At komme rundt i Hua Hin og de nærliggende områder er blevet både nemmere og billigere i de seneste år.
Da vi flyttede til Hua Hin fik vi et tip fra vores venner, som allerede boede her, om en taximand i området, som skulle være god. Han var også rigtig sød, og hans kone var tit med, når vi skulle nogle steder med taxi. Der var bare det, at det var pænt dyrt efter thailandske forhold, og så var han ofte svær at få fat i, eller også fik han kludret afgangssted og destination sammen. For det meste betalte vi 250 baht for en kørsel – nærmest uanset afstanden. Så en aften til middag hos vores venner et par kilometer væk løb op i 500 baht bare for transport, hvis vi skulle have en øl eller to (eller lidt flere måske….). Skulle vi længere væk, kunne prisen godt rende op i 3-400 baht for en tur. Når vi så bare spiste god thaimad til 500 baht inklusive et par øl til hver, så virkede transportomkostningen godt nok høj.
Det eneste, der var værre, var at tage en Tuk Tuk. De er da hyggelige og sjove, men de koster en bondegård at køre i. Og så kører halvdelen af chaufførerne, som om de har tabt hjernen derhjemmer!
Derfor anskaffede vi os et par cykler i den tro, at det da selvfølgelig var helt lovligt at køre på cykel i påvirket tilstand. Det er det altså ikke, selvom jeg tvivler på, at politiet ville stoppe en cyklist. (Medmindre man da fyldte hele vejen!). Dengang var Soi 94 her i Hua Hin en sød lille gade med et par restauranter og barer, næsten ingen trafik, og en vejbane der var nogenlunde glat og fin. Nu tør vi næsten ikke engang trække en cykel op og ned ad gaden, for vejbanen er mega bulet efter hundredevis af lastbiler med byggematerialer til den nye banegård, og så er der rigtig meget trafik og to pølser af parkerede biler i begge sider af vejbanen.
Næste geniale step var at købe en trehjulet elknallert – så kunne det da ikke gå helt galt. Vi syntes virkeligt, at det var en rigtig god løsning, for så galt kunne det da ikke gå på vores lille “festraket”, som vi kalder den. Det syntes politiet så ikke var så smart, og da vi blev stoppet på den en aften på vej hjem fra en tur i byen, så fik vi lige en lille “bøde”. Måske var det også lidt vildt at sidde tre mand på den med en bas på ryggen af sidstemand….. Sådan en elknallert kan ikke indregistreres eller forsikres, og ingen af os havde hjelm på eller noget. Det var sådan set “Ud at køre med de skøre”. Alkometeret viste rødt (der var ikke nogen måler – bare rødt eller grønt), og så var det sådan set en tur på stationen til næste dag og en bøde på 20000 baht. Meeen – da politimanden havde kigget lidt i chaufførens taske efter et par sedler, så fik vi lov at køre hjem. Vores ven fra Danmark glemmer vist aldrig den tur – han grinte i flere dage af det.
Vi var dog ikke specielt stolte af den episode, så festraketten kommer kun på vejene, når det er bare nogenlunde lovligt. (Nogenlunde = Vi bor jo i Thailand).
Efter Covid forsvandt vores taximand og hele hans familie. Til gengæld dukkede Grab op med deres sorte og grønne uniformer. I begyndelsen var det primært udbringning af mad under nedlukningen, men så åbnede de for taxi kørsel. Pludselig kunne vi booke en taxi på mobilen med en fast pris og med gode biler og (som regel) helt fine chauffører. Senere dukkede Bolt op på scenen, og de var billigere, og så får chaufførerne også flere penge pr. tur end hos Grab.
Nu koster en tur til de samme venner et par kilometer væk kun 60-70 baht, og vi skal ikke vække en taximand fra hans skønhedssøvn, og han holder heller ikke og venter der, hvor man egentlig skulle hen på grund af en misforståelse. Nu har vi ingen skrupler med at spise på en restaurant i den anden ende af byen, for det koster måske 100 baht at køre 5-6 km i aftentrafik. Gider vi ikke gå den kilometer hjem, hvis vi er i byen her i lokalområdet, så gør det altså ikke særlig ondt at tage en Bolt eller Grab taxi. Man skal dog være opmærksom på, at det kan være lidt “tricky”, hvis man vil booke en taxi, når man befinder sig udenfor byen. Det er nemt nok at få en taxi ud, men er man et øde sted, eller det er meget sent, så kan det være svært. Dog kan man ofte godt lave en aftale med chaufføren “uden om” Bolt eller Grab om afhentning på et bestemt tidspunkt.
Jeg er tilhænger af at støtte de lokale og alt det der, og jeg er heller ikke vild med at lægge en masse penge ved et stort udenlandsk firma. Men jeg er ikke tilhænger af at betale total overpris, bare fordi jeg er rødhåret og fregnet! Det føles rigtig godt, at man bare kan komme rundt, uden at det koster en formue. Gid man kunne få det samme i Danmark! Da vi boede i Silkeborg, kostede en taxi fra centrum til vores hus 5 km væk 125 kr., og så var det jo lige 250 kr. oveni en tur på restaurant, og det gjorde faktisk, at vi stort set aldrig var på restaurant i byen, medmindre det var arbejdet, der betalte.
Så kommer du til Thailand og opholder dig i nogle af de byer, hvor Grab og Bolt virker, så er det bare med at downloade deres app, og så bare booke løs. Det skal dog siges, at der her i landet er rigtig meget taxi mafia, og specielt i turistområderne. I Bangkok kan man næsten ikke få taxierne til at slå taxameteret til, og på Phuket er det helt umuligt at få en taxi, som ikke er under vingerne af mafiaen med faste (alt for høje) priser. Vi prøvede at bestille en Grab i Bangkok, og så dukkede der en almindelig gul og grøn taxi op. Havde vi taget den som taxi, var vi kommet af med 2-3 gange mere.
Grab kan så noget andet. Jeg nævnte før, at de bringer mad ud, og her i Hua Hin kan man nærmest ikke sparke sig frem for Grab Motorbikes på vejene ved spisetid. Der er også andre som Lineman og Foodpanda (som dog er blevet reduceret til næsten ingenting de seneste par år). Man kan bestille fra forskellige supermarkeder på Grab, og er ordren over 100 baht, så er fragten kun 13 baht. Står man lige og mangler en liter mælk, så skal man bare vente 15 – 30 minutter, så har man det ved sin gadedør. Man kan sågar sende pakker med Grab, så jeg i går. Hvordan det så fungerer, ved jeg ikke.
I Hua Hin findes der også såkaldte baht-busser – eller Song Thaew (betyder to rækker og er en pick-up truck med tag og to bænke bagi). De koster mellem 10 og 15 baht pr. person, og det er også en meget billig måde at komme rundt på. Her er et link til et kort. Jeg garanterer ikke for, hvor opdateret det er. Jeg tager nemlig aldrig baht bussen i Hua Hin…. Der er også masser af private taxifirmaer og udlejning af cykler og motorbikes. Sidst men ikke mindst kan man jo også sætte liv og lemmer på spil og tage en motorcykel taxi. Det er meget billigt, og chaufførerne er nemme at kende med deres gule veste med numre på.
Man kan jo også bare gå rundt på sine flade konvolutter (hvis man da ikke lejer en motorbike eller en bil). Forholdene for fodgængere i Hua Hin er ikke optimale (hvis jeg skal udtrykke mig mildt), og man skal altså se sig for. Der stikker jernarmering op af fortovene, der ligger bidske hunde langs vejen, der kører motorbikes som om chaufføren er hjerneamputeret, og så holder man ikke nødvendigvis tilbage for rødt lys eller fodgængerovergange her. Der overhales indenom, og der køres på fortovene. Bare for lige at nævne et par af farerne!
Grab og Bolt er mine favoritter, når vi ikke selv bør eller kan køre. Og engang imellem får man også lov at få en prøvetur! Elbiler er ved at finde indpas i Thailand, og her er man under kraftig kinesisk påvirkning, hvad angår bilmærker. Så i sidste uge fik vi prøvet en BYD……. elbil med Bolt, så nu kan min bedre halvdel næsten ikke sove om natten.