Hold nu op hvor det regner i Hua Hin….

Det regner simpelthen helt vildt i Hua Hin lige nu. Det lyner og tordner, og lynene slår ned rundt om os med kæmpe brag!

Vores swimmingpool er ved at være en infinity pool (se ovenfor), og vi må simpelthen pumpe vand ud med jævne mellemrum, for at den ikke løber ud i hele haven!

Normalt er Hua Hin jo Thailands smørhul, hvad angår mange soltimer og vældig lidt regn, men det kan man ikke just sige lige nu. Thailands meteorologiske institut advarede om tordenvejr og “flash floods” – altså oversvømmelser fra lørdag til tirsdag blandt andet her i området. Det gør de nu så tit, og det bliver som regel ikke til ret meget. Men siden i går morges har det bare væltet ned, og lige i skrivende stund får vi 19,7mm i timen, her hvor vi bor. Vi har fået over 110mm siden i går morges, og det ser ikke ud til at holde op foreløbigt. De siger, det fortsætter frem til tirsdag

Et gammelt utæt hus

Vores hus er ikke bygget med termoruder, drypnæser, tætte udbygninger og alt det der. Det har den fordel, at vi aldrig har problemer med mug og den slags indendøre, for der er altid god og naturlig udluftning. Når vi er hjemme står de fleste døre og vinduer åbne (så jeg kan få fornøjelsen af at støvsuge og tørre af hver dag, for det vælter bare ind med skidt. Der er også et stort antal gekkoer, som har indtaget hele huset, og de efterlader sig klatter alle vegne. Min bedre halvdel mener, at jeg skal se det positive i det – nemlig at så er der en hulens masse myg, der er gået til…. Men nu er det jo heller ikke ham, der gør rent!!) Når vi ikke er hjemme, så udlufter huset sig selv. Der skal ikke meget blæst til, så står gardinerne ind i rummet! Det betyder så også, at når det regner så voldsomt, som det gør nu, så skal man lige tage en runde i ny og næ og tørre op! Vi har flisegulve overalt, så der kan sådan set ikke gå noget i stykker, men jokker vi i det vand, så er der sorte fodspor overalt!

Det her uvejr har bestemt sig for, at det kommer sådan i etaper på et par timer, og så klarer det lidt op og regner ganske stille ind imellem. Men vindretningen skifter så fra gang til gang, så stort set hele vores terrasse er pladdervåd, og den er ellers overdækket over det hele. Det regner simpelthen 2-3 meter ind under taget!

Da vi købte vores hus, var taget så utæt, at vi måtte flytte sengen i vores soveværelse på 1. sal, for det regnede lige ned i hovedet på os. Det dryppede ned gennem taget, og det slog huller i gipspladen, som selvfølgelig ikke var vandfast. Vi snakkede med vores caretaker, og på bedste thai maner sendte han et par folk op på vores tag, og de forsøgte at fuge det med vådrumsfuge udefra. For det første er det bare grimt, og for det andet så holder det jo ikke en meter. Det dryppede stadig ind, men trodsalt kun nogle gange om året. Dog var loftet i soveværelset efterhånden ret grimt med alle de huller, men fordelen var, at vi kunne se, hvis vi havde glemt at slukke lyset i gangen udenfor! Så fandt vi en hollandsk gut, som lavede spray foam. Man sprayer en slags PU skum op under tagstenene, så de klistrer sammen og bliver tætte på undersiden. En sidegevinst ud over at slippe for vand i hovedet i sengen var, at det skulle sænke temperaturen under taget og dermed også i soveværelset. Win-win tænkte vi og bestilte sådan en omgang. Desværre lukkede elværket for strømmen lige netop i de dage, så han måtte bruge en kæmpestor generator (som vi selvfølgelig også skulle betale for), og den ødelagde så loftet i vores carport med udstødningsos, men det er så en anden historie!

Udover at han ikke lagde de 4,5 cm på, som han havde lovet men kun cirka det halve, så var det nogle af de bedste penge, vi har brugt på det her hus. Så var der godt nok ro for indtrængende vand, og det er der stadig (håber jeg). Til gengæld må han have efterladt et lille bitte hul et sted, for vi fik et gigantisk bo af bier deroppe, som lige præcis kunne klemme sig ind i rummene ved vores downlights. Ja, sådan er det at have hus i Thailand! Det er lidt ligesom pizzareklamen “Når den bunden den er go’, den hele pizza er go'”. Sådan er det også med huse – er tag og fundament godt, skal resten nok holde.

Men altså tæt er det her hus ikke, og derfor vi ved lige nøjagtig, hvor der skal ryddes for ting, og hvor der skal tørres op. Det er ingen katastrofe, for det er jo kun en gang eller to om året, at vejret går helt amok.

Alt er fugtigt

Ja, alt er fugtigt nu. Jeg vaskede noget sengetøj i forgårs, og det kan simpelthen ikke tørre. Det er ikke muligt, når luftfugtigheden er 94%. Vinduer og døre binder, og alt er bare klamt. Regnvejr på denne årstid får også flyvetermitterne på vingerne. De sværmer rundt i tusindvis og går specielt efter lys om aftenen. Kommer de ind, smider de ret hurtigt vingerne og render rundt uden. Så har man en million vinger liggende i og på alt! De kommer i flere størrelser, og vi er heldigvis kun udsat for de små. Nogle af vores venner har de store, og de skal nærmest have en skovl til at fjerne vinger med. Jeg har en fastboende gekko i mit køkken, og forleden aften var den meget udfordret. Der var så mange flyvetermitter, at den ikke kunne nå at æde dem, og der sad faktisk en enkelt på ryggen af den!!

Ny kloak

Vi har fornylig investeret i en kloak forbindelse. Overskriften er faktisk lidt forkert, for tidligere havde vi ingen kloak. Eller jo – vi var sluttet sammen med 3 andre huse, og vores kloakvand løb ud på en mark bagved det sidste hus. Det er ihvertfald hvad vi tror. Men fornylig skillingede vi sammen her i vores lille sub soi og fik rigtig kloak. Det kostede den store sum af 15000 baht pr. hus, men det er så heller ikke blevet særlig kønt lavet! Projektet kom i gang, fordi kommunen skifter kloak og vandrør på den lidt større soi uden for vores lille stikvej. Læs mere om det her.

Nu har vi ihvertfald kunnet konstatere, at det virker, for normalt får vores nabo hele sin septiktank fordelt på græsplænen, når det regner som det her. Denne gang ser det ud til, at det også er gået fint hos dem.

Det eneste problem der er med den nye kloak er, at kommunen nu efter 4 måneder STADIG ikke er færdig med projektet. Vi snakker om 250 meter vej!! Vores tilkørselsvej er et kæmpestort ælte med en anseelig sø ved indkørslen til vejen. Vores bil står stadig ude, for vi kan simpelthen ikke køre ind og ud mere. I sidste uge kom de så og lagde sand ud og gjorde klar til at støbe, så humøret steg og vi fik en flig af håb om en snarlig afslutning af det projekt, der skulle tage 1 måned, men som nu har taget 4! Men nej! Det startede godt med mange betonkanoner, der læssede af i den ene side af vejen. Men så begyndte det at regne, og så kørte de allesammen hjem! Nu har det regnet så meget, at vi har en flod igennem alt mudder og sand, og man synker i bare man stiller sig på vejen. Hvis der kører en betonkanon ind nu, synker den i til halsen!! Så det er endnu en ommer – ud af et utal af tragikomiske ommere, der allerede har været i det projekt.

I går skulle jeg i fitness centeret og træne, og det NÆGTER jeg at gå glip af. Vand eller ej! Så jeg måtte i mine havesko og så vade i mudder og sand for at komme ud til min veninde, som samler mig op uden for kaos. For at slippe for at vade igennem søen for enden af vejen, kunne jeg gå på en smal cementkant i siden af vejen, som de lige har støbt. De havde bare været så venlige at smide en bred metalskinne lige der, så det var nærmest som at være linedanser at komme ud. Men her sætter man altså ikke fødderne i plummervand, hvis man kan undgå det (ligesom man ikke går ud i højt græs) – man ved ALDRIG hvad man træder i. Et hul, en varan, en slange, kloakvand eller noget andet slemt. Og så er der jo hele logistikken i at gå ud. Rene sko og strømper til fitness, beskidte sko i pose, så man ikke sviner bilen til. Paraply, noget til at tørre fødder i – ja, det er et værre gedemarked!

Lange udsigter

Nogle gange bliver jeg bare træt! Selv jeg – som da ikke er entreprenør – kan se, at de laver tingene temmelig bagvendt, og at konsekvens og effektivitet er ukendte ord for dem. Indimellem kigger vi på hinanden og siger: “Hvad har de NU gang i??”. Min bedre halvdel har brugt oceaner af tid på at følge projektet i stedet for at få malet vores nye pumpehus. Han interesserer sig for byggeri generelt, men jeg tror, at en lille kringle på at følge et projekt her er, alt det bindegale de kan finde på!

Vi har et væddemål kørende her i huset. Min bedre halvdel mener, at vejen er færdig den 12. maj. Den vinder han helt sikkert ikke! Jeg siger 1. august – selvom jeg næsten ikke kan holde ud at tænke på det. Desværre er det nok mindst lige så realistisk! Hvordan de nogensinde får bygget en motorvej her, fatter jeg ikke.

I min verden har det lange udsigter. Så derfor skal vi spise slatne gulerødder og undvære kaffen i nogle dage mere. Forhåbentlig ikke flere uger….. Det er en kamp at komme ind og ud til vores hus nu, og vi skal bære alt et langt stykke i pludder ind og ud.

Heldigvis er jeg programmeret som en hamster, der altid har et godt forråd, så vi dør ikke af sult. Der er masser af mad i fryseren, men det er bare hammer irriterende, at man ikke kan komme ud og købe friske varer. Vores skraldespand er heller ikke så sjov mere, og her kommer der altså ikke nogen skraldebil og henter skraldet.

Om nogle dage skulle regnen holde op, og så kommer de forhåbentlig tilbage. Please please – giv os vores vej tilbage!!