Vi er lige nu belemret med en masse bøvl, og det har ikke nødvendigvis noget at gøre med at bo i Thailand.
Sådan er det vel generelt set. Nogle gange render man bare ind i en masse bøvl og en masse trælse opgaver, der skal løses. Her er vi lige nu!
Skat
Vi skal til at rapportere skat for første gang i den tid, vi har boet i Thailand for indkomst for 2024. Det burde være simpelt, for vi indfører pension og opsparede midler, så vi skal ikke betale skat her i henhold til dobbeltbeskatningsloven med Danmark. Men vores lokale skatteminister i Hua Hin kræver, at vi skal dokumentere med et stempel fra ambassaden, at vi har betalt skat af pensionen i Danmark. Det gør de så ikke alle mulige andre steder i Thailand. Det er noget bøvl.
For at komme uden om den lokale skattekonge, kan vi så rapportere online, men den hjemmeside er kun på thai, så det skal vi også lige finde ud af, hvordan vi kringler. Vi kan jo spørge vores thai venner om hjælp, men de fleste af dem betaler ikke skat, fordi de tjener for lidt. Under 150.000 baht så behøver man ikke at lave en skatteopgørelse. De kan dog sikkert hjælpe os med at få oprettet en profil, og derfra er Google Translate din ven!
Visum
Snart skal vi forlænge vores pensionist visum, og det er i virkeligheden ikke særlig svært. Vi skal stille på Immigrations med en masse papirer og et brev fra banken, der bekræfter, at vi har vores garanti penge på 800.000 baht stående på en konto. Det plejer at tage 10-15 minutter, og det er jo ingenting. Det er mere ventetiden, der er problemet! Immigrations har et system, hvor de deler folk op i de forskellige opgaver, de skal have løst, og det er sådan set fint nok.
Forrige år tog vi et nummer, og var så nummer 9 i køen. Cirka 2 ½ time senere, kom vi endelig til og var så ude i løbet af 20 minutter. Det skyldes, at alle mulige visa agenter får lov at komme ind foran i køen, uden at tage et nummer. Er der da noget, der kan hidse mig op, så er det da sådan noget! Men jeg må jo tage en mental valium, og så bare få det overstået.
Sidste år kunne vi bestille tid, og det gik glat, men det kan man så ikke mere her i provinsen. Det virker dog stadig i resten af landet.
Nå ja – vi skal jo printe/kopiere alle de her papirer, og nu har vores næsten nye printer bestemt sig for, at den kun kan printe med striber. Det går nok ikke! Vi kunne godt indlevere den, hvor den er købt og med garanti, men så ser vi den nok ikke igen lige foreløbigt, fordi den skal sendes til Bangkok. Så nu arbejder vi på en anden løsning.
Banken i Danmark
Så har banken i Danmark så desværre også besluttet sig for at lave bøvl. Vi overfører pensionerne hertil med Wise, og det har indtil for nyligt fungeret rigtig godt. Jeg laver en overførsel fra banken til Wise og så sender de pengene til vores thai konto, og det er en af de billigste måder at gøre det på.
Hvorfor vores bank vil have, at vi skal verificere med en OTP kode også efter MIT-ID, har vi aldrig rigtig fået svar på. Men i lang tid har de bare sendt koden til min thai telefon, og den taster jeg så ind, og så går pengene afsted (godt nok først næste dag, selv om de bliver overført til en dansk konto.
Nu virker det med OTP koden så ikke mere. Der kommer bare ingen. Så skal jeg ringe til banken i Danmark, sidde i kø i længere tid, og så skal de så stille alle mulige spørgsmål for at verificere, at jeg er mig. Det bliver jeg ret irriteret over, og så koster det et sted mellem 30-50 kr. at ringe op hver gang. Jeg ved godt, at der findes services, hvor man kan ringe billigt, men det er da irriterende, når man nu har brugt MIT-ID og QR kode og hvad ved jeg. De siger i banken, at det er for min egen sikkerhed, men det er jeg nu ikke helt med på.
Nu ender det så med, at jeg ændrer mit telefonnummer i banken til min søsters, og så må hun være ”telefonpasser” for mig og sende den OTP, når vi laver de månedlige overførsler. Det er da sikkerhed på et højere plan!
Banken i Thailand
Ja, det er jo egentlig forkert at skælde ud over banken i Thailand. Jeg bruger Bangkok Bank, og dem er jeg rigtig glad for. Deres mobil app er enkel og overskuelig, og jeg kan betale med Thailands svar på Mobile Pay i de fleste butikker.
Sidste år vedtog regeringen, at nu skulle navnet på SIM kortet svare til navnet i banken. De siger, at det er for at undgå svindel, men jeg er ikke helt sikker på, at jeg kan gennemskue, hvad det skulle hjælpe.
Det der tænkte jeg ikke lige på, da jeg overtog nummeret på et SIM kort, som vi købte i 2018 i min husbonds navn til nogle venner på besøg i 3 uger. Så nu har jeg et SIM kort navn, som ikke svarer til navnet på min bankkonto.
Det må jeg jo få løst, og jeg har indtil 1. april. Det lyder jo som en nem sag, ville mange sige, men jeg er ikke helt sikker, at det bliver så simpelt.
Da vi flyttede hertil i 2017 gik vi ned i centeret og ville ændre navnet på det kabel abonnement, som allerede var her i huset. Jeg tror, jeg ventede i næsten en time, hvorefter personalet fortalte mig, at de havde ringet til den tidligere ejer. Jeg kunne bare fortsætte med at betale i hans navn! Det ville jeg da ikke, og så viste de mig, hvad hans saldo var. En gæld på 80.000 baht! Ikke bare for kabel TV men også for flere mobiltelefoner.
Det endte med, at vi kørte ind med modemmet til butikken og stoppede med at betale!
Jeg kan jo bare købe et nyt abonnement i mit eget navn for 200 baht, men hvis man ved, hvor meget ens telefonnummer er knyttet op til både her og i Danmark, så bliver det noget rigtig bøvl!
Vi må se, om ikke vi kan få det kringlet. Måske er de nemmere at danse med nu end i 2017!
Helbred
Så driller det der helbred da bare! Jeg startede med en ordentlig forkølelse for et par uger siden, og nu har jeg så fået smittet min bedre halvdel. Og den mandlige version af sådan noget er altid værre!
Vi har igennem nogle måneder taget ekstra D-vitaminer. Det er meget trendy lige nu, og da jeg stort set ikke sidder i solen her i Thailand (det gør man ikke, hvis man er bleg og fregnet), tænkte jeg, at det var en god ide.
I den samme periode har vi begge oplevet træthed, forhøjet blodtryk, susen for ørerne, maveproblemer og flere andre ubehageligheder. Da jeg vågnede forleden morgen, kom jeg til at tænke på, at der måske tidsmæssigt kunne være en sammenhæng. Tja, hvis man googler overdosering af D-vitaminer kunne det godt være årsagen til alle problemerne. Så nu er vi stoppet med pillerne, og vi har også måttet lægge vores almindelige vitaminpille på hylden, for der er jo også D-vitamin i.
Det kan tage måneder at få en overdosis ud af kroppen, fordi D-vitamin bindes i fedtcellerne, så det varer nok lige et stykke tid, før vi kan mærke forskel.
Mit råd er, at inden man begynder at æde løs af D-vitaminer, skal man få taget en blodprøve og få checket, om man i det hele taget mangler vitaminet. Og så skal man tage det sammen med K2, så man ikke får calcium ophobninger.
Nå, ja. Og så for at det ikke skal være løgn, har jeg fået en infektion i tandkødet ved min ene visdomstand (jeg er en af de få, der har alle 4, men de er ikke kommet helt ud). Nu kan jeg kun tygge bananer og blødt brød, hvis det ikke skal gøre ondt, men jeg fik da kværket en leverpostejmad ned i morges.
Bortset fra det…. ”Så går det godt fru Kammerherreinde”. Det kolde vejr er ved at være væk, og vi har det jo i det store hele godt.
God søndag!
PS. Billedet øverst er af min ananas. Jeg plantede en top i lidt jord for et par år siden, og nu er der frugt i!