Ugen der gik

En gang imellem sker der bare så meget på en lille bitte uge med kun 7 dage…. Det er op og ned på glæde- og sorgskalaen, som at køre i elevator.

Den meget triste besked

De fleste uger har jeg travlt mandag og tirsdag med at lave nogle lækre hjemmelavede tapas retter til min husbonds spillevenner, som han spiller sammen med i bandet “Splinter”. De øver ofte på et kammer ovenpå om tirsdagen. Jeg har taget som min opgave at “opfede” guitaristen – Rae som er skotte – for han glemmer vist lidt for tit at få noget (ordentligt) at spise. Da jeg jo elsker at lave mad, så er det en dejlig udfordring for mig, og vi har været i alle verdenshjørner efterhånden. Så er det jo også hyggeligt at spise lidt sammen og få et par øl der sidst på eftermiddagen.

Denne uge blev så lidt anderledes end normalt. Mandag aften fik vi at vide, at bassisten “Cha” i et lokalt, meget populært band “Crazy Bull”, var meget syg. Crazy Bull spiller 6 dage om ugen på forskellige steder i byen, og i sidste uge gik vi (heldigvis) ned og så dem spille på Rockzone. Min bedre halvdel spillede et par numre på Cha’s bas, og de to er ret gode “basvenner”.

Som sædvanlig med alle mulige sprogforbistringer med thaierne, så kunne vi ikke rigtig finde ud af, hvad der var sket. Senere fandt vi ud af, at han var faldet om i badeværelset søndag aften, og der havde han så ligget i 10 timer, før hans kone fandt ham.

Vi så et billede af ham, hvor han lå i respirator på intensiv, og Tam skrev, at lægerne havde givet ham 4 dage, da han havde ligget alt for længe uden lægehjælp. Det viste sig senere, at hans kone havde bedt hospitalet slukke for respiratoren næste morgen, og vi fik så beskeden om, at han var død. Cha var meget kendt i musikkredse i Hua Hin, og han var en meget, meget sød og underfundig mand. Vi var begge meget berørte over det – vi havde jo lige set ham spillevende, mens han spillede rockmusik på Rockzone få dage tidligere. Men væk var han – og alt for tidligt. Han blev kun 53 år gammel.

De gode dage

Splinter Band øvede her tirsdag, og jeg fik lavet et lille tapas bord med både thai og europæiske retter. Det er altid dejligt at få ros for sin mad, så jeg var rigtig glad. Onsdag spillede Splinter til jam night på en cafe på Soi 102, og der var propfyldt med mennesker. Et par rigtig gode dage.

Vores venner fra Australien, Steve og Marcia kom til Hua Hin igen først på ugen, og det var dejligt at se dem igen. De måtte hjem i utide i oktober, fordi Marcias gamle far blev meget syg. Han døde så sidst på året, og med det havde de så inden for ganske få måneder mistet både en mor på Steves side og en far på Marcias. Siden har de haft travlt med at ordne alt det praktiske, så de trængte virkelig til ferie. Vi mødte dem første gang på Rockzone for 6 år siden, og selvom vi da hilste på hinanden, så snakkede vi aldrig sammen. Efter at Tam fra Rockzone inviterede os alle ud at spise frokost en dag, ja – så ses vi en del, når de er her 3-4 gange om året.

Fredag aften fik vi vist dem et område af Soi 94, som de ikke har set før, selvom deres hotel er meget tæt på. De troede bare, at det hele endte før det område, og at der ikke var noget længere oppe ad 94. Jeg tænker, de skal op og udforske mere af det øverste lille område af 94.

Bekymringer

Efter jeg havde dengue feber for et par måneder siden (se mere her), har jeg fået en del eftervirkninger. Jeg startede med at tabe mit skind flere steder – værst på hænder og fødder, og det var faktisk en øm affære. I en måned kunne min computer ikke kende mit fingeraftryk, for jeg havde nærmest permanent “vaskekoneskind”.

Så er noget af mit “stress-eksem” også dukket op igen. Det var noget jeg fik på mine fingre sådan on-off, mens vi boede i Danmark. Efter vi flyttede til Thailand forsvandt det langsomt, og jeg har ikke set noget til det de sidste 4-5 år. Men nu er det så kommet igen, og jeg kan vist ikke påberåbe mig at være stresset! Jeg har også fået nogle små hårde kugler lige under overfladen af huden på fingre og tæer, som jeg ikke ved hvad er. Den jeg har under min storetå er en temmelig pinefuld affære, når jeg skal gå.

Ja undskyld billedet af min fod – ikke et kønt syn….

Men værst af alt, så er mit hår begyndt at falde af. Ikke bare sådan lige en lille smule hår her og der, men jeg reder en kæmpe “hårbolle” ud, hver gang jeg sætter en kam i håret. Til at begynde med forsøgte jeg mig med at lade være med at rede for meget i det, men så drysser hårene bare ud af min hestehale hele dagen. Så er det trods alt bedre at få alle de 40-50 cm lange hår ud på en kontrolleret måde og i skraldespanden.

En håndfuld mere af mit ellers tykke og sunde hår

Det gør godt nok ondt i min sjæl, for jeg kan bare mærke min hestehale blive tyndere og tyndere, og jeg ved jo, at det tager flere år at gro ud igen, og det bliver noget hø undervejs. (Hvis det da ellers nogensinde bliver normalt igen). Det hår er jo også en del af mit image…

Jeg googlede det, og det viser sig, at det er helt normalt efter en omgang dengue feber, at man får alle mulige symptomer, for immunforsvaret har nærmest været sat ud af kraft, og den høje feber kan også være ødelæggende for blandt andet hårsækkene.

Nu har jeg så bestilt en heftig cocktail af blandt andet vitaminer og mineraler, som skal være med til at hjælpe mit stakkels hår, som også er helt dødt og mat nu. Jeg tænker, at jeg nok er nødt til at klippe 25 cm af, så der ikke er så meget af det, men min “frisør” er ikke glad for det. Jeg har ikke været til frisør siden min bryllupsdag, og vi har i vores lille familie sparet i tusindvis af kroner på at klippe hinanden igennem mere end 30 år. Min husbond kan godt lide langt hår, så han kvier sig ved at skulle klippe mit af i skulderlængde, så jeg er i gang med at overtale ham. Han siger, at han ikke gider, at jeg skal se ud som så mange andre halvgamle kvinder med “scooterhår”.

Besøg fra Surin

Vores ven Ben flyttede for et par år siden fra Hua Hin til Surin i Isaan med sin kæreste Jessika. Jessika kommer fra området og har sin mor og sine venner der, og hun var til sidst temmelig ulykkelig over at bo i Hua Hin.

Ben, som ikke er helt ny mere, valgte at flytte med hende til Surin i en by helt tæt på Cambodias grænse, og der har hun skabt sig en meget populær restaurant og et lille bed and breakfast sted ude midt i ingenting.

Ben er også bassist, og han har som en del af aftalen “fået lov til” at tage til Hua Hin en gang om måneden omkring fuldmåne for at spille med sit band “Mirage”. De spiller på stranden nede i Kao Tao, og det er blevet et samlingssted for rigtig mange den lørdag aften om måneden.

Ben kommer som regel forbi her til en kop kaffe og en hold snak, og vi ser faktisk ham mere, end vi ser venner og bekendte, der bor lige henne om hjørnet. Sejt af en 70 årig at rejse med minibus i 10 timer hver vej, men det er musikken og vennerne her, der lokker. Vi har en stående invitation til at besøge Ben og Jessika i Surin, og det må vi se om vi kan få på plads, inden det bliver alt for varmt deroppe.

Begravelse (bisættelse) – igen….

Lørdag skulle Cha så bisættes, og vi valgte at deltage, selvom ceremonien var i et tempel i Prachuap Khirikhan. Prachuap er hovedbyen i vores provins af samme navn, og byen ligger næsten 100 km syd for Hua Hin og næsten 1 1/2 times kørsel væk. Jeg er ikke så glad for begravelser i Thailand efter vores oplevelse i efteråret med vores ven Daves begravelse. Se mere her. Det kunne jo så ikke nytte noget, så vi måtte bare afsted.

Denne begravelse var dog ikke nær så “makaber” med blandt andet kig i kisten, og Cha blev virkelig æret med både lokale højtstående folks deltagelse og en stor flok musikvenner fra Hua Hin. På trods af det tragiske i, at en så ung mand pludselig forsvinder fra de levende, så var både hans mor og kone totalt fattede. Værre var det med hans venner i bandet og de mange andre musikvenner. Der var rigtig mange mænd med solbriller.

Steve og Marcia kørte med os, og de brugte en hel dag af ferien på begravelsen. Da vi nåede hjem sidst på eftermiddagen var de dog rigtig glade for, at de var taget med derned.

Billedet øverst er gruppebillede af alle Cha’s kontakter fra musikverdenen. (godt nok også første gang jeg har stillet op til gruppebillede til en begravelse).

RIP Cha

Jeg håber, at næste uge bliver mere af det gode og mindre af det triste.

God Søndag!

Liv i Thailand

Inspiration til gode restauranter nær Soi 94

I dag skal det handle lidt om restauranter her i området.

Nedenfor er nogle forslag til restauranter her omkring Båån Gai (Gai betyder kylling/høne/hane, og området har engang været et populært område for hanekampe), som området hernede ved jernbanen hedder mellem Soi 88 og Soi 94.

Området heromkring er i en rivende udvikling efter Covid 19, hvor man i bymidten omkring Binthabat (hvor blandt andet Hilton ligger) holdt fast i skyhøje huslejer på trods af, at der ikke var nogen kunder, og at der var lange perioder med nedlukning. Mange barer og restauranter flyttede herud for at få lavere huslejer i 2021 og 2022.

Det har betydet, at vores lille søvnige gade med nogle få barer og restauranter, Soi 94, er blevet et virvar af larmende barer, cannabisbutikker og da heldigvis også lidt restauranter stadigvæk. Strøgene mellem 88 og 94 var før mørke og øde, men nu er det hele mere eller mindre også plastret til med spisesteder og barer.

Soi 102 er også ved at udvikle sig, og om nogle år ligner det sikkert Soi 94. Vi er begyndt at tage derom for at spise, og der findes også nogle rigtig gode steder.

De restauranter, vi foreslår, er ikke noget særlig fancy eller dyrt. Og vi har heller ikke ranket dem på nogen måde. Men det er nogle specielle steder for os, hvor man bare spiser godt i neonlys og larm, eller hvor der er en speciel atmosfære med i pakken.

Husk at dette er et øjebliksbillede. En restaurant kan lukke fra dag til dag, eller hvis den gode kok rejser, så er det måske bare noget elendig mad. Det har været ”hårdt arbejde” at checke op på, om de nu også var så gode stadigvæk, men det har været besværet værd, og vi har løbet de overflødige kilo af i fitness centeret.

Klik på restaurantens navn for at få et link til Google Maps.

Steak Sud Soi

Vi vil gerne slå et slag for denne dejlige restaurant. Den er temmelig svær at finde, hvis man ikke har et kort. Den ligger ret centralt i Båån Gai området men nede af en sidevej ind i et boligkvarter.

Kokken må have været udlært på et fint hotel eller i en fin restaurant, for det er virkelig kvalitetsmad, der kommer ud af det køkken. De har alt muligt på menuen udover steaks, som feks burgers, fisk og andre gode ting. Nogle af dem krydret med thai ingredienser som feks. deres burger med satay sauce. Stedet er hyggeligt, men nok mindre i regnvejr for kun en lille del er overdækket.

Det er billigt, men virkelig, virkelig godt.

Pinto Yam Sap

Denne restaurant ligger også lige i nærheden af Soi 94 i et område, hvor der ligger mange dejlige restauranter i alle genrer. Vi kaldte den ”De røde borde”, for vi kunne ikke rigtig finde ud af, hvad den i virkeligheden hed. Nu ved vi, at den hedder Pinto.

Her spiser man også virkelig godt, og vi fik vores nytårsmiddag med flere retter og et par store øl til 600 baht for to personer.

Her kan man få både thai og vestlig mad, og specielt thai maden er aromatisk og dejlig. Man skal bare ikke bestille ”thai spicy”, for så får man hovedet rykket af. Spørg bare min bedre halvdel, som ellers kan klare det meste inden for chili, men en ”pet pet” (altså meget spicy) Jungle Curry, som en del Thai betragter som uspiselig selv uden “pet pet”, gjorde det af med ham. Sødt personale, og så er der en stor parkeringsplads til, hvilket ikke er almindeligt i det her område.

Ba Bun og Rot Tai Thai

Denne – eller lad mig sige disse – restauranter er en genial opfindelse. Den ene er en autentisk thai Isaan restaurant (mad fra det nordøstlige thailand) og den anden laver vestlig mad. Her kan man få den bedste Cordon Bleu med fritter i Hua Hin for under 200 baht.

Jeg skal virkelig tage mig sammen for ikke at bestille denne nok temmelige usunde ret, når vi spiser her. Ba Bun har en huspapegøje, som skræpper løs og af og til flyver lidt rundt blandt gæsterne, altså ude i frit luftrum. Her er ofte helt fyldt op, og så vælter det rundt med Grab chauffører, som skal hente take-away.

Ruam Saeb

En rigtig autentisk Isaan Restaurant med alt fra tarme til myreæg på menuen. Man kan jo holde sig til de mere kendte retter, men deres Isaan Pølser med tilbehør er helt fantastiske. De laver også nogle gode supper, og bliver det for eksotisk, så har de et separat køkken med vesterlandsk mad.

Little Paris

Tag den store appetit og den store mave med her. Det er fransk mad, og portionerne er meget store. Restauranten kører med en a la carte og en to faste menuer, hvor den ene er rigtig billig i forhold til, hvad man får for pengene. Et dejligt sted på Soi 94, hvor der ikke er bulder fra barer, og så er servicen bare helt i top.

Soi 102 området

El Toro Loco

Her kan man kombinere mad med live musik. Det er et meget stort sted, som ligger lige ved Soi 102 nær banen. Cartoon, som ejer stedet, står i spidsen for husbandet, Stone Head Band. (Hua Hin betyder stenhoved), og fruen er i køkkenet. Hun er udlært i mexikansk mad, og vi kan rigtig godt lide deres virkelig snaskede Tex Mex mad. Af og til holder de buffet aftener, hvor de får hjælp af en svensk dame, som virkelig bare er en god kok. Ca. 300 baht for en billet.

Musikken er rock, men i den bløde ende.

Kao Soi

Kao Soi er en Lanna ret, som stammer fra Chiang Mai og Chiang Rai området (også kaldet Lanna). Maden herfra er noget anderledes end Isaan, centralthailand eller sydthailand. Hvis man godt kan lide lidt mere bastant mad med dybe smage, så er denne restaurant lige noget.

Kao Soi en suppe med smag som en kraftig boller i karry på dansk med nudler og stegte nudler og så kylling eller andet kød i.

Selve restauranten er indrettet i Lanna stil, og selv om den er lille, så er det altså ret charmerende. Mad og service er til UG.

Som Dam Jae Pyng

Vi kalder denne her restaurant for ”Den med de orange træer”. Desværre har de nu fjernet de meget karakteristiske orange træer, så vi har måttet finde ud af, hvad den rigtig hedder.

Det er en familiedrevet restaurant med Jae og Pyng i front. Som Dam er en thai salat med umoden papaya, og den kan fås i utallige udgaver.

Her er altid mange mennesker – både til frokost og til aftensmad. Her kommer både turister/udlændinge og thaier. Det er billig, ærlig thai mad, som tilberedes med lynets hast og til små penge.

Jeg vil lige nævne en outsider

Baan Khun Por

Baan Khun Por er ikke en restaurant som sådan med et kæmpestort food court med masser af forskellige madboder. Man bestiller sin mad i de forskellige boder, og så bringer de maden hen til dit bord. Drikkevarer, servietter og is købes i de tre barer på området.

Det meste mad er meget billigt, og man kan få alt fra spareribs til de mest eksotiske thai retter med hønsefødder og gulerødder…

Det kan være en sjov og anderledes oplevelse at komme på Baan Khun Por, men desværre er musikken oftest så høj, at man ikke rigtig kan snakke sammen, medmindre man fortrækker om i det fjerneste hjørne. Her kan man i det mindste råbe til hinanden…. Der findes også et dejligt ”VIP” område i det fjerneste hjørne, men her er drikkevarepriserne altså pænt høje.

Masser af muligheder for god mad i Hua Hin

Der er jo masser, masser af steder i Hua Hin, hvor man kan få supergod mad. Men engang imellem må man også kysse et par frøer inden man finder prinsen. Vi spørge tit vores thai venner for at få ny inspiration, og noget af det, de anbefaler, kan altså godt være lidt for “langhåret” til os.

På et tidspunkt vil jeg skrive lidt om området i Bintabat, som er ”centrum” i Hua Hin. Her kommer vi ikke så meget, for vi har jo allerede SÅ mange muligheder lige uden for døren. Det betyder ikke, at der ikke er nogle virkelig gode restauranter i området, som jeg også gerne vil nævne.

Jeg har fået en opfordring til at skrive om, hvad man skal vælge på et thai menukort, da det nogle gange kan være lidt uoverskueligt. Det kommer der snart et indlæg om.

God Søndag!

PS. Billedet øverst er ikke fra en restaurant men fra Rockzone i onsdags. Her kom en sælger forbi kl. 23 med de sidste rester i boden. Han solgte stegte griseører, grisetunge og grisehaler, som han fik lavet helt sprødt på grillen. Vores veninde Pam kunne ikke stå for halerne, så vi fik natmad!!

Liv i Thailand

Feriefornemmelser….

En af de ting, jeg værdsætter højt ved at bo her i Hua Hin, er at man midt i sin permanente ferie som pensionist kan få feriefornemmelser…..

Hvad mener jeg med det? Jo, det jeg mener er, at man bare skal huske at skønne på, at feriefornemmelserne kan ligge og vente lige uden for de vante omgivelser. Nogle gange, når vi bevæger os udenfor matriklen, så er vi jo sådan set lige der, hvor vi gerne ville være, når vi skulle på ferie førhen. Ikke fordi der er noget galt med vores matrikel, men det er jo hjemme for os nu, og selvom vi har en dejlig eksotisk have og et skønt hus, så er det jo HJEMME og ikke ferie.

Klimaet her er selvfølgelig helt anderledes end i Danmark, og det er et af de helt store plusser ved at bo her. Nu har der jo lige været forfærdeligt vintervejr i Danmark i nogle dage. Ja, faktisk var min bror en af de uheldige, der sad fast i en kø på E-45. Han sad der i 22 timer, og han har ovenikøbet diabetes 1 med behov for mad og drikke med jævne mellemrum. Han er heldigvis hjemme i god behold, men jeg tænker, at han nok har drømt om varme himmelstrøg, mens han kunne se sneen hvirvle rundt om bilen. Derfor er snakken om feriefornemmelse måske lidt fjern, medmindre man drømmer om sin næste skitur.

Da vi boede i Danmark, kunne jeg blive helt desperat, når vejrudsigten sagde sne, slud eller endnu værre isslag. Ikke at der er noget i vejen med sne, men jeg skulle jo ud at køre i det skidt. Jeg har siddet og hørt musik fra de varme lande og drømt mig væk, mens jeg sad i kø på Silkeborgs ringvej…. Det allerværste var nok mørket og alle de grå dage…. Vi havde altid 1-3 ferier “på lager”, så vi havde noget at se frem til, og det havde jeg virkelig brug for i januar og februar.

Nu bor vi her, hvor alle drømmene gik hen i vinterens mørke i Danmark, og så glemmer vi faktisk lidt for tit, at vi har ferien lige udenfor døren. Vi bor så centralt, at vi kan gå på ferie inden for ganske få minutter – det være sig både restaurant- og barliv men også til stranden (hvor vi næsten aldrig kommer…..)

For en uges tid siden var vi i Cha Am og besøge en ven, som bor deroppe. Vi havde aftalt at mødes på stranden og spise frokost på en af de mange restauranter med tonsvis af solstole. Da vi kom dertil var der kaos… Fordi det var i mellemjulen, så havde det halve af Bangkok besluttet sig for at dase ved stranden i Cha Am, og de kom allesammen i deres biler ligesom os. Det var faktisk lidt en oplevelse! Cha Am har undgået at blokere adgangen til stranden med nogle store hotel kasser, som man har tilladt her i Hua Hin. Der er en fin strand med muligheder for en solstol til alle, og så er der butikker og restauranter på den anden side af strandvejen. På menuen er der masser af fisk og skaldyr, hvis man er til det, og så er det til helt rimelige priser.

Vi var lige på ferie i nogle timer i Cha Am, og vi kom hjem helt røde i kammen og med sandpoleret hud og sand i skoene!

I går aftes var vi så på vores første “arbejdsaften” med feriefornemmelse. Jeg er i gang med at sammenstille en lille oversigt over restauranter og barer i Hua Hin, som vi synes er gode. Meningen er at skrive om det her på bloggen med tilhørende fotos. Det er selvfølgelig kun et øjebliksbillede, men det kan måske være til inspiration. Vi måtte bære den “tunge byrde” at gå ud og nyde et dejligt måltid og så gå lidt rundt på fotosafari. Og vi er nok nødt til at gøre det igen, så jeg kan samle materiale nok. Stakkels os!

Det rigtig fede var, at vi følte os som turister på ferie, selvom vi kun var en kilometer hjemmefra. Også selvom vi ikke kunne gå mange hundrede meter uden at møde nogen, vi kendte. Da vi boede Silkeborg, mødte vi stort set kun en nabo i ny og næ, og så ham den anden galning, som stod klar foran døren til Føtex kl. 8, når de åbnede lørdag morgen. Vi boede i 22 år ude i en forstad til Silkeborg, og da restaurant- og taxipriser var skyhøje, og der i øvrigt tit var bøvl med overhovedet at få en taxi, så gik vi ikke ret meget i byen. Jeg var af og til ude at spise med forretningsforbindelser, men privat gik vi stort set aldrig ud. Da vi solgte vores hus og lejede et hus inde i byen, fik det hele pludselig en ny vinkel. Nu kunne vi gå en kilometer, og så var vi midt i “ferien” i Silkeborg den sommer. Så det blev til mange ture med en fadøl på havnen eller franske hotdogs i Føtex til en 10’er. Eller buffet om søndagen på den kinesiske henne om hjørnet, hvor vi åd så meget, at vi var dårlige resten af dagen.

Det siger lidt om, at det også er vigtigt, at man sørger for at bo det rigtige sted i forhold til at fremkalde feriefornemmelser. Jeg kunne for eksempel ikke tænke mig at bo langt uden for byen og høre på vindens susen og naboens hane (sådan en har vi allerede her tæt på byen). Jeg kommer selv fra et lille landsted ude på bøhlandet i Sønderjylland, og da jeg flyttede hjemmefra, svor jeg, at jeg aldrig skulle bo sådan igen. Kærligheden førte mig så ud på bøhlandet igen, men jeg fik da heldigvis overtalt min bedre halvdel til at sælge den stråtækte landidyl og flytte tættere på byen.

Men er man nu rigtig naturmenneske, så kan man jo skabe sin egen feriefornemmelse med en picnic i sneen eller varm Lomomba i termoflasken, hvis det nu er vinter. Eller man kan sidde på balkonen i byen og glo på folk med gode venner. Mulighederne er mange, men ihvertfald for mig, giver det et kick at føle fornemmelsen af, at hverdagen forsvinder, og at man har tid til at nyde livet og at være sammen med dem, man er glad for.

Når man så, som vi er, er på permanent ferie i et dejligt klima og omgivet af søde mennesker og alle de faciliteter, vi kunne ønske os, ja, så skal vi huske at skønne på det hele. Thailand (og Hua Hin) er nu ikke det værste sted at være på ferie i! Og hvis man lige husker “de nære ting”, så kan vi altså bare gå ud på terrassen og holde ferie!

Det var sådan en fin aften i går aftes. Helt lilla himmel i skumringen (mit kamera kunne ikke helt fange det på billedet ovenfor), lunt og stille vejr, og masser af mennesker og summen i området her omkring. Dejlig mad og kolde øl på sød lokal restaurant væk fra alfarvej. Lidt rock på Rockzone til dessert. Som på en rigtig ferie!

Liv i Thailand

Godt Nytår 2024!

I dag er det sidste dag i 2023, og jeg vil gerne ønske jer, som gider læse min blog, et godt og lykkebringende nytår 2024.

Som på TV så har jeg også reflekteret over året, der gik, og over alle de ting, der er sket i løbet af året. Lad mig sige det med det samme…. Det har bestemt ikke været det bedste år i mit liv! Det har da heller ikke været det værste, men det er også fint nok at stå her på kanten af et nytår, og så glæde sig til, at næste år forhåbentlig bliver bedre og mere givende.

Vi flyttede her til Thailand til jul 2017, og så fik vi to gode og også meget travle år, indtil Corona ramte verden. Jeg bruger Google Fotos, og de kommer af og til med en stribe billeder fra tidligere år. Hvis de foreslår noget fra 2020 eller 2021, så gider jeg faktisk ikke se de billeder. Man kan nærmest se på os, hvor opgivende vi er i situationen, selvom vi da prøvede at få det bedste ud af det med nedlukninger, smadrede tilværelser for folk i servicebranchen og alle de mange lukninger af forretninger overalt.

I 2022 blev det hele så lidt mere “normalt” (selvom de havde prædiket “New Normal” i mange måneder).

2023 har været et år med megen tumult for mig. Jeg har haft nogle personlige problemer at slås med, vi har haft noget sygdom af mere alvorlig karakter i foråret, dødsfald i vennekredsen, og så har jeg fornylig været så syg af denguefeber, at jeg nærmest er helt hysterisk med myg nu. EU er gået amok i deres jagt på hvidvaskning, så de har pålagt os udenlandsdanskere nogle helt skøre krav, som de lokale myndigheder er helt uforstående overfor.

Jo, der har været nok at tænke over, og jeg har personligt ikke haft det alt for godt generelt.

Men der har da også været lyspunkter i massevis. Vi har haft flere besøg af venner og bekendte fra Danmark, og det har været megahyggeligt. Vi håber da, at de alle kommer igen i 2024! Blandt andet har min bedste veninde været på besøg, og det var så dejligt at være sammen med hende helt uden “Messenger filter”. Vi sås sidst i 2019, så stor var lykken, da vi endelig kunne kramme hinanden igen og kagle helt ubegrænset i timevis. Og det gjorde vi!!

Vi har haft nogle fantastiske stunder med venner her i Hua Hin, og så har vi mødt en hulens masse nye mennesker. Vi har været på tur til Pattaya med nogle venner, og det var sjovt og dejligt at lege turist i det land, hvor man bor.

2023 blev også året, hvor fitness og træning blev en fasttømret del af vores livsstil. Vi går til træning 1 time 3 gange om ugen – ja faktisk går min bedre halvdel lige nu 6 dage om ugen. Jeg tror, han er motiveret af, at han faktisk kan se musklerne bule frem i den halvgamle slatne krop. Sådan noget træning giver altså et kick (jeg ved det – endorfiner), og vi har kun sprunget over, når vi har været halvdøde af sygdom (og kun en enkelt gang pga. tømmermænd….).

På langdistancen har vi haft god kontakt med vores familie og venner i Danmark. Nogle af dem har vi ikke set længe, men vi formår alligevel at holde kontakten, og det er dejligt. Min søde søster i Danmark har været rigtig hjælpsom med flere ting, og vi har fået dejlige pakker med blandt andet en rigtig sjov julekalender.

Så er det jo også ubeskriveligt dejligt at bo et sted, hvor man kan nyde klimaet, de flotte udsigter, godt selskab og dejlig mad til små priser. Indimellem må man knibe sig i armen, når himlen er helt lilla hen til aften, og der bare er stille og fredeligt. Vi bor et skønt sted med gode naboer, og vi har da stadig et nogenlunde godt helbred begge to. Nogle gange har man en tendens til ikke at se alt det dejlige, der er lige foran ens næsetip!

Det er faktisk mit mantra for 2024! Jeg skal blive bedre til at se de dejlige ting, vi omgiver os med, og så prøve enten at skubbe alle problemerne (eller løse dem) og de ubehagelige ting fra mig. Og så skal jeg finde en eller anden måde at få tiden til at gå lidt langsommere, for det går bare for stærkt. Måske jeg bare skal sætte mig i kø et eller andet sted?? Så går tiden ihvertfald langsomt nok!

Tak til alle jer, der gjorde 2023 værd at tage med. Nu vil jeg bare glæde mig til et nyt og friskt år, som forhåbentlig bliver helt fantastisk.

Rigtig Godt Nytår til jer, der gider at læse med her! Vi ses i det nye år!

Liv i Thailand

Glædelig Jul! Og tak til Danmark og EU

Jeg vil starte med at sige tak til EU og Danmark for jeres julehilsen! Det er altid rart at modtage dårligt nyt lige op til en masse helligdage!

Har du prøvet det? Får man et brev med noget dårligt nyt, så kommer det altid på en fredag eller endnu bedre… Lige op til en højtid eller nogle helligdage. Så kan du nemlig ligge i sengen og rotere grillkylling hver nat, for du kan ikke gøre en pind!

Sådan en besked fik vi i torsdags, og vi forsøgte da også at løse problemet uden held fredag!

EU har nemlig vedtaget, at man for at få udbetalt løn, pension eller andre indkomster fra Danmark som udenlandsdansker skal opgive sit TIN nummer – altså sit skattenummer. Det gælder fra 1. januar 2024, og jeg følger da med i nyhederne i Danmark osv., men det her har jeg ikke hørt om før. Nu er det jo heller ikke af bred offentlig interesse, men os der bor i udlandet har da stor interesse i det! Nu behøver man jo ikke arbejde for at have indtægt i Danmark. Vi kender flere, der har ejendomme i Danmark, som de lejer ud og tjener på. Nogle har aktier og får udbytter. Ja, der er da mange muligheder. Link til Skat her.

I Thailand har reglerne indtil for nyligt været, at man ikke skulle betale skat af indtægt fra udlandet, hvis man ikke tog pengene ind i landet samme år. Det strammes der nu op på, så man skal betale skat af indtægter fra udlandet her i landet. Danmark og Thailand har en dobbeltbeskatningsaftale, som regulerer hvilket land der får skat af hvad, så det meste er ret klart for os danskere. Feks. beskattes al pension fuldt ud i Danmark. Aftalen skal sikre, at man ikke betaler skat dobbelt, og det er jo sådan set fint nok. Hvad der kommer til at ske med beskatning af indtægter fra udlandet ved vi ikke endnu – jeg tænker ikke, at de selv ved det. Men da man ikke har kildeskat her i landet, så har man jo hele 2024 til at udtænke reglerne, for beskatning sker først i begyndelsen af 2025. En anden bekymring er jo opsparing. Hvordan beviser man, at en gammel opsparing, som jo har været beskattet i sin tid, ikke skal beskattes igen i Thailand. Pyha. Vi så se!

Det er så den ene ting. Men nu falder det så sammen med det der EU krav om et skattenummer fra det land, man bor i.

Thailand er Thailand, og det kan nogle gange være noget giftigt noget. Er man heldig, så bor man et sted, hvor myndighederne er villigt indstillede over for Faranger, og hvor det meste kan lade sig gøre uden alt for meget bøvl. Sådan er det desværre bare ikke lige i Hua Hin med mange ting. I andre områder kan man nemt få sig en “husbog” for udlændinge, der ejer et hus, også kaldet Yellow Book. Her i byen skal man på ambassaden i Bangkok og have oversat og certificeret en masse dokumenter, og det er voldsomt besværligt og dyrt. Så vi har ikke nogen Yellow Book, hvilket giver nogle dokumentationskrav i forskellige situationer, men det lever vi med. Andre byer skal bare have nogle lokale papirer, og så får man det på ganske kort tid til ingen penge.

Så har vi en chef på skattekontoret her i Hua Hin. Jeg har spekuleret på, om han får bonus for, hvor få skattenumre han uddeler. Det er nemlig virkelig svært at få et skattenummer her! Da jeg fik mit, måtte jeg bruge en advokat, som fik stillet et scenarie op, så de kunne overtale skattekontoret til at lade mig få mit nummer og betale skat. Og jeg måtte bløde omkring 10.000 baht til en advokat! (Hvilket var næsten lige så meget som skatten).

Med alle de hvidvaske regler og EU’s bestræbelser på at afskaffe kontanter, så alt kan overvåges, så er det efterhånden lidt et mareridt at være udenlandsdansker. Af en eller anden grund, så bliver vi halvvejs kriminaliseret. Jeg har skullet svare på, hvor mange penge vi skulle bruge om måneden herude, hvor pengene skulle komme fra osv. osv. Og det flere gange om året, fordi vores daværende bank selv var involveret i hvidvask af penge. Efter jeg fik et TIN nummer, blev der dog ro! Det skal siges, at min indtægt i Danmark består i lidt udbytter fra aktier, og dem beskatter Danmark så, selvom jeg er skattefritaget, og så skal jeg så søge om at få dem tilbage. (pga. af den der store sag for nogle år siden, hvor en araber snød staten for milliarder) Den indtægt er ikke nok til at kommer over bundfradraget i Thailand, så egentlig skal jeg ikke betale skat af dem her.

Det samme problem har min bedre halvdel. Han har en indtægt fra royalties, som kommer fra nogle sangtekster hans mor skrev for mange år siden. Efterlevende får udbetalt royalties i 70 år efter forfatterens/komponistens død. Det er da ikke nogen herregård, men vi har altid kaldt det “Enkefruens Feriefond” og brugt pengene på oplevelser.

Nu skriver Koda så her lige op til jul, at de skal bruge et TIN nummer inden udgangen af januar, og hvis ikke de får det, så lukker de for udbetalingerne.

Så kopierer vi alle papirer vi har i huset og lidt til, klæder os pænt på, og så kører vi da på skattekontoret, tænkte vi. Vi kan godt snakke lidt Thai, men de er altså ikke nemme at forstå, når de sidder med de der sk…. mundbind bag ved en plexiglas væg med et lille hul i bunden! Og så er der det, vi kalder “mai hap” kulturen (Det har vi ikke, for vi vil ikke bøvle med at finde ud af, hvad det er du gerne vil have).

Den tur på skattekontoret gik helt galt! Altså man kan da godt grine lidt af det, når man er kommet lidt på afstand, men jeg kunne godt mærke i situationen, at jeg nok skulle have taget minimum 2 mentale valium! Vi prøvede at forklare dem, at det nu er et krav fra EU, at man skal have et TIN nummer for at få udbetalt sin indkomst i Danmark. Og at vi da gerne vil betale skat i Thailand, når vi skal. Inden vi så os om, spurgte de ind til vores indtægt, hvornår vi var kommet, og hvorfor vi ikke havde betalt skat af pensionen i Thailand. Lidt senere fandt de så ud af, at der er en dobbeltbeskatningsaftale med Danmark, så nu skulle vi så køre til den danske ambassade i Bangkok og får dokumentation for, at min bedre halvdel havde betalt skat i Danmark af pensionen. Jamen altså…. Godt nok kender de ikke til kildeskat, som vi har i Danmark på de fleste indkomster, men det var jo ikke det, vi var kommet for.

Vi forsøgte så at sige, at han jo da i det mindste skal have et skattenummer for at betale skat. Jamen det kan han få, hvis han har indtægt, og så får han nummeret, når han betaler skatten. Jamen de lukker for udbetaling af indtægter, hvis vi ikke opgiver et TIN nummer….

Så ringede de til chefen, og han sagde en hel masse, som vi ikke fik med pga af den der plexiglas væg. Det endte med, at vi fik at vide, at vi kunne komme tilbage i morgen kl. 10, men det er nok ikke særlig klogt. Thaierne kan på en eller anden måde få det hele filtret sammen, så man ender ude i noget helt grotesk og slet ikke der, hvor man ville forvente.

Det mest mærkelige er, at de jo skal beskatte al indtægt fra udlandet fra 1. januar – men man kan ikke få et skattenummer???

I går skrev jeg til vores advokat, og så må hun altså bare tage sig betalt for at skaffe det der skattenummer, så vores indtægter ikke går i stå.

Vores indtægter er simpelthen så 100% gennemskuelige, at vi ikke kunne hvidvaske en femøre. Jeg føler mig voldsomt forfulgt i det her, og jeg er da bare en lille sild og ikke en stor fisk. Thailand kan selvfølgelig ikke gøre for, at EU indfører den slags krav, men hvis de vil have større skatteindtægter, så var det nok en god ide at udstede et skattenummer, hvis man beder om det. Rejs hjem vil nogen sige, men så siger jeg bare, scroll videre!

Nå! Det løser sig jo nok. Nu er det jul, og det er cool! (Og har du penge, så kan du få…. – det gælder i allerhøjeste grad her).

Om lidt skal jeg i gang med et lille juleprojekt. For en uges tid siden spurgte en dansker på en Hua Hin Facebook gruppe, hvor han kunne købe flødekartofler og flødestuvet spinat til juleaften. Jeg tænkte, den bliver nok ikke så nem….. Så jeg skrev til ham, at hvis det ikke var til 100 mand, så kunne jeg da godt bikse noget sammen. Vi skal nemlig bare selv ud til nogle venner og sætte os til et bord med dejlig mad uden at røre en finger. Det viste sig, at han bor lige henne om hjørnet, så det gør det jo supernemt.

Så i eftermiddag skal jeg lave lidt mad til ham og hans julegæster, og så kører vi det lige om til ham i en varmekasse, inden vi selv skal afsted.

Vi skal nok polstres godt i aften, for her er hundekoldt. I går var vi i byen og spise, og vi rendte rundt i lange bukser, lukkede sko og dynejakker. Vores hus er totalt utæt, så det stormer ind, og vi er pakket godt ind. Men heldigvis når vi da ikke ned på en hvid jul!

Glædelig Jul til alle! Nyd julefreden, godt selskab og dejlig mad! Og tak til min søde søster for den dejlige julekalender, som vi har hygget os med hele december. Som I kan se, så flyttede Nissen fra Danmark ind på vores bordlampe!