo godt, at en veloverstået 70 års fødselsdag i juni nok ville give en præmiestigning, men ikke af den kaliber.

Nu var præmien så 70.000 kr.! Som en af vores venner sagde, så koster en sygeforsikring for to personer i 70’erne vel over 100.000 kr.

Jeg henvendte mig til agenten og klagede min nød. Jeg bad dem komme med andre tilbud, så vi kunne se, om vi kunne få en besparelse. Jeg fik så en lang forklaring om, at det var prisstigninger på medicin på 10-15% plus det at krydse de 70. Samtidig annoncerede Cigna kraftigt på Facebook med 15% livslang rabat til nye kunder! Flere spurgte, hvordan man kunne få rabatten som eksisterende kunder, men det var ikke muligt. Så det var jo ret tydeligt, hvem der skulle betale DET gilde. Og så fik de så mange grimme kommentarer fra deres kunder, om  hvor dårlige de er til at svare og til at betale. Lige vores oplevelse om igen!

Nogle dage senere kom agenten tilbage. Hun havde kontaktet Cigna, og de ville give os 5% i rabat. Joh, tak – men nej tak! Hun kom også med et tilbud fra 5 andre selskaber, og her lå Cigna lige i midten (tilfældigvis), hvad angik præmie.

Facebook anmeldelse

En dag så jeg en anmeldelse af en ung forsikringsagent fra AIA Thailand. Det var på en Hua Hin gruppe, og flere skrev, at de var meget tilfredse med både hende og med selskabet og deres forsikring. Jeg kontaktede hende, og 2 dage senere kørte hun fra Bangkok til Hua Hin for at besøge os og gennemgå det hele. Hun havde vist troet, at vi bare ville skrive under, men vi skulle altså lige have tid til at se tingene igennem ordentligt.

Men det endte med, at vi besluttede os for at skifte, selvom det er en helt anden og meget mindre dækning. Lidt presset indrømmede hun dog, at hun ikke mente, at det var nødvendigt at tegne en af de dyrere pakker hos hende. Vi havde valgt rigtigt.

AIA Insurance er et Hong Kong firma med en filial i Bangkok. Det meste er på Thai, men de har en fin app, som er på engelsk, hvis man ønsker det.

De væsentligste forskelle i dækning

Betaling for værelse er 3000 baht hos AIA (det koster mellem 5.000 og 20.000 baht for et privat værelse af fin beskaffenhed). Cigna var privat værelse alt betalt.

Total dækning pr. år er 5 mio. baht hos AIA (10 mio. for visse kritiske sygdomme) og 31 mio. baht hos Cigna

Dækning ved besøg på skadestue ved ulykke er fuld dækning hos AIA, hvor Cigna kun dækker 14.000 baht

Her skal man selv betale for en ambulance (og det er ofte private selskaber), men det dækker begge selskaber fuldt ud.

Så dækker Cigna nogle ekstra ting, men som vi i realiteten ikke har brug for.

Vi må så leve med, at vi har en måneds generel karenstid i den nye forsikring, og at vi har 3 måneders karens ved 4 forskellige sygdomme, som brok og at få fjernet mandler. Det klarer vi nok!

Prisforskel

Prisforskellen er til at få øje på!

Cigna ca. 350.000 baht for os begge

AIA ca. 127.000 baht for os begge

Havde vi valgt at være dækket for totalt 15 mio. pr. år, havde omkostningen været 174.000 baht. Så stadig kun halvdelen!

Har vi valgt rigtigt?

Ja, det håber vi sørme. Vi har sat forsikringen i gang, så de 30 dages karens er dækket af den gamle forsikring, og så siger vi farvel og tak til Cigna. Tak for alt bøvlet! Tak fordi I ikke belønner jeres eksisterende kunde, der ikke har brugt forsikringen overhovedet i 6 år, men sætter min præmie op, så I kan forkæle nye kunder.

Møjn, som vi siger på synnejysk!

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Højsæsonen nærmer sig – og regnsæsonen takker af

Med raske skridt går det mod højsæsonen for turisme i Thailand, og regnsæsonen takker af i løbet af de næste uger.

Selvom den tidligere regering i Thailand nægtede at se det i øjnene, så betyder turismen enormt meget for Thailands økonomi. Der er selvfølgelig store områder, hvor der dårlig nok kommer en turist om året, men for landet som helhed, har turismen kæmpe betydning. Der er områder, hvor turismen er så fremherskende, at man næsten ikke kan se, at man er i Thailand (altså ud over alle de søde piger). Det var også de områder, som gik helt i knæ under Corona nedlukningerne.

Tager man Phuket og Pattaya, så kan man også se, at det er nogle af de rigeste områder i Thailand. Phuket er simpelthen udnævnt til at være det rigeste sted i landet. Det skyldes nok ikke gummihøst eller elektronikproduktion. Det skyldes turisterne, og alle de penge de lægger både i de direkte målbare pengekasser (hoteller, barer, restauranter, seværdigheder), men også i de indirekte som sæbefabrikanten til hotellet, majssælgeren på stranden, figursnitteren af souvenirs osv. osv. Derfor er jeg ikke sikker på, at det tal, som kom frem for 2019, nemlig at 18% af Thailands BNP kommer fra turisme. Det tal var i virkeligheden nok noget højere i 2019. Antallet af turister, der kommer hertil, er stadig ikke oppe på samme niveau som før Corona, og det skyldes jo nok de høje flypriser og en noget strammere privatøkonomi hos de fleste.

Derfor er det også med stor forventning, at vi i Thailand står her foran den næste højsæson. Forventningerne er tårnhøje, for landet trænger virkelig til penge, og alle i turistindustrien trænger til noget at rive i og en følelse af, at de kan tjene penge i faget.

Her i Hua Hin er det lidt anderledes. Byen er trods alt stadig en “thai” by, hvor thaierne lever og arbejder. Men uden udlændinge og turister ville denne by se meget, meget anderledes ud. Min husbond og jeg var i Hua Hin i år 2000, og da var der marker og jungle, her hvor vi bor nu. Selve centrum og Bintabat var et par små mørke gader med barer foran det, der i dag er Hilton. I dag er Hua Hin ikke en storby, men der er godt nok sket ufatteligt meget.

Det skal siges, at Hua Hin har mange turister fra Bangkok hver weekend, og de kan godt mærkes i byen. Mest på trafikken, som kan gå fuldstændig i hårdknude! Men her bor også en del udlændinge fra alle egne af kloden, og rigtig mange er gift med en thai kvinde, som har en drøm om en restaurant, en frisørsalon, en kaffebar, en farm på landet eller noget helt andet. Den opblomstring vi ser her i vores område tæt på Soi 94 er hovedsageligt baseret på kapital fra udlændinge. Man kan fint starte noget op for et 50 – 100.000 kr., og det er der mange der gør. Nogle har succes med det, men det er ofte, hvor udlændingen har arbejdstilladelse og selv involverer sig i driften. Hvis det er lillemor, der starter en nudelshop eller en cannabisbutik, så går det ikke altid så godt. De bliver trætte af, at de ikke bliver hovedrige af at sælge nudelretter til 40 baht.

Men nu kommer højsæsonen, så nu skal alt nok blive godt! Vi kan allerede mærke her i byen, at der er lidt mere gang i svesken. Forleden aften snakkede jeg med en englænder på en hyggelig havebar på Soi 102 (med musik for de unge på 60). Han var lige kommet hertil, og skulle være her i 5-6 måneder i sin villa. “Nåååh” sagde jeg, så er du en af de der “snowbirds”! “Hvad mener du med det?” spurgte han. Snowbirds kalder man nemlig de mennesker som kommer her, mens det er møgvejr i deres hjemlande. Det udtryk kendte han overhovedet ikke…. Snowbirds er sådan en sjov størrelse. Man mødes jævnligt med dem i en periode, og så pludselig er de væk igen. Men de lægger også en del penge i byen i form af, at huset lige har haft en vandskade, en mur er revnet, der er rotter i motorrummet på bilen, og så skal de selvfølgelig ud og nyde mad og drikke i et skønt klima osv.

Så er der vi andre dødelige, som bor her hele året. Vi lægger jo også en slat penge til at leve og bo for, og man kan godt se, at denne ende af byen bærer ret meget præg af, at der er udlændinge.

Men om lidt vrimler det forhåbentlig ind med turister, og så må vi se om Hua Hins elendige infrastruktur kan holde til det. Vi har ligesom også et jernbanebyggeri i byen og en ny større vej under opførelse, og man skal ikke lige regne med, at man kan komme rundt her i kørestol eller med en tvillingebarnevogn. Nu er der mange der siger, at Hua Hin er en turistby, og det kan da også godt være…. Men jeg tror, at de fleste af de såkaldte “pensionister” er friske i knolden og friske på hygge sig og have det sjovt. Det hele behøver jo ikke at være barpiger og gogo-barer. (Selvom det findes da også her i rigelige mængder).

Vores ven Tam, som ejer baren Rockzone er ret fortrøstningsfuld lige nu, og han er ellers den fødte pessimist! Det går allerede ret okay dernede i forhold til årstiden. Lad os håbe, at han får så mange kunder, at han ikke kan proppe flere kunder ind i den lille bar. Lad os håbe, at mange af de nye tiltag rundt omkring, som feks. Vietnamesisk restaurant, Craft Beer restaurant, pubber mm. kommer godt fra start og er godt polstret til lavsæsonen næste år. Lad os håbe, at vi ikke kan sparke os frem for turister, og at de har den store spenderepung med!

Nu skal det bare holde op med at regne! Meteorologisk institut forudsagde for 14 dage siden, at nu var regntiden ovre, og at den kolde tid ville blive kort og kold. En uge senere reviderede de forudsigelserne. Regntiden var alligevel ikke helt ovre, og den kolde tid bliver vist ikke helt så koldt. Anyways…. Det har buldret og braget i nat, og det har regnet, og nu her hvor klokken er 3 om eftermiddagen er her sort igen og masser af bulder. Men på fredag ser det ud til at vende, og så kommer den tørre og kolde tid. Frem med fleece tæpperne, de gode sutsko og de uldne trøjer. Alt under 26 grader er altså hundekoldt i min verden!

Og velkommen til Hua Hin. Vi er klar til at møde turisterne og forhåbentlig give dem en god oplevelse i vores hyggelige by.

Vores favorit gartner. Han har både krydderurter, blomster og buske, og så taler han amerikansk engelsk
by Janne
Liv i Thailand

Pattaya vs. Hua Hin

I dag skal det handle om Pattaya vs. Hua Hin, og det skal det fordi, vi lige har været på tur for første gang i lang tid.

Grunden til, at vi havnede i Pattaya er, at vores venner havde vundet et gavekort til et par overnatninger på Avani Pattaya, og de ville gerne have os med derover på en tur. Vi er da som regel friske på det meste, så vi planlagde en tur, hvor vi skulle skifte hoteller nogle gange. Vi skulle også ud at se Sanctuary of Truth templet, som er et meget smukt tempel, der ligger næsten ude i vandet lige nord for Pattaya. Vi skulle også en tur til Jomtien – mest for at plyndre de to danske butikker Guldbageren og Bryghuset – men også for at genbesøge et hotel, vi har boet på for 8 år siden. Det var stadig lige så charmerende og dejligt som dengang. Rabbit Resort – en oase i stenørkenen og lige ned til stranden. Sidst i programmet var Ikea og Mega Bangna shoppingcenteret i Bangna, før turen skulle gå hjem igen.

Planlægning

Vi havde flere “planlægningsmøder” med god mad og drikke (den slags muligheder skal man ikke lade gå fra sig), inden vi tog afsted, og til sidst havde vi en nogenlunde plan. Vi har været i Pattaya 2 gange i 2015, da vi undersøgte, hvor i landet vi skulle slå os ned, når vi hev teltpælene op og flyttede til Thailand. Vi var ret hurtigt enige om dengang, at det nok ikke lige var stedet for os.

Vores venner havde henholdsvis aldrig været der og for mere end 20 år siden, så for dem var det en ny oplevelse.

Dag 1 og 2

Så i sidste uge satte vi kursen mod Pattaya med madpakker, og en køletaske fyldt med øl og vin. Køreturen tog noget længere, end vi havde regnet med – og så alligevel ikke…. Der er simpelthen så meget trafik og vejarbejde omkring Bangkok, så man lige så godt kan belave sig på, at det tager 100 år! Godt 6 timer tog det, og vi ankom faktisk til lidt regn i Pattaya. At køre i Pattaya er knap så kaotisk, som her i Hua Hin. Der er nemlig ikke nær så mange gale motorcyklister som her. Så vi fandt fint frem til hotellet. Vi kunne ihvertfald fint se, at byen ikke er blevet mindre på de 8 år, siden vi var her sidst.

Selvom man bor i Thailand til hverdag, så er det stadig en slags “ferie” at tage på tur. Det er det vel også, hvis man bor i København og tager en tur til Vesterhavet.

Vi nød det det dejlige og fine hotel, og der blev da tid til både happy hour i swim-up baren, øl på terrassen med havudsigt og en aften på en dejlig restaurant. Morgenmaden var uovertruffen, selvom vi lige kæmpede lidt med alle de indiske gæster, som ikke lige er opdraget til køkultur og hensyntagen.

Billedet ovenfor er taget fra første aftens middag på Pattaya Beer Garden, som ligger lige uden for Walking Street. Dejligt sted, hvor man nærmest sidder ude i vandet, og så byens bedste fritter (og dem er jeg kræsen med).

Nu skulle min veninde altså også have undersøgt det der med Walking Street og “kødmarkedet”. Det fik vi så lejlighed til den første aften, og vi nåede da kun 2/3 ned ad gaden, så droppede vi ind og hørte noget Rockmusik i stedet for det der larm de spillede på PingPong barerne (ja, gæt selv, hvad de spiller pingpong med), gogo barerne med deres dancing poles osv. osv. Min veninde havde ikke det store behov for at gå hele vejen ned til enden af gaden. Jeg tror, hun havde set g-strengs trusser og kanin outfits nok! En ting hun dog bemærkede var, at forskellen på “Den Lette Brigade” i Hua Hin og Pattaya er, at her i Hua Hin får vi alle dem med skæve tænder, over 50+, og dem med lidt for mange kilo og grimt tøj. Der kan være lidt langt mellem de unge og smukke her i byen, men måske er det bare tilpasset kundegrundlaget… Og selv om vi da har nogle heftige barområder, hvor man ikke er i tvivl om formålet med det, så har de trodsalt TØJ på her.

Dag 3

Nå, men vi checkede ud og flyttede en smule nordpå til Hard Rock Hotel. Det er altså et ret specielt sted, og vi har været der før. Det var de også klar over på hotellet, for allerede da de tømte vores bil for bagage, blev vi budt “Welcome Back”. Da vi kom hjem på værelset om aftenen, lå der et brev fra manageren med “Welcome Back” og en tallerken med frugt. Efter 8 år!  I nærheden af hotellet ligger Soi 6 (ingen joke!). Denne gade skulle da også inspiceres, så efter aftensmaden gik vi en tur hen i gaden for at få en drink eller to. Som alle andre af de her områder, spiller de sindssygt højt i alle barerne, så det bare er en gang mudder af larm. Også her var der fantasifuld påklædning, om end lidt til den sparsomme side igen. Så havde min veninde alligevel set det, hun skulle se. “Same Same”, som man siger her.

Dag 4

På turen til Jomtien næste dag havde vi planlagt at besøge det der tempel. Men da vi dagen før fandt ud af, at det kostede 500 baht pr. person som udlænding, blev vi enige om, at vi vist godt kunne se det tempel ude fra parkeringspladsen. (Ikke at vi er fornærede, men jeg gider simpelthen ikke betale farang pris for deres seværdigheder – jeg vil heller spise og drikke pengene op på en lokal restaurant). Så afsted det gik, men man kan ikke se en pind fra P pladsen, så det projekt opgav vi. Så havde min veninde et ønske om at se, hvor de her compounds med udlændinge ligger i Pattaya.

Vi endte pænt langt ude på østsiden af Jomtien, hvor der ligger massevis af bebyggelser. Der er ikke nær så smukt som i Hua Hin, og det er jo fordi vi har bjergene inde i og bagved byen. Jomtien har også masser af condo bygninger inde i byen, og der er noget for enhver smag. Her var altså også virkelig sket meget siden 2015. Vores lille hotel “Rabbit Resort” lignede sig selv, og vi boede i et fint lille hus i deres tropiske have. De beklagede meget, at telefonerne ikke virkede, for de mange egern i haven havde ædt ledningerne! Da det var thailandsk helligdag den dag – med alkoholforbud – så blev vi på terrassen om eftermiddagen og hyggede os på dette smukke sted.

Men spise skulle vi jo, så vi gik hen ad den relativt nye strandpromenade foran hotellet. Vi nåede ikke ret langt, før jeg spottede en sød restaurant, hvor man fik “te” af krus til maden. Der spiste vi så…..

Vi vidste jo godt, at der ikke ville være noget natteliv på sådan en aften, så vi gik bare hjemad igen. Men sådan er Pattaya ikke… Det endte med, at vi var på et sted, hvor vi også kunne få al den “te”, vi gerne ville have, og hvor der blev danset tango!! Ja, altså ret dygtige dansere fra Bangkok. Det var godt nok specielt! Den nat sov nogle af os rigtig godt!

Dag 5

Næste dag mødte vi ejeren af hotellet til morgenmad. Hun er amerikaner og hendes mand er thai – det er ret usædvanligt i Thailand med en Thai mand og en udenlandsk kvinde. Men det findes altså. Det jordstykke, som hotellet ligger på, er meget stort, og det må være mange penge værd. Lidt længere henne ad gaden var der nemlig skilte for et hus, som skulle bygges, og som var til salg. Strandvilla i flere etager med en pæn stor grund: Næsten 400 millioner baht. Pyh ha da – vi læste også skiltet flere gange og talte nullerne! Så skal man altså lige have lidt på kistebunden for at være med. Generelt set er ejendomspriserne noget højere i Pattaya end i Hua Hin, fandt vi også ud af.

Så gik turen mod Bangkok og Ikea, men først skulle vi lige handle lidt ind. Ordentlig dansk ost er høj kurs hos os, og der var også mange andre farlige fristelser hos de to danske butikker i Pattaya. Bryghuset var propfyldt med folk (danskere – sikke der blev kaglet) til morgenbuffet, og det så dælme bare godt ud det hele. Vi havde dog lige spist, så vi nøjedes med at købe ind i butikken.

På vejen til Bangkok havde vi aftalt at besøge min søsters veninde og hendes mand, som har købt en lejlighed i Bang Saen på ca. halvvejen til Bangkok. Vi havde ikke mødt dem før, men det var da rigtig spændende at se, hvordan de bor. De købte en lejlighed i begyndelsen af året, og nu var de kommet herned for at være her i nogle måneder. Vi var mega imponerede over den fine lejlighed og den skønne terrasse de havde fået for en halv million kroner. Selve byggeriet og området omkring var rigtig fint og meget velholdt. Man skal bare se sig for, så kan man godt nok komme langt for pengene. Vi fik afleveret rugbrød, rullepølse og andre godter fra Pattaya, og så afsted mod Bangkok, hvor vi også havde booket et hotel i nærheden af Mega Bangna til ingen penge.

Mega Bangna er et gigantisk shopping center, og begge mændene var enige om, at de ihvertfald IKKE skulle med i Ikea. Det tog os to damer ca. 45 minutter at komme igennem det hele i Ikea. Min veninde købte for 500 baht, og jeg købte for 1500 baht. Opvaskebørster, wc børster, måtter, viskestykker… Kun fornuftige ting! Ingen plasticbøtter, opbevaringsdimser eller noget. Til gengæld glemte jeg det vigtigste: Lynlåsposer. Det er rigtig svært at finde ordentlige fryseposer her, så Ikea er et godt bud, når forsyningerne af 2- og 4-liters fryseposer fra Danmark slipper op. Nå, men man kan bestille online, så det gør jeg.

Men jeg fandt en lille skat! Jeg kunne desværre ikke slæbe mere, men jeg fik købt 2 “danskvand” med citrus til 19 baht stykket (tror jeg). Jeg har i flere år sagt, at det er det første, jeg køber, når jeg engang kommer tilbage til Danmark. Danskvand med citrus! De to skal nydes ved et par særlige lejligheder af et lækkert glas. Tænk, hvor mange jeg har konsumeret af dem købt i Fleggaard i Tyskland, mens jeg boede i Danmark….

Dag 6

Næste dag spiste vi morgenmad i en nedfrosset restaurant (typisk thai), og så kørte vi tilbage til Hua Hin. Det var nu altså dejligt at komme hjem til sine egne ting igen. Og lave mad igen!

 

En opsummering – Pattaya vs. Hua Hin

Pattaya er selvfølgelig på godt og ondt meget større end Hua Hin. Når man er inde i turistområdet, er der ikke så meget Thailand tilbage. I Hua Hin får man noget mere lokalkolorit. Vi bor meget centralt, men henne om hjørnet står der altså en mand i bar mave og vasker sin hest, og der går køer og græsser på ubrugte marker.

Nattelivet i Pattaya er noget mere livligt end her, og man er ikke i tvivl om, hvad det hele går ud på. Her kan man godt få det indtryk, at det mere er for at spille pool og snakke… Musikmæssigt har vi nærmest mere udbud her i Hua Hin, hvis man ikke lige tæller disco dasco med. Det gælder både for live bands, der spiller thai musik og vesterlandsk musik. Der er en helt anden kærlighed til musik i Hua Hin, og det er nemt at spotte.

Pattaya er meget mere velholdt og velordnet end Hua Hin. Her kan man brække halsen på buler i vejen, der er fyldt med hunde og aber, og der ligger skrald overalt her i byen. Generelt set kan man sige, at der er flere penge imellem hænderne i Pattaya, og bystyret har tænkt tingene noget mere igennem end her. Prisniveauet i Pattaya ligger også pænt over niveauet her i byen. Og det gælder både på barer og restauranter, for slet ikke at tale om ejendomsmarkedet.

En tur med venner

Det var en rigtig fin tur med gode venner. Der var ingen knobbede ord eller optræk til stridigheder. Vi hyggede os bare i hinandens selskab, og der var mange sjove oplevelser og nye indtryk.

Måske var vi dog lidt for tæt….. Min veninde medbragte en god omgang forkølelse, og den delte hun gavmildt ud af til vi andre tre. Men sådan går det nok, når man sidder i en bil i timevis, smager på hinandens drinks og mad, roder med hinandens telefoner osv. osv. Så nu snøfler og hoster vi alle i større eller mindre grad. Jeg er heldig, for jeg er kun snottet, og det kan man jo klare med næsespray.

Nu glæder jeg mig til…..

 

 

 

by Janne