Til 80 års fødselsdag

Selvom man da også selv bliver ældre, så er det da ikke hver dag man bliver inviteret til 80 års fødselsdag!

I fredags var vi inviteret til vores norske ven Åge’s fødselsdag på hans farm uden for Hua Hin. I forberedelserne til at deltage i fejringen af hans runde dag indgik også at finde ud af, hvor den der “farm” nu lå…. Det er ret nemt at få en taxi i Hua Hin, men hvis man skal hjem fra et eller andet eksotisk sted ude på bøhlandet, så begynder det at knibe lidt.

Da værten ikke rigtig kunne sende en google maps lokation, og vi ikke kunne finde det tempel, som han bor lige ved siden af, så besluttede vi, at vi vist hellere måtte køre selv, så vi ikke skulle sove i bilen om natten! En svensk ven, Kjell, var så venlig at køre foran og vise vej for os, så vi mødtes ude på omfartsvejen uden for Hua Hin. Og så kørte vi ellers længere og længere ud på landet, og jeg blev gladere og gladere for, at vi havde vores bil med. Nu var det så heldigvis ikke MIG, der skulle køre. Jeg ser ad pommern til efter mørkets frembrud, og jeg skulle jo nødigt køre en ko eller en munk ned….

Åge havde slået græs på marken overfor, og der var så mange biler, at det lignede en mindre byfest! Indenfor var et virvar af små bygninger, sjove haveanlæg og hyggelig atmosfære. Der var borde og stole stillet op overalt, og så var der masser af dejlig mad og en meget, meget velekviperet bar! (Med en sød bartender!).

Denne nu 80 årige mand, bevæger sig rundt som en ninja, selvom han heller ikke er af det tyndeste. Han spiller i et band, og han er en del af den kreds af musikere, vi også bevæger os i, så vi ser ham meget jævnligt. Han har oprindeligt købt et traditionelt thai hus, og så har han bare bygget til og om og til, så han nu har noget, der ligner et halvstort pensionat. Jeg spurgte ham, om de havde overnattende gæster som bed and breakfast, men nej. Der var kun ham og hans kone.

Der var en bygning, hvor der var en fin bar på 1′ sal med flot udsigt over markerne (nu var det så mørkt, da jeg nåede derop). Man kunne sågar gå helt op på taget og nyde udsigten. Der var vandhul med gæs, og så var der krukker og udsmykninger over det hele.

Utroligt charmerende, og vi håber lidt på, at vi kan komme ud og besøge ham igen, så vi kan tage nogle flere billeder i dagslys.

Det var en meget utraditionel 80 års fødselsdag! Ikke mindre end 4 bands spillede – og selvfølgelig gratis – for det var jo musikervenner. De her to vårharer på kun 70 gav den gas med en endnu yngre trommeslager. (Min bedre halvdel til højre)

Til sidst blev der også “jammet” lidt på kryds og tværs! Og der blev spillet luftguitar (altså uden ledning i).

På vej hjem kørte vi forkert, men det fik vi hurtigt rette op, og så blev jeg så udmattet, at jeg sov sødt resten af vejen hjem. (Jeg er stadig ikke 100% på toppen efter det der dengue feber….).

Sikke en fest! Åge kan da kun være glad! Nogle gange, så ser det ud til at alderen går baglæns på folk, når de flytter herned i varmen og til afslapning og hygge. Skal jeg blive 80, så skulle det altså gerne være med samme ynde som Åge. Og det kan man altså åbenbart godt, selvom man elsker “får i kål” og “pinnekjøt”. Da jeg var barn og ung, så husker jeg en 80 års fødselsdag for en person, der ofte var halvt død – ofte døv, halvblind og småsenil. Ja, og sådan var de fleste af gæsterne da også! Sådan er de 80 årige altså ikke allesammen i dag. Tænkt at kunne nyde livet på den måde i den alder. Hatten af!

Men at bo SÅ langt uden for lands lov og ret er helt uden for min forståelse. Tænk hvis man glemmer mælken i Brugsen, så skal man køre i en time for at rette op på den fejl!

Åge bagerst på bas i sit band. Åge har spillet i mange år på cruise skibe.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.