Soi 94 i Hua Hin koger igen!

Så er der gang i Soi 94 her i Hua Hin efter næsten 9 måneders stille eksistens pga. alkoholforbud. Vi bor så tæt på Soi 94, at vi kan høre, at det hele syder og bobler om aftenen nu, og det er bare SÅ skønt!

For en uges tid siden blev det ENDELIG tilladt for restauranter at servere alkohol indtil kl. 22 i dele af Hua Hin, og det er klart, at der nu stort set ikke er nogen barer tilbage i byen. De er nemlig allesammen blevet til restauranter i mellemtiden. Egentlig skal restauranterne også have en såkaldt SHA godkendelse, men jeg tror at restaurantejere, politi og gæster er enige om, at det da kan være fløjtende ligegyldigt.

Happy Days!

Ja, det er sgu Happy Days (pardon my French). 9 måneder med de sørgelige rester af en turistdestination, der er smadret til ukendelighed. Så når tingene så åbner rigtigt op, er man som en ko, der kommer på græs efter en meget lang vinter. Det er meget svært at styre begejstringen!! Også selv om man skal lukke og slukke kl. 22, og man skal drikke sin øl af et papbæger!

Jeg kan se, at det ikke går for godt i Danmark, og at mange ting skrumpes ind og reglerne skærpes. På en eller anden måde, så kører Thailand i utakt med resten af verden, så vi får nok vores næste tur i foråret, kan jeg tænke mig. Derfor er det altså bare med at nyde det, mens vi kan. Jeg kan godt høre nogle mennesker sige, at vi jo stadig bør blive i bunkeren for ikke at smitte hinanden, men mit liv er simpelthen for kort til den holdning. Man kan jo bare gøre det fornuftige og lade være med at være dum. Så har man jo gjort sit bedste. Og så tror jeg på frisk luft! Jeg kan bestemt ikke lide at være indenfor i aircondition. Og slet ikke i en overfyldt lægeklinik eller på sygehuset.

Nå, men ikke mere Covid 19 pladder. Den dag man kan stoppe med at diskutere det møg, bliver en stor dag.

Tilbage til Hua Hin!

Hua Hin ændrer sig markant

Ja, Hua Hin ændrer sig markant i disse år. Ikke kun pga. arbejdet med at lave det nye jernbanesystem, som fylder rigtig meget i byen. Mange bygninger er rykket ned langs med banen, og der er lange stræk, der ligner noget, der har været med i en krig. Her er markant mere skrald end for nogle år siden. Mange flere gadehunde (der kan rode i skralden). For slet ikke at snakke om alle de dårlige veje, med store huller overalt. Byplanlægning er en by i Rusland, og skal man have ændret noget her i byen, så skal man have fat i Borgmesteren Himself. Så kommer han ud og kigger, så han kan se effektiv ud på Facebook.

Mange har grinet af det og sagt, at Hua Hin er en pensionistby, fordi der ikke er det helt vilde natteliv. Men der tager man fejl.

Det jeg mener er altså også, at man skal vide, hvor det er “det sner”.

Før havde Hua Hin et “bycentrum” med Bintabat området, som hotspot i byen for turister. Bintabat er iøvrigt ordet på thai for, når munkene går ud om morgenen med deres munkeskåle og får almisser/gaver i form af mad fra befolkningen. Der har ikke været meget traditionel Bintabat over området i mange år, for det har været centeret for masser af barer og også restauranter af forskellig karakter. Efter min mening var det meste noget bras i den dyre ende. Høj (ligegyldig) musik fra hver eneste bar, dyr ligegyldig mad i restauranterne – ja langt størsteparten var dyrt og dårligt.

Hele den del af byen er mere eller mindre død nu efter 2 år med Covid-19! Huslejerne derinde er stadig tårnhøje, og ejerene af bygningerne har ikke været villige til at hjælpe deres lejere.

Så var der Soi 80. Her flyttede en masse barer og restauranter hen for nogle år siden, fordi huslejerne i Bintabat var alt for høje. Historien har så gentaget sig, og i Soi 80 var der stort set kun barer og et par enkelte restauranter for et par år siden. Igen høje huslejer og Soi 80 er også mere eller mindre afgået ved døden på grund af Covid.

Så kommer vi til Soi 94. For 4 år siden et lidt stille område med et pænt udvalg af barer og restauranter primært henvendt til turister.

Her valgte vi så at bosætte os i slutningen af 2017, for vi har boet nok i villakvarter i Danmark med intet andet liv udenfor end en tankstation 500 meter væk. Det gad vi simpelthen ikke mere, så valget faldt her i Thailand på central placering, hvor vi kan springe på cyklen og være fremme ved alle “godterne” på få minutter.

Soi 94 – version 2.0

Soi 94 var allerede på vej, da vi flyttede hertil, men Covid-19 nedlukninger har godt nok bare skubbet til udviklingen. Nye barer og restauranter popper op overalt – selv i disse tider. Der er ingen tvivl om, at det her område bliver det nye sort i Hua Hin. På godt og ondt…..

Det er selvfølgelig skønt med noget liv og glade dage. Men i Thailand lærer man ikke ret meget af sine erfaringer. Og som nævnt: Byplanlægning er en by i Rusland! Det jeg kan frygte er, at vi ender med en larmende bargade med dårlig infrastruktur. Hvor alt bare er det samme som i alle helt ligegyldige turistområder. Huslejerne stiger. Mafia finder vej herud. Politiet vil have deres del af kagen. Restauranterne laver dyr og dårlig mad. Sådan er det jo desværre bare med det miljø i Thailand, og det er ret sørgeligt. Men sådan er det ikke endnu i Soi 94. Her er stadig hygge og dejlig stemning og et væld af valgmuligheder inden for gåafstand. Hvis nogen kommer til Hua Hin som turist, så tænk måske på at finde et hotel ikke for langt fra Soi 94 og Soi 88 (hvor der er masser af butikker thai style).

Så nu skal det bare nydes, så længe vi kan. Vi skal selvfølgelig passe på ikke at blive smittet eller smitte nogen. Men vi skal også nyde det ene liv, vi er blevet givet. Nu kan vi gå ud og spise noget mad, drikke en øl og høre live musik af høj kvalitet!

Rockzone genåbnede torsdag

I torsdags åbnede Rockzone igen efter 9 måneders nedlukning. Tam (ejeren af Rockzone og vores thai lærer) fik lige pludselig meget travlt med at få alt i orden. Han havde godt nok fået en restaurant tilladelse, men der skal bare mega meget papirkram til at få alt i orden i Thailand. Det kostede en del ture på “kommunekontoret” og til politiet. Og så måtte han liiiiige skifte navn fra Rockzone Bar and Live Music til Rockzone SNACK Bar and Live Music. Maden leveres af restauranten ved siden af, men det er heldigvis helt lovligt – nu er hans spillested en restaurant.

Hvem stod der 10 minutter før bandet startede på Rockzone SNACKbar i torsdags? Det gjorde vi da!! Vi slugte vores mad henne på en lokal restaurant, for vi skulle gå ned til baren (det kloge valg, hvis man skal drikke lidt øl). Så gik vi turen ned ad Soi 94 – VORES lokalområde. Fuld knald på overalt, og hvor var det bare skønt at se.

Hvordan Wonderland – som er et nyt barområde nede ved jernbanen – lige har fået restauranttilladelser kan man så klø sig lidt i håret over. Men klokken 19 var der allerede så småt gang i den der. Billedet øverst er fra Wonderland.

Vi fik live musik for alle pengene på Rockzone. Tams store idol og mentor i at spille på trommer kom forbi, og der var godt nok en barejer, der blev meget glad, da han så sin gamle ven. Den ældre mand på 72 spillede så lige 4-5 gedigne rocknumre med trommesolo og det hele, så der var ikke et øje tørt.

Sikke en skøn aften. Glade gæster, glad personale, glad ejer, glade musikere. Alt sammen i frisk fri luft som Rockzone nu engang er konstrueret.

Hua Hin genopstår

Man kan tydeligt mærke, at der er flere mennesker i byen nu. Der er helt klart flere udlændinge, men der kommer også en del thaier fra Bangkok. Sidste weekend og denne er forlængede weekender i Thailand, og nu kan man servere alkohol, så nu gider folk godt komme hertil.

Det kan godt være, at de siger, at Hua Hin er en søvnig by kun for turister. Men det passer altså ikke! Det må komme fra dem, der kun gider at huje rundt på ligegyldige barer til klokken rigtig meget. Jeg er godt nok halvgammel, men jeg kan godt lide liv og glade dage. Og så er jeg til kvalitet frem for kvantitet, og det synes jeg vi får her – rigtig charmerende thai style……. Endnu…..

Vi krydser så bare fingre for, at det hele ikke ender med en hurtig nedlukning! Vi nyder det, mens vi kan! SKÅL!